Overraskelse: Obama har ingen politik

Gode mennesker med gode holdninger vrider og vender sig. Det er forbundet med store kvaler at vælge mellem en kvinde og en lysebrun mand. Da Hillary lå i spidsen, var det klagende budskab: USA er ikke klar til en sort præsident. Nu fører Obama, og så hedder det: USA er ikke klar til en kvindelig præsident.

I virkeligheden er det ren sexisme og racisme at vurdere kandidaterne på hudfarve og køn. Det er synd at John McCain ikke er en lesbisk neger, for så ville hun få alle de velmenende middelklasse-demokraters stemmer.

Her et ulideligt eksempel fra to Politiken-journalister, der har fået en dejlig rejse rundt i USA og kvitterer med en blog der handler om alt andet end politik:

Valgets jøde er ikke Barack

Las Vegas, Nevada – I USA kan en sort kandidat, Barack Obama, ende med at blive valgt på trods af sin hudfarve og fordi, han er mand – eller rettere fordi, hans modpart, Hillary Clinton, er kvinde. Er USA klar til en kvindelig præsident? Nej, har vi efterhånden hørt flere sige. Men så til en sort? Måske. I hvert fald før en kvinde. … [Lang beskrivelse af ferieoplevelser i det kvindeundertrykkende Las Vegas] … 

Når Hillary ikke klarer sig bedst, er en temmelig stor faktor med sikkerhed – at hun er kvinde. … Her i USA fik sorte mænd stemmeret halvfjerds år før, at kvinderne fik det. Og her fra Las Vegas undrer det mig ikke, hvis en del amerikanere føler sig mere trygge ved at vælge en sort mand, end en hvid kvinde. … Set fra the Strip er Hillary, ikke Barack, valgets jøde.  (Kampagnesporet 11/2).

—

Men – for første gang nogen sinde har jeg nu læst i dansk presse om Barack Obamas politik og ikke hans hudfarve. Jeg har skam længe bemærket at Obama ikke har præsteret noget politisk budskab ud over bedemølle-mantraet “change”. Men jeg var ikke stensikker på  at han ikke havde nogen holdninger. Hvordan kan man vide at han ikke har noget, som der ikke fortælles om? Det kunne jo være formidlernes skyld, altså pressen.

Medier og demokrater undrer sig over Obamas projekt

Hvad gør Obama, hvis han bliver præsident? Det er det spørgsmål som mange kommentatorer og ledende demokrater stiller sig selv i disse dage.

Pas på med, hvad du ønsker dig. Det kan gå i opfyldelse. Sådan lyder et gammelt mundheld, og sådan føler mange medier og demokrater det tydeligvis lige nu. … Men netop som det for alvor er lykkedes Barack Obama at blive den demokratiske favorit og han står på tærsklen til at blive USA’s første sorte præsidentkandidat, repræsentanten for en ny generation, er mange af de demokratiske kommentatorer, han skylder sin succes, pludselig begyndt at få kolde fødder og stoppe op og sige ’vent lige et øjeblik. Er han virkelig manden – eller er det hele lige lovligt luftigt?’

»Obamamysteriet«
Det gælder den indflydelsesrige demokratiske kommentator David Ignatius, der har været blandt Obamas største fans. I en klumme i weekenden bemærkede han under overskriften »Obamamysteriet«, at tiden er kommet til at se Obama nærmere efter i kortene:

»Hvad Obama rent faktisk ville gøre som præsident forbliver et mysterium. Og før han fuldfører, hvad der mere og mere ligner en march til den demokratiske nominering er det afgørende, at Obama mere klart definerer hvad der gemmer sig bag det forjættende slogan om ’forandring’«, skrev han. …

I avisen Newsday advarede journalisten James Klurfeld således Obama om, at »pressen nu vil komme efter dig«, og havde selv en række ubesvarede spørgsmål til kandidaten.

