Verden er lige nu lidt skuffet efter publiceringen af Geert Wilders’ lille film, der dels ikke viste noget nyt, dels ikke ser ud til at udløse det bebudede ragnarok. (Det kan nå at udvikle sig, men lad os nu se). Derfor vil jeg ikke kommentere den yderligere i dag, men henlede opmærksomheden på noget helt andet end religion.
Der tales meget om to aspekter ved indvandring/integration, nemlig islam og det kulturelt-socialt-økonomiske. Heraf mener folk at kunne udlede gode/onde effekter på samfundet, alt efter politisk ståsted.
Men der er noget andet som skaber sociale fællesskaber og samfund end disse flygtige ting.
Slægten er altings grundpille, om man så vil indse det eller ej. Uanset hvor lidt den fylder i lovgivningen, så er den stadig en ramme om næsten alle menneskers liv og identitet. For eksempel er vores infrastruktur stærkt belastet af mennesker der ønsker at pleje familietilknytningen, på trods af at det moderne samfund officielt er indrettet med stor ligegyldighed over for slægten. Folk rejser tværs gennem landet hver weekend eller får telefonlinjerne til at gløde daglig, bare for at bevare kontakten. Prøv at spørge folk i et IC-tog over Storebælt om hvor mange der er på vej til/fra noget familierelateret. Det er mange.
Slægterne hænger sammen i større netværk, ethnier, folk eller stammer. Liberalister, postmodernister, socialister, kulturalister og religiøse fundamentalister finder det dybt beklageligt, men der er ligesom ikke noget at gøre ved det! Slægtens bånd er simpelt hen det grundlag som folkeslagene er vokset frem af, og dermed er det også grundlaget for de moderne nationer.
Før man slagter mig, skal jeg lige sige at det ikke nødvendigvis indebærer at slægtsfællesskabet skal være en lukket kreds. Det betyder heller ikke at man skal tilstræbe en særlig renhed eller indavl. Og i videre forstand er alle mennesker på jorden i familie med hinanden, med venner og fjender - om end ikke lige meget med alle. En øget erkendelse af slægtskabets betydning kan derfor lige så godt underbygge en større bevidsthed om det globale som det modsatte. Vi er jo også i familie med dyr, planter og fysisk stof, så hvorfor ikke behandle hinanden ordentligt.
Blodets bånd er mere end bare genetisk slægtskab, da det også handler om fælles erfaring, historie og videregivelse af livsopfattelse. De fleste af os er ikke bare børn af vore forældre, vi er vokset op hos dem og har haft nær kontakt hele vort liv. Og vi er omgivet i det daglige af folk som vi er relativt nært beslægtet med, måske ikke at vi lige er klar over det, men man skal ikke mange led ud før man har tusindvis af slægtninge.
Moderne genetik giver ikke noget belæg for at konstruere “racer” i klassisk forstand, og slet ikke for at “racerne” skulle have bestemte karaktertræk. Der findes tusindvis af enkelttræk i generne, hvilket giver utallige kombinationsmuligheder, men naturligvis er verdens indbyggere stadig opdelt sådan at nogle er mere i familie med hinanden end med andre. Det er ikke noget der kan sættes i forenklede skemaer, men det har stor praktisk betydning for menneskenes sociale mønstre.
Det gælder også en forholdsvis ung nation som USA. Meget godt at blive mindet om at USA ikke kun er en idealistisk konstruktion, som vi plejer at se det, men også et rent konkret samfund befolket med væsener af kød og blod:
Obama og Clinton er i slægt med hinanden (Politiken)
De to demokratiske præsidentkandidater er familiemæssigt forbundne via Brad Pitt og Angelina Jolie, påviser slægtsforskere.
Barack Obama er fætter i niende led til Brad Pitt. Og Hillary Clinton er kusine – ligeledes i niende led – til Brad Pitts kone, Angelina Jolie. Det påviser forskere fra The New England Historic Genealogical Society efter tre års studier i de to demokratiske præsidentkandidaters familiære fortid.
Slægtsforskningsinstituttet fandt også frem til, at den republikanske kandidat, John McCain, er fætter i sjette led til den nuværende førstedame i USA, Laura Bush.
»Præsidentkandidaterne fokuserer oftest på forskellene mellem dem. Men deres forfædre viser, at de har meget mere til fælles, end de tror«, siger slægtsforsker Christopher Child fra instituttet i New England til nyhedsbureauet AP.
Instituttets resultater viser tillige, at de musikalske gener er særdeles stærke i Hillary Clintons slægt. Hun er af fransk-canadisk herkomst på sin mors side og er herigennem fjern kusine til så prominente sangerinder som Madonna, Celine Dion og Alanis Morissette.
Obama på sin side er søn af en hvid kvinde fra Kansas og en farvet mand fra Kenya. Gennem sin mors slægt kan han regne sig i familie med ikke færre end seks tidligere amerikanske præsidenter. Det drejer sig om: George W. Bush, dennes far George H.W. Bush, Gerald Ford, Lyndon Johnson, Harry S. Truman og James Madison. Andre kendisser i Barack Obamas slægt er: Vicepræsident Dick Cheney, Sir Winston Churchill og sydstaternes general fra borgerkrigen Robert E. Lee.
I Clintons slægt finder man tillige forfatteren Jack Kerouac og prins Charles hustru Camilla Parker-Bowles. …
—
Jeg håber vi snart bliver fri for det vulgær-racistiske fokus på Obamas hudfarve og Clintons køn, som politisk korrekte journalister har svælget i gennem det seneste år. Nu må tiden efterhånden være kommet til at tale om deres politik.
mandag 31. marts 2008 - 00:06 kl. 12:06 am
Jeg vil gerne have lov at henvise til Race, Evolution and Behaviour af Philippe Rushton (http://www.amazon.com/Race-Evolution-Behavior-History-Perspective/dp/0965683613) hvori han beskriver nogle meget klare forskelle mellem racer, både de indlysende og de mere skjulte.
Det er en udbredt løgn, at der ikke er forskel på racerne, og det er respektløst for videnskaben som ellers burde være renset for politiske agendaer. Men at vi er forskellige er ikke det samme som at vi ikke kan leve sammen.
torsdag 3. april 2008 - 10:15 kl. 10:15 am
Jeps – og lige så længe at vi fokuserer på promille-agtige og overfladiske forskelligheder (fx. race), lige så længe vil vi have gnidninger (for nu at bruge et MEGET diplomatisk ord).
Pax
WW