Fiksfakseriet om tronfølgeloven og dets vej gennem folketinget

[Facebook-gruppe mod ny tronfølgelov
- klik her: groups.to/fiksfakseri]

Grundloven bliver ikke ændret, hvis den ny tronfølgelov vedtages. Grundlovens § 2 vil fortsat lyde: 

Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.     

Ved siden af denne regel har man af politiske grunde valgt at indføre en ny tronfølgelov af 2009 – som strengt taget er ugyldig, hvis man skal holde sig til grundlovens tekst. Grundloven har nemlig forrang frem for alle andre love. Der er ingen fortilfælde for denne mærkelige juridiske løsning.

For at ændre tronfølgen må man foretage en almindelig grundlovsændring af grundlovens § 2. Det var alle enige om indtil ca. 2006. Men så fandt Anders Fogh den “geniale” løsning at ændre grundloven uden at ændre i grundloven…

Regeringen pressede derefter den nye tronfølgelov igennem folketinget, selv om oppositionen har kaldt det for et “unødvendigt fiksfakseri”.

Der er tradition for bred enighed ved grundlovsændringer, men ikke i dette tilfælde. Oppositionen var sur over regeringens fremgangsmåde. De ville gerne have skrevet ind i grundloven at Danmark er et folkestyre og et retssamfund. Regeringen ville derimod helst undgå at lave noget om.

Når et folketingsudvalg tænker over en lov, skriver man en betænkning. Betænkninger om grundlovsændringer plejer naturligvis at være meget grundige. Men betænkningerne om tronfølgeloven er papirstynde.

Udvalget behandlede i 2006 forslaget på blot fire møder. Man har slet ikke diskuteret de mange ligestillingsmæssige og praktiske aspekter. Man har dog været kritisk mod det juridiske format.

Udvalget stillede elleve spørgsmål til statsministeren, som naturligvis fik sine embedsmænds opbakning til at støtte det juridiske fiksfakseri. Eksperten Sten Frimodt Nielsen fra Statsministeriet sagde i 2003 at man ikke kunne ændre tronfølgen uden at ændre grundlovens § 2. Tre år senere havde statsministeren fået sine embedsmænd til at ændre mening. Steen Frimodt Nielsen er i øvrigt væk fra statsministeriet, da han har fået nyt job i som dommer i EU-domstolen.

Spørgsmål og svar fra statsministeren til udvalget i 2006

Udvalgsbetænkning fra 2006

Oppositionspartierne fremsatte et alternativt forslag om en mindre grundlovsændring, hvor de bemærkede følgende:

Den af regeringen valgte fremgangsmåde kan formelt og juridisk ikke kaldes grundlovsstridig, da ændringen af tronfølgeloven sker efter reglerne om grundlovsændring i grundlovens § 88, men fremgangsmåden er et unødvendigt fiksfakseri, der alene har det formål at få ændringen af tronfølgeloven til at se ud, som om man ikke ændrer grundloven, selv om det er det, man gør. Ofrene for denne fremgangsmåde er kommende generationer af grundlovslæsere, der nu skal lære, at grundlovens ord om tronfølgen er i strid med retstilstanden.

(Betænkning om oppositionens grundlovsforslag fra 2006 - fylder kun ca. én A4-side).

Hvor mange grundlove har vi?

Regeringen hævder at man følger proceduren i grundlovens § 88:

Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.

Spørgsmålet er hvad begrebet “en ny grundlovsbestemmelse” dækker over. I sidste sætning står der ikke “Grundloven” eller “en grundlov”, men bare “grundlov”. Hidtil har man opfattet § 88 sådan, at den handler om at ændre Grundloven – at indsætte en ny eller ændret bestemmelse i denne lov, som kun findes i én gældende udgave. Det har ikke været på tale at vi skulle have flere ligestillede grundlove.

I USA ændrer man som regel forfatningen ved at vedtage et amendment, et tillæg til den oprindelige forfatning. Det gør vi ikke i Danmark.

Regeringens argumentation går imidlertid ud på at der findes flere love med “grundlovsrang”. I så fald har vi altså ikke blot én, men mindst to grundlove, der kan ændres uafhængigt af hinanden, hvilket vil overraske de fleste:

1. Danmarks Riges Grundlov
2. Tronfølgeloven

Hertil kommer måske de få gældende paragraffer i Kongeloven af 1665, internationale traktater m.v. – er de også grundlove?

Spørgsmålet om Danmark kan have “flere grundlove” har naturligvis været berørt i diskussionen om EU-forfatningen (som endte med at blive en “reformtraktat”). Men også i forbindelse med tanker om en færøsk grundlov. Det forrige landsstyre på Færøerne nedsatte en kommission, som leverede et forslag til en færøsk grundlov i 2004. Færøernes nuværende lagmand Kaj Leo Johannesen sagde dengang: “Jeg vil ikke have en grundlov. Vi har en grundlov, og det må være nok. Man kan heller ikke have flere grundlove”.

