Andre steder skriver partiet snart det ene, snart det andet. En klar EU-modstand i partiprogrammet er blevet fjernet fra hjemmesiden og erstattet med lunken EU-skepsis. Den pågældende side er stadig dateret “oktober 2007″, selv om den er ændret siden da.
Bøjer Dansk Folkeparti sine EU-holdninger med henblik på at komme i regering?
Klip fra et sted på DF's hjemmeside hvor alt er ved det gamle. De aktuelle sider om EU-parlamentsvalget (danskfolkeparti.eu) er dog anderledes "eurorealistiske".
Morten Messerschmidt har formuleret sig klart under valgkampen:
“Du spørger, om Dansk Folkeparti ønsker Danmark ud af EU. Det gør vi ikke. “ Morten Messerschmidts blog i Politiken, 25.3.09
“Han er kritisk tilhænger af EU-medlemskabet …” Portræt af Messerschmidt, Fyens Stiftstidende, 6.4.09
DF’s principprogram siger stadig det modsatte:
“… vi vil ikke acceptere, at Danmark afgiver suverænitet. Heraf følger, at Dansk Folkeparti er modstander af Den Europæiske Union.“ DF’s principprogram
På nyhedsbloggen EUzoo har de også undret sig: Messerschmidt går imod DF’s principprogram, EUzoo, 20.4.09
Fifleri med programmet
En arkiveret udgave af DF’s partiprogram fra 17.10.2007 siger følgende:
“EU-politik – kort sagt : Dansk Folkeparti er modstander af Den Europæiske Union, og vi bekæmper ethvert forsøg på at skabe en europæisk forbundsstat.” - (DF’s arbejdsprogram ra ”www.danskfolkeparti.dk/Den_Europæiske_Union.asp” arkiveret udgave fra 17.10.2007, gemt automatisk på archive.org )
På samme URL (hjemmeside) hos DF står der i dag noget helt andet. Teksten er blevet meget længere og langt mindre skarp. Men siden er stadig dateret “oktober 2007″.
“Dansk Folkeparti er tilhænger af et åbent og demokratisk samarbejde i Europa. Men vi er modstandere af udbygningen af Den Europæiske Union, og vi bekæmper alle forsøg på at skabe en europæisk forbundsstat, således som de hidtidige EU-traktater har taget sigte på.” (DF’s arbejdsprogram på danskfolkeparti.dk)
Desuden står der at EU’s opgaver skal indskrænkes til grænseoverskridende problemer og “stordriftsfordele”, hvad det så end omfatter. EU-parlamentet skal ikke nedlægges, men kun være kontrolinstans, ikke lovgivende. Teksten er muligvis formuleret af den liberale Messerschmidt.
Messerschmidt sagde den 18. december 2006 i et interview med TV2:
“Og jeg vil bestemt ikke forsøge at stille op til Europa-Parlamentet, som bør nedlægges, så magten kan overlades de nationale parlamenter.”
Enhver kan ændre planer for sin karriere, men man bør bemærke at han også har modereret sin politiske mening om EU-parlamentets rolle siden dengang.
Forsøg på kompromis
Man kan også finde elegante forsøg på kompromis, for eksempel dette fra 2005:
“Dansk Folkeparti er modstander af EU. DF er modstander af alle forsøg på at skabe en europæisk forbundsstat. … DF er tilhænger af et åbent og demokratisk samarbejde i EU. Samarbejdet skal hovedsageligt omhandle emner som sikkerhed og stabilitet samt handelspolitik.” Europapolitik, TV2, 30.11.05
Dansk Folkeparti er efterhånden på linje med Junibevægelsen bortset fra ét emne: Tyrkiet. Valget handler imidlertid om andet end Tyrkiet.
Udsnit af DF's første principprogram, 1997
Man finder anderledes klare og skarpe ord hvis man går tilbage til Dansk Folkepartis første principprogram fra 1997 (online her hos Det Kongelige Bibl.):
Kun i et suverænt Danmark, som har evnen til at forsvare sig selv, kan landet udvikles efter det dansk folks frie vilje. [fra forord af Pia Kjærsgaard]
Den Europæiske Union
Dansk Folkeparti er tilhænger af princippet om “intet over og intet ved siden af Folketinget”. På den baggrund er Dansk Folkeparti skarp modstander af Den Europæiske Union. Dansk Folkeparti ønsker Europa-samarbejdet koncentreret alene om at sikre fri handel samt at beskytte de fælles naturværdier. …
Europa-parlamentet
Dansk Folkeparti ønsker, at beslutningerne i EU tages i Ministerrådet, hvorfor Europa-Parlamentets magt skal begrænses. Helst ser Dansk Folkeparti Europa-Parlamentet helt nedlagt. …
EU-Kommissionen
EU-Kommissionen skal arbejde som det, Kommissionen i virkeligheden er; en embedsmandsinstitution, der skal udføre det, som politisk bestemmes. … Dansk Folkeparti ønsker Kommissionens magt begrænset til fordel for folkevalgte, således at det er Ministerrådet – som er underlagt de enkelte landes parlamenter – der kommer med alle initiativer.
