Ytringsfrihed og omtanke
Borgerlig bums var den mest læste danske blog på wordpress i går, nr. 38 på internationalt plan.
Blandt kommentarerne var der beskyldninger for at forhåne ofrets familie, være “closet racist”, forkælet, rig, navlepillende, et kendt navn i højre-radikale kredse, uden empati, hoven, arrogant, belærende retorik, der minder om noget fra 30′ernes Tyskland, “vant til at kalde dem alle for perkere”. Samt: “Jeg gider ikke forklare dig hvorfor du er en idiot, for det vil være spild af min tid” og en der havde “mest lyst til at opsøge dig og fuck dig op.”
Mit udgangspunkt for at kommentere mordet var følgende: Man skal ikke fortie vold med dansk-racistisk fortegn, når nu pressen og bloggerne bruger så meget energi på at påpege vold fra indvandrere. Lige for lige. Jeg kan roligt sige at min hensigt er blevet totalt misforstået af nogle læsere med forudfattede meninger. Jeg bliver taget til indtægt for alverdens højrebloggere, som jeg ikke kender og ikke har refereret til. Jeg finder det ikke så interessant at bruge min tid på at tage afstand til gud og hvermand. Hvis man læser lidt i mine andre indlæg, vil man nok se jeg ikke er den klassiske danske højreorienterede eller borgerlige.
Jeg har også prøvet at fokusere lidt på gerningsmændenes dårlige sociale baggrund. Der er normalt god tone i centrum- og venstreorienterede kredse, hvor man gerne vil forstå menneskers handlinger før man farer ud med krav om hårdere straffe, lavere kriminel lavalder osv. Nogle læsere udlægger det som om jeg vil undskylde mordet! Jeg udpensler åbenbart ikke min sorg og min afstandtagen tilstrækkeligt
Jeg har for eksempel aldrig deltaget i fakkeltog. Er det et bevis for min manglende empati? Selvfølgelig er jeg berørt når jeg ser billedet af Deniz i sygesengen. Jeg kan bare ikke se det er interessant at læse om mine følelser. Ekstra Bladet gør det så glimrende, hvis man er til den slags. I øvrigt en smuk, ung mand, men det vil puritanerne vel heller ikke have at jeg skriver.
Tak for seriøs kritik, herunder fra indvandrere/nydanskere, som jeg lytter til med meget interesse – de kender jo problematikkerne på nært hold. De er i øvrigt indbyrdes uenige og naturligvis meget forskellige, selv om nogle vil tale på alles vegne.
—
En danskers naivitet i de varme lande
Følgende er meget interessant:
Torben Venning Says:
lørdag 22. marts 2008 – 09:41 at eHej Borgerlig Bums,
jeg skriver fra et multikulturelt land, Malaysia, hvor racistisk motiveret vold er yderst sjaelden. Samtidigt et land hvor det multikulturelle udgoer en stor rigdom og byder paa fremgang.
Overfaldet paa den unge avisdreng er modbydeligt og al sympati maa vaere med den draebtes familie. Der er ingen stoerre sorg end at miste et elsket barn.
Det er derfor chokerende at den gamle “blame the victim” metode er sat i brug her. Af dig lidt mere raffineret af andre modbydeligt ligefremt og kynisk.
Naar en gruppe unge med indvandrerbaggrund meningsloest slaar en italiensk turist ihjel eller de taever en anden ung til handicappet, lyder det fra jeres flok: Det er Islams eller det multikulturelle samfunds skyld. Underforstaaet: skrub hjem med jer, indvandrere med muslimsk baggrund. i er ikke oenskede her.
Naar en ung dreng af tyrkisk baggrund meningsloest slaas ihjel af 3 jaevnaldrende danskere.
Endnu engang: Det er det multietniske samfunds skyld og dermed underforstaaet: I skulle ikke vaere kommet her. Det er jeres egen skyld.
Det er dit budskab til foraeldrene.
Og undskyld mig. Det er egentlig modbydeligt og hjerteloest og at du pakker det paenere ind goer det ikke spor bedre.
Du boer overveje en stor undskyldning til familien paa dit naeste blogindlaeg.—
Torben Venning:
Fra engelsk Wikipedia erfarer jeg:
- Ifølge forfatningen defineres en malaj som enhver muslimsk indbygger der praktiserer malajisk kultur. En person der kalder sig malaj (den største etniske gruppe) har altså pligt til at være muslim.
- 60 % er muslimer, 19.2 % buddhister; 9 % kristne; 6 % hinduer, 5 % andre religioner. Andre tal siger dog kun 57 % muslimer og 22 % buddhister.
- Indtil op i 1900-tallet praktiserede de fleste traditionel animisme (naturreligion).
- Der findes et parallelt sharia-retssystem der dømmer i sager med muslimer. Det kan dog kun dømme til højst tre års fængsel eller seks piskeslag…
- Alle ikke-muslimer som gifter sig med en muslim skal konvertere til islam.
- I nogle af Malaysias delstater er der begrænsninger i ikke-muslimers ret til religionsudøvelse (fx kirkebyggeri, fejring af højtider).
- Hvis en muslim vil afsværge islam, skal det gå gennem sharia-domstolen, og det er svært! En kvinde blev dømt til to års fængsel for det: Apostate From Islam Jailed For Two Years
- Mange eks-muslimer må leve et hemmeligt dobbeltliv. Alt dette mærker privilegerede udlændinge som dig, Torben Venning, ikke noget til.
Emnet diskuteres på denne side hos BBC: Your comments: Religion in Malaysia.
En malaj skriver:
“We are supposedly a multi-cultural and multi-race country but we lack freedom of speech as Malaysia regards this issue as being sensitive, and a threat to the Muslim community. The Westerners that live in Malaysia will not be exposed to the internal issues of Malaysia. “
En anden skriver:
“It is painful to know that my country prides itself in having racial harmony and religious freedom, yet one can hardly feel free in such a repressed society.”
Jeg kan konstatere at du er blevet fuppet dig til at tro på den malajiske stats officielle billede. Lever du i en europæisk ghetto? Som udenlandsk overklasse har du naturligvis mulighed for at rejse hjem den dag det brænder på.
Det er måske derfor du lukker øjnene for den religiøse konflikt domineret af islam, som man hurtigt kan få øje på ved at læse 20 minutters grundlæggende info om landet.
At Malaysia er gået til at blive et muslimsk domineret samfund på under 100 år gør det ret tankevækkende.
Også at islam med kun 57 % af befolkningen er i stand til at dominere totalt.
Det er også interessant at man ikke definerer sig pr. etnisk gruppe, men pr. religion. Samme udvikling har vi set i resten af verden hvor islam er involveret. For 20 år siden hed det Mellemøsten, i dag snakker man om den muslimske verden. I Danmark taler man om muslimer, og et stigende antal unge definerer sig selv som muslimer frem for tyrkere, palæstinensere osv.
Alt sammen tegn på en forkert udvikling hvor islam fylder mere og mere for den enkelte muslim og i de samfund hvor muslimer bor. Samtidig vinder de uforsonlige former for islam frem på bekostning af de mere åndelige eller fredelige retninger. Og sig ikke at det er det samme for alle religioner. Malaysias animisme, buddhisme, hinduisme og kristendom repræsenterer relativt tolerante religioner. Formentlig i den rækkefølge – det er ikke tilfældigt jeg nævner kristendom sidst, men den er dog i dag langt mere tolerant end islam og så er den ikke-voldelig. Disse religioner bukker under i mødet med den aggressive form for islam, også selv om muslimer til at begynde med er et lille mindretal.
