Hovedpine, kristendom og stoicisme

Bloggen har været hvilende i en tid, men jeg vil starte blødt op med at gengive dagens snak på messenger:

R siger:

Hej Casper
Hvordan har du det i dag?

Casuperu siger:

hejsa
udmærket
lidt hovedpine
men der er vel ingen grund til at gå i detaljer…
hvad med dig

R siger:

Hvis det er en mild hovedpine, så er det vel begrænset, hvor mange detaljer, der kan være?
Jo tak, jeg har det fint.
Skal snart cykle hen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med et årsregnskab.

Casuperu siger:

jeg tror det er pga. gluten [Glutenintolerans]
og også lidt pga varmen
man vågner så tidligt

R siger:

Det er vigtigt at drikke meget.

Casuperu siger:

ja, men det hjælper kun lidt

R siger:

1000 mg paracetamol + 25 mg Codein og 400 mg ibuprofen så?

Casuperu siger:

altså man æder da ikke piller bare fordi vejret er varmt og man er lidt bløppet
Så kunne man jo gøre sådan hele sommeren.

Jeg åd faktisk to paracetamol i går, men det var fordi jeg også havde ondt i nakken og i maven. Men jeg bryder mig ikke om at gå og tage sådan noget. Det er dårlig moral.

Min moral siger nemlig bl.a. at man skal være god ved sig selv og sin krop.
Jeg er jo også en del af naturen

Jeg har lige læst Dialogcentrets mening om alternativ behandling. De forbinder det med krystalkugler, “orientalske” religioner og hvad ved jeg.

Det er meget interessant at læse hvad Dialogcentret skriver. De har gang på gang klart og præcist forklaret mig hvad luthersk kristendom går ud på.
Nemlig især at være sur og afvisende over for alt andet.

Min pointe er: når så mange danskere er fuldstændig afvisende over for alle former for holistisk medicin og alternativ behandling, så er det fordi det er en trussel mod deres livssyn.
Som luthersk kristen skal man helst finde sig i at have det lidt dårligt. Ønsker man at være helt rask, er det en slags perfektionisme, som er et oprør mod Gud. En gernings-filosofi.

Men det var godt at læse det, for nu har jeg lettere ved at forstå min familie og respektere dem.
Jeg bør ikke komme og foreslå dem løsninger på deres sundhedsproblemer, for det er at gribe ind i deres livssyn.
Hidtil har jeg troet at de havde et ønske om helbredelse, når de tog piller og gik til læge og beklagede sig. Men i virkeligheden ville de bare have lidt lindring.
Jeg bor jo i et kristent land, så jeg bør vide hvordan de kristne tænker, så jeg kan tage hensyn.

R siger:

HAHA
Ja, det er da et interessant synspunkt, der sikkert kan have nogen sandhed.
Dog nok ikke en universel forklaring.

Casuperu siger:

Det mener jeg faktisk.
Der er jo grunde til at folk er som de er. Et samfunds liv er i højeste grad bestemt af det filosofiske/religiøse livssyn som det hviler på.
Jeg kan da også se fordele ved det kristne/lutherske. Det er så dejlig konkret. Det giver en høj grad af ydmyghed, stabilitet og loyalitet mod regler.

Kristendommen er i virkeligheden meget konkret og nærmest materialistisk-rationel.
Det smarte er at man har arrangeret det religiøse aspekt på en måde, så der også er lidt overnaturlighed til dem der har behov for det. Jesu opstandelse er fuldstænidg irrationel, men det forklares netop med at der er brug for noget vi ikke kan forstå.
Og har man svært ved at tro på det, så siger de: “Alle kristne kender jo til tvivl”.
Endelig er der altid Helligånden, et helt diffust begreb, som kan gå ind udfylde enhver funktion som den faktor X der mangler.

Jeg prøvede at søge på “christianity” og “stoicism” i går, og det viste sig faktisk at der en en del som har forsket i kristendommens historie som en udløber af stoicisme. [Link 1 2 3]
Det skal jeg læse mere om.

R siger:

Ja, det er da spændende.

Læg en kommentar