Tyrkiske muslimer vågner op, danskere slumrer endnu

Tyrkere langer ud efter trossamfund  (Berlingske/Ritzau)

Imamerne fra Det Islamiske Trossamfund pisker en stemning op og gør mere skade end gavn med deres fanatiske udtalelser og deltagelse i Hizb-ut-Tahrirs demonstration i sidste uge. Det mener tyrkiske muslimer i København, der nu langer kraftigt ud efter trossamfundet.

- Vi har fælles religion, men de repræsenterer ikke os, og vi tager skarpt afstand fra fanatisme, og den måde imamerne fra Islamisk Trossamfund deltager i samfundsdebatten på. Fanatikerne kan ikke tage patent på islam og integrationsarbejdet i Danmark, siger næstformand i De Tyrkiske Muslimers Trossamfund i København Erfan Kurtulmos.

Der er omkring 200.000 muslimer i Danmark. Heraf har 70.000 tyrkiske rødder og udgør dermed den største muslimske indvandrergruppe. …

Islamisk Trossamfund har valgt et godt navn. Det er lykkedes dem at bilde utrolig mange danskere ind at de repræsenterer alle muslimer. Selv efter Muhammedkrisen gik det ikke op for dansk presse + en del politikere at det ikke er tilfældet.

De mere fredeligt sindede muslimer har naturligvis en del af ansvaret, i den forstand at de har forholdt sig ret tavse. Men hvem er ikke bange for Hizb-ut-Tahrir?

Med klar afstandtagen til HuT og Islamisk Trossamfund fra de tyrkiske muslimer og fra Villy Søvndals side, så er der flyttet et par grænser. Søvndals udtalelse er naturligvis gratis, men alligevel. Nu skal det øvrige blegrøde segment bare vågne op. Måske kan vi komme i gang med at snakke lidt mindre om islam og mere om kultur og etnicitet, eller rettere sagt: tage hensyn til folks forskellighed, men ikke til den aggressive religion som de evt. bekender sig til.

gårsdagens debatmøde fra Nørrebrohallen, sendt på TV2, måtte vi endnu engang se på de kvalmende sektledere Kassem Ahmad og Abdul Wahid Pedersen som repræsentanter for muslimerne. Pia Kjærsgaard var den eneste der var klar i mælet når det gjaldt om at lægge afstand til de to, Lene Espersen var mere skarp end normal, men holdt sig stort set til de juridiske løsninger uden at tage fat på multikultur-aspektet. Der kunne fornemmes masser af vilje til at der skal gøres noget, men under den vibrerende stemning var der forvirring og rådvildhed. Det var måske de forkerte folk de havde inviteret derind, bl.a. masser af unge piger i omhyggelig indpakning, nogle ikke særligt begavet udseende teenagedrenge og vrøvlehoveder som Manu Sareen.

Til mine højreorienterede læsere, så jeg ikke behøver at skrive det på Uriasposten, hvor det drukner i de sædvanlige hysteriske kommentarer: Det er ikke alle muslimer der arbejder på at overtage Danmark og indføre kalifatet, og de sidste 14 dages optøjer er ikke nødvendigvis en muslimsk erobringskrig. De unges mellemøstlige kulturbaggrund og deres muslimske selvforståelse er ikke den direkte årsag til optøjerne, men nok en forværrende faktor. Europæiske vrede unge mænd nøjes traditionelt med at stjæle en bil og ryge lidt hash. Ungdomshus-optøjerne var tilsyneladende en undtagelse fra den regel – men her spillede de “etniske” teenagebander også en stor rolle. Det tjener intet formål at skubbe de unge over i armene på HuT nu.

2 svar to “Tyrkiske muslimer vågner op, danskere slumrer endnu”

  1. mariam Says:

    Hvad sker der for dig knægt!!
    Er du seriøst gået fra forstanden?
    ‘Kvalmende sektleder’ du er simpelthen så ubehøvlet!

    Jeg ved ikke om du kender nogen muslimer overhovedet, men du skal ikke begynde at kaste ord om dig, når du ikke kender sandheden.
    Du virkede ellers som en fornuftig person.. Kasem er et fjols ja- men derfor burde du stadig tale pænt.
    Men hvad siger jeg, du er sikker medlem af DF ungdom!!:(

  2. Jakob Varming Says:

    Hej Mariam,

    Til Caspers forsvar vil jeg sige at hans ordvalg om disse to personer var ret balanceret alt taget i betragning.

    At danske muslimer har accepteret og synes at disse to herrer er repræsentative for jeres religion siger en hel del om den gennemsnitlige danske muslim.

    Jeg finder dem begge så langt ude på overdrevet og så rabiate, at hvis de fører ordet på vegne af jer alle, så håber jeg inderligt at der vil opstå så mange indre spændinger i jeres gruppe, at den upløses.

    Du kalder endda Kassem et fjols! OG i samme sætning beder du Casper om at moderere sig? Det hænger jo overhovedet ikke sammen! At kalde Casper ubehøvlet er præcis ligeså ubehøvlet af dig!

    OG sidst jeg er ikke enig med Casper over en kam, “bare” fordi jeg forsvarer hans ret til at udtrykke følelser overfor disse to personer!


Læg en kommentar