Se på Thailand og Libanon, der er henholdsvis tidligt og sent i denne proces. Danmark som helhed er naturligvis ikke truet af en muslimsk magtovertagelse. Derfor kan man være fuldstændig ligeglad hvis man bor i Gentofte eller Risskov eller på anden måde er væk fra problemet. Bor man i en ghetto ser det anderledes ud. Gjellerup, Nørrebro og Tingbjerg er mikrosamfund som er meget præget af at dogmatiske muslimer der prøver at dominere hverdagen. Først tvinger man de mere frisindede muslimer til at makke ret, derefter må ikke-muslimerne indrette sig.
Prøv at tage en tur til Malmøs forstæder næste gang du er på visit i Danmark. I Sverige er processen nået lidt længere, og her havde muslimske ledere i 2006 mod til at kræve sharia indført: Muslimer vill ha egna lagar i Sverige.
Det er i øvrigt ikke så enkelt bare at give dem lov, for der er indbyrdes konflikter: Krav på muslimska lagar i Sverige skapar maktkamp.
Englands ærkebiskop Rowan Williams har foreslået visse dele af sharia indført i Storbritannien, og Lolland-Falsters biskop mener man godt kan diskutere det i Danmark.
Når jeg kritiserer multikulturalisme skal det særlig forstås som multikultur hvor én gruppe ser sig som hævet over de andre, for det fører naturligvis til spændinger. Den islamiske selvopfattelse giver det resultat.
Bevares, der findes da fredelige multikuturelle lande, hvor man har fundet ud af at omgås på lige fod: Finland og Schweiz. Ikke engang Belgien kommer i denne kategori.
lørdag 22. marts 2008 - 14:59 kl. 2:59 pm
Hej igen Casper,
Et eller andet har jeg da roert, siden du farer ud med baal og brand om Malaysia.
Men foerst til din manglende forstaaelse af min pointe.
Hovedindholdet i dit indlaeg er at mordet skyldes/ er en effekt af det multikulturelle samfund.
Det er din maalsaetning at argumentere mod dette. Derfor bruger du den kortslutning at ogsaa mordet paa den 16 aarige er det multikulturelle samfunds skyld og det er egentlig modbydeligt, da du bevidst eller ubevidst laegger skylden paa udlaendinges ankomst her.
Og saa bruger du samme metode, naar jeg roser den maade forskellige kulturer lever sammen her.
Det er gaaet op for dig at Malaysia er et land med muslimsk majoritet. Saa langt saa godt.
Men saa gaar den roede klud ned.
Det er malajerne, som er den oprindelige befolkning her. inderne og kineserne er kommet hertil gennem britisk kolonipolitik.
Der er selvfoelgelig problemer og ting i det politiske liv, som ligger fjernt fra Danmark.
Ikke desto mindre er det en bedrift at opbygge et land med 40 procent med indvandrerbaggrund, indfoert uden at spoerge malajerne i kolonitiden, hvor isaer kineserne idag fremstaar tydeligt rigere end gennemsnitsmalajerne uden at det medfoerer raceuroligheder.
Og der er masser eksempler paa det modsatte rundt omkring i den vide verden.
Malajerne udviser efter min mening her en forbilledlig respekt for andre folkeslag, som skinner igennem f.eks. paa nationalt tv hvor alle de mange religioners hoejtider alle bliver fejret. Man ser saamaend en muslimsk sangerinde synge julesange paa TV fordi man deler festen, selvom man ikke deler det tungere religioese indhold. I oevrigt beskaeftiger jeg mig med at soerge for undervisning til udsatte grupper af boern, saa jeg har ikke nogen mening om at det her er et fejlfrit samfund.
ja undskyld jeg er naiv, men jeg har vaeret vaek i en del aar og meget er sket I Danmark og den hadske tone og den demagogiske facon er mig fremmed ogsaa naar den pakkes ind.
Men Casper, selv du ville have godt af et besoeg her og opleve venlighed og fravaer af racisme og endda toerklaedeklaedte muslimske kvinder, som ikke er bange for at straale i et stort smil til en Europaer.
Men lad den evige demagog vaere derhjemme.
lørdag 22. marts 2008 - 15:37 kl. 3:37 pm
Når jeg kalder dig en naiv dansker, der måske lever hyggeligt i de varme lande, skal det ses som en mild gengældelse af at du taler om “jeres flok” i stedet for at forholde dig til hvad jeg skriver i indlægget, som om jeg sidder og skriver blog sammen med en snes cigarrygende højreekstremister. Du beskylder mig for “blame the victim”, for at være modbydelig og hjerteløs og antyde at familien burde rejse hjem. Hvilket jeg ikke har skrevet.
Jeg nævner i en parentes at forældrene ikke kan tale dansk, og at faderen appellerer til den tyrkiske ambassade i stedet for de danske myndigheder. Det er nævnt fordi det tyder på et integrationsproblem. Det er et sideaspekt, der intet har med mordet at gøre, men du læser det åbenbart ind i en anden sammenhæng.
Malaysia:
Jeg er ikke ekspert i Sydøstasien, men jeg kender godt til nogle af de komplicerede forhold. Immigrantbølger der blev hjulpet på vej af europæiske kolonimagter ud fra “del og hersk”-tanken.
“En muslimsk sangerinde der synger julesange på TV” er godt nok, men du forbigår fuldstændig hvad jeg har skrevet om islam.
At Malaysia har haft held til at integrere kineserne og inderne rimelig godt, betyder vel ikke at vi andre ligefrem skal søge at opnå et samfund med en stor andel af indvandrere og stå med samme problemer.
I øvrigt er forholdet det modsatte i Europa. Her er den oprindelige befolkning de velhavende og indvandrerne de fattige og lavtuddannede. Indvandrere er blevet fastholdt i den rolle pga. den førte social- og integrationspolitik. Kritik var i lang tid uønsket.
Du synes i det hele taget at skyde mig en masse motiver i skoene, som jeg aldrig har givet udtryk for.
De ikke-muslimske indvandrere i Danmark (f.eks. kinesere, vietnamesere) ser sig i øvrigt ikke som offer for diskrimination. Deres vej til at blive almindelige samfundsborgere har været uden større besvær. Så du kan ikke benægte islam spiller en rolle i dette her.
lørdag 22. marts 2008 - 16:43 kl. 4:43 pm
Du er håbløs Casper. Du er og bliver bedre end os andre… Fuck mig, jeg er en klam dum perker!! Men ved du hvad?? Jeg kan kun have ondt af dig!! Du er gået glip af -og vil sikkert forrtsætte med det, ting som gør mit liv dejligt og farverigt… Fuck dig din hjernevaskede racist.
søndag 23. marts 2008 - 04:38 kl. 4:38 am
Hej igen Casper,
jeg er enig i at du holder en ordentlig tone og jeg er for saa vidt enig med dig i at det lige nu ikke er saa interessant om der er et racistisk motiv. Medmindre der var tale om organiserede racistiske mord.
Jeg har sat tingene skarpt op, dels fordi jeg var kommet forbi et par blogs med en modbydelig undertone, som med baggrund i sagen er meget forstemmende. Disse blogs vil jeg slet ikke kommentere og dem skal jeg ikke give dig skylden for.
Problemet er at dit indlaeg alligevel peger den samme vej. Din overskrift skriger det ud.
Og pointen er at det paa en lettere raffineret maade ender ved at skylden kastes paa det multikulturelle, hvilket jeg som indvandrer ville opleve som direkte pegende paa mig.
Men fordi jeg opfatter dig som et taenkende menneske, reagerer jeg paa dette. Der er haab.
Hvis bare sindet er lidt mere aabent og ikke altid ledet af et givet facit imod det multikulturelle.
i fht til Malaysia er det netop paa mange maader et lyspunkt blandt muslimske lande, dels fordi religionsfriheden er her og dels fordi man aabent hylder sine ikke malaj medborgeres deltagelse i samfundet.
At det saa er lidt ekstra interessant at fremhaeve de mindre skaevheder, der er, er ikke noget nyt.
