Multikulturel vold går begge veje – pressen hykler, og de svage taber

Det er meget sjældent at Politiken stiller blodtørstige krav om hårde straffe til forbrydere og fokuserer på deres etnicitet. Det skyldes kun at gerningsmændene denne gang er danske racister, mens ofret er en uskyldig tyrk. En abnormitet, for det går stadig den modsatte vej i langt de fleste voldssager, men i de tilfælde tier man gerne om den etniske baggrund eller har travlt med undskyldninger.

Jeg skal ikke benægte det tragiske i sagen. Og når man påtaler indvandreres kriminalitet, skal man naturligvis ikke tie om et dansk-racistisk overfald. Derfor skal det omtales her på lige fod med vold fra andre sider.

Sagen er at den multikulturelle pærevælling medfører vold og kaos, både fra udenlandsk-etnisk og dansk-etnisk side.

(Politiken)

Politikens omtale bygger på TV2 News: Forældre i sorg over hjernedød søn (se video).

TV2-indslaget fokuserer på det tragiske og de menneskelige reaktioner. De få sætninger med ønske om straf, som familien ytrer, fylder ikke meget i billedet.

Politiken drejer derimod historien nærmest til hævntørst, noget familien ikke selv giver udtryk for. Avisen fokuserer også på racisme:

Forældre til overfaldet avisbud: Skyldige skal straffes

[Moderen:] Jeg har mistet min søn. Jeg beder bare til Allah om, at ingen skal lide, som jeg gør lige nu«. …

Drengens far appelerer til, at de skyldige bliver straffet. …

»Vi har ingen fordomme mod tyrkere, danskere, kristne eller kurdere… det kendte vi ikke til, vi har altid kunnet snakke med alle«, siger hun.

»Hvordan kan man dræbe et menneske? Min søn havde krop og sjæl. Det, der er sket, er meget voldsomt, og jeg har kun et ønske: At de skyldige bliver straffet«, fortæller hun tydeligt medtaget af situationen.

Samtidig tilføjer hun, at hun ikke ønsker, at mødrene til overfaldsmændene mister deres børn og kommer til at lide, som hun gør nu. …

»Nu er det nok« …

»Jeg har ikke opdraget min dreng til, at han skulle dø som 16-årig. Han sloges aldrig. Det er nok nu. Jeg appellerer til ambassaden om, at overfaldsmændene skal retsforfølges«, siger han i TV 2 News.

Racemotiv bag overfald?
Det 16-årige avisbud var sammen med en ven, da overfaldet fandt sted. Ifølge flere af de to drenges venner er der tale om et racemotiveret overfald.

Venner, der har talt med den dreng, der var med på avisruten, og som var vidne til overfaldet, siger, at gerningsmændene råbte racistiske skældsord ad de to drenge.

»De sad og spiste lidt, og så kom de hen og spurgte »hva’ glor du på, perkersvin?«. Så blev han (den 16-årige, red.) slået bagfra med en kølle. Han gik tre skridt og faldt om«, fortæller en af vennerne til TV2 News. …

—

Min kritik går selvfølgelig ikke på de stakkels forældre, men på Politiken, der vinkler og misbruger deres udsagn.

Overskriften “Nu er det nok” lægger ordene i munden på faderen og tager dem ud af sammenhæng. Hans ord bruges til at bære budskabet om at dansk-racistisk vold mod udlændinge er et eskalerende problem, som skal straffes hårdt nu! Noget han faktisk ikke har sagt.

(En interessant detalje i TV2-indslaget: Faderen, der desværre ikke taler dansk, appellerer til den tyrkiske ambassade i stedet for danske myndigheder).

De anstændige medier og gode mennesker taler ellers meget om at man skal se på årsagerne til problemet og ikke piske stemningen op. Politikens vinkling på udpenslede følelser og racehad kaster i værste fald benzin på et bål. Vi har en potentielt meget brandfarlig konflikt mellem to etniske grupper, hvor voldsspiralen i princippet kan fortsætte hvis den først kommer i gang.