»Først og fremmest, hvordan vil Obama bringe landet sammen og finde enighed på de punkter, der har delt det i næste tre årtier. Bare at sige, at man vil bringe folk sammen er ikke nok. Hvordan finder man enighed mellem modstandere abort og tilhængere? Hvordan trækker man sig ud af Irak uden at styrke al-Qaeda?« …

Obama har indset faren. Til et vælgermøde hos General Motors i fredags … startede hans tale med at sige, at han ville gå »lidt mere i detaljer og tale lidt længere«.

Men det med at gå i detaljer kan vise sig sværere end som så for Obama. Ikke fordi han ikke kan. Manden har skrevet to bøger, er jurist fra Harvard og har været professionel politiker årevis. Men fordi hans succes på mange måder er baseret på ikke at være alt for konkret. … Som Sean Wilentz, en historiker på Princeton Universitet (og ven af familien Clinton) udtrykte det »Hvis du ikke taler om temaerne i særligt mange detaljer kan […] alle tro, at du vil gøre netop deres drømme til virkelighed«. …

»Det her minder mere om en kult end en politisk kampagne«, skrev Kathleen Geier – der selv er tilhænger af Obama – til ABC News. »Sproget er det samme som i en kristen bevægelse. De frivillige taler om hvordan de ‘kom til Obama’, på samme måde som kristne taler om at have ’fundet Jesus’«, skrev hun og opfordrede Obamas folk til at komme lidt ned på jorden igen. …

Efter Obamas sejrstale 12. februar sagde MSNBC’s studievært Chris Matthews, at han fik »en isnende fornemmelse« og at Obama efter hans mening mindede for meget om »Det Nye Testamente«.

I en kommentar skrev den amerikanske journalist og mediekritiker James Wolcott, at han »kunne se præsident Hillary for sig i Det Hvide Hus i konstant kamp med republikanerne, men ikke kunne se præsident Obama for sig i samme rolle, fordi hans henvisninger til historiens vingesus og opfordring til håb går ud over lovgivning og politiske studehandler«.

For Wolcott var det et minus, fordi han ikke søger det åndelige i sin præsident, men for mange af Obamas fans er det selvsagt lige det de, drømmer om. En præsident der forandrer hele det politiske spil. … (Politiken 19/1)

—

Amerikanere i Danmark vælger Obama  – men de vil helst have både og:

Suchi Jensen er sekretær for Democrats Abroad og stemte selv på Barack Obama.

»Begge kandidater er faktisk meget gode. Det ville være fantastisk både at have en sort og en kvinde som præsident, men jeg stemte alligevel på Obama, for han er en meget inspirerende figur, meget håbefuld og optimistisk. Efter otte år med Bush har vi lige præcis brug for en som ham«, fortæller hun.

Inden optællingen var hendes oplevelse, at løbet ville være tæt, da mange støttede både Hillary og Obama. (Politiken 5/2)

—

Den politisk korrektes dilemma når der pludselig er for meget at vælge imellem.

Det er naturligvis teoretisk muligt at Obama bluffer. Efter primærvalgene, hvis han kåres som kandidat, kunne han begynde at tale politik uden risiko for at støde vælgere over til Hillary. Men jeg tror det ikke.

En politiker er jo også et menneske, og man stiller sig naturligvis op og siger hvad man har på hjerte. Er der intet, så fortæller man intet. Obama er populist i sit udtryk, men en tør teknokrat og akademiker på bunden. En interessant kombination, men kan det bruges til noget? Som præsident uden holdninger er det ikke sandsynligt at han kan præstere change, tværtimod vil han være en svag præsident der ligger under for lobbyer, den traditionelle magtelite og for kongressen. Hvad der sker når han trækker USA ud af Irak er tvivlsomt – hvis han da overhovedet kan holde det løfte.

På trods af at Obama indtil videre er en joker eller et gråt papir, mener jeg dog at alle tre – Hillary, McCain og ham – er bedre end både George W. Bush, Al Gore og John Kerry.