Der er staerk oekonomisk fremgang baaret mest af en progressiv oekonomisk politik og ikke af store oliereserver.
Regeringen bestaar af en koalition mellem bl.a. Det ledende kinesiske og indiske parti. Men med malajernes parti som det dominerende. Der er et naer fundamentalistisk oppositionsparti, som interessant nok er i koalitionssamarbejde med kinesiske og indiske partier i opposition.
Kineserne sidder overvaeldende paa den oekonomiske magt og for en populist ville der vaere alle muligheder for at spille racekortet. Men det er hidtil aldrig sket fra den siddende regering. Tvaertimod.
Jeg har mit virke blandt de fattigste i Malaysia, de ny indvandrere, og her ser jeg problemer som ligner de danske. Fx filippinske og indonesiske kristne og muslimer indvandrere faar skylden for al kriminalitet og daarligdom.
Tonen i nogle af delstatens aviser er til tider lige saa hadsk mod disse ny indvandrere som den jeg ofte moeder i DK.
Interessant nok er det her i hoej grad muslimer der klager over baade kristne og muslimske indvandrere, som bl.a. arbejder paa de store oliepalmeplantager og som derfor bidrager enormt til oekonomien.
Disse mennesker, som jeg har meget med at goere, er selvsagt ikke daarligere mennesker, men folk som er kommet for at faa et ordentligt liv og loen, som de kan forsoerge deres familier med. Behandler man dem ordentligt, stiller krav, giver deres boern lige muligheder o.s.v., ja saa kan de blive lige saa gode, hvis ikke bedre samfundsborgere end de oprindelige og saaledes bidrage til det multikulturelle samfunds succes.
Hvis der skulle kunne drages nogen paralleller
her til Danmark, er det selvfoelgelig blot tilfaeldigheder og ikke tilsigtet.
m.v.h.
Torben
søndag 23. marts 2008 - 05:05 kl. 5:05 am
Torben Venning
Hvordan kan Du mene at der er religions frihed i Malaysia, hvis folk bliver sat i fængsel for at forlade Islam ?
Hvis vi satte Danskere, der konverterede til Islam i fængsel, ville Du så også mene at der var religions frihed i Danmark ?
Det er tankevækkende at Malaysia, bliver brugt som et positivt eksempel på Islam. Det må virkeligt stå skidt til i resten af den Muslimske verden.
søndag 23. marts 2008 - 06:24 kl. 6:24 am
Sortalf
Slap lidt af. Jeg skriver foerst og fremmest om friheden til at dyrke de mange forskellige religioner her. At der ikke er fuld frihed inden for forskellige religioner og at islam her er knyttet til staten er en anden sag. Man har et moderat udgangspunkt her som hovedregel og i den enkeltsag, som du traekker frem, er der saa vidt jeg ved ikke fundet nogen faengsling sted. Pragmatisme ogsaa overfor stramme love er ogsaa en positiv egenskab her,
Men jeg har jo ikke sagt at der ikke er uret her, blot at der er rigtig meget at laere for andre muslimske lande, og saamaend ogsaa for DK i forhold til multikulturalisme og respekt for andre.
søndag 23. marts 2008 - 08:11 kl. 8:11 am
Og igen Casper,
med al respekt, de 20 minutters studier var ikke nok. Paastande ryger jo hurtigt over fadet paa de her blogs. Saa her lidt afklaring.
Malaysia bestod foer koloniseringen af 11 muslimske sultanater beboet af muslimske malajer og nogle animistiske befolkninger i indlandet. Disse findes stadig.
Men altsaa grundlaget var malajiske muslimske sultanater. Et mindre antal kinesere og andre havde etableret sig omkring handelscentrummet Melakka som var aaben havn under sultanatet.
Men alt dette blev traadt under fode af kolonialismen og den forcerede indvandring begyndte. Paa trods af fjendtligheder grundet et Maoistisk inspireret kinesisk ledet oproer, lykkedes det i 1969 efter uroligheder som kostede over 100 doede at forme en national kontrakt, som stadig er grundlaget i dag.
I denne gives frihed til at dyrke kulturer og religioner, men en accept af den Malajiske kulturs “foerstefoedselsret”. (Det med kulturens foerstefoedselsret var maaske en ide til fremmedangste danskere?)
Det er helt forkert at sige at der er tale om Islamisk fremmarch og undertrykkelse. Alle religioner blomstrer her. Inklusive utallige kristne sekter og grupperinger.
Det er ogsaa forkert at man identificerer sig ved religion. Nej, man identificerer sig ved sin etnicitet. Er man inder, er det det man er, uanset hindu, kristen eller musim. Samme med kineserne.
Samme med alle de mindre folkeslag i en uendelig raekke af muslimsk eller kristen baggrund.
Og endelig jo der er ikke muslimske indvandrere, som foeler sig traadt paa i DK. Spoerg i Filippinske kredse eller blandt thailaendere, selvom disse muligvis oplever mindre afvisning end araberne, tyrkerne og somalierne.
søndag 23. marts 2008 - 09:47 kl. 9:47 am
Polinos var ikke enig med dig, så jeg kan konstatere at folk der har boet i Malaysia har forskelligt indtryk om hvor meget fredelig sameksistens der findes.
Jeg har også netop læst om urolighederne i 1969. Jeg skal ikke kunne sige hvem der var skyld i det, men det gik vist mest ud over kineserne i sidste ende:
“According to police figures, 196 people died [7] and 149 were wounded. 753 cases of arson were logged and 211 vehicles were destroyed or severely damaged. An estimated 6,000 Kuala Lumpur residents — 90% of them Chinese — were made homeless.”
Jeg erfarer også at officielle rapporter fra dengang stadig er hemmeligstemplet, og at det er et tabuemne i pressen.
Urolighederne modbeviser jo fuldstændig din idé om fredelig sameksistens. Der skete en masseindvandring til Malaysia, den skete uden at de oprindelige borgere blev spurgt, og det endte i vold og optøjer.
Mener du så også Danmark kan løse problemet ved at indføre en forfatning der bekræfter de etniske danskeres førstefødselsret? Måske om 40 år, hvor 30-40 % har udenlandsk etnisk baggrund?
Jeg synes da hellere man skal prøve at kontrollere problemet nu, så vi kan beholde et frit samfund hvor alle har samme rettigheder, og hvor der ikke er brug for selvcensur, tabuemner, særlige etniske rettigheder osv.
Det er jo ikke forkert at man identificerer sig ved religion; jeg har netop nævnt at den malaysiske forfatning definerer en malaj som “en MUSLIM der dyrker den malajiske kultur”. Jeg ved ikke om “man” i befolkningen tænker anderledes, men den officielle definition er denne.
Tænker vi 40 år frem i tiden i Danmark, og indfører en etnisk diskriminerende forfatning, der bekræfter danskeres førstefødselsret – efter malaysisk model – så vil det betyde at jeg ikke bliver anerkendt som dansk. Jeg dyrker godt nok den danske kultur, men jeg er ikke kristen.
søndag 23. marts 2008 - 10:43 kl. 10:43 am
Jo mere jeg læser om Malaysia, så er jeg faktisk virkelig glad for at du gjorde mig opmærksom på det.
Det er jo et skoleeksempel på at man med lodder og trisser og diskriminerende særrettigheder forsøger at opretholde en slags indre orden i et etnisk uroligt land.
Og jeg tror desværre ikke den udvikling er afsluttet – der ser ud til at være en enorm konflikt under overfladen.