Han udtrykte dermed den generelle holdning til Grundloven, sådan som man normalt opfatter den i Danmark.

Hvis tronfølgeloven vedtages, vil dette princip blive historie, og der er åbnet for at man kan vedtage et ubegrænset antal ekstra fiksfakseri-love ved siden af den “gamle” Grundlov. Det vil kunne udnyttes på mange måder politisk.

F.eks. vil man kunne udforme en fremtidig bestemmelse om endegyldig suverænitetsafgivelse til en føderal Europæisk Union som en tillægslov, vedtaget efter folkeafstemningsproceduren i § 88. I denne tillægslov kan man så modificere og udhule den danske suverænitet i selve Grundloven. Man vil kunne sige til vælgerne at selve Grundlovens tekst ikke ændres, så de nemmere kan sluge den bitre pille.

I tilfælde af indre uro, krig eller besættelse vil magthavere måske ønske at udhule frihedsrettighederne i Grundloven. I så fald kan man vedtage en tillægslov, vedtaget efter folkeafstemningsproceduren i § 88. Regeringen kan hævde at det er en midlertidig lov, som derfor udformes som et tillæg til forfatningen. Det vil nemmere få befolkningen til at acceptere den.

Disse scenarier kan vi undgå hvis vi holder fast i at vi kun har én gældende Grundlov. Hvis tronfølgeloven skal ændres må det ske via en ændring af Grundlovens § 2.

Folketingets forretningsorden blev brudt

Det er en sandhed med modifikationer, at lovforslaget har fulgt reglerne for grundlovsændringer. Ifølge folketingets forretningsorden, § 16, skal grundlovsforslag udformes på en ganske bestemt måde:

Lovforslag, der indeholder forandringer i eller tillæg til grundloven (grl. § 88), skal i deres titel være betegnet som grundlovsforslag. Er de ikke betegnet således, afvises de af formanden.

Tronfølgelovforslaget opfylder ikke denne bestemmelse. Det er udformet som ethvert andet almindeligt lovforslag. Den fulde titel er:

Forslag til Lov om ændring af tronfølgeloven

Hvis man skal følge argumentationen om at der er tale om et grundlovsforslag, der kan få retsvirkning som grundlov, så skulle titlen naturligvis have været: “Grundlovsforslag til Lov om ændring af tronfølgeloven”.

Idéen med forretningsordenens § 16 er at man ikke skal kunne snige en grundlovsbestemmelse ind i et almindeligt lovforslag. Grundlovsforslag skal behandles med særlig omhu.

Det er måske en detalje, men det viser hvor lemfældigt folketinget har behandlet denne sag. De har ladet sig trække rundt af statsministeriets embedsmænd på en måde, som aldrig ville kunne finde sted under forfatningskampene i 1800-tallet. Folketingets præsidium har sovet i timen. Enighed gør stærk, siger man, men den kan også gøre søvnig.

Forretningsordenens § 16, stk. 3, siger endvidere:

Lovforslag eller ændringsforslag, der strider mod grundloven, skal afvises. Mener formanden efter forhandling med Udvalget for Forretningsordenen, at en sådan modstrid foreligger, indstiller formanden til Tinget, at forslaget afvises. Der finder ingen forhandling sted om en sådan afvisning.

Grundloven fastsætter at Tronfølgeloven af 1953 er Danmarks tronfølgelov, og derved strider det nye forslag mod Grundloven. Jeg kan ikke se hvordan man kan komme uden om dette.

Bemærk også at folketingets forretningsorden taler om “grundloven”, ikke grundlovene. Der er kun én Grundlov.

Lyntur gennem folketinget

Grundlovsforslag skal igennem to folketingsbehandlinger, en på hver side af et valg, og anden tur gennem folketinget skete i 2008-09.

Den nye tronfølgelov igen ekspederet gennem udvalget, og den nye betænkning var et ark papir uden egentligt indhold. Forhandling havde ikke fundet sted.

Frank Aaen fra Enhedslisten, der er imod monarkiet, stillede dog en række spørgsmål. Desværre virker det som om han mest bare ville irritere regeringen. Han gik ikke ret meget ind på det juridisk uholdbare. (Enhedslistens 9 spørgsmål og svar fra statsministeren)

Der var kritik fra mange sider, både S, SF, DF, de Radikale og Enhedslisten, men oppositionen endte dog alligevel med at støtte fiksfakseriet, da de ikke turde at stemme “imod ligestilling”.

Ved 1. vedtagelse den 2. juni 2006 stemte alle partier i folketinget for; kun Simon Emil Ammitzbøll undlod at stemme.

Ved 2. vedtagelse den 24. februar 2009 stemte alle for, undtagen Enhedslisten, der undlod at stemme.

Ungdomsorganisationer er imod

Konservativ Ungdom fører dog kampagne mod den ny Tronfølgelov nu. Radikal Ungdom har også udtