Afsløring: Saxo Bank fjerner kritik om sig selv fra nettet

Saxo Bank har manipuleret artikler om banken på det brugerredigerede leksikon Wikipedia. Det er sket mindst ti gange over de sidste to år. Selv om censuren er sket anonymt, har banken efterladt sit IP-nummer.           

Der er blevet slettet kritiske detaljer og veldokumenterede fakta, men også tilføjet rosende omtale af bankens produkter. Redigeringen er sket i både den danske og engelske udgave af leksikonnet. Saxo Bank har valgt at skrive uden brugernavn, i modsætning til den åbenhed, som banken udviser om sit engagement i dansk politik.     

Det betragtes som en dødssynd på Wikipedia at redigere i artikler om sig selv, især hvis det sker anonymt. Hvis man mener der er forkerte eller udokumenterede påstande i artiklen, kan man ifølge Wikipedias politik bede en uvildig bruger om at gennemse den, men man må ikke skrive eller slette info om sig selv.    

Det er dog ikke svært at opdage, da alle redigeringer logges med IP-nummer. Alle og enhver kan klikke sig ind på historikken, hvor det fremgår af hvem og hvornår ændringerne er foretaget.      

Saxo Banks let genkendelige IP-nummer begynder med 193.178.175.xx. Det kan man hurtigt slå op på RIPEnet. De sidste to eller tre cifre (xx) angiver en plads i netværket.      

Ud med kritik – ind med Team CSC Saxo Bank

Saxo Banks moderselskab, Midas Fondsmæglerselskab, blev grundlagt i de glade 1990′ere. Ligesom andre i branchen blev det kritiseret for sin virksomhed, bl.a. i Rapporten på DR og i Penge og Privatøkonomi. Er man interesseret i baggrunden, fortæller denne artikel nærmere: Saxo Bank – fra forretningsmæssig gråzone til respektabel mæcen. Det var i øvrigt stjerneadvokaten John Korsø Jensen, der netop havde fået frifundet Jan Bonde Nielsen, som fik overbevist bagmandspolitiet om lovligheden. Advokaten blev bagefter bestyrelsesmedlem (Berlingske: Milliardærer fra sidegaden).

IP-nummeret 193.178.175.46 fra Saxo Bank har været aktivt for at fjerne de gamle minder – han har redigeret fire gange alene i dansk Wikipedia:

  • Den 18. juni 2008 blev der fjernet info om at Jens Olaf Jersild i DR’s Rapporten havde kaldt grundlæggerne af banken for “sidegadevekselerere”. Jersild granskede tvivlsomme salgsmetoder i fondsmæglerselskabet Midas, grundlagt af Lars Seier Christensen, Kim Fournais og Marc Hauschildt, som i dag er moderselskab til Saxo Bank. [Se forskel] 
  • Brugeren rettede også information om hvor mange ansatte banken har, og han tilføjede glade detaljer om den nye sponsorkontrakt med Riis Cycling. Han tilføjede også info om bankens produkter og om deres engagement i klassisk liberalisme. [Se forskel]
  • Den 25. juni 2008 slettede han igen en omtale af DR Rapportens program fra 1996. Her stod der at selskabets advokat dengang fik gjort klart for bagmandspolitiet at virksomheden var lovlig, og at Finanstilsynet kort efter gav Midas licens til at drive fondsmæglervirksomhed. [Se forskel]

Kritik om afskedigelser fjernet

Den samme flittige Saxo-medarbejder har endvidere fjernet informationer tre gange fra engelsk Wikipedia:

  • Den 9. september 2008 fjernede han/hun nogle kritiske punkter, hvor det bl.a. hævdes at banken sender personlige kundeinformationer ud i almindelig email. At bankens spanske afdeling ikke udleverer kunden et eksemplar af kundeaftalen (hvilket hævdes at være ulovligt). At det er umuligt at finde en samlet oversigt over bankens gebyrer. At banken ikke fører sine egne bankkonti, men placerer kundens penge i Deutsche Bank. At banken tilbyder valutahandler baseret på fiktive tilbud, hvilket er til ulempe for kunden. Samt at banken formidler naked short selling, en korttids-investeringsform med høje fiktive beløb, der nu er blevet begrænset af de amerikanske myndigheder og hævdes at kunne give kunden store renteudgifter og tab. [Se forskel]. Uanset om kritikken er berettiget eller ej, tilkommer det ikke Saxo Bank at fjerne den.
  • Den 16. september 2008 slettede han en sætning om at banken har suspenderet sin globale handelschef, Charles Henri-Sabet, på grund af mistanke om insiderhandel, som efterforskes i samarbejde med de svejtsiske myndigheder. Sagen har været nævnt i danske medier for nylig (Saxo Bank suspenderer topchef).
  • Der blev også fjernet info om at Saxo Bank har købt en andel af den australske mægler Tricom. Hvilket ellers ikke er hemmeligt, da banken selv har meddelt det i denne pressemeddelelse.
  • Oplysningen om at banken er en hovedsponsor for tænketanken CEPOS blev også fjernet. Det er velkendt i Danmark, men måske synes man ikke den udenlandske kundekreds behøver at vide det. [Se forskel]

Vild med Ny Alliance og George Michael

Samme anonyme Saxo-medarbejder interesserer sig også for Ny/Liberal Alliance. Han har den 1. april 2008 skrevet i Wikipedias liste over “Aprilsnar i danske medier“, hvor han tilføjede BT’s historie om at Khader hyrer Blachmansom åndelig vejleder for partiet.