Læs f.eks. denne artikel:
http://en.wikipedia.org/wiki/Article_153_of_the_Constitution_of_Malaysia
“§ 153 i forfatningen … fastlægger at regeringen kan beskytte bumiputra-folkenes (etniske malajer og andre indfødte grupper) interesser ved at fastsætte kvoter for adgangen til den offentlige sektor, stipendier og uddannelsesvæsenet. Den nævnes i almindelighed som det juridiske forsvar for Ketuanan Meleyu – idéen om at malajerne er “herre” i Malaysia. § 153 er en af de mest kontroversielle i forfatningen. Kritikere mener den skaber en unødvendig og racistisk skelnen mellem malaysiere af forskellig etnisk baggrund, da den har medført en støttepolitik som kun gavner bumiputra, der udgør et flertal af befolkningen. Teknisk er det ulovligt at diskutere en afskaffelse af § 153 – også i parlamentet, selv om den blev indført som en midlertidig tilføjelse til forfatningen, men i praksis diskuteres den voldsomt både privat og offentligt…. Alligevel ser mange på den som et følsomt spørgsmål, og politikere der er imod paragraffen bliver ofte betegnet som racister. … I årene efter uafhængigheden i 1957 var inderne og kinesierne mest rige byboere, mens bumiputra’erne mest var fattige bønder og arbejdere. … Der er regler om at et minimum af kapitalen skal ejes af bumiputra’er, således at fast ejendom sælges til bumiputra’er med rabat fra 5 til 15 %. Denne politik er blevet forsvaret med at den har skabt en malajisk middelklasse og afværget større sociale konflikter, da Malaysia har undgået de optøjer der har plaget andre multikulturelle lande i Sydøstasien.”
Jeg har sympati for de malajer, der fik deres land rendt over ende af indvandring pga. englændernes kolonipolitik. Men det er skrappe midler at gribe til, og det har jo kun lagt låg på konflikten, ikke løst den. Det kan vel heller ikke være formålstjenligt at fastholde en udsugning af de rige kinesere og indere på grund af deres etnicitet. Det er en gennemført racistisk og multikulturel politik – de to ting følges udmærket ad.
Jeg ved ikke om det religiøse er helt ude af billedet, som du påstår, men det virker ganske inspireret af jizya – den islamiske idé om at dhimmier (ikke-muslimer) skal betale en ekstra skat for deres “rettigheder”.
http://en.wikipedia.org/wiki/Social_contract_%28Malaysia%29
“Den sociale kontrakt i Malaysia henviser til “noget for noget”-princippet i forfatningens § 14-18 og § 153. Dvs. at ikke-malajerne fik ret til statsborgerskab, men at de etniske malajer til gengæld fik særlige rettigheder og privilegier. … Den sociale kontrakt relaterer typisk til raceforholdene, hvor den er blevet kritiseret kraftigt af mange, herunder politikere fra regeringskoalitionen, som mener at den konstante snak om ikke-malajernes gæld til malajerne til gengæld for statsborgerskabet har fremmedgjort dem over for landet.”
Jeg tror godt jeg kan finde et dansk eksempel på at de hjemmehørende er de fattige og de “fremmede” er velhavende. Lad os prøve at sammenligne med det tyske mindretal i Sønderjylland efter 1945. Der var uro, ønsker om hævn, mange danskere hadede de tysksindede fordi de havde kollaboreret med nazisterne og anså sig selv for at have en højerestående kultur. Udvisning eller kollektiv straf var en reel mulighed. Men vi indførte ikke “noget for noget”. Vi gav dem ret til at blive i landet, få fulde borgerrettigheder og efter 1955 endda en række økonomiske privilegier i form af næsten gratis friskoler, kulturel støtte mv. Siden 2005 har de ret til at få et mandat i byrådet hvis de får blot 25% af de stemmer som et normalt mandat koster. Til sammenligning halter det noget bagefter med at få samme rettigheder for det danske mindretal syd for grænsen.
Heraf kan du udlede at Danmark ikke er nogen fjende af det multikulturelle, når bare man har tillid til at det fører til noget godt. Det kræver jo at grupperne opfører sig pænt. Samt at der fastholdes en fælles norm – vi har f.eks. ikke gjort tysk til det andet officielle sprog i Sønderjylland og bør heller ikke gøre det. Det ligger os meget fjernt at indføre en malaysisk løsning. Vi vil hellere holde styr på hvor mange fattige, lavtuddannede, krigsplagede mennesker vi lukker ind i landet, så vi kan klare at integrere dem. For slet ikke at tale om muslimske fundamentalister, som simpelt hen ikke går i spænd med den tankegang vi kender til i Danmark.
søndag 23. marts 2008 - 11:37 kl. 11:37 am
Sangerinder, der havde problemer i Malaysia:
http://illustratedpig.blogspot.com/2007/09/no-tits-for-kuala-lumpur.html
http://illustratedpig.blogspot.com/2007/10/no-tits-for-kuala-lumpur-pt-2.html
4/1/46 The Malayan Union officially came into existence with Sir Edward Gent as its first governor. The capital of the Union was Kuala Lumpur.
The Malays/Moslems opposed the creation of the Union. The opposition was mainly due the erosion of the Sultans’ powers and the offering of citizenship to recent immigrants mainly the ethnic Chinese because their economic dominance was seen as a threat to the economic development of the Malays/moslems.
The United Malays National Organization, or UMNO, a Malay/moslem political association formed by Dato’ \Onn Jaafar on March 1, 1946, led the opposition against the Malayan Union.
In the end, due to tremendous internal pressure inside the Malayan Union, the British finally conceded to the local opposition. The Malayan Union ceased to exist on January 31, 1948. It was replaced by the Federation of Malaya (Persekutuan Tanah Melayu in Malay) which recognised the position of the Malays/Moslems as the definitive people of Malaya as well as outlining stricter conditions on the granting of citizenship.
http://illustratedpig.blogspot.com/search/label/Malaysia
søndag 23. marts 2008 - 12:26 kl. 12:26 pm
->Torben Venning
Det set afhænger af øjnene, der ser. Men især i betragtning af de seneste sprækker, der er opstået i Malaysias påståede “harmoni”, og som du som bosiddende må have siddet på førstehånds parket til at opleve, har jeg svært ved at fatte, at du kan fremhæve Malaysia som et forbillede.
Jeg oplevede et nærmest apartheid-opdelt land, hvor hver etnisk gruppe holdt sig for sig selv, og hvor især kinesere og indere dukkede hovedet for ikke at “provokere” malayerne, for – som du jo også selv er inde på – det er muslimerne, der bestemmer, hvordan klaveret spiller. Reelt har ikke-muslimerne dhimmi-status, og de må finde sig i en grov diskrimination på en lang række områder – ikke mindst når det gælder økonomisk forhold og uddannelse. Tror du seriøst, det er holdtbart i længden? F.eks. indernes begyndende oprør stiller spørgsmålstegn herved.
Det er rigtigt, at Malaysia har oplevet en kraftig økonomisk vækst, og ingen, der har været i landet er i tvivl om, hvorfor: Fordi det store kinesiske mindretal her, som andre steder, er ufatteligt produktivt.
Prisen er til gengæld høj. Malaysia er nok desværre et skræmmeeksempel på, hvad multikulturalismen fører til, hvis den når det stadie, hvor samfundets fundament trues: Demokrati, ytringsfrihed, reel religionsfrihed forsvinder, og tilbage bliver et stivnet samfund, hvor de latente konflikter koger under overfladen.
Den, der bedst har beskrevet situationen i Malaysia og den særlige malayisiske multikulturspris, er forfatteren Jens-Martin Eriksen. Jeg linker herunder til et kapitel i bloggen “kritisk fornuft”:
http://kritiskfornuft.blogspot.com/2006/05/jens-martin-eriksen.html
søndag 23. marts 2008 - 13:02 kl. 1:02 pm
Jeg vedlægger yderligere et par links til beskrivelser af den multikulturelle virkelighed i Malaysia:
http://www.information.dk/print/107239
http://www.information.dk/print/109031
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/276196:Udland–Islamisk-parti-fisker-stemmer-hos-ikke-muslimer
søndag 23. marts 2008 - 15:26 kl. 3:26 pm
Hej Casper, Polinos,
Egentlig synes jeg det er lidt aergerligt at I begge ser ud til at traede tre skridt tilbage fra muligheden for at se en anden udvikling for et muslimsk land end de mange soergelige eksempler.