Messerschmidt har netop foreslået at den danske kommissær skal udpeges af folketinget, ikke af regeringen. Det lyder umiddelbart lokkende, men det er svært at forudse konsekvenserne. Det vil muligvis styrke kommissionens magt og fremme EU-centralisering. Forslaget har dog ingen chancer for at blive til virkelighed.
DF har bøjet sig for regeringen
Hvis DF kommer med i en regering inden for de næste fem år, så vil DF’s mandater i EU-parlamentet være nul og niks værd. Partiet vil blive fuldblods-EU-tilhængere, bortset fra nogle kritiske pip nu og da. I værste fald vil Messerschmidt blive hentet hjem til Danmark som minister eller lignende. Måske en europaminister, som skal stille de EU-kritiske vælgere hos DF tilfreds?
Camre har ikke brilleret med stor flid i parlamentet. Hans rolle har hovedsagelig været at rapportere hjem til DF’s medlemmer af europaudvalget. Messerschmidt har sagt han vil fortsætte den rolle.
DF’s mandater i EU-parlamentet er dermed underlagt folketingsgruppens behov.
Ideologi og praksis
Det kan godt være DF er ideologisk nationale, men de arbejder ikke konsekvent for dansk selvstændighed i EU. Så man bør hellere stemme på de konsekvente unionsmodstandere i Folkebevægelsen.
Hvad skal man bruge den “korrekte” nationalkonservative ideologi til hvis den ikke er det papir værd den er skrevet på?
Mogens Camre er i øvrigt nærmest en national socialliberal (tidligere på socialdemokratiets højrefløj).
Messerschmidt er ikke nationalkonservativ, men snarere snarere nationalliberal utilitarist. Han begrunder ikke sine standpunkter med en varm fædrelandskærlighed, men siger derimod for eksempel at islam er unyttigt og uønskeligt, fordi de muslimske lande ikke kan præstere økonomisk vækst og sammenhæng. Hans holdning til religion er typisk. Det er langt hen ad vejen en sober holdning, men den er ikke ideologisk konservativ:
“Først vil jeg gerne understrege, at jeg er ateist. Jeg tror ikke på nogen gud. Mener faktisk det er noget pjat. Men jeg kunne aldrig drømme om at blande mig i, om andre vælger at tro. Det er deres helt private sag. At være ateist, er imidlertid ikke det samme som at være relativist. At se religion som overtro, er jo ikke det samme som ikke at kunne se forskel på religionerne. Og jeg vil derfor umiddelbart efter gerne understrege, at jeg anser den evangelisk lutherske kristendom som klart den mest favorable blandt alle religioner. Det er den, som har skabt (særligt Nord-) Europas resultater med fred, velstand og vækst. Uden kristendommen var vi aldrig nået til, hvor vi er idag. Jeg respekterer derfor kristendommen langt højere end jeg for eksempel sætter eskimologi [sic!], buddhisme eller islam.” (Svar fra Morten Messerschmidt på rundspørge fra Ateistisk Forum, 2004)
Camre sagde tilsvarende i et interview fra 2002 at han havde været udmeldt af folkekirken siden 1960′erne, men overvejede at melde sig ind igen “som kulturpolitisk foranstaltning”.
Søren Krarup bør stemme på Folkebevægelsen
Afslutningsvis: Søren Krarup i folketinget, 13.11.2003:
“det er fuldstændig rigtigt, at Dansk Folkeparti er modstander af EU”.
I samme tale siger han i øvrigt at Danmark er medlem af FN “for vores egen skyld”, og han siger:
“Jeg har lige tilbragt 1 måned i New York og været til et FN-møde, og jeg synes, det var ganske spændende at opleve, at der dog – hvad man end kan sige om FN – er et sted, hvor man kan mødes, når der er uenighed.”
Krarup er altså tilhænger af det mellemfolkelige samarbejde i FN, OSCE, Europarådet osv., når blot den nationale suverænitet bevares. Her er han næsten på linje med Folkebevægelsen.
Jeg kan derfor anbefale Søren Krarup at stemme på liste N, som har seks borgerligt-liberale eller konservative kandidater samt yderligere mindst tre moderate midterfolk.
