Hættemåger får penge for at gå i svømmehallen

To muslimske badegæster får erstatning

Göteborg skal betale erstatning til to muslimske kvinder, der blev bortvist fra en svømmehal, fordi de havde for meget tøj på.

Det var diskrimination, da to muslimske kvinder blev bortvist fra en svømmehal nær Göteborg med den begrundelse, at de havde for meget tøj på.

Det har landsretten i Sverige afgjort.  Kvinderne er tilkendt en erstatning på hver 20.000 svenske kroner (ca. 15.800 danske kroner)…

Begge kvinder var taget i svømmehallen med deres børn en dag i 2004. Kvinderne skulle ikke selv svømme og havde skiftet til langærmede t-shirts og hovedtørklæde for at kunne holde øje med deres børn fra bassinkanten. … (Politiken/Ritzau)

—

For min skyld må man gerne maje sig ud, hvis man ikke selv skal svømme. Det er jo trods alt godt at børnene får lov at komme i vandet. Men svømmehallen må jo bestemme sine egne regler. Ellers kan man lave sin egen, private svømmehal.

I svensk ret er det efterhånden blevet en omsiggribende syge at uddele erstatninger til højre og venstre. Små uenigheder og gnidninger i hverdagen betragtes som uundgåelige i andre lande, men ikke i Sverige. Her opfattes konflikter og manglende høflighed som en traumatiserende forbrydelse, der udløser en passende erstatning. Der er også erstatninger for mobning; selv grov vold og mord medfører ofte en minimal fængselsstraf og en klækkelig erstatning (som det offentlige så må betale, da ofret jo sjældent selv kan udrede beløbet).

Tendensen er at strafferetten bliver til civil ret. De fælles regler forsvinder og erstattes af retlige relationer mellem enkeltpersoner. En forbrydelse opfattes ikke som et brud på samfundsordenen, men som en sag mellem forbryder og offer. Sådan må det naturligvis blive i et fragmenteret samfund, der nægter at diskutere den opløsningsproces det selv gennemgår. Ved at indføre erstatninger for allehånde krænkelser prøver man alligevel at bevare en slags retsorden.

Erstatningsprincippet står dog ikke helt alene; der er socialdemokratiske institutioner til at hjælpe borgerne på vej: diverse ombudsmænd og Integritetsskyddskommittén. Et statsligt udvalg der udtænker regler som kan beskytte borgerne for staten. For ni år siden, da jeg gik på en svensk højskole, skrev jeg nogle notater om IntegritetsVerket, noget som skulle være blevet til en slags science fiction-novelle. Jeg forestillede mig IntegritetsVerket som en magtfuld statslig myndighed i et højkontrolsamfund med sarte mennesker, et slags sandhedsministerium som samtidig både overvåger og beskytter borgerne, og som løser de konflikter som borgerne ikke selv kan finde ud af at løse med hinanden. Nu er det virkelighed.

En helt anden ting er at hvis ikke muslim-aspektet var inde i billedet, ville man vel ikke få 20.000 kroner for en banal bortvisning? Nogle former for diskrimination er jo særlig farlige for det multikulturelle samfund.