Det er naturligvis værd at nævne årsagen til volden, som både er en relevant og skærpende omstændighed.

Derfor ville jeg ønske at Politiken også ville nævne når danskere er ofre for racistisk vold, og jeg ville ønske de beskrev ofrenes følelser lige så personligt (dog gerne uden fordrejelser).

Det vil nu komme en syndflod af analyser om at “vort racistiske samfund” er årsag til den type overfald. De vil kræve massepropaganda i skoler, aviser og tv, der skal bilde danskerne ind at vi er et racistisk folk med en ultrahøjre-regering, der skaber klimaet for sådanne overfald.

Det første eksempel – Carsten Koefoed på Frit Irak Blog, med fynd og klem:

Racemordets ideologiske bagmænd

… Der går nemlig en lige linje fra islamhetz og ”gå ad helvede til”, over Vestens massemord på muslimer, ”undermenneskene”, i Irak og Afghanistan, til mordet på Deniz på Amager. De tre unge mordere er nemlig ikke født med had til ”perkere”. Det er skabt i et sygt samfund, hvor den åbenlyse racisme og islamofobi, en gryende fascisme, både har regeringsmagten, er i ”opposition” og sidder på langt størstedelen af medierne. Alle disse menneskefjendske kræfter er de ideologiske bagmænd til og medskyldige i det racistiske mord på Deniz. – (Frit Irak blog)

—

Racisme?

Racisme præger ikke det danske samfund, men derimod er samfundet – visse steder – blevet multikulturelt. Det er årsagen til de uundgåelige gnidninger, der somme tider fører til vold.

Danmark fører en relativt stram kurs over for indvandring – hvor man bl.a. forventer og kræver vilje til at opføre sig ordentligt. Det har ikke bevirket mere racisme eller mere vold, tværtimod. Prøv at sammenligne med Sverige. Sverige har stadig åbne porte for indvandring. Sverige har afslappede vilkår for folk på overførselsindkomster, et debatklima hvor ethvert tilløb til “uanstændighed” undertrykkes. Og i Sverige florerer etnisk vold.

Den frie debat i Danmark er ikke racistisk. Den har ikke bevirket mere vold og overgreb, tværtimod. Den har bl.a. medført at vi i Danmark ikke har nazister og højreekstremisme af betydning. Prøv igen at sammenligne med vore nabolande.

I dag i Vellinge ved Malmø:

Politiet fjernede truende nynazister (Skånska Dagbladet)

Det er en daglig foreteelse i Sverige. Ikke i Danmark.
De unge voldsmænd på Amager er ikke udtryk for nogen bølge af højreekstrem eller racistisk vold, de er snarere – indtil videre – en undtagelse fra reglen her i Danmark. Indtil videre, fordi det kan blive værre hvis ikke der sættes ind over for de problemer der er fulgt med multikulturalismen.

Nabolaget

Hvor ligger så Polensgade? Lidt længere ude på Amager, end der hvor “pæne mennesker” kommer. De nøjes med en eksotisk tur på Nørrebrogade i ny og næ.

“Østrigsgades Skole oplyser, at andelen af tosprogede elever udgør ca. 42 %, hvilket afspejler befolkningssammensætningen i skolens distrikt.” – (Sundpark Skole)

Samme skole har også en lyrisk målsætning:

“Målsætning

Østrigsgades Skole … afspejler det mangfoldige samfund, der omgiver den.
Vi forsøger at skabe en åben og tolerant atmosfære – en rummelig skole … ­

At det er en styrke, at vores skole er multikulturel ” (Østrigsgades Skole)

Smukke ord fra vridemaskinen – tyder på problemer.

De tre gerningsmænd er 15, 17 og 19 år, hvoraf de to yngste er brødre! Og de bor i en ghetto. Der er ganske vist ikke 80-100% indvandrere, som i Gjellerup og Vollsmose, men der er en pæn slant. De sociale alarmklokker burde ringe hos alle de venstreorienterede journalister. Hvorfor belyser ingen voldens baggrund, ligesom man søger at gøre ved 2. generationsindvandrere på Nørrebro. Det er lige så relevant her som der.

