Ydmyg kristendemokrat slår igen

Der har været polemik mellem bloggeren Ydmyghed og undertegnede – på grund af mit blogindlæg:

Ydmyg kristendemokrat shamer DF 

Bloggeren følte sig hængt ud fordi jeg oprindelig citerede ham med navns nævnelse samt at han er lokalformand for KD, religionsekspert ved Kristeligt Dagblad m.v. Hans protester gjorde mig nysgerrig, så nu har jeg først for alvor rå-googlet på sagen, og jeg fandt ud af at Ydmyghed tidligere har bragt sig i fokus på Uriasposten. (1)(2)(3)

Dermed har det mere almen interesse – værsågod, klik, scroll ned til kommentarerne, læs nærmere og bedøm.

3 svar to “Ydmyg kristendemokrat slår igen”

  1. Kristian Says:

    Casper det venlige spøgelse går igen! Og atter må jeg takke for den store interesse, du vier mit debatprojekt, men beklager at evnerne tilsyneladende (?) ikke rækker til at gå ind i en substantiel diskussion, men kun til at pege fingre: Se ham den “ydmyge”, der tillader sig at sige sin politisk ukorrekte mening. Et eller andet sted er det jo dybt sørgeligt, at dem, der kalder sig højrebloggere, kun vil “debattere” med sig selv. Jeg bruger gåseøjne om debattere, fordi det stort set altid handler om at bekræfte hinanden i de “rigtige” meninger – se selv på fx uriaspostens kommentarer. Meningen med ytringsfriheden er jo at udfordre og at argumentere mod andres meninger – det er faktisk derfor det er en “frihedsrettighed”.

    PS: Det kunne være sjovt også for mig at sidde og google lidt efter dig, men dertil er du vist for tilsløret.

  2. Casper Says:

    Du finder substansen og argumentationen i det indlæg som jeg omtaler, samt i den tilhørende diskussion. Citaterne viser tonen og påstandene i dine indlæg.

    Jeg tror ikke jeg har kaldt mig “højreblogger” nogensteds, jeg bruger kun det udtryk i gåseøjne, men du har nok ikke bemærket ironien. Din pointe er jo at vi sammensvorne “højrebloggere” er enige om alt, og at du kan kritisere den ene “højreblogger” for hvad den anden skriver. Det finder jeg komisk.

    Hvis du ser mine kommentarer på Uriasposten vil du bemærke at jeg tit er uenig i den generelle konsensus – hvorfor ellers bruge tid på at kommentere noget, sådan tænker jeg.

    Sarkasmen i ovenstående skulle forstås sådan at jeg først blev interesseret i at google dig efter at du mistænkte at jeg googlede dig!

  3. Onkel A Says:

    @ Kristian

    Du har ret i, at det bliver lidt indspist en gang imellem på Uriasposten. Det skyldes dog primært at “venstrebloggere” og andet godtfolk får en ornli omgang hver gang de prøver at argumentere på siden.
    Kommentatorerne og Hr. Møller i særdeleshed er så skarpe i deres argumentation, at de fleste meget hurtigt trækker følehornene til sig. Bare se hvordan det gik med Mavepuster-Allan. Han fik så mange demokratiske bank at han sjældent viser sig mere…


Læg en kommentar