De bedste valgtests til EU-valget

Bumsen har afprøvet en quiz hos Berlingske, den internationale valgtest EU Profiler samt de mere traditionelle tests hos Altinget, DR og Politiken. (Politiske kommentarer med småt).

• Berlingskes 10 spørgsmål: hvor meget ved du om EU?

Et godt sted at begynde. Det er ikke en holdningstest, men en politisk neutral quiz. Spørgsmålene er ikke specielt svære, men handler om de helt grundlæggende EU-fakta.

Spidskandidaterne har prøvet testen, og kun Morten Messerschmidt havde ti rigtige. De andre kunne svare på mellem syv og ni spørgsmål. Benjamin Dickow fra Liberal Alliance fik to rigtige og markerer sig dermed som valgets glade amatør. Da jeg var til vælgermøde i landstingssalen på Christiansborg for to uger siden snakkede Dickow meget lidt om EU, men en masse om liberalisme, og nu forstår jeg hvorfor. Jens Rohde og Bendt Bendtsen valgte den mest usle løsning. De pjækkede fra testen; Jens Rohde med den begrundelse at testen var useriøs! Rohde og Bendtsens partier har ellers en umættelig trang til at teste de små poders kundskaber i folkeskolen…

Borgerlig bums havde ni rigtige. Jeg svarede desværre forkert på noget så simpelt som EU’s indbyggertal. Selv om jeg undersøgte tallet så sent som for tre uger siden, da jeg skulle bruge det til at udregne hvor meget EU’s landbrugspolitik på 410 milliarder kroner årligt koster hver indbygger.

• EU Profiler

Denne kvalitetstest anbefales. Gennem 30 spørgsmål får man sin placering på det EU-politiske landkort. Både på en højre-venstre-skala og på en skala pro/contra EU-integration. Partiernes placering er også markeret, så man kan se hvem man ligner mest.

Svarer man på blot to ekstra, lande-specifikke spørgsmål, så kan man se sin placering i ethvert af de andre EU-landes politiske landskab, altså en sammenligning med de nationale partier i 27 lande. Det afslører bl.a. at den EU-kritiske fløj mangler totalt i mange andre lande. I Danmark er vi derimod ret velforsynet med partier og bevægelser der dækker hele spektret. Der er altså ingen undskyldning for ikke at finde nogen at være enig med.

Testen bekræfter en af mine kæpheste: det vigtigste tema er ikke højre/venstre, men hvorvidt man vil overføre mere eller mindre magt til EU. Det reelle valg står mellem Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen og Junibevægelsen på den ene side – og alle de EU-glade partier på den anden side.

På EU Profiler findes jeg helt nede i bunden (ved plus-tegnet). Altså hinsides Folkebevægelsen! Hvis man savner de konservative, så har de gemt sig under Lib. All.

—

• Politikens valgtest

15 hurtige spørgsmål i klart sprog. Emnerne er relevante. Testen er meget overskuelig.

Da DF’s mærkesager er lidt overrepræsenteret i testen, giver den en let slagside til fordel for DF. Det har Politikens journalister nok ikke gjort med vilje.

Politikens test placerede alle EU-modstandere i top, Liberal Alliance som cremen i midten, derefter de to lettere EU-kritiske konservative Jan Køpke Christensen og Karsten Skawbo, og alle ja-partiers kandidater i bunden. Klart adskilte blokke, fuldstændig som forventet.

Andet testforsøg med let justerede svar

Enkelte spørgsmål hos Politiken kunne godt have været mere nuanceret, f.eks.: “EUs landbrugsstøtte bør afvikles“. Udsagnet er overflødigt, da alle danske partier siger at de vil afvikle landbrugsstøtten. - Nogle arbejder imidlertid for sagen, mens andre ikke gør. Regeringen har haft otte år til at føre emnet frem, og EU har i fem år haft en dansk Venstre-landbrugskommissær. Men man kan jo snakke meget om den rigtige “måde” at afslutte noget, hvorved sagen forhales uendeligt. Storindustriens bedste ven, det gamle konservative EU-parlamentsmedlem Chr. Rovsing, har så sent som i 2008 stemt for mere støtte til tobaksbønderne. Det er et klassisk eksempel på EU’s svindelagtige landbrugs- og handelspolitik, der både er meningsløs og trykker ulandene ned i fattigdom. Halvdelen af EU-tobakken er af så elendig kvalitet, at den kun kan eksporteres til fattige lande, hvilket sker med et klækkeligt EU-tilskud, så ulandenes egen tobaksproduktion slås i stykker.  Vi har ikke tobaksavl i Danmark, men to kandidater til valget modtager andre former for landbrugsstøtte: svinebaron Bent Claudi Lassen (V) og hofjægermester, godsejer Christian baron Wedell-Neergaard (C).

