Amager bliver sikret mod oversvømmelse
Beboerne på det vestlige Amager kan snart se frem til en bedre beskyttelse mod oversvømmelse.
Et udgravningsarbejde hos Kalvebod Miljøcenter giver jord, der kan bruges til at bygge og forbedre kystdiget langs det lavtliggende Vestamager. … (Politiken)—
Vestamager indenfor diget er totalt ubeboet, hvilket journalisten trods alt burde vide; Amager er jo ikke så langt fra København og pressens navle.
Geografikundskaberne er ikke hvad de har været. I hvert fald ikke når det gælder Danmarks geografi, som regnes for irrelevant viden. Sidste vinter sendte fjernsynet et indslag under overskriften “oversvømmelser på Vestkysten” – fra Løgstør. Den udsendte medarbejder burde da i det mindste have opdaget hvor han befandt sig. Ellers findes der landkort.
Det fjerne hjørne mod nordøst længst fra diget, der ligger nogle meter over havets overflade, byder dog på metroens hovedkvarter inkl. egen station. Der er ingen beboere hjemme på dette billede:
mandag 11. februar 2008 - 16:13 kl. 4:13 pm
Et skønt sted, endnu
Men der er 3 betydninger af ordet Vestamager, http://da.wikipedia.org/wiki/Vestamager
mandag 11. februar 2008 - 19:14 kl. 7:14 pm
Nja. Det fremgår tydeligt af artiklen at det er Kalvebod Fælled der er tale om. Der er kun diger syd for Vejlands Allé, og her er der komplet ubeboet, bortset fra inde ved Fields og Bella Center, som ligger pænt over havniveau.
Vestamager er vel hele området vest for Røde Mellemvej/Kongelundsvej, men oftest mener man kun det der ligger syd for Amager Fælled.
Wikipedias visdom… hm… Der er heller ikke fem betydninger af ordet Roskilde bare fordi der findes Roskilde by, domkirke, station, kommune og lufthavn. Men nu har jeg omformuleret wiki-artiklen.