“DF’s brug af Natasja forarger”
er den seneste vinkel i Politikens DF-kritik. Det består i at den afdøde hetz-rapper Natasja skulle have ophavsret til sætningen “Gi’ os Danmark tilbage”.
Natasja-kulten er et interessant eksempel på mytedannelse hos venstrefløjen og hvordan banal kunst og banal politik smelter sammen. Mere om det senere i dette indlæg. Men først lidt om ophavsretsbrud eller inspiration. To ord for næsten det samme.
Natasja begik selv plagiat. Melodien til Natasjas store posthume hit var stjålet fra 1960′er-gruppen Surfaris. Den ikke bare ligner, basgangen er helt den samme (Surfaris: Wipeout, 1963, lyt og genkend på Youtube) :
Andre Natasja-lån er titlen “I Danmark er jeg født” (H.C. Andersen) og verset “Hvis du strammer garnet, kvæler du jo barnet” (Peter Faber: Højt fra træets grønne top). I det hele taget låner hiphop gerne mangt og meget fra andre steder. Det er en del af stilen at den handler om overflade og bruger mange readymade citater, frem for at præstere selvstændig digtning.
På billedsiden er der også plagiat. Her er videoen til Gi’ mig Danmark tilbage, hvor DF havde en stjernerolle (se den på Youtube):
Rapsmarken er brugt i flere DF-publikationer, blandt andet på DF’s hjemmeside.
Natasjas plagiat.
Folkedanskerpartiet med vindmølle og hollandske tulipaner. En af de mere originale Natasja-visioner.
Når Natasja-fløjen bliver så vrede og sårede, så handler det ikke om brud på ophavsretten, men krænkelse af venstrefløjens ære og selvbillede. De har aldrig drømt om at fingeren kunne blive vendt mod dem selv. De anser sig selv for samfundets evige ofre der har eneret til ironi og oprør. DF driller dem nu ved at tage et symbol og vende det på hovedet.
Sangens producer, Søren Skov (DJ Pharfar), er især forarget over, at Dansk Folkeparti tager et nummer, som er ment som en lodret finger i fjæset på den højredrejning af det danske samfund, som Dansk Folkeparti står i spidsen for. (Politiken)
Det er netop derfor man frydes over at DF giver Natasja fingeren igen. DF ønsker jo også at give Danmark tilbage til folket. Det må vel være tydeligt for enhver at det er hvad DF’s selvopfattelse bygger på. At “give et land tilbage til folket” kan bruges som slagord for alle mulige subjektive politiske opfattelser. Natasja kan ikke tage patent på det. Natasjas sang er langt mere et politisk statement end den er noget andet, og så må man have lov til genmæle. Sangen i sig selv var dog ikke noget særligt. Det var først efter Natasjas død og ophøjelse at hun blev til symbol på kampen mod VKO og det etablerede samfund. Det er farligt hvis ingen får lov til at punktere venstrefløjens myter, der i øvrigt bruges til at legitimere vold.
Dog skal jeg ikke kunne sige om DF eller partiets reklamebureau (hvis de bruger sådan et) virkelig har været bevidst om hvad Natasjas sang står for. Eller at sætningen Gi’ mig Danmark tilbage forbindes med hende. En sangtitel eller et slogan kan jo være rammende netop fordi det er lånt fra dagligsproget. DF har i det mindste lagt en selvstændig nuance ind, da deres udgave er Gi’ os Danmark tilbage. Det lille “os” er måske fællesskabet.
Politiken har fundet en “ekspert i ophavsret” som erklærer at sloganet er lovligt, da udtrykket jo ikke er Natasjas opfindelse. Alligevel bøjer Politiken hans ord til at det er “en gråzone”, tilsyneladende en selvmodsigelse i forhold til hvad han ellers siger.
Det havde været godt hvis DF citerede Natasja mere ordret. Gerne længere sekvenser. Så ville man blive mindet om DF’s annoncer hver gang man hørte Natasja, og måske ville hun miste noget popularitet, så jeg ikke var tvangsindlagt til at høre hendes væmmelige støj-reggae og fanatiske tekster, der har forfulgt mig overalt i byen. Som propaganda er musik effektivt, for man kan ikke bare bladre væk fra det, ligesom man kan med en annonce.