• Altinget: Kend din kandidat

De 18 spørgsmål er rimelig hæderlige, men emnerne omfatter pluk fra stort, småt og ligegyldigt. Fælles EU-valgretsalder på 16 år? EU-vejledninger om hvorvidt arbejdsgivere må læse de ansattes profiler på Facebook?

Faktisk er alle emnerne hentet fra den aktuelle EU-politiske dagsorden, hvilket meget godt viser den underlige blanding som EU-parlamentet beskæftiger sig med. Der er både de store sværvægtertemaer som er er kernen i EU, der er udhuling af den nationale suverænitet forklædt som borgerrettigheder, og der er parlamentarisk selvpromovering og fis. Sådan er EU-parlamentet på godt og ondt. Det eneste man kan være sikker på er at det dybt frustrerede parlament ønsker at bestemme mere og mere.

Altingets spørgsmål afspejler hvad en EU-parlamentariker kan forvente at skulle tage stilling til. Nogle af spørgsmålene er tvetydige, da de dækker over tilsyneladende lækre politiske tiltag, men man glemmer at fokusere på det egentlige spørgsmål: skal det pågældende område lægges ind under EU’s kompetence eller ej? Altingets test bygger på en præmis om at føderalismen er fuldt gennemført, og EU-parlamentets magt er ubegrænset. Den eneste undtagelse er det sidste spørgsmål (skal Danmark melde sig ud af EU).

Jeg kan godt lide formuleringen om hvorvidt Tyrkiet skal være “fyldbyrdet medlem” af EU. Som om det var en forbrydelse.

Husk at klikke på kandidaternes personlige bemærkninger, da det ofte er mere interessant end selve svaret.

Altingets test understreger igen pointen: den ægte skillelinje går mellem mere union og mindre union. Ikke mellem højre og venstre. (Jørgen Grøn er et atypisk SF-medlem: privat ansat ingeniør, nordjyde og EU-modstander).

Jeg har prøvet testen flere gange med små justeringer. Det er også lykkedes at få min favorit Ditte Staun, Søren Søndergaard og andre af Folkebevægelsens folk i top. Til min store glæde havnede Margrete Auken helt i bund første gang jeg prøvede testen.

Både Folkebevægelsen og Dansk Folkeparti kan være gode valg. Man må vælge ud fra troværdighed og personlig smag. Men tænk på tre ting:

1. Mogens Camres og Søren Søndergaards arbejdsmåder/indsats i parlamentet har været meget forskellige. Så siger jeg vel ikke for meget.
2. Folkebevægelsen er den folkelige, tværpolitiske EU-modstand, og hvis den forsvinder er det et stort tab.
3. Dansk Folkeparti har lagt tunge bånd på deres egen EU-politiske handlefrihed, da de brænder efter at komme i regering. Hvad hvis DF får to medlemmer af EU-parlamentet og Folkebevægelsen ingen – samtidig med at DF kommer med i en dansk regering? Så vil dansk EU-kritik og EU-modstand være afmonteret. Måske bliver Messerschmidt hentet hjem som dansk europaminister?

Jeg har skrevet til Altinget og brokket mig over at testen kun viser de tre kandidater man er mest/mindst enig med, men de mener ikke folk skal have lov til at se et større udvalg, da det ville virke forvirrende:

“Vi vælger ikke at sætte flere navne i resultat-boksen fordi vi oplever, at nogle gang kommer enigheden ned under 60 pct. ved flere visninger. Og det er så langt nede, at man kan diskutere om man så er enig. Altså hvis man nærmer sig kun at være enig om halvdelen af spørgsmålene (50 pct), er man så enig eller uenig. Derfor vedbliver vi ved vores tre søgeresultater på enig og tre på uenig.” [Mail fra Altinget]

• DR’s valgtest og kandidatbase

Man svarer på 20 udsagn om “Europavalget”, som DR kalder det. Man kan derefter se de ti kandidater man er mest enig og de fem man er mindst enig med.

