Ritzau: Fly uden navn og motor

Nødlanding med ultralet fly endte galt

En nødlanding med et ultralet fly kostede en 67-årig mand livet. Han var ved at genopfriske sit certifikat. …

Flyet landede på en mark i nærheden af Brønderslev.

»Vidner oplyste, at flyet fortog en landing, men at den så fortsatte ned i en grøft. Da de så fandt piloten, var han død«, siger vagtchef Aage Pedersen fra Nordjyllands Politi.

Næsten kun vinger og propel
Politiet ved endnu ikke, hvad årsagen til nødlandingen er. Men det kan være, at manden har fået hjertestop inden landingen, siger vagtchef Aage Pedersen.

Flymodellen, det ultralette fly, er et meget lille fly, som stort set kun består af vinger og propel. …

(Ritzau/Politiken)

Hvil i fred; det er al respekt værd at dø med fart på, og det er i hvert fald bedre end at sove hen i en lænestol på et plejehjem.

Men jeg er drabelig træt af pressens nyheder om stort set alt der har med flyvning at gøre. Man skriver jo heller ikke “manden kørte i en meget lille bil, der næsten kun var hjul og sæder”. Hvor er flymærket og modellen? For ikke at tale om det præcise sted, udgangspunkt og mål for flyvningen? Journalister opfatter flyvning som en slags magi.

Og mon ikke der var en motor, ud over vinger og propel?

Læg en kommentar