Der er absolut brug for Folkebevægelsens arbejde i EU-parlamentet. Et mandat til DF og et mandat til Folkebevægelsen er langt at foretrække frem for to mandater til DF.
Der kommer en præsentation af alle ikke-socialister hos Folkebevægelsen her på bloggen, men her er tre markante til at begynde med:
Thorkil Sohn
er liberal, grundtvigsk og national
kandidat for Folkebevægelsen mod EU.
Jurist, efterskoleforstander og tidligere næstformand
for Retsforbundet, men inden da medlem af Venstre.
Den kristelig-nationale bevægelse Dansk Samling
anbefalerat stemme på ham (se anbefaling).
Helge Rørtoft-Madsen
er præst og kandidat for Folkebevægelsen.
Kæmper for dansk folkestyre og
imod EU’s politisering af kirkerne
(se hans debatindlæg).
Her på bloggen er der en uddybende artikel om emnet:
Kirker læser forbøn for EU-valget – og EU-ledere holder religiøst topmøde
Hans Henrik Larsen
er konservativ, chefsergent, financial controller (MBA)
- og kandidat for Folkebevægelsen.
Han vil sørge for at EU passer på pengene.
fredag 22. maj 2009 - 17:08 kl. 5:08 pm
Ren hasard at stemme på liste N, for hvad stemmer man egentlig på? Kan man overhovedet være sikre på at de står på vor side i kulturkampen mod islam og Tyrkiet?
fredag 22. maj 2009 - 17:09 kl. 5:09 pm
PS, jeg behøver vel ikke uddybe at det ikke nytter at du finder 3-4 gode borgerlige kandidater frem, hvis stemmen risikerer at gå til til en halaltosse eller en som gerne ser Tyrkiet som medlem.
fredag 22. maj 2009 - 19:13 kl. 7:13 pm
Som Kimpo, tør jeg heller ikke stemme på liste N. Det er desværre i høj grad en samling af venstreorienterede og liberale naivister som let kunne komme til at stemme mod alt hvad jeg står for, når først de er kommet i parlamentet.
Der er i den grad brug for en national liste, men af mangel på bedre, stemmer jeg på Bente Kronborg Holst Flensted i stedet for Messerschmidt. Hun er modstander af EU indblanding i alt, også de områder hvor DF er enig med regimet i Bruxelles.
fredag 22. maj 2009 - 19:17 kl. 7:17 pm
Ellers ender det muligvis med en sofastemme. Hvis vi kan komme under vælgerdeltagelsen i 2004 er det slet ikke et dårligt signal.
1979: 63 % deltagelse
1984: 61 % deltagelse
1989: 58,5 % deltagelse
1994: 56,8 % deltagelse
1999: 49,4 % deltagelse
2004: 45,5 % deltagelse
2009: ???
fredag 22. maj 2009 - 22:17 kl. 10:17 pm
Mange tak for dette dybdeborende og velskrevne indlæg, der er noget af en øjenåbner.
Jeg kan se at jeg har fået et problem mere, da jeg ellers indtil videre regnede med at jeg kunne sætte mit kryds ved Morten Messerschmidt.
Jeg burde dog have vist bedre i forvejen.
Efter et noget forstyrret debatmøde i Odense den 6. november 2003, fik jeg lejlighed til at veksle nogle ord om EU med Morten Messerschmidt. Jeg kan desværre ikke komme med et fyldestgørende referat, men husker at Morten sagde angående EU; ‘det løb er kørt’.
Han forekom mig noget opgivende, og hans udmeldinger, som jeg med undtagelse af ovenstående citat ikke husker ordlyden af, efterlod mig noget forvirret, og ikke mindst skuffet.
Morten Messerschmidt (der i øvrigt optrådte sammen med ‘min ven Bashy Quereshi’) virkede mere optaget af liberalisme end af det som jeg opfattede som gældende DF politik.
Det var åbenbart noget i stil med ‘if you can’t beat them join them’, og det minder mistænkeligt meget om den opgivende kurs Dansk Folkeparti har ført de senere år, hvor modstand mod indvandring er blevet til den nuværende ‘integrationsfremmende’ kurs.
Principper er blevet byttet ud med kompromissøgende realpolitik og man flyder viljeløst med strømmen.
Angående Messerschmidt, så har han fortsat imponeret mig kolossalt med sin enorm store viden, samt sin charme og slagfærdighed i EU debatten, men jeg sætter store spørgsmålstegn ved den kurs han og resten af partiet er inde på nu, både i EU spørgsmålet og den generelle kurs.
Alle partier skal selvfølgelig finde en balance mellem principper og idealer, og de politiske realiteter. Men forfølger man den praktiske kompromissøgende linje i for høj en grad, svigter man samtidigt sin opgave som rollemodel og meningsdanner.