Natasjas budskab
Det bedste jeg kan sige om Natasjas musik er at den er energisk. Til gengæld er indholdet ikke så skarpt. De politiske visioner er naive og usammenhængende. Der er ikke meget tolerant hippie-drøm i Natasjas budskab. Der er en forhærdet og hadsk undertone, som hendes fans nok ikke rigtig vil erkende, for den er jo rettet mod dem som de alle elsker at hade.
Jeg har lyttet til flere Natasja-numre igen for at kunne dømme hende rimeligt i dette indlæg. Selv om hun ikke er nogen stor sanger, så har hun masser af drive og enkelte steder noget ægte. Men det som jeg ikke kan snuppe er hendes personlighed som skinner igennem det hele. Så selvbevidst og selvretfærdig. Som hos andre kunstnere er hendes personlige usikkerhed udgangspunktet, og en stor udadvendthed er det som gør usikkerheden kunsnerisk frugtbar. Men der er noget vredt og monomant over hende. Hendes mange små politiske budskaber har ikke til hensigt at overbevise, udvide horisonten hos lytteren eller få ham til at tænke. Det er letkøbte holdninger som de fleste i hiphop-miljøet er enige i. De tjener altså bare til at bekræfte sig selv og hinanden i hvor gode mennesker man er, og hvor væmmelige modstanderne er.
Det gode er at jeg ikke længere må holde mig for ørerne når jeg hører hendes musik. Hun er ligesom blevet ufarlig og hevet ned på jorden. Efter DF’s drilleri (som sikkert var ganske utilsigtet) så står det 1-1 mellem DF og Natasja. Eller 2-1, da Natasja-tilbederne lavede et stort selvmål ved at optræde fornærmet ud over alle grænser.
Teksterne er yderst normative selv om de netop hævder at være imod “normalisering”. De deler hele samfundet op i “os” og “dem”, altså netop det som man beskylder VKO for at gøre. Se videoen til “Gi’ mig Danmark tilbage”, der viser grå flok-zombier stillet over for vilde og dejlige, ægte mennesker. De onde er de over 50 % af Danmarks befolkning, som går på arbejde, er grå og kedelige, støtter regeringen og er gode venner med politiet. De onde er på coke, som de køber i Istedgade, mens de gode ryger hash og elsker Christiania.
Jeg kan se det ske, det er ak det er ve,
det er Satan og han lægger kræfterne i,
det er nat over dag, det er bæ over ble,
det er død over liv, det er træl over fri,
det er kød på kniv, det er råb, det er skrig,
det ligner en krig, og det er spild af politi,
det er dødelig gift i min urtete.
Og det er noget de kan li’ i det danske parti,
helt fucked up på sne.
Woow, sagde jeg det?
(Gi’ mig Danmark tilbage)
Dansk Folkeparti får altså sine fucked up idéer fordi de alle sammen er på sne (kokain).
Det er lidt mystisk hvorfor forsagelse af Satan kommer ind i billedet, når Natasja samtidig lægger afstand til religion. Hun bryder sig jo ikke om Ruth Evensens frikirke. Men det er vist bare en ordflom, som dansk rap ofte er. “Bæ over ble”. Der er dog en kraftig dualisme som også kendes fra religion: Satan, ak og ve, nat, bæ, død, træl, råb, skrig, krig, gift. Stillet over for: dag, liv, fri, urtete.
Hun havde også andre meninger om det gode liv, for eksempel hvor lang tid sex skal vare. Det er jo bestemt ikke op til den enkelte, det er et kønspolitisk spørgsmål:
Sex er godt, sex er fedt, sex er sundt
Og det får hele verden til at snurre rundt
Sex er bedst når det vare mere end et sekund
Og det skal helt sikkert ikke gøre ondt
Sex er godt når man får hvad man kan rumme,
men visse pornofilm er sgu da rimelig grumme
De burde vist ha en advarsel i starten, fuldstændig ligesom i Jackass
’Yo, dont try this shit at home’ …
Du’ da herre grim er du ikk?
