Madame beton: Uro skyldes danskernes intolerance

evasmith.gif   (Politiken)

For kun en grundlæggende ændring i danskernes holdning til medborgere fra for eksempel arabiske lande vil dæmme op for uroligheder fremover ifølge formanden for Det Kriminalpræventive Råd. …

Forsikringsoplysningen er mange niveauer over det kriminalpræventive råd, når den opfordrer folk til at sætte bedre hasper på vinduerne for at forebygge indbrud. Det kan da bruges til noget.

Der har været pip om diskrimination og racisme i den forgangne uge, men det er første gang nogen siger det klart. End ikke René Karpantschof kunne have gjort det bedre. Danskernes racisme – med et juridisk ord: forskelsbehandling - er simpelt hen eneste årsag til balladen.

Det er ren 1990-snak. Jeg fornemmer ud fra artiklen at Madame Beton taler på egne vegne og misbruger sin stilling som formand for det kriminalpræventive råd. Ligesom de mange andre der lufter private meninger pyntet med en professortitel.

Men hvis vi antager at det er drøftet på et rådsmøde, hvordan kan man så nå frem til sådanne dumheder? Politisk korrekthed og letkøbte udsagn trives i råd, nævn og kollegiale sammenhænge hvor folk med høje titler snakker hinanden efter munden. Hvornår har det kriminalpræventive råd sidst sagt noget man bed mærke i? Nej, vel?

Jævnfør Etisk Råd, en klub hvor hvor præster og læger får penge for at snakke forbi hinanden. Man må jo for alt i verden ikke overlade etik til den brede befolkning.

Engang imellem – når Eva Smith har sagt noget om sit fag, jura – så har hun sagt noget relevant. Men dog med den mangel at hun altid befinder sig i et overklasse-elfenbenstårn og tror at retssystemet kan være en fuldendt juridisk maskine. Ideen med strafferet er jo ligesom at fange nogle ind og få dem i klemme, efter min mening. Kritikken af systemet bør alene gå på om de klemmes på den rigtige måde. Her kunne de fine jura-eksperter så udmærket bidrage med deres faglige viden. Måske skulle det kriminalpræventive råd suppleres med nogle voldsofre.

Der er dog også noget nyt i Eva Smiths udsagn, et godt skjult lyspunkt, om man vil: “medborgere fra for eksempel arabiske lande” – så pænt hun kan sige det – hun indrømmer at der er tale om mellemøstlige indvandrere og ikke bare De Unge Mennesker. Hun har taget ny viden til sig, tillykke. Eva, du har nu åbnet for en slamflod – skal vi til at indføre en kriminalstatistik hvor man registrerer etnisk oprindelse? Det ville jeg da synes var en god idé. Vær så venlig at gå videre med det.

9 svar to “Madame beton: Uro skyldes danskernes intolerance”

  1. Kim Worm Sørensen Says:

    Madame Beton har ramt hovedet lige på sømmet. Danmark ER blevet intolerant – endog særdeles intolerant. Jeg vil tillade mig at sige at ja, vi er meget tæt på at være et racistisk land. Efter 20 år i udlandet er jeg nærmest chokeret over at vende hjem. Det er ikke det hyggelige, tolerante og ansvarsbevidste Danmark jeg rejste ud fra i sin tid. Jeg kan næsten ikke genkende det.

    Jeg er gift med en indoneser på 7nde år og har ikke mødt andet end modstand lige siden. Vores dreng fik end ikke lov til at blive født i Danmark, på trods af at han ville få dansk pas/dansk infødsret – han havde bare værsgo at blive født i Indonesien og så kunne vi jo bare registrere ham hos ambassaden der. Hun må stadig kun komme og besøge sin familie som turist 2x/året. Ifølge statestikken har vi den den største forskelsbehandling af immigranter af alle i Europa, den 3de dårligste integration i Europa, den strengeste asyllov med den lavste akseptprocent (kun 3% får asyl – i Sverige er tallet nærmere 90%). Det til trods for at dels har vi brug for arbejdskraft, dels har en af de lavste tilvandringstal i Europa. I Danmark bliver vi ved med at kalde vi statsborgere af anden etnisk herkomst for 2den- eller 3degenerationsinvandrere, i f.eks. Sverige kaldes de svenskere og har alle de samme rettigheder. I Danmark er man begyndt at smide folk ud uanset hvor længe de har været her og deres integrationsniveau udenom domstolene. Er vold begået af en ‘mørklødet’ person kommer det tit helt frem i pressen, er den begået af an etnisk dansker findes det ofte som en lelle artikel på side 3. Det er blevet næsten umuligt at blive statsborger her og den dansktest de skal bestå er det blevet bevist at de fleste etniske danskere ville dumpe i.

    Casper, der ER skam ført kriminalstatestik over kriminalitet og etnisk oprindelse – det er STADIG etniske danskere som udøver de fleste forbrydelser i Danmark. Du har tydeligvis ikke megen respekt for professionelle, uddannede folk som har en mening der adskiller sig fra din. Du siger at Etisk Råd er en hyggeklub, folk med høje titler snakker hinanden efter munden med letkøbte udsagn og at de misbruger deres stilling og titel med deres udtalelser (hvis de ikke harmonerer med dine egne velforstået).

    Vi har brug for arbejdskraft på de fleste niveauer, men mange veluddannede som efterhånden lærer dansk og kan forstå hvad politikere siger, pressen og medierne generelt, lovgivning, osv, beslutter at finde et andet land at bo i. Dem med ressourcerne flygter simpelthen.