DR-testen er således grundigere end Altinget og Politiken, men overskuelighed og kvalitet er ringe. Testen er ikke neutralt formuleret, da ordlyden er diskret manipulerende. Eksempler:

“I fremtidens globale konkurrencesituation vil Danmark klare sig bedre alene end i EU.” - Den korrekte formulering er naturligvis ikke alene, men “uden for EU”. Og hvorfor skal man tage stilling til en spådom? Klar tale ville være: “Danmark bør melde sig helt ud af EU” – enig eller uenig?

“Nye EU-traktater skal altid sendes til folkeafstemning.” – Ordet altid er overflødigt og forkludrer sætningens mening.

“EU er en trussel mod den danske velfærdsmodel.” - Dette udsagn dækker ikke over en holdning, men en analyse. Hvad skulle man svare hvis man var modstander af den danske velfærdsmodel?

“Fremtidens kamp for et bedre klima kan bedst ske gennem et samarbejde mellem EU-landene.” - Fremtidens kamp for et bedre klima… her er det ønskede svar givet på forhånd.

“Tyrkiet skal optages i EU, hvis landet lever op til EU’s krav om bl.a. menneskerettigheder.” - Hvis og hvis. Man bør hellere spørge ligesom Politikens enkle udsagn: Tyrkiet bør optages i EU-samarbejdet? Hvis man ønsker flere detaljer, kan man evt. dele emnet op i tre reelle, politiske spørgsmål: Skal tyrkisk medlemskab være et mål? Bør der føres optagelsesforhandlinger p.t.? Hvilke krav skal der stilles til Tyrkiet?

“EU bør generelt have større indflydelse på danske forhold.” – Tilsyneladende et bredt, principielt spørgsmål. Men “indflydelse” er et blødt og uforpligtende begreb. EU, folketinget og andre organer har ikke “indflydelse”, men magt. Har man overført suverænitet, så har man ikke åbnet for indflydelse, men flyttet magten fra et organ til et andet.

DR’s valgside har også forsøgt sig med en lille præsentationsartikel om hver enkelt parti. Det er tydeligt at man har været særdeles flinke mod især Venstre, hvor man uhæmmet snakker partiet efter munden. Man ser konfetti og heppekor for sig. Også det “konstruktive modspil” i Junibevægelsen får en loyal, men dog mere dæmpet omtale.

Man skriver derimod direkte usandt om Folkebevægelsen at den er “en bevægelse der i lighed med JuniBevægelsen samler stemmer op fra venstrefløjens unions- og EU-modstandere“. (Hvad er forskellen på en unions- og EU-modstander?) Det tværpolitiske grundlag – 9 af 20 kandidater er mere eller mindre borgerlige – er ikke nævnt med et ord. Ifølge DR vil Folkebevægelsen skrue tiden tilbage til 1972: “Folkebevægelsen mod EU mener, at Danmark i stedet for EU skal vende tilbage til et nordisk samarbejde i stil med det, Danmark var en del af, før landet 1. januar 1973 blev medlem af EF – nu EU. Dengang var Danmark med i handelssammenslutningen EFTA…” Men Danmark er også i dag medlem af det nordiske samarbejde, om end lidt halvhjertet, og det nordiske var ikke mere udbygget før 1973. Folkebevægelsen har aldrig påstået at det nordiske alene var et alternativ til EU, derimod har man fremlagt en samlet, realistisk vision der bygger på Norden, FN, EFTA, OSCE, Europarådet m.v. Ligesom Svejts, Norge og Island.

Øvrigt

• Zielers politiskkorrekthedstest
• 180 Grader havde en valgtest med borgerligt fokus før  folketingsvalget 2007. 180 Grader har en særdeles EU-kritisk linje, så jeg håber de også vil lancere en valgtest om EU. Resultatet kunne være spændende.
• Folketingets EU-oplysning har en test om EU-valget. Den er latterlig let, måske fordi de tror de gør folk mere positive hvis det lykkes at få ti rigtige. F.eks. skal man svare på om Danmark vælger 5, 13 eller 47 parlamentarikere. Sproget i testen er dog alligevel tungt og kedeligt. Et godt eksempel på at offentlige myndigheder skal lade være med at lege journalister, da private medier er meget bedre til den slags.