Jeg er vel bekendt med alle skaevhederne og de naevnte eksempler, og det er altid let at kritisere, isaer hvis man ikke tager de givne forudsaetninger i betragtning, som var og er en potentiel krudttoende af etnisk vold. Men 39 aar med fred og nationbuilding paa tvaers af etniske grupper er et ret godt resultat ved sammenligning med ethvert land i den tredie verden med en meget etnisk opdelt befolkning. Tag bare Sri Langka, Indien, Pakistan, Indonesien m.m.fl. I betragtning.
Det har kostet, og der er rigtignok ikke frihed til at haane sine medborgeres religion her. Og den gaar alle veje!
Egentlig kender jeg rigtig mange kinesere, som synes det er OK, men lidt irriterende at bumi putraerne (som er baade muslimske, kristne og animister. i min stat er den stoerste etniske bumi gruppe fx kristne) har nogle ekstra rettigheder. Det er en maade at etablere en social balance, og et meget bedre valg end progromer og folkemord.
I forhold til inderne der baade er veluddannede og etablerede og andre steder fattige og uden fremgang er den nylige uro forstaaelig, selvom “uromagere” her ofte ses paa samme maade som de unge der braendte skoler m.v. af i DK. Men det goer ondt at blive holdt udenfor. derfor tror jeg at en af de store udfordringer her, er at netop satse paa denne gruppe af fattige, saa de kommer med og at faa den sociale kontrakt med lidt udover den gamle etniske bumiputra begreb.
En del af utilfredsheden ved det nylige valg er i oevrigt netop at den nuvaerende premierminister Abdullah Badawi har gennemfoert en langt mere aaben og mindre autoritaer politisk stil, hvilket han har faaet toerre taesk for af den tidligere PM Mahathir for aaben presse. Men med sympatien for den siddende PM. Men nogen her savner den staerke mand. Derudover var der mange proteststemmer. Altsaa folk som ikke bryder sig om oppositionen, men som synes at regeringen traengte til en over nakken. Fair enough og demokratisk.
Der udfoldes en livlig og aaben politisk diskussion i aviser, netaviser og gennem blogs. Hvis dette foregaar ordentligt og uden at nogen for alvor puster til raceilden er det godt og sundt.
Oppositionskoationen repraesenterer interessant nok de samme to ydergrupper som vandt valget i 1969 og som foerte an i de etniske uroligheder imod hinanden.
Det islamistiske partis tilhaengere og de utilfredse kinesere. Og de er idag i koalition sammen!
islamisterne kaldes i oevrigt af flertals malajerne for vores hjemlige talebanere. Og det er ikke venligt ment. Og egentlig heller ikke helt retfaerdigt. De er langt fra saa slemme.
Der er saa mange interessante dilemmaer og modsaetninger her og man overraskes hele tiden af holdninger og handlinger man ikke forventer.
.
, at hvis jeg ikke finder det mindste gryn af positiv forstaaelse af at denne nation er i gang med et enestaaende projekt med de fejl og mangler som ogsaa er, saa opgiver jeg d’herrer som forevigt forbenede og fastlaaste i et fattigt snaevert studentikost verdensbillede. Saa goer nu jeres bedste.
Jeg selv som ogsaa har fordomme overraskes konstant over det frisind og den selvstaendighed jeg moeder hos muslimske piger og kvinder her. Den med apartheid er helt ude i skoven, selvom etniske grupper ikke blandes meget, saa foregaar det alligevel. (Polinos, Du har bare ikke forstaaet det som du har set, og straks givet det en negativ bedoemmelse. ) Og hvem holdes udenfor her? kineserne, som har en helt utrolig oekonomisk magtstilling pga af deres ihaerdighed og dygtighed og etniske sammenhold? Eller inderne som udover de fattigste sidder tungt og godt i baade lovsystem,politi og embedsstand. Eller er det Malajerne, som paa trods af politisk dominerende stilling stadig er bagefter paa trods af store fremskridt. Malajiske ledere siger direkte til deres Malajiske medborgere at de skal laere af deres kinesiske medborgere at taenke langsigtet oekonomisk og arbejde haardt.
Det ville nok ikke vaere smart af Fogh at sige samme til danskerne om at laere af kinesere eller pakistanere mod i at starte forretning i DK
Det med dhimmier osv er noget vroevl. Der er masser af fx muslimske indere, som ikke er spor bedre stillet end deres hindu faeller og som har boet her i generationer. Og kristne bumier som har fuldt samme rettigheder som malajer. Det har simpelthen ikke grund i religion, andet end hvad nogle fortaenkte danske studerende kan sidde og finde paa
Malaysia har oprettet et Islamisk Universitet, som promoverer den moderne aabne Malaysiske islam og hvortil de inviterer mellemoestlige og afrikanske studerende. De har masser at laere her. Mest om at have et aabent samfund.
Mange danskere og flere regeringsmedlemmer kunne ogsaa laere meget her, selvom vore hjemlige problemstillinger er latterligt smaa i forhold de som er her.
Og det kraever det aabne sind som der tilsyneladende er utrolig mangel paa i DK.
Hermed slut og jeg advarer til sidst
Med venlig hilsen
søndag 23. marts 2008 - 15:57 kl. 3:57 pm
-> Torben Venning!
Takker for denne illustrative gennemgang af den pris, som multikulturen har i selv et forholdsvist velfungerende samfund som det malaysiske.
Du har fuldstændig ret i, at den malaysiske “model” er at foretrække frem for de konflikter, man ser i andre multietniske/multikulturelle lande, og jeg vil 1000 gange hellere leve i Malaysia end i et dysfunktionelt arabisk land. Men som du også selv påpeger, er der en regning at betale, og det, som er interessant for mig, er, om vi skal til at betale den samme regning i Danmark.
Sådan som jeg oplever multikulturens indtog i Danmark – og især hvis vi bliver nødt til i stigende grad at gå den “malaysiske vej” – vil det betyde en massiv forringelse af frihedsrettigheder for os alle, og den pris er jeg ganske enkelt ikke villig til at betale. I øvrigt tror jeg heller ikke på, at den er holdbar på længere sigt. Et multikulturelt samfund af malaysisk støbning er et samfund, der definerer sine indbyggere, ikke som borgere med borgerlige rettigheder, men som medlemmer af trossamfund, som de – i alt fald for muslimernes vedkommende – stort set ikke har tilladelse til at forlade.
Dette samfund må nødvendigvis være ustabilt, i og med at kortene gives ud på nye måder, når magtforholdene mellem grupperne skifter – sådan som det tilsyneladende sker i Malaysia netop nu.
Men tak for dine bidrag, Torben, det har været spændende at høre om dine oplevelser og interessant at læse dine betragtninger!
Godspeed!
Polinos
søndag 23. marts 2008 - 16:10 kl. 4:10 pm
Lige igen:
Polinos tusind tak for linket. Jeg holder egentlig meget af Bauman og Dr. Mahathir, selvom den sidste er blevet lidt af en sur nisse paa det sidste. Maaske ogsaa Baumann?
Der er gaaet 38 aar siden Mahathirs bog. Jeg siger: Godt gaaet.
Og Casper tak for din research, som ogsaa jeg laerer af.
Der er en balancering og det kan gaa begge veje, altsaa mod en national multietnisk enhed a la USA men i en muslimsk stat. Interessant.
Eller krudtoenden eksploderer og du faar din paastand bevist.
Men det er jo netop ledernes og befolkningens ansvarlighed, som goer udslaget.