    Det ville jeg også hvis jeg kunne. Jeg vil gerne være sammen med min kone og have at mine børn kan vokse op sammen. Det kan vi ikke i Danmark…

  2. nai Says:

    Du gør nok Rene Karpantschof lige lovlig megen ære ved at udnævne ham til professor, lad os lige se om han overhovedet får en fast stilling. Selv RUC har vist indenfør et sanity check inden ansættelsen…
    http://www.cefu.dk/videnom/forskernetvaerk/ungdomsforskere/R_Karpantschof/

    /Nicolai

  3. Casper Says:

    nai: Ja, det var en smutter. Muligvis tænkte jeg på hans ph.d. fra sidste år. Men der går nogle år fra ph.d.’en og frem til professorstillingen :)

  4. Casper Says:

    Kim: Hvis du klikker på linket og læser den originale artikel i Politiken, vil du se at Eva Smith er lidet konkret. Min kritik går især på de forudsigelige og overfladiske holdninger hun fremkommer med.

    At staten nu har restriktive regler på udlændingeområdet er jo ikke nødvendigvis et udtryk for at folk tænker racistisk. Her blander du statens jura og privatpersoners psykologi sammen.

    Ud fra princippet om at alle er lige for loven, men også pga. folkerettens regler, har man indrettet den danske udlændingelovgivning så den desværre ikke kan udøve et konkret skøn for f.eks. familiesammenføring. Derfor er danskere med en udenlandsk ægtefælle kommet i klemme, selv om de sandsynligvis ikke ville ligge staten til last. Her er det faktisk pga. lighed for loven at problemerne opstår.

    Det er da muligt man skulle revidere og slække på de regler – det har jeg slet ikke forholdt mig til i ovenstående – så hvordan kan du kende mine holdninger på det punkt? Jeg kritiserer jævnligt folk på højrefløjen, hvilket så medfører at jeg bliver sat i bås som det modsatte – og omvendt.

    Jeg kan være enig med dig i at pressen nogle gange stigmatiserer udlændinge – det kan bl.a. være en følge af at vi IKKE har en detaljeret etnisk kriminalstatistik og en reaktion på tidligere års hemmelighedskræmmeri (i Danmark har det har jo tidigere været som i Sverige, hvor pæne journalister ikke skriver noget om kriminelles herkomst) – det giver bare en reaktion med en vis forsinkelse, da man i længden ikke kan skjule fakta. Så når svenskerne bliver trætte af gruppevoldtægter, bestialske indbrud + røverier, og visse andre typer vold som især er begået af bestemte etniske personer, så vil den uheldige følge blive stigmatisering eller overdrevet fokus på indvandrere som kriminelle. Hvis man prøver at skjule og undertrykke fakta, så trives rygterne, og de er ofte meget værre og mere skadelige.

    Formålet med sådan en statistik skulle bl.a. være kriminalpræventiv forskning og at finde ud af hvilke grupper der begår hvilken kriminalitet, så man kan lave målrettede forebyggende indsatser. Det er jo ikke ligegyldigt om f.eks. overfald på bøsser begås af berusede 40-årige danskere i fast stilling eller af grupper af 16-årige med arabisk og tyrkisk baggrund. Her kunne man også prøve at finde ud af om religionen spiller ind – eller ej. Hvorfor er det intolerant at ville samle viden om problemerne med henblik på at gøre noget ved årsagerne?

    Jeg står fuldt ud ved, som du skriver: “at Etisk Råd er en hyggeklub, folk med høje titler snakker hinanden efter munden med letkøbte udsagn”. Dermed mener jeg jo ikke at betitlede folk ALTID kommer med letkøbte udsagn, men ofte gør de, pressen æder det råt, og så skal det naturligvis kritiseres. Men hvem ville ikke udtale sig hvis man blev ringet op og bedt om at komme med en kommentar.

    Snakkeklubber som Etisk Råd er ikke kun overflødige, men skadelige, da de fjerner etikken fra fællesskabet og fra den brede befolkning. Etik er ikke et ekspertspørgsmål, men noget som dannes mellem mennesker i hverdagen. Konsekvensen af at overgive fælles emner til sådan et ekspertpanel er at vi ikke skal tænke selv. Etisk Råd er også uheldigt, idet man ikke får de store uenigheder op i offentligheden – lægerne, præsterne etc. burde jo skændes i pressen, så man kan følge deres argumenter, og ikke bag lukkede døre. Det er et tegn på at velfærdsstaten ikke kun overtager individets ansvar rent økonomisk, men også åndeligt, med passivisering af befolkningen til følge.

  5. mike Says:

    Kim, jeg ved ikke hvordan vi kan komme i kontakt hinanden, men jeg tror jeg kan løse dit problem.

  6. mike Says:

    Kikker forbi bumsen imorgen, på samme tråd.

  7. mike Says:

    Min hjælp kræver at du har fast arbejde, lovene er ikke lavet for at genere dig, men for at stoppe muslimsk indvandring.

  8. Casper Says:

    Mike: Ja, som sådan er lovene jo ikke engang lavet for at stoppe muslimsk indvandring, men for at stoppe tvangs- og pro forma-ægteskaber.

    Af principielle grunde udleverer jeg naturligvis ikke nogens email, men da Kim skriver sit fulde navn kan du sikkert selv finde frem til hvordan du kontakter ham.

  9. mariam Says:

    De herre.
    Hvad mener I med “loven er til for at stoppe muslimisk indvandring”?
    Det er da bestem ikke venlig sagt. Det er præcise det problem vi muslimer skal leve med HVER EVIG ENESTE DAG. Kan I virkelig være det bekendt!!


Læg en kommentar