Lukkeloven er overflødig, lange åbningstider er også overflødige

Det moderne menneskes tidspres. Jais Nielsens maleri ”Afgang” fra 1918.

(Dansk Litteraturkanon / Storstrøms Kunstmus.)

Jeg er meget skeptisk mod love og reguleringer af ting som man selv burde kunne finde ud af. Også f.eks. lukkeloven. De ansatte er vel ikke dårligere stillet end i andre brancher hvor der ikke gælder en lukkelov.    

I gammel tid var det faktisk meget almindeligt at købmænd gavde åbent til sent om aftenen. Det har min bedstemor bl.a. fortalt mig om dengang hun var barn. Nu var det jo en anden måde sådanne små virksomheder blev drevet på dengang; typisk familiebaseret med en hel håndfuld børn som kunne hjælpe til. Man skulle ikke have tid til ferie, pendling til/fra job, shopping, tv-kiggeri og mange andre af den moderne kulturs plager.

Men selv om jeg altså ikke er vild med lukkeloven, af principielle politiske grunde, så er det ikke de store praktiske argumenter jeg kan give for længere åbningstider. Jeg tror nemlig man ganske automatisk indretter sig efter forholdene. Større “valgfrihed” giver ikke altid mere frihed og trivsel i dagligdagen. I 1980′erne lukkede butikkerne kl. 17.30. Så blev det kl. 19.00, 20.00 eller endnu senere. Men bild mig ikke ind at man er mindre stresset i dag end i 1985, blot fordi man har mere valgfrihed. Har man 16 timers indkøbsmulighed i hvert døgn, så prøver man bare at nå tilsvarende mere. Det skulle vel nok være muligt at nå tyve minutters indkøb, selv om butikkerne kun har åbent i 9-10 timer dagligt. Også for børnefamilier, med mindre begge forældre arbejder 50 timer om ugen og har mange komplicerede rutiner og transportritualer at holde styr på.

Min lokale Super Brugsen her på Christianshavn plejede at holde åbent til kl. 20. Jeg gik altid derover kvart i otte. Så begyndte de for ca. tre år siden at holde åbent til 21. Og jeg gik altid derover kvart i ni. Uanset at jeg havde hele dagen til rådighed. Nogle af os er altid tidligt ude, andre udskyder ting til sidste øjeblik.

Da jeg arbejdede i Irma, også på Christianshavn, lærte jeg hurtigt at de samme kunder altid kommer lige før lukketid. Selv om det var lidt til grin altid at låse samme kunde ud af butikken kl. 20.10 (hr. hvalrosskæg med de to kartoner rødvin, Rød Look og en pakke skipperlabskovs i pølsepakning), så har jeg ikke selv taget ved lære. Jeg kan stadig finde på at dukke op på min gamle arbejdsplads fem minutter i lukketid og suse rundt efter nogle indkøb. Det handler om vaner.

Løsningen kunne være regulært døgnåbne butikker, men jeg er sikker på at det ville betyde jeg udskød mine indkøb i det uendelige, f.eks. til køleskabet var helt tomt. Desuden er døgnåbne butikker (7-Eleven) langt dyrere pga. omkostningerne, så jeg handler der yderst sjældent. Ja, jeg udskyder i så fald indkøb til almindelig butikstid næste dag, eller næste…

Det samme gælder togdriften. 20-minuttersdrift er meget godt, da man så bare kan dukke op og tage næste afgang, uden planlægning. Men skal jeg hjem til Thisted, er der kun forbindelse hver anden time (i bedste fald). Det kræver altså en vis planlægning. Men før man får set sig om, er klokken 17 eller 19, hvor de sidste forbindelser er kørt. Så må man vente til næste dag. For mit vedkommende behøvede der altså kun køre få tog om ugen. Så ville jeg bedre kunne ramme en bestemt afgang. Samuel Rachlin har fortalt fra sin barndom som deporteret til Sibirien, at man kun kunne rejse fra stedet ved at stille sig ved den mægtige Ob-flod og vente på at se røg fra en damper som sejlede hver tredje uge, uden fast plan. Det ville passe mig glimrende.

Her er nogle beretninger fra Hader Kunder, et meget godt website hvis man skal have slået 10 minutter ihjel (vi kan jo godt kede os selv om vi har meget vi skal nå):

“Jeg arbejde i et supermarked på Østerbro, hvor vi lukkede kl. 18.00.

Hver dag kom der en mand kl. 17.59 ind gennem døren og startede sine indkøb og han var ikke til at jage ud, selv om jeg fortalte ham at vi var lukket og vi ville gerne hjem, men ikke tale om han tog den tid det tog for at gøre sine indkøb. Så begyndte vi at holde åbent til kl. 19.00 og hvem kom ind gennem døren kl. 18.59?

Samtidig havde kasse ekspedienten overhørt en samtale hvor han fortalte at han var skolelærer og dermed kom tidlig hjem og altså sagtens kunne nå sine indkøb om eftermiddagen.
Så vi besluttede at give ham en lærestreg.

En aften havde jeg taget skiltene ind og stod parat i indgangsdøren, så da jeg fik øje på ham et par 100 meter væk, skyndte jeg mig at låse døren og lukke gitteret ned.

Han begyndte så at banke på ruden og da jeg gik hend til ham og råbte at vi havde lukket, pegede han på sit armbåndsur for at vise at klokken ikke var 19.00 endnu, så viste jeg ham mit ur, der tilfældigvis viste 19.02.

Næste dag kom han ind i butikken ca. kl. 15.00 og klagede til førstemanden over at vi havde lukket for tidligt, men både førstemanden og kassedamen sagde at klokken var over 7, så han gik med uforrettet sag.

Sammen aften kom han igen kl. 18.59 for at købe ind, men tænk endnu en gang havde jeg lige lukket butikken.

Fremover kom han i god tid.”

 —

“Historien får mig til at tænke på en historie fra 1916, hvor købmanden havde åbent til kl. 11.00 lørdag aften. Min far var i lære og har fortalt mig, at hver lørdag aften 5 min. over 11.00 kom en gammel dame fra nabolaget og bankede på. “Undskyld, man kan jeg ikke lige købe en flaske petroleum. Jeg sad og holdt øje med klokken, men så løb tiden fra mig” Hun havde haft hele dagen til at købe ind, men kom altid efter lukketid hver lørdag - hver gang efter forskellige småting. Historien siger noget om, hvor vigtigt det i grunden er at holde længe åbent.”

—

Det er drømmen om de uendelige muligheder, individualiseringens paradis, der spiller ind når man tror at vi får et meget bedre liv uden lukkelov, med flextid for alle og døgnåbne institutioner. Men selv om jeg tror lykke-værdien er begrænset, så kunne det nu være meget godt at kunne købe ind til midnat, bare en gang imellem.