Tre årsager til vold

Lad os sige at der er tre årsager til at vold florerer i bestemte grupper. Det sociale, det kulturelle og det religiøse. Ingen af de tre aspekter skal overses, men vi må erkende at de ikke vejer lige tungt for alle grupper. Det forklarer hvorfor vold ikke er lige hyppigt i alle socialt belastede grupper. For danskeres vedkommende kan vi lade det religiøse aspekt ude af billedet. Den danske vold rettet mod udlændinge er relativt sjældnere end det modsatte – det er et faktum. Det kan forklares med at danskeres vold ikke er religiøst motiveret, men kun socialt motiveret. Det kulturelle motiv fylder også kun lidt, for ifølge dansk tradition omfatter acceptabel vold hovedsagelig kun værtshusslagsmål. Tænk på Sønderjylland, hvor over 100 års kraftige modsætninger mellem dansk og tysk kun yderst sjældent gav sig udslag i vold. Tænk på den relativt fredsommelige danske arbejderklasse over for f.eks. den engelske hooligan-kultur. Prøv så at sammenligne det med samfundstraditioner i Mellemøsten eller på Balkan.

For de voldsmænd, som har hjemme i arabisk macho-kultur, hvor drenge forkæles ud over rimelighedens grænser, og som i øjeblikket bliver påvirket af islamisk ekstremisme, ser det anderledes ud. Lige som de danske sociale tabere, så er de muslimske sociale taberes vold mod danskere (og grønlændere og hinanden) socialt betinget – men den er også kulturelt og religiøst betinget.

Og det forklarer hvorfor multikulturel vold fra dansk side – trods alt – er relativt sjældent. Der er kun én og ikke tre årsager.

Dermed ikke sagt at den højreekstreme eller dansk-racistiske vold ikke kan vokse. Vi har jo netop et begyndende multikulturelt samfund, og i multikulturelle samfund florerer den slags problemer, ikke mindst når en af multikulturens parter er islam. Politikerne er forvirrede og rådvilde, når de f.eks. taler om hvad man skal gøre ved vandalerne på Nørrebro (både ungdomshusaktivister og 2. generationsindvandrere). Ligesom man ikke har tæmmet unge muslimers vold, så vil også vold fra unge danske “white trash”-mennesker vokse i omfang.

Sådan er det på bunden af samfundet, hvor modsætningerne føles hver dag, især blandt de helt unge. Mens middelklassen nøjes med at drømme, holde debatmøder, læse og skrive aviser.

Det løsrevne menneske

Den sociale del af årsagen er at vort samfund styres efter materialistiske og neoliberale principper, der uundgåeligt fører til en større gruppe af marginaliserede tabere. Men også multikulturalismen er en del af samme neoliberale tankegang. Neoliberalismen forventer fejlagtigt at alle mennesker er stærke vindere der kan klare det hele, frigjorte fra tradition og sammenhæng. Tror man på dette ideologiske billede, så spiller kulturel og religiøs baggrund ingen rolle. I Danmark er alle partier neoliberale. Undtagelserne er detaljer: DF er kun neoliberalt i økonomisk henseende, Enhedslisten (og evt. SF) kun i kulturel henseende.

Og det på trods af at danskerne er et et meget konservativt folk. I ordets bedste betydning, hvor der både lægges vægt på frihed, fællesskab og en vis solidaritet. Måske derfor har Danmark trods alt ført an i at skabe en fri debat om det multikulturelle samfunds problemer. Men i stedet for at sigte isoleret på de enkelte etniske grupper (indvandrere, muslimer, danskere, “white trash”…), så burde man rette kritikken mod selve den bagvedliggende ideologi.

Den privilegerede øvre middelklasse må blive bevidst om at dette verdenssyn skaber flere problemer end det løser. At drømmen om den multikulturelle masse ikke er et egentligt menneskesyn, men et forsøg på at benægte problemerne ved det opløste og rodløse samfund. Det vil nok vare et årti endnu før man pudser de multikulturelle briller – i politik, presse og på universiteterne – og indser sine fejltagelser.