Han er også fan af George Michael. Her har han gjort et mere konstruktivt arbejde for Wikipedia, idet han ikke har slettet noget, men tilføjet en liste over sange  og et par ord om afskedskoncerten i København. Han har desuden skrevet i en artikel om den britiske forretningsmand Robert Tchenguiz.

Gratis reklameplads

Saxo Bank har ikke kun fjernet uønsket kritik, men også brugt muligheden for gratis reklameplads. IP-nummeret 193.178.175.69 har redigeret tre gange i den danske artikel:

  • Den 19. december 2006 var der præciseringer om CFD, også kaldet differencekontrakter, et af bankens produkter.
  • Den 21. juni 2007 blev der reklameret for bankens IT-platform SaxoTrader – samt tilbud om “50 handler med danske aktier gratis hver måned. I øvrigt er Saxo Bank også billigst på handel med udenlandske aktier, såfremt kunderne åbner en valutakonto i banken.” [Se forskel]

IP-nummeret 193.178.175.51 har redigeret én gang, den 26. maj 2008. Her modererede man noget af den reklame der tidligere var blevet indsat og opdatede bankens medarbejdertal, der nu var steget fra 1200 til 1300 ansatte. [Se forskel]

Ud over den danske og engelske artikel om Saxo Bank findes en tredje version – på kinesisk. Den er kun få linjer lang og har foreløbig fået lov til at være i fred for bankens indblanding.

Travl PR-afdeling

En bruger hævder i diskussionen på Wikipedia den 11. august 2008:

“The article sounds like it was written by the public relations department of Saxo Bank. Which employs more than 300 computer technicians. Many of these technicians’ jobs is exactly to go on the internet and make good publicity for Saxo Bank and make certain that pages where disgruntled clients have posted any negative information is challenged.”

Jeg skal ikke kunne sige om det er rigtigt. Men det er i hvert fald et faktum at anonyme computere fra Saxo Bank har fjernet kritik i ti tilfælde fra artiklerne samt i mindst ét tilfælde fra diskussionerne.

Saxo Bank har en stor IT-afdeling, da banken netop er baseret på handel via internet, og banken har desuden udviklet en platform hvor transaktioner kan finde sted under samarbejdspartneres navne, dvs. under dække af andre bankers navne, selv om den egentlige handel finder sted via Saxo Bank i Danmark.

Ud over de anonyme bidrag kan man skrive på Wikipedia som registreret bruger. Jeg mistænker mindst ét tilfælde, hvor en af bankens medarbejdere eller venner har oprettet et brugernavn for at skrive i artiklen om Saxo Bank.

Dozo efterlod spor

Brugeren Dozo på engelsk Wikipedia har således i sin tid grundlagt artiklen Saxo Bank med nogle reklame-lignende udsagn om bankens servicetilbud. Dozo, som tydeligvis er fagmand udi det finansielle, har også skrevet en artikel om et finansielt produkt, CFD, eller på dansk differencekontrakter. En slags handel hvor man køber optioner og aktier for penge man ikke har. Som i Danmark kun tilbydes af Saxo Bank, E Trade Bank og Nordnet. (Hvad er CFD?) 

Dozo var kun aktiv i efteråret 2006 og har kun skrevet om Saxo Bank samt bankens produkt, differencekontrakterne. Hans sidste indlæg er fra 6. november 2006. Fra 19. december 2006 blev en anonym bruger fra Saxo Bank, 193.178.175.69, aktiv på den danske Wikipedia. Det var ham der tilføjede at Saxo Bank var billigst på aktiehandel, som nævnt ovenfor. Han har også skrevet en dansk version af artiklen om differencekontrakter. 

Så noget kan tyde på “Dozo” blev oprettet for at kunne skrive uden at afsløre Saxo Banks IP-nummer. En måned senere skrev den samme person i dansk Wikipedia – denne gang med mindre kontroversielle indlæg – og glemte derfor at dække sig under et brugernavn.

Man kan kun gisne om hvem der gemmer sig bag navnet Dozo, men jeg gætter på en studentermedarbejder eller lavere funktionær. Hvis han er en matematisk nørd, kan navnet være inspireret af matematikeren E. Lami Dozo, men det passer også næsten med initialstavelserne i en af Saxo-chefernes navne. Det kan ikke være lånt fra triphop-sangen DoZo, som er fra oktober 2007, et år senere.

Jeg udelukker ikke at der kan gemme sig flere eksempler hvis man gransker historikken på Wikipedia.

Banken og friheden

Saxo Bank er ellers kendt for at støtte liberalismen, så det kan undre at klassisk arvegods kastes overbord. Det gælder dyder som informations- og ytringsfrihed – og at stå til ansvar for sine handlinger via brugernavn, referencer og kilder.

Et godt spørgsmål, som sikkert ikke vil blive besvaret, handler om hvilke konkrete medarbejdere der har været skribenter? Er det computere på direktionsgangen, i PR-afdelingen eller de menige medarbejdere blandt Saxo Banks teknikere?

Såkaldt corporate editing er et stigende problem på de brugerbaserede netsteder. Politikere, virksomheder og organisationer sletter ubekvemme fakta og erstatter dem med noget mere spiseligt. Mere i denne artikel fra International Herald Tribune. Amerikanske kongresmedlemmer er også kommet galt afsted, når de har pyntet på artikler om sig selv og er blevet opdaget. Lars Seier Christensen har proklameret at han går ind i politik – ved at købe et medlemskort til Alliancen – men uden at stille op til valg.

Jeg kender ikke hans IP-nummer, men det gør webmaster på Berlingske, for dér har han har sin blog. Hvor han i øvrigt har talt varmt for sit nye produkt, differencekontrakter, den 25. marts 2008. Måske bør han også holde lidt styr på hvad hans ansatte laver på nettet.