DFs største svigt
Jeg kan ikke huske et eneste tidspunkt de senere år hvor DF har sat foden ned og for alvor forfulgt nogle dyrebare principper. Det største svigt var at man ikke turde risikere sin lune plads som regeringens støtteparti ved at tvinge Fogh regeringen til at lægge Lissabontraktaten til folkeafstemning.
Dansk Folkeparti kan nu som rollemodel og foregangsmænd allerhøjst appellere til frafaldne Socialdemokrater. Der er pt. ingen andre alternativer at stemme på, men det er ikke med nogen stor entusiasme at jeg sætter mit kryds der længere.
Der er et stort behov for et nyt parti der ikke skammer sig over at erklære sig for at være uforfalskede nationalister. Et parti der vil kunne generere en ægte entusiasme og håb hos græsrødderne, og som ikke føler sig for højt hævet over andre europæiske nationalistiske partier til at kunne indgå det højst nødvendige samarbejde på tværs af landegrænserne.
Mogens Camres udmeldinger angående Rumænien og Bulgarien, hvor rigtig de end kan være, bidrager heller ikke til fælles fodslag mellem europæiske nationalister. På trods af disse to landes åbenlyse mangler, er det dog også her at muligheden for at smide grus ind i EU maskineriet er størst.
Men Camre er nu åbenbart også mere interesseret i at EU skal kunne fungere efter planen end at udnytte enhver mulighed for at standse den totalitære kolos.
Efter at have læst Caspers indlæg ved jeg dog endnu mindre hvor jeg skal sætte krydset til EU valget, men jeg vil holde mig orienteret her på bloggen, i håb om at der kommer flere argumenter på bordet der kan hjælpe mig med at træffe min endelige beslutning.
fredag 22. maj 2009 - 22:20 kl. 10:20 pm
Glemte vist at sætte kryds ved ‘Notify me of follow-up comments via email.’
Det er hermed gjort.
lørdag 23. maj 2009 - 00:40 kl. 12:40 am
Balder >> Jeg tror du og jeg står langt fra hinanden politisk. Men vi kan nok være enige om at bevare dansk selvstændighed og kræve ægte folkestyre.
Jeg hørte om en DF-kandidat (en af de unge og uspolerede) som efter et vælgermøde sagde til Folkebevægelsens mand: “Det kan godt være vi hellere skal se at komme ud af det” [dvs. af EU]. Men han sagde det ikke under debatten. Jeg har hørt om andre af de unge kandidater der klart er modstandere af EU. Men det er trist hvis kandidaterne ikke engang tør sige åbent at de står fast på partiets program! Hvordan kan man så forvente deres indsats i parlamentet bliver?
Du citerer selv på din blog den unge DF-kandidat Jeppe Jakobsen: [Ja-partierne i folketinget] “afskrev i dag, torsdag, nationalstaten Danmark, da de ratificerede EU-forfatningen, kaldet Lissabon-traktaten.” – Og du spørger “Ja tak Jeppe, men hvad har Dansk Folkeparti gjort for at afværge faren?” Det er sagen i en nøddeskal. DF har ikke EU som en mærkesag, selv om de burde have det.
DF ser sådan på det at MEP’ernes vigtigste rolle er at melde tilbage til DF’s medlemmer i folketingest europaudvalg. Man arbejder altså nært sammen om at påvirke lovgivningsarbejde i samarbejde med VK-regeringen. Man må forvente at Dansk Folkepartis MEP’er bliver holdt i kort snor. Hvis DF på Christiansborg beslutter at ændre kurs til pro-EU, så vil deres medlemmer i EU-parlamentet blive værdiløse.
Jeg er helt enig med dig i at DF skulle have gjort Lissabon til et kabinetsspørgsmål. Det kunne DF desuden være blevet populære på. Men de turde ikke – et fremtidigt regeringssamarbejde er måske på spil?
Folkebevægelsen ser sig selv i en anderledes rolle i EU, som danskernes og borgernes vagthund, men forsøger naturligvis at påvirke beslutningerne hvis man kan. Folkebev. har gode resultater med at afsløre svindel og holde kontrol med kommissionen, hvilket er en lang og sej kamp. Det tog 39 år at få parlamentet til at kræve indsigt i rådets regnskab – hvilket Søren Søndergaard fik ordnet som ordfører her for nylig!
