Supermarkedskæde undskylder dødsfald
… Den franske supermarkedskæde Carrefour undskylder nu offentligt sin andel i tre dødsfald i den kinesiske by Chongqing. Andre 31 mennesker kom til skade, da en stor menneskemængde kæmpede om at komme først ind i butikken, der havde tilbud på spiseolie i anledning af butikkens 10 års fødselsdag. Døren til butikken brød sammen, og vagter forsøgte i stedet at barrikadere indgangen – hvilket førte til, at kunderne trampede på hinanden i kampen om at komme først ind i butikken.
De kinesiske myndigheder idømte først Carrefour en bøde på 68.000 dollar og udstedte derefter et forbud mod den slags tidsbegrænsede slagtilbud.
Carrefour, som har over 100 supermarkeder i Kina, har ifølge BBC beklaget hændelsen og undskyldt for, at sikkerheden ikke var i orden. Den ansvarlige for sikkerheden i butikken i Chongqing er fængslet. (Berlingske)
—
Ifølge en anden kilde var der tale om et tilbud på 5 liter spiseolie, nedsat fra 36 kroner til 28 kroner.
Mon ikke de kinesiske myndigheder har vredet armen om på Carrefour – venter der en vilkårlig dødsdom for at sælge for billig spiseolie?