Tror du selv at jeg vil ha din pik
Du må vist videre, hils din pik
Fi er min og du får den ikk…
Gå nu væk med dig selv og din pik
Fi er min og du får den ikk
Jeg ved at den er fin, men du har ingen respekt
Så få lidt skik på din lille pik
Dumme sultne unge mænd,
styrer slet ingen ting
Tingen styrer deres ben og fører dem fra seng til seng …
(Fi er min)
De politisk aggressive tekster er de mest populære, og det er selvfølgelig ikke Natasjas skyld, men det siger noget om kulten omkring hende. Der er også godmodige sange, men det er ikke dem hun er blevet kendt for:
Kom nu tøser, find de nyeste bedste dansesko
Før solen går stille ned over Vesterbro
Nu' det tid til et bad og en mojito
De fede jeans på og røven den er go’
Du er som født igen, og verden den er stor
Du gør din ting uanset hvor meget de glor
Der er ild i bålet, bassen pumper, tag din plads
Natten stopper ikke før du' tilfreds
(Op med ho’det)
“I Danmark er jeg født” er faktisk en af de få sange, hvor jeg hørte noget ægte personligt og lyrisk der gjorde indtryk på mig:
Verden den er stor
Mærk dig mine ord
Jeg trives hvor jeg bor
Men jeg savner Sudan og den røde jord
Min far, min søster og min bror... ye-ah
Så verden den er stor
Mærk dig mine ord
Jeg savner min mor
Når jeg følger mit hjerte, hen hvor peberet gror
Og hvor musikken bor i hvert ét ord... ye-ah
“Sudan og den røde jord” - det er smukt. Desværre er den lyriske passage hurtig overstået. Sangtitlen passer ret dårligt, og indholdet er selvmodsigende, for hun trives ikke og føler sig ikke 100 % hjemme i Danmark, men er splittet.
I Danmark er jeg født
Der har jeg hjemme
Der har jeg rod, og
Derfra min verden går
Men jeg tøver år efter år
Kan ikke se hele den vide verden hvor
Jeg skal blive gammel, slå mig ned og byg' min bondegård...
Skal jeg blive hos min mor
Og de hårde vintre i det kolde Nord
Eller skal jeg søge sydpå ad tropiske rytmespor
Hjælp mig Odin og Thor! ...
Jeg rejser væk igen og letter mit tungsind
Fuld galop i den varme ørkenvind
Hesten den er døbt og købt, jeg ... den, jeg vinder løb
Som første kvinde
og Sudan er over ende... Ingensteds
har jeg følt mig så elsket og så hjem'
Familien og de mange smil får mig til at glem'.. at
det danske sprog er min modersstemm'
Kalder på mig inden længe
med et suk, pudser jeg min vinge
For at vende næsen stik nord igen
Men noget inden i mig trækker mod Caribien
Der er en melodi
Så simpel og så fri, jeg synger med, for den har sat sig inden i
Jeg skriver sange om blandet blod
om den storm, der raser i mit hoved
Om at vælge eller vrage, om at være, om at vise mod... overskud
(”Jeg vinder løb” henviser til at Natasja som første kvinde vandt et hestevæddeløb i Sudan).
Det kunne have været en meget god sang om at have hjemme flere steder, men pludselig skal Pia Kjærsgaard, Jonni Hansen og Ruth Evensen have skylden:
Det er komplet lige meget, hvor pæredansk jeg er
Jeg vil altid være hende "Den lille mørke dér"
"Er du adopteret?”
”Kommer du fra Indien?”
”Har du en far?”
”Hvor kommer du fra?”
Og jeg må svare: ” Islands Brygge det er da klart”
Jeg føler mig dansk og det er nemt at blende ind,
men der vil altid være en Pia, en Jonni og en Evensen
der synes jeg er for dum og grim og bør sendes hjem
men fuck nu dem, for jeg ved at hele verden er mit hjem
“Det er komplet lige meget, hvor pæredansk jeg er” og de næste linjer synges med en karrikeret højdansk udtale. “De rige”, Dansk Folkeparti, nazisterne og Faderhuset er samme grød.