DF’s svar på Metock-dommen var en aftale om skærpede krav til dansk statsborgerskab. Det kan godt være det er en DF-mærkesag, men de to ting har intet med hinanden at gøre. Det er uholdbart i fremtiden hvis DF giver indrømmelser på alle områder, til gengæld for stramninger af statsborgerskabsregler. Jeg mener egentlig de regler er stramme nok i dag, stort set. (Du vil måske være uenig, men jeg kan fint acceptere et vist antal nye danskere, når bare ikke det er flere end vi kan absorbere og holde styr på). Det hjælper jo ikke på lov og orden i vort land at vi strammer statsborgerskabsreglerne hvis vi alligevel har åbne porte for indvandring.
I bredere forstand er folkebevægelsens EU-argumenter mere troværdige, da de giver alternativer til EU. Folkebevægelsen mener et internationalt samarbejde er ønskeligt når bare det bygger på selvstændige nationer. DF’s EU-argumenter er ret snævert nationale og handler om at skrue tiden lidt tilbage til det gamle EF, men vi ved jo at det ikke kan lade sig gøre. Derfor er der meget brug for at Folkebevægelsen også bliver hørt, så den brede danske EU-modstand kan være troværdig.
lørdag 23. maj 2009 - 06:14 kl. 6:14 am
Jeg hukser Søren Søndergaard fra dengang EL spillede sin rolle i Folketinget korrekt. De kunne grave sager op, og skabe en opmærksomhed omkring realiteter som medier og politikere måtte tage til efterretning. EL var engang dygtige til at rejse debatter, som EL havde en interesse i at rejse.
Coca-Cola der ikke betalte skat er et godt eksempel.
Han var faktisk meget kompetent, og hvis han ønsker at spille den samme rolle i EUP, så har han nok min stemme.
Indsigt i rådets regnskab er da også lidt af et resultat.
lørdag 23. maj 2009 - 07:13 kl. 7:13 am
Du er min yndlings-labile, bloglæsende vælger, William.
Spøg til side, men hvis jeg kan få både radikale nationalkonservative og centrum-venstre-folk til at stå sammen om Folkebevægelsens arbejde for demokrati, så er jeg glad. Jeg mener i øvrigt vi alle sammen har en hel del til fælles som danskere, på tværs af ideologiske grænser, og dert bør vi værdsætte i folkestyret. Jeg vil selvfølgelig også gerne have højrenationalisterne til at indse at en vision om internationalt samarbejde, fred og f.eks. bedre vilkår for ulande (hjælp til selvhjælp) er ønskelig, og at den godt kan forenes med en national livsanskuelse. For ellers er det for trist.
Her er lidt nyt fra Ritzau:
———————–
—————
Morten M. har selvfølgelig ret i – på en måde – at man skal deltage konstruktivt, men da det ikke er bakket op af en bagvedliggende EU-modstanderstrategi, så er resultatet at DF i praksis skærer skive for skive af dansk selvstændighed og overfører den til EU-organer. DF kunne føre meget mere for at gøre vælgerne opmærksomme på denne daglige suverænitetsafgivelse mellem valgene. De sidder i europaudvalget og har al indsigten, og Messerschmidt er garanteret det kvikkeste hoved derinde. Han kunne gøre meget for at få sager frem i pressen. Men han er dybest set ikke EU-skeptiker.
Hanne Dahl er ude og kritisere det, hun har naturligvis observeret det samme som jeg gør opmærksom på her, men jeg synes nu også der er lidt frelst DF-had over hendes kommentar:
—-
Den bløde unionskritiker Hanne Dahl burde træde varsomt. Mit indlæg her handler om at DF ikke er unionsmodstandere, men jeg vil ikke benægte de er unionskritikere. Så det giver ikke så meget mening at sige at deres “unions-kritik er en hul og tom skal”. Det er Hanne Dahls kritik på en måde også. Hverken DF eller Juni vil opnå ret meget ved deres konstruktive unionskritik, man lytter ikke til dem i systemet og i parlamentet.
Dansk Folkeparti er en borgerlig-liberal-national pendant til Junibevægelsen. Junibevægelsen er i øvrigt bestemt ikke tværpolitisk, men en slags EU-kritisk udgave af SF. Man kan bare prøve at sammenligne Junibevægelsens og Folkebevægelsens valggrundlag. Sidstnævnte er tværpolitisk, men bestemt ikke uden værdier.
lørdag 23. maj 2009 - 10:04 kl. 10:04 am
Jeg har stadig ikke fået svar på Folkebevægelsens holdning til værdikampen og Tyrkiets optagelses-proces. Samt svar på HVOR forskellige deres kandidater er: altså om man køber katten i sækken.
Casper Bums er indtil videre mere uklar i mælet end dem han skoser
At DF ønsker ministerposter er da tænkeligt. At nogen gerne sælger skiver af deres EU-modstand kan tænkes. Men at deres EP-kandidater skulle svinge om til at acceptere de farlige Moder Stat-agtige EU-tiltag, tvivler jeg stærkt på.