I kraft af at flere og flere tilsluttes middelklassen og man bor sammen i blandede omraader, hvilket er en udvikling nu, vil den oekonomiske fremgang vaere en progressiv motor for enheden.
søndag 23. marts 2008 - 17:40 kl. 5:40 pm
Well, Torben – helt ærligt. Jeg håber, at det er DIG, der får ret – ikke mig. Det ville ikke være til at bære, og så meget af en masochist er jeg trods alt ikke, at det ville fryde mig at se verden gå op i flammer bare for at blive bekræftet!
mandag 24. marts 2008 - 03:21 kl. 3:21 am
Torben Venning
jeg er helt rolig.
Men jeg mener stadig at spørgsmålende var relevante eftersom du lagde ud med at sige, at danmark skulle tage ved lære af Malaysia.
Efter at have læst denne tråd, er jeg dog blevet klar over at det nok mere handler om, at du ønsker at have samme fornemmelse omkring Danmark, som du har omkring Malaysia. Det lader ikke til at handle så meget om faktiske forhold.
Faktisk tror jeg at hvis danmark efterlignede nogle af Malaysias love, så ville du finde Danmark endnu mere utåleligt end du iforvejen gør.
Det lader til at Du er det sted, der er rigtigt for dig.
mandag 24. marts 2008 - 04:42 kl. 4:42 am
OK Sortalf,
Jeg holder meget af danskere og Danmark, ellers gad jeg ikke spilde mine ord. Men retningen og skredet og det at I (undskyld) er rigtig mange af den slags som kunne have udsyn, som har tunge skyklapper paa. Dermed naar den hjemlige debat om hvordan man holder sammen paa samfundet ikke rigtig videre.
Men som du kan hoere er jeg saamaend ogsaa rigtig glad for landet her. Med dets skaevheder og nogle fine mennesker af alle etniske grupper, som har vaeret i stand til at finde ud af det med mellemfolkelig sameksistens meget bedre end DK.
Det er altsaa ikke lovene, men mere det multikulturelle samliv i et progressivt samfund, som er vaerd at se paa.
mandag 24. marts 2008 - 11:15 kl. 11:15 am
Torben Venning
Det er jo lidt svært at efterligne en abstrakt god stemning i et fremmed land. De konkrete ting vi kunne efterligne, lader til at være noget i retning af, at acceptere en indskrænkning af individuel frihed, med samtidig opretholde den gode stemning ved at undgå at fornærme hinanden. eller sagt på en anden måde, manglende religionsfrihed er helt iorden, så længe man også mangler ytringsfrihed.
Hvem ved hvilke personlige tragedier, der gemmer sig f.eks. i et forbud imod at forlade islam. Det hører man sikkert ikke så meget om, fordi man prøver at undgå at fornærme hinanden.
i Sverige prøver de at undgå at fornærme hinanden, men de har langt større konkrete problemer end vi har i Danmark. Den almindelige Svensker hører ikke meget om de problemer igennem den Svenske presse. Svenskeren kan også rynke på næsen af Danmark og lykønske sig selv med, at i Sverige har de heldigvis en meget bedre stemning.
Med konkrete problemer mener jeg, flere mord og flere voldtægter, flere no-go zoner for ikke-Muslimer incl ambulance og brandfolk.
Der er faktisk ikke noget der tyder på at det at vi taler åbent om problemer og nogen gange fornærmer hinanden i Danmark, medfører en generelt dårligere stemning folk imellem. Alt tyder faktisk på det modsatte. Hvis man sammenligner Danmark med vore nabolande, så er Danmark det land hvor Multikulturen giver færrest problemer.
Jeg mener godt man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvem det egentlig er der går med skyklapper.
Med venlig hilsen
tirsdag 25. marts 2008 - 06:52 kl. 6:52 am
Sortalf,
Du holder fast ved det med indfoersel af love og regler, som stadig ikke er min pointe. Derved kommer vi nok ikke videre.
Det er netop den menneskelige sameksistens paa trods af etniske og religioese skel, til tider paa trods af regler, som er mit fokus.
Jeg vedlaegger i uddrag brev til en gammel ven som har fulgt traaden og spoerger mig om vandkanoner, ISA faengslinger, mange inderes utilfredshed og forskelsbehandling i konstitutionen:
“Jeg forstaar din undren over de uretfaerdigheder. Men hvor du lancerer overskrifter, som netop omhandler disse ting, ser jeg paa dagliglivet incl. den livlige kritiske debat, som jeg moeder.
Og rigtigt Man kan ikke sammenligne direkte Danmark og Malaysia. Det ville vaere uretfaerdigt over for Malaysia som har langt stoerre potentielle problemer. Danmark er et smoerhul ved siden af.
Vandkanoner. OK. Det var vist en ikke anmeldt demonstration og ikke helt fredelig. Heldigvis uden doede og jeg mener alle blev loesladt. (Dansk politis metoder ved diverse lejligheder kunne vel ogsaa uretmaessigt fremstille DK som en politistat ved ensidig fokusering. Ingen sammenligning dog) Alt dette er offentligt tilgaengeligt her, og debateres livligt.
Det er sikkert ogsaa en del af den afstrafning som regeringen fik ved valget og de diskuterer uden tvivl livligt hvordan de genvinder inderne. Der er ingen vej uden om. Det er derfor den konstitutionaliserede forskelsbehandling efter min mening boer udvikles til en mere daekkende social garanti for de fattigste borgere. Ellers er jeg faktisk meget positiv overfor denne, specielt historisk set, da den bla har baaret den naesten umulige opgave med konstruktiv fredelig sameksistens mellem en rig indvandrer minoritet og en fattig majoritet, som betragter sig som de med foersteretten til landet. At se bort fra den regeringskunst som har baaret dette til frugt for stort set alle gennem snart fire aartier er efter min mening naivt.
Der er ikke nogen tegn paa jernhaand i daglig praksis, men tradition eller bureaukrati er det sikkert ikke let at faa tilladelser til anti regerings demoer. Her i Staten som er BN styret, er der ofte oppositions deputationer med forskellige protester mod regeringen. Med meget skrappe anklager i oevrigt.
Men undskyld, ikke for at vaere udemokratisk, men jeg har en hvis forstaaelse for at man er hunderaed for etniske demonstrationer som den indiske. Ikke fordi de i sig selv er farlige, men hvis andre grupper af yderligtgaaende malajer modaktionerer, saa bliver det farligt.
Der var indisk – malajiske sammenstoed lokalt et sted i vestmalaysia for nogle aar siden.
ISA er et kapitel for sig, og stammer fra krigen mod de kommunistiske oproere i 50erne. Det var interessant at vide hvad hver disse faengslinger grundes i. Det faar man i sagens natur naeppe fuldt kendskab til, men der er ingen tvivl om at rigtig mange er mistaenkt for terrorplanlaegning og tilknytning til ulovlige ekstreme muslimske organisationer, som med haard haand holdes nede her. En af lederne af den Indonesiske terror som fornylig blev draebt, havde bla roedder i Malaysia og man vil med al magt holde den slags ude.
Men det er i det daglige, i det lokale, hvor man moedes paa samme arbejdspladser, coffeeshops, og hvor den etniske konflikt er forsvundet, mens andre politiske konflikter lever, bla. her lokalt en protestbevaegelse mod et planlagt mega kulkraftvaerk. En by som den jeg bor i er saa rig paa alle mulige templer, kirker og moskeer og paa helt offentlige steder. Kineserne har valgt alle de flotte bakkedrag pga feng shui osv.
Middelklassekvartererne, som hvor jeg bor er truly multietniske og de skyder op som paddehatte og bliver fremtidens boligform.
Man inviterer til religioese festligheder paa tvaers af religioner og med en fornemmelse for hvad der skal deles og hvad der ikke skal.