Sangen slutter langt fra det lyriske udgangspunkt. Hun er meget bevidst om sin popularitet på Jamaica. Men hun ved godt hun ikke bliver accepteret som neger, selvom hun gerne ville:
Jeg kører klatten når jeg taler som dem
Jeg hører mine sange styre Irie FM
Og selvom de kan li’ mig og de elsker min stemm’
Så er jeg meget hvider’ og lugter langt vær af peng’…
Jeg prøver lykken år efter år
Og jeg ved li’ præcis hvor jeg står
I Sudan er jeg en blegfis
Og i Danmark det Sorte Får. Mæhhh
(I Danmark er jeg født)
At hun var “det sorte får” i Danmark er ren selviscenesættelse og misvisende. Hun var forholdsvis ukendt før hun døde, og bagefter blev hun forgudet.
Næsten alle hendes sange handler lidt om hash. Især om hvor gode mennesker hashrygere er. De eneste gode danskere er faktisk dem der ryger den fede på staden. Her er der en hyldest til den internationale hashhandel:
Hvis de nu lovliggjorde tjalden
og tog lidt skat på ballen
var der flere lommepenge til os alle ...
Tjalalala flyder over vande,
tjalala flyder mellem lande,
tjalalala flyder over grænser,
meget mere end du ænser!
Chistiania, Danmark
Stå sammen
Kom ud af skabene
Vis I ryger den fede
Vi ved der er 2 millioner mennesker, der ryger den fede
hver evige evige eneste dag
Politiet går rundt på Christiania hver evige evige eneste dag
Tonsene vælter ind over grænserne
(fra efterspillet til I Danmark er jeg født)
Bemærk at hun også kommer med en idé til en ny skat. Natasja kunne alt og vidste alt. Hun var aldrig bleg for at komme med banale politiske løsninger. Nok så klichéagtigt, men meget populært i det segment der lytter til hendes musik.
Natasja døde som bekendt fordi hun kørte i bil med en fuld og skæv chauffør, der i øvrigt stak af fra ulykkesstedet (EB/Politiken). Det var altså hendes ulykke at hun tog til Jamaica i steden for at ryge den fede på Christiania, hvor biler fornuftigt nok er forbudt. Hash og bilkørsel går jo ikke så godt sammen (de 132 biler på Christiania må parkere ude i de omgivende gader).
Må man også minde om denne her - den havde trods alt humor:
(Gaffa)
Bladet kan købes for kr. 30 hos Gaffa. Plakaten er vist udsolgt, så plagiatet af DF’s design blev altså en kunstnerisk og kommerciel succes.
Originalen var denne her:
(DF)
Jeg synes at både DF’s brug af en helt almindelig sætning, Natasjas plagiat af og injurier mod DF, og Outlandish/Gaffas plagiat af DF’s design er inden for det tilladeliges grænser, uanset værdien af deres kunst og politik. Selv om Gaffa selvfølgelig stjæler af reklamebureauets arbejde, som ligger bag DF-plakaten. Brugen af DF’s logo er lige på grænsen. Natasjas brug af The Surfaris’ musik er rent tyveri, med mindre der er betalt royalties. Det handler jo ikke om et citat som led i en kunstnerisk eller politisk debat.
Juraen er imidlertid ligegyldig for de krænkede. Der er gået noget i stykker inde i dem selv, og de er naturligvis overbevist om at DF har gjort det for at såre dem. Når DF hævder at det bare er en almindelig sætning, så må det naturligvis være fordi de lyver. Intet fra DF’s side er tilfældigheder, da de p.t. er den ondeste kraft i universet. Derfor er DF og Natasja ikke lige for loven.
Natasja var ret ukendt indtil hun døde, men siden har man opbygget en total myte om hende. Når man havde de lækre holdninger, døde ung (uanset at man ikke døde for holdningernes skyld) - og dertil har vundet tre Danish DeeJay Awards, tre Zulu Awards, fire Danish Music Awards og to gange Årets Steppeulv efter sin død, så har man krav på at have retten på sin side, mener Natasja-krigerne. Honi soit qui mal y pense, på nudansk: dem der mener noget andet skal have bank.
Opdateret/udvidet 10. maj.
(
(
