Strid om ord: racistisk drab eller ej?

Det viser sig nu at overfaldet/drabet på Amager måske alligevel ikke var så “racistisk” som det forlød i første omgang.

Politiet tvivler på racistisk motiv til drab (Politiken)

Politiet undersøger beskyldninger om at racisme var årsagen til drab på et 16-årig avisbud. Men drabschef og gadeplansarbejder tvivler. …

Mistanke om racisme
Ifølge en af den dræbte drengs kammerater, som overværede overfaldet, råbte mindst én af de tre overfaldsmænd racistiske skældsord til ofret.

Blandt andet: »Hva’ glor du på, perkersvin«!, inden slagene faldt. Men drabschef Ove Dahl har »ingen bemærkninger« til, om drabet efterforskes som racistisk betinget:

»Det, som jeg kan læse i rapporterne, er, at vidner overhører noget i retning af, at der bliver sagt: »Hva’ glor du på«? At der så kommer nye rygter – eller der bliver bygget noget på, det har jeg slet ingen bemærkninger til«, siger Ove Dahl.

Politiken insisterer – de vil ikke opgive deres vinkling fra i går:

- Hvis en forbrydelse har racistiske over- eller undertoner, skal det indberettes til Politiets Efterretningstjeneste. Vil denne forbrydelse blive det?

»Det ved jeg slet ingenting om. Det har jeg ikke haft nogen overvejelser om endnu. Det er alt, alt, alt for tidligt at vide. Jeg mener, det er jo kun gisninger. Indtil videre vil jeg bruge de næste uger på at opklare den her sag«.

Henrik Vang Nielsen fra Projektbasen på Amager, som arbejder med unge på gadeplan – blandt andet i området, hvor overfaldet fandt sted onsdag – tror ikke på, at overfaldet er racistisk begrundet.

»Vi har de seneste måneder oplevet, at to bander jager hinanden på Amager i biler. De har flere gange forsøgt at køre hinanden ned. Men der er tale om blandede grupper af unge. Så det er ikke et racistisk opgør, der er i gang. Jeg tror simpelthen, at den 16-årige bare har været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt«, siger Henrik Vang Nielsen.

—

De fleste konflikter hvor to etniske grupper står over for hinanden har “racistiske over- eller undertoner”, som Politiken så musikalsk kalder det.

Problemet er hvordan dette racistiske spøgelse egentlig skal defineres. Hvad skal det bruges til? Måske at skyde ansvaret videre på det racistiske samfund, racistiske politikere, den racistiske presse, den europæiske kultur osv.

Derved fjerner man fokus fra det konkrete. Fra den hverdag med klandannelse og daglige konflikter, som børn og unge i et udsat kvarter oplever.

Jeg er 32, fra landlig baggrund, med 14 år i København. Dem der er 20 år yngre og vokser op i en dansk storby i dag lever i et totalt anderledes miljø. Jeg er ikke i stand til at opleve deres situation på egen hånd, men jeg prøver at holde øjne og ører åbne. Jeg hører samtaler om: “ham der er muslim, ham den anden er ikke muslim”. De jonglerer med religiøse og etniske begreber som man ikke havde brug for da jeg var teenager. De er vokset op med masser af religiøst og etnisk besvær i det daglige som noget helt normalt. Prisen er et meget kompliceret og fragmenteret fællesskab, hvor konflikter lurer under overfladen.

Sæt det over for de midaldrende, håbløst selvgode og belærende typer, der benægter fakta og totalt svigter de unge, danske såvel som dem “af anden etnisk herkomst”.

Jeg finder det ikke så vigtigt om drabet i Polensgade skal lægges på PET’s racisme-hylde eller ej, da det er en strid om ord. Noget tyder på et rimelig stort svigt af et uregerligt barn med psykiske problemer (Ekstra Bladet). Skoleinspektøren i området advarer: Mere vold på vej (BT).

Nedskæringerne på det københavnske socialområde har i øvrigt en baggrund:

Socialborgmester rammes af ny hård kritik (Politiken 7. januar)

Overforbrug i socialforvaltningen i Københavns Kommune betyder massive besparelser på det forebyggende arbejde med udsatte børn. …

Årsagen er et eskalerende overforbrug i Warmings forvaltning, der nu medfører dramatiske nedskæringer på den forebyggende indsats i forhold til socialt udsatte børn og deres familier - vel vidende, at konsekvensen sandsynligvis bliver flere ødelagte børn, der senere må anbringes uden for hjemmet. …

(Socialborgmester Mikkel Warming er fra Enhedslisten).

De unge i etnisk blandede områder er vokset op med bruge ord som “perker”, “kartoffel”, “kaffirsvin” og meget andet over for hinanden. Den grove tone er måske noget de bruger næsten uden af tænke over det, men det afslører underliggende problemer. De lever midt i heksekedelen – eller spændingsfeltet, hvis et mildere synonym foretrækkes. Mens embedsmændene advarer mod stigmatisering og laver mangfoldighedspolitikker.

Uanset om nogen råbte “perkersvin” eller ej, så har en stor del af volden noget med multikulturelle spændinger og deraf følgende gensidig racisme at gøre. Dvs. racismen kan gå begge veje. Ofret befandt sig i dette tilfælde vistnok på det forkerte sted og var helt uskyldig, hvilket er særdeles tragisk, men det ændrer ikke på det store perspektiv.

For at genopfriske hukommelsen:

Knivdrab på Tingbjerg, 8. marts 2008 – det er 14 dage siden. En dansker blev dræbt af to 2. generationsindvandrere ved en planlagt aktion. Udløste ikke fakkeltog eller nogen større omtale.

Hue-mordet, 5. januar 2008. En dansk-afrikaner blev dræbt af en dansk “rigmandssøn“, en iraner og en brasilianer. Udløste fakkeltog, facebook-grupper og meget andet.

Hvorfor den forskel? Ønsker man i virkeligheden ikke at gøre noget ved problemerne, men kun reagere når den politiske korrekthed er truet? Jeg mener begge typer drab fortjener interesse og omtale. Og fakkeltog er smukt, men næppe interessant for at gøre noget ved kriminalitet.