Hvor mange er lige modstandere af fælles samarbejde på praktiske områder som diverse tekniske standarder lettere handel med varer (ikke mennesker) etc.. ?
lørdag 23. maj 2009 - 10:05 kl. 10:05 am
Angående SS-manden fra liste Einheit: han er ikke den værste socialist på kloden.
lørdag 23. maj 2009 - 19:45 kl. 7:45 pm
Kimpo >> Folkebevægelsen argumenterer generelt med at lande selv må bestemme om de vil med, hvis de vel at mærke lever op til menneskerettigheder, udviklingsniveau og demokrati. Folkebevægelsen advarer dog også mod at EU-medlemskab ikke er en dans på roser.
Når du og jeg er imod Tyrkiets optagelse (og kritiske mod islam), så går jeg ud fra at vi ikke er imod begrebet i sig selv, men fordi det giver negative indvirkninger på netop menneskerettigheder, udviklingsniveau og demokrati.
Folkebevægelsen har gang på gang sat fokus på problemerne. Vi hører altså bestemt ikke til dem der vil give nogen særbehandling, tværtimod. Der findes en lang række begrundelser mod medlemskab:
- Tyrkiet har besat halvdelen af EU-landet Cypern
- Tyrkiet undertrykker alle sine mindretal (armenere, kristne, grækere, den muslimske reformbevægelse alevi’erne, som udgør 20 % af befolkningen, m.v.)
- Tyrkiet lever ikke op til retssikkerhed og demokrati
- Tyrkiet er overvejende fattigt og underudviklet og vil derfor levere mange millioner løntrykkere til EU (hvilket undergraver det danske arbejdsmarked endnu mere end hidtil)
- Det store land vil få en stærk magt i EU, til skade for de små lande, og f.eks. en tysk-fransk-tyrkisk alliance vil kunne bestemme det meste.
- EU skal ikke udvides for hurtigt og uansvarligt
- Det er tvivlsomt om det egentlig vil gavne tyrkerne selv at komme med i EU.
- Der findes allerede udmærkede handelsaftaler som evt. kan udbygges. En anden mulighed er tyrkisk EFTA-medlemskab hvor man kan skræddersy vilkårene, men det har ikke været diskuteret.
Det kan godt være at de venstreorienterede i Folkebevægelsen er åbne for den fremtidsmulighed der hedder et demokratisk, civiliseret Tyrkiet. Jeg er mere skeptisk. Men fælles for os er at vi ikke vil give nogen rabat på optagelseskriterierne, og hvis Tyrkiet aldrig forbedrer sig (hvad jeg personlig ikke tror på), så er resultatet i praksis det samme: et nej.
Det ville klæde Dansk Folkeparti hvis de ville huske at nævne nogle af disse begrundelser, for hvis man kun argumenterer med islam, så får man ikke flertallet af befolkningen med sig. Måske ender man ligefrem med at få en stemning imod sig? Folkebevægelsens argumenter er bredere. Jeg tror dog DF kan skrive under på dem også.
Det er vel næppe forbudt at sige i Folkebevægelsen at Tyrkiet ikke bør komme med pga. religion og fordi det ikke er et europæisk land. Men på den anden side er der mange argumenter i forvejen, så det er heller ikke specifikt nødvendigt at nævne islam hver gang. Det er ligesom DF’s specialitet…
Dansk Folkeparti støtter dog alligevel en regering der har indgået en aftale om optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Anders Fogh på posten som Nato-chef gjorde måske danskerne stolte, men nu er vores regering bundet til at betale en pris for tyrkernes støtte. Vi så hvordan han valgte at at krybe og sleske for tyrkerne. Det er næppe en god ting hvis man er imod tyrkisk EU-medlemskab, og også inden for Nato vil kritik af Tyrkiet være fy-fy i flere år fremover. I praksis støtter Danmark, EU og Nato dermed den nationalistisk-islamiserende kurs i Tyrkiet. Resultatet vil måske være at Tyrkiet aldrig kommer med i EU, men heller ikke bliver mere “europæisk” og civiliseret. Man tror man fremmer udviklingen i Tyrkiet ved at være “flink” mod dem, men man skulle hellere være kritisk, så de selv må gøre noget for at leve op til kriterierne og ændre deres samfund i demokratisk retning.
Jeg tror selv at ønskerne om at få Tyrkiet med kommer fra den vesteuropæiske storindustri, da de jo vil få næsten ubegrænset, billig arbejdskraft. Derfor er der brug for også at have nogle i EU-parlamentet der kan belyse dette. Sarkozy og Merkel siger de ikke vil optage Tyrkiet, men holder det? Der er stærke kræfter som presser på.