Den tradition kommer fra malajernes aabent hus traditioner omkring Ramadan, men er blevet optaget af de andre religioner.
Ogsaa andre traditioner er overfoert. Fx den kinesiske angpow, pengegave er blevet en del af ramadanen i groenne poser i stedet for kinesiske roede. Men de kaldes sjovt nok stadig ang pow sikkert til mange islamisters frustration.
Men alt dette er jo ikke lovgivet men udviklet i en forstaaelse af at selvom man lever hver sit liv, saa er det vigtigt at omgaas og vise aktiv respekt. Kaempe plakater ved adgangen til byen med den lokale muslimske chiefminister oensker stadig alle kristne en god jul og skiftes ud ved andre lejligheder. Og med kinesiske/indiske politikere vs deres muslimske, buddhistiske, kristne, hindu medborgere. Ligeledes er sendefladen i statstv stationerne stort set ryddet og fyldt med fejringen af hver disse hoejtider, som jo ogsaa giver en uhyggelig masse fridage.
En muslimsk hoejrangerende virksomhedsansat sendte for et aar siden en besked til sine muslimske medansatte at det var uislamisk at hilse sine hindu kolleger Selamat Deepavalli.
Han blev skoset af muslimske politikere samt det oeverste muslimske raad om at det var “unmalaysian”, hvad han havde raadgivet.”
Der er altsaa staerke tegn paa at dette enestaaende projekt for et 3. verdens land med at opbygge en nationalitet, som ikke er race eller religionsbestemt, er godt paa vej frem, delvis i takt med at flere og flere tilsluttes middelklassen. At demokratiet udvikles og det politiske liv aabnes mere i takt dermed er naturligt og vigtigt.
Men det er altsaa i viljen til sameksistens, at der er god grund til at tage ved laere, og den er ikke bare lovbestemt.
tirsdag 25. marts 2008 - 18:47 kl. 6:47 pm
jeg gider ikke deltage i jeres Malaysia-diskussion.
Jeg vil blot rose bloggen.. har først lige fundet den, men den er rigtig godt skrevet og jeg vil følge den fremover…
tillykke med førstepladsen….
onsdag 26. marts 2008 - 01:47 kl. 1:47 am
Torben Venning
Tak for den levende beskrivelse. Det lyder som et land der ville være et besøg værd.
I den Danske debat syntes jeg at Borgerlig Bums gør det glimrende.
Fortsat god fornøjelse med Malaysia
onsdag 26. marts 2008 - 19:37 kl. 7:37 pm
Den megen diskution om Malaysia har jeg ikke lyst til at kommentere, for jeg kender ikke noget særligt til landet. Derimod har jeg lyst til at kommentere Caspers grundholdning, nemlig at der er store ulemper ved et såkaldt “multikulturelt” samfund, og især hvis dette indbefatter, at muslimer skal leve sammen med ikke-muslimer.
Casper formulerer jo disse ting meget pænt og sobert, men i bund og grund er og bliver det den yderste højrefløjs synspunkter, som han serverer i en pænere og mere spiselig indpakning.
Jeg ser i den forbindelse Casper og hans holdninger som et symptom på det voldsomme skred i værdinormer, der er sket i det danske samfund de sidste 10-15 år. Synspunkter, der for 10-15 år siden blev betragtet som virkelig ekstreme, og kun ville blive fremført af helt marginale grupper som den Danske Forening, det hedengangne Fremskridtsparti eller nazipartiet, er i dag nærmest blevet ren mainstream.
Det lyder jo således både sobert og tilforladeligt, at når det nu er meget lettere at leve sammen i et samfund, hvor alle er ens (hvad det så end vil sige), så er det også fornuftigt at “styre udviklingen, så man undgår fremtidige problemer”.
Problemet er bare, at for at “styre udviklingen”, d.v.s. bestemme hvem der må have lov til at bosætte sig i Danmark, så er man nødt til at krænke èn af de mest grundlæggende menneskerettigheder, nemlig retten til et familieliv.
Hvad regeringen og Dansk Folkeparti i praksis har gjort siden 2001 for at “styre udviklingen”, er således at landsforvise alle danskere under 28/24 år, som har forelsket sig i en udlænding, samt alle danskere over 28/24 år, som har forelsket sig i en udlænding, der er under 24 år.
Jeg må indrømme, at jeg:
1) På ingen måde kan se nogen rimelighed i dette
2) På ingen måde er overbevist om, at regeringens og Dansk Folkepartis krænkelser af menneskerettighederne har bidraget til at mindske omfanget af etnisk betingede konflikter i Danmark. Min fornemmelse er tværtimod, at der i dag er langt mere etnisk betinget uro end der var for 6 år siden. Endvidere er jeg overbevist om, at dette langt hen af vejen netop skal forklares med, at den yderste højrefløjs synspunkter er blevet “mainstream”, og at det dermed er blevet “stuerent” at hetze imod etniske og religiøse mindretal i Danmark.
onsdag 26. marts 2008 - 20:37 kl. 8:37 pm
Jeg har nu læst Caspers oprindelige artikel om mordet på Amager, og jeg må sige, at den både indeholder ting, som jeg er enig i, om ting, som jeg ikke er specielt enig i.
For at tage det positive først, så er jeg helt enig med Casper i, at Politikens dækning af denne sag har været noget sensationspræget. Det er ikke rimeligt eller hensigtsmæssigt at bruge en overskrift som “rascistisk mord” på et så tyndt grundlag, som tilfældet synes at være her. Udpenslingen af de følelser, som ofrets familie har efter at have mistet deres søn, synes jeg også er noget, der mere hører hjemme i en formiddagsavis eller et ugeblad.
Casper forsøger imidlertid, på baggrund af denne ene sag, at tegne et billede af, at debatten generelt er “fordrejet” i Danmark. Altså at der generelt gås meget op i en sag som denne, hvor 3 “danskere” har overfaldet en person med udenlandsk baggrund, hvorimod sager med det modsatte fortegn dysses ned.
Dette billede kan jeg slet ikke genkende. Tværtimod bliver gerningsmændenes etniske baggrund altid nævnt som noget af det første, når “udlændinge” begår kriminalitet, og dette gælder både for trykte medier og for TV. I den konkrete sag blev gerningsmændenes etniske baggrund rent faktisk IKKE nævnt i den oprindelige dækning af sagen på http://www.politiken.dk. Dette skete først, da Politiken – måske fejlagtigt – mente at have afsløret et rascistisk motiv til drabet.
Den generelle tendens i Danmark er således, at man ALDRIG ser overskrifter som “3 etniske danskere røver bank i Bjørring” men derimod ustandselig overskrifter som “kvinde voldtaget af mand med udenlandsk baggrund”.
Uanset hvad statestikken siger må befolkningen dermed næsten uundgåeligt få det indtryk, at hovedparten af al kriminalitet i Danmark i dag begås af “udlændinge”.
Casper forsøger så også at tegne et billede af, at befolkningen skulle reagere med større afstandtagen og fordømmelse i denne sag, fordi ofret tilhørte en etnisk minoritet og gerningsmændene var “danskere”. Også dette mener jeg er en fordrejning af tingene.
Det er rigtigt, at mordsagen fra Amager af èn eller anden grund har fået meget mere medieomtale end mordsagen fra Tingbjerg, men dette tror jeg mest af alt må bero på tilfældigheder og/eller at sidstnævnte sag måske ikke indeholder nogen “vinkler”, som er interessante for medierne.
F.eks. gav det anledning til endog meget betydelig opmærksomhed og sympati med ofret, da en 19-årig italiensk turist for et par år siden blev stukket ned og dræbt på gaden i København af nogle unge mænd med – så vidt jeg husker – mellemøstlig baggrund.
