Børsen skriver – ganske let overdrevet:
Blogger må sande, at der ikke var belæg for personlige anklager om manipulation på nettet mod kommunikationsdirektøren i Saxo Bank. Argumentationen var ikke i orden, da bloggen Borgerlig bums beskyldte kommunikationsdirektør Fleming Voetman fra Saxo Bank for at stå bag systematisk redigering af oplysninger om banken i opslag på det brugerskrevne leksikon på internettet, Wikipedia. …”
Her skal jeg blot præcisere at jeg ikke har anklaget kommunikationschefen personligt. Jeg har skelnet mellem personen og den pågældende computer/IP-nummer.
Jeg skrev “Saxo-chefs IP-nummer bag anonyme ændringer”. Jeg skrev også at “rengøringspersonalet eller banknissen” måske havde brugt den pågældende computer, og mine ord var valgt med omhu. Jeg var i god tro, for IP-nummeret fulgte med en kommentar som kommunikationschefen havde lagt på bloggen.
Nu har kommunikationschefen godtgjort at IP-nummeret tilhører bankens proxyserver og ikke en bestemt computer som sådan. Dermed kan det ikke bevises hvilke medarbejdere der står bag.
Forvirringen viser hvad der kommer ud af disse anonyme redigeringer, og det viser at man efterlader spor på nettet.
Tilbage står det faktum at anonyme ansatte i Saxo Bank har manipuleret oplysninger i Wikipedia, fjernet både saglig og usaglig kritik og tilføjet positivt spin.
Den organiserede indsats kan ikke bevises, men banken har erklæret sig enig i store dele af min kritik. Kommunikationschef Fleming Voetmann vil stramme op på normerne. Han skrev i en kommentar tidligere i dag:
… Lad mig korrigere en misforståelse: jeg beklager rent faktisk at vi har rettet i wiki uden at tone rent flag. Det er en fejl. Det har jeg også fortalt til Børsen. Fremover vil folk i kommunikationsafdelingen altid angive ansættelsesforhold når de redigerer i opslagt (og vi lover at rette så lidt som muligt). …
Konkusion: afsløringen var på sin plads, men Fleming Voetman har også tacklet sagen udmærket.
—
Opdatering: Saxo Bank-chef indrømmer censur, B.T. den 10. december 2008. Voetmann erkender, at der blev udført ændringer under pseudonym, dog for at fjerne angivelig usand information.
“‘Censuren’, som Flemming Voetmann selv kalder det, er udført på hans ordre af en studentermedhjælper i bankens kommunikationsafdeling. …
- Manipulation er så stærkt et udtryk. Vi har censureret på noget, som vi mener er usandt. Formålet har ikke været at gøre os bedre, end vi er, siger Flemming Voetmann.”
Over for B.T. skal jeg (Borgerlig bums) lige bemærke, at jeg var i email-kontakt med Flemming Voetmann i løbet af sagen, og jeg var ikke anonym over for ham.
søndag 28. september 2008 - 11:39 kl. 11:39 am
[...] journalistiske arbejde. Selvfølgelig skal magten holdes i ørerne, også selvom man er borgerlig. Seneste indlæg i affæren om Saxo Banks redigering af Wikipedias artikler om dem. Oploadet søndag 28 september 2008 kl. 10:38 af Il Kimpo — Direkte link — Gemt [...]
søndag 28. september 2008 - 22:16 kl. 10:16 pm
Ganske glimrende du var vaks ved havelågen.
Bliv endelig ved !
søndag 28. september 2008 - 22:35 kl. 10:35 pm
Det er ganske godt spottet..
Iøvrigt forbavsende at banken, som er så bundet af Ayn Rand’s Atlas Shrugged (baseret på John Galt’s tale i bogen om objektivisme), har kerneværdierner som integritet og ærlighed. Hvorfor 2 af disse kerneværdier ikke bliver fulgt og Voetman skyder store løgne afsted, må man spørge Lars Seier og Kim F om….for her måtte de have fejlet, hvis de tillader Voetman at “lyve på åben skærm”…
Jeg har læst Rand’s bog og er selv en fortaler for hendes filosofi, men som romanen også beretter; ord skal følges op af handling. Saxo taler meget om disse værdier, men der er langt til egentlig handling. Helt klar eksempel på at Lars og Kim har tabt styringen og fået ISS (som faktisk blev kylet ud både af ISS og Keops)
Det er vist godt der bliver ryddet op derinde…klare tegn på management svigt, også på denne front.