Til sammenligning vil Hanne Dahl fra Junibev. meget gerne have tyrkerne med: Tyrkiet i EU… – Hanne Dahl Måske skulle Hanne Dahl deaktivere kommentarfunktionen på sin blog, da hun bliver jordet alt for tit.
———
Søgning på “tyrkisk” på Folkebevægelsen.dk: http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?page=recherche&recherche=tyrkisk – der er bl.a. et indlæg fra Søren Søndergaard den 3. maj 2009: Hele den tyrkiske musik
I 2006 demonstrerede Søren Søndergaard mod Tyrkiets undertrykkelse af menneskerettighederne og sagde:
I altingets kandidatdatabase finder du de 20 kandidaters svar på spørgsmålet om Tyrkiet. Det ser ud til at de fleste svarer “hverken enig eller uenig”, mens nogle siger “helt uenig”. Den radikale Sven Skovmand skriver: “Et tyrkisk medlemskab kan få helt uoverskuelige følger for EU”, og den ex-konservative Hans Henrik Larsen: “EU skal standse for tilgang af nye lande og i stedet arbejde på at få orden i eget hus. Vil man have fælles valuta må man også have fælles finanspolitik o.s.v. Der er masser af interne projekter at tage fat på ved siden af en bedre organisering af hjælpen til den tredie verden.”
Konklusionen er vel at man godt kunne ønske en lidt klarere stillingtagen imod Tyrkiet, men jeg synes nu ikke det skræmmer mig væk, for i praksis fører argumenterne om menneskerettigheder, udviklingsniveau og demokrati også til et nej.
Søren Søndergaard er bevidst om problemerne med Tyrkiet, så han er god nok for mig.
tirsdag 26. maj 2009 - 13:25 kl. 1:25 pm
Angående “faren” for at en stemme på liste N sender Søren Søndergaard i EP, så er det min klare opfattelse, at han på god vis repræsenterer Folkebevægelsens tværpolitiske karakter; han er desuden – som det allerede er sagt – uvillig til at lade Tyrkiet komme med i EU, før de kan leve op til de stillede krav om bl.a. at respektere menneskerettighederne. Og det er der ikke meget, der tyder på, at de vil kunne i meget lang tid fremover.
I øvrigt er det ikke blot nødvendigt at sikre Folkebevægelsens mandat af hensyn til unionsmodstanden i EP, men også (og måske især) af hensyn til unionsmodstanden herhjemme. Mister liste N således sit mandat, vil det forhindre bevægelsen i – på lige fod med JA-partierne – at deltage i debatten forud for den kommende afstemning om afskaffelse af de danske forbehold mod EU. Da SF jo efterhånden ikke er til at stole på i den sag, vil det efterlade Enhedslisten og DF som de eneste til at forsvare forbeholdene.
Mon det er nok til at hive mere end halvdelen af stemmerne i hus? Jeg tror det ikke. Folkebevægelsen har med sin erfaring og tværpolitiske baggrund (selvom tyngden i venstre side er størst) god mulighed for at få mange tvivlere til at stemme for bevarelse af de danske forbehold.
Jeg siger: Stem på Thorkil Sohn, nr. 14 på liste N!
PS I øvrigt er det en glimrende analyse “Borgerlig bums” her har leveret.
tirsdag 26. maj 2009 - 13:55 kl. 1:55 pm
Adam > Jeg er enig, Søren gør det rigtig godt. Jeg har faktisk overvejet at stemme direkte på ham i stedet for en af de borgerlige på liste N. Jeg mener nemlig man stemmer på en hel person: holdninger, politisk tæft, personlighed, gennemslagskraft og meget andet. (Thorkil Sohn kan dog også komme på tale).
Jeg var en smule skuffet over liste N’s valgpræsentation på DR i går, for så vidt jeg kunne se glemte man at nævne at Ditte Staun var radikal! For at sige det ligeud, hun glemte selv at nævne det. Journalisten fiskede ellers efter det, da han sagde til Søren: “Du repræsenterer en tværpolitisk liste, det kalder I det i hvert fald… men det er ikke nogen hemmelighed at du har dit ståsted på venstrefløjen, du har været medlem af SAP, folketingsmedlem for Enhedslisten… kan du definere et tidspunkt hvor du blev venstreorienteret?” Den forglemmelse kan koste tusinder af stemmer.
Husk, kommunismen er død, og vi kan virkelig ikke beskylde den danske venstrefløj for dens forbrydelser. I øvrigt er Søren ikke kommunist, men fra det trotskistiske SAP, og jeg har nu altid syntes bedre om dem end om så mange andre på den fløj. Det lille SAP var en af de drivende kræfter i etableringen af Enhedslisten, og det viser deres samarbejdsvilje.
Jeg mener at venstrefløjen ofte leverer den nødvendige kritik og de skarpe analyser. Den borgerlige fløj er derimod bedst til løsninger. EU-parlamentet er først og fremmest et kritisk organ, da der ikke tages initiativ til love, og muligheden for virkelig indflydelse er meget begrænset. Folkebevægelsens opgave er hovedsagelig at være vagthund. Dette forklarer hvorfor en venstreorienteret person godt kan stå for opgaven.
tirsdag 26. maj 2009 - 14:03 kl. 2:03 pm
Casper > Nå, Trotski var vel også kommunist? Men lad det nu ligge. Jeg tror vi er helt i denne valg-sag.
Hvis du stemmer på Søndergaard, er det naturligvis ud fra moden overvejelse, men jeg vil bare minde om, at det er unødvendigt, da hans repræsentation jo er sikret, hvis liste N da overhovedet får et mandat. Derfor kan det være mere gavnligt at støtte en anden kandidat længere nede på listen. Får de borgerlige kandidater mange stemmer, kan det være med til at vise deres uundværlighed indadtil i Folkebevægelsen og således være med til at sikre bevægelsens tværpolitiske udgangspunkt også i fremtiden.
tirsdag 26. maj 2009 - 14:28 kl. 2:28 pm
Ja, du har ret, det er vigtigt at styrke de borgerlige, også selv om de ikke bliver valgt.
Jeg føler bare jeg er lidt træt af radikale for tiden, så jeg næsten foretrækker en midtsøgende trotskist :-/
Ja, trotskismen er også kommunisme, men den blev aldrig realiseret, bortset fra de få år indtil Trotskijs landflygtighed. Og det var vel også derfor trotskismen ikke har de store forbrydelser bag sig. Var den blevet realiseret for alvor, så var det nok gået som under Stalin. (Hvad jeg hævder her forudsætter at man ikke regner Trotskijs forbrydelser i den Røde Hær som trotskismens forbrydelser).
Både Ditte Staun og Søren Søndergaard (og de fleste andre på listen) er pæredanske af sind og indstilling. Det betyder også noget.
tirsdag 26. maj 2009 - 17:04 kl. 5:04 pm
Tak for de mange gode indlæg, her er der da gang i en nyttig debat.
Hvad angår min position som en af de mere ‘radikale’; dette afholder mig ikke fra også at have både respekt og sympati for Søren Søndergaard, som jeg synes gør det godt som repræsentant for Folkebevægelsen.
Til Adam Wagner; hvad synes du om at landssekretæren af Dansk Samling; Erik Dyring-Olsen, opfordrer til at boykotte EU valget?
Med de mange gode argumenter og overvejelser der findes i denne tråd er det ikke blevet lettere at træffe et valg. På den anden side mener jeg alle de foreslåede modstander-kandidater ville være ret gode, så hvor man end kommer til at sætte sit kryds vil det heldigvis ikke være spildt.
onsdag 27. maj 2009 - 09:48 kl. 9:48 am
Til Balder
Dyring-Olsen og jeg har naturligvis talt sammen, inden vi hver især gik i byen med vores budskab; jeg var således godt klar over, at han ville anbefale noget andet end mig. Dansk Samling er jo ikke et traditionelt parti med plads til kun eet forkromet svar formuleret af en centralkomité – så længe vi er enige i udgangspunktet, er der plads til uenighed i detaljen.
Når det er sagt, så vil jeg tilføje, at jeg sagtens kan følge Dyring-Olsens tankegang – jeg undlod selv at stemme ved EP-valget i 2004. Men jeg er ikke helt så “firkantet” som Dyring-Olsen, der jo mener, at det *eneste* rigtige er at blive hjemme, mens jeg mener, at man enten bør blive hjemme eller stemme på en konsekvent unionsmodstander (altså liste N). Hvis ikke Folkebevægelsen stillede op, ville jeg også anbefale, at man blev hjemme (eller gik i kirke, eller hvad man nu kan foretage sig på en højhellig søndag).
Når jeg ved dette valg inderligt håber, at de mange unionsmodstandere blandt vælgerne stemmer liste N i stedet for at blive hjemme, er det ikke mindst pga. faren for, at Folkebevægelsen ellers ryger helt ud af EU-parlamentet – og det vil være skadeligt for unionsmodstanden; ja, ikke bare for den, men også for den bredere kamp for bevarelse af de danske forbehold, der efter alt at dømme skal føres senest næste år.
fredag 5. juni 2009 - 08:20 kl. 8:20 am
[...] Gode overvejelser: 22 maj 2009 Borgerlige Bums – Hvem skal jeg stemme på? [...]