Hvis man skal analysere, hvad årsagen kan være til, at mordet på den italienske turist samt mordet på avisbudet på Amager har givet anledning til så stærke reaktioner, så har det nok ikke så meget at gøre med gerningsmændenes etniske herkomst. Snarere er det afgørende i begge tilfælde, at der er tale om fuldstændigt tilfældige mennesker, som er blevet myrdet på åben gade af folk, de ikke kendte i forvejen.
Denne form for vold bekymrer tilsyneladende – med rette eller urette – folk langt mere end et planlagt mord som det i Tingbjerg gør det. Undtagelsen synes dog at være, hvis et planlagt mord kan karakteriseres som et “æresdrab”, for i så fald får den også alt, hvad den kan trække, i såvel æterbårne som trykte medier. Danskerne synes således at være helt ekstremt optaget af den voldskriminalitet, som rammer kvinder, og som begås af mænd med udenlandsk baggrund – hvilket igen strider imod Caspers påstand om at kriminalitet begået af udlændinge “nedtones” i medierne.
Samlet set må jeg derfor konkludere, at Casper har ret i sin kritik af Politikens dækning af den konkrete sag, men hans forsøg på at generalisere ud fra denne dækning er efter min mening groft manipulerende. Og ligger i øvrigt fint i forlængelse af den propagandataktik, som den yderste højrefløj har benyttet sig af igennem årtier.
Det er således en meget gammel sang fra den yderste højrefløj, at kritiske stemmer imod udlændinge undertrykkes, at medierne bedriver “selvsensur” og så videre og så videre. Faktum er dog imidlertid, at aviserne i Danmark de sidste 10-15 år har optaget flere læserbreve, som udtrykker en kritisk holdning til indvandring, end de har omkring stort set noget som helst andet emne. Og samlet set kan man vel efter 2 x muhammedkrise og 7 år med Pia Kjærsgård som “vicestatsminister” heller ikke just sige, at de problemer, som der måtte være med integration af indvandrere i Danmark, er noget overset spørgsmål. En mere objektiv vurdering er nok, at det suverænt er det mest overoppustede og overeksponerede spørgsmål i dansk politik overhovedet. Til tider kan det nærmest virke som om dansk politik slet ikke handler om noget som helst andet end netop “indvandrerproblemer”.
Den del af Caspers indlæg, som handler om mediernes (påståede) “fordrejning” af tingene vil jeg derfor betegne som rendyrket propaganda og som noget, der lige så godt kunne have været skrevet af en repræsentant for den Danske Forening.
Andre dele af indlægget finder jeg imidlertid langt mere interessant, nemlig de dele, som forholder sig til den stigende polarisering af samfundet, som Casper tilskriver “nyliberalismen”, altså troen på, at alle kan klare sig selv.
Her mener jeg, at Casper er inde på noget af det rigtige i sin søgen efter en forklaring på den stigende mængde af uro, som vi i dag ser blandt unge mennesker.
Casper anviser dog, såvidt jeg kan se, ikke nogen løsning på dette problem – andet end at begrænse indvandringen til Danmark, så omfanget af etnisk betingede spændinger ikke bliver for stort.
Men hvis Casper virkelig mener, at “ungdomsuroen” er et resultat af en samfundsudvikling, hvor enhver i stigende grad er sig selv nok, så var det vel mere nærliggende at mene, at løsningen måtte være at forsøge at genskabe, hvad man kunne kalde for den sociale sammenhængskraft i samfundet.
Og vel at mærke ikke ved at ville bestemme, hvem der må og ikke må være en del af samfundet, men derimod ved at forsøge at fremme gode gamle socialdemokratiske dyber som sammenhold og solidaritet på bekostning af den individualisme og (rent ud sagt) egoisme, som har vundet betydeligt frem i Danmark de sidste 10-15 år eller mere.
For mig at se er det, som der er behov for, hvis sårene i det danske samfund skal heles, ikke yderligere begrænsninger på indvandringen til Danmark (gennem krænkelser af menneskerettighederne) og heller ikke yderligere stramninger på det retspolitiske område.
Hvad der derimod er brug for er en klassisk socialdemokratisk landsfader-figur, som kan samle landet igen og hele de sår, som har været den uundgåelige følge af 10 års ekstrem højredrejning.
torsdag 27. marts 2008 - 00:21 kl. 12:21 am
Så vidt jeg kan se anviser du heller ingen løsninger, men nøjes med at påpege mangler i mit indlæg. Det er du også velkommen til, jeg svæver vel en del over vandene. Men det er ikke ment som et fikst og færdigt katalog over løsninger.
I det hele taget synes jeg man skal tænke lidt over den ideologiske baggrund før man foreslår løsninger, for ellers bliver det de sædvanlige forslag (flere penge til socialt arbejde, byfornyelse, integrationsprojekter, mere politi på gaden, højere straf…) – og det hjælper alt sammen lidt hist og her, men ikke i det store billede.
Landsfader: ja, hvorfor ikke. Men vi skal langt tilbage for at finde en “klassisk, socialdemokratisk landsfaderfigur”. Thorvald Stauning, H. C. Hansen og måske Jens Otto Krag er vel dem vi har haft. Poul Schlüter var også en landsfader, idet han var en positiv og tillidsskabende leder. Måske dog med lidt ridser i lakken til sidst.
I den nuværende regering er nogle af ministrene da også mere retlinede end andre. Lene Espersen og Claus Hjort Frederiksen virker mest solide på mig. Bendt Bendtsen gør det OK, men han er jo ikke særlig central. Jeg så gerne Henriette Kjær tilbage som minister. Rikke Hvilshøj var også dygtig og turde stå fast. Anders Fogh er meget seriøs og dygtig, men han er desværre for neurotisk-kontrolleret og ikke lydhør for kritik. Irak-krigen og især Afghanistan var nok de største fejl. Alle de øvrige er ikke værd at nævne. Det er min kortfattede mening om personerne i regeringen.
torsdag 27. marts 2008 - 04:31 kl. 4:31 am
@Sortalf
Tak. Du skal vaere velkommen.
Ogsaa god fornoejelse med DK
@Lars K.
Godt velargumenteret indlaeg.
Enig i mange af de kritikpunkter du har.
Droemmen om det “rene”, “ublandede” samfunds velsignelser er doedsensfarlig.
Jeg samlede for et par aar siden en sympatisk udseende loebeseddel op i Butikscentret i Greve, som fordoemte forurening af vore foedevarer og miljoe. Det gik op for mig at det var Johnny og hans Nazi venner, der stod bag og at det var en direkte forlaengelse af deres teorier om “racemaessig forurening”.
Men loebeseddelens umiddelbare appel var tankevaekkende og foruroligende. Ligeledes appelen om det “rene danske samfund”, der i forskellige former sniger sig ind.
Jeg tror, at uanset hvem der sidder ved roret og hvilken grad af indvandring eller ikke-indvandring som tillades, er det i bestraebelsen paa at komme ud af de etnisk/religioese skyttegrave vigtigt at tage bestik af oejeblikkets etniske inkl. det religioeses status i DK. Og derfra ogsaa topstyret gaa foran med en indlemmende og om man vil favnende retorik, der samtidig med at stille krav, maa tage konsekvent og kontant afstand fra tiltag til etnisk/religioes udskillelse og racehad, hvilken gruppe det end kommer fra.
Den socialdemokratiske landsfader synes dog lidt langt vaek. (Eller hva’ med Villy?)
@Casper
Den tone som du foerer og repraesenterer paa din blog, isaer i dine svar, er efter min mening med til at disse emner konstruktivt kan vendes, og meningerne brydes saa vi kommer videre. Cadeaux til dig for det.
“Den naive Dansker”
tirsdag 3. juni 2008 - 01:53 kl. 1:53 am
cilician revenue lecanoraceae stoothing strobile subcaste worset counterstrike
St. Cloud Area Property Source
http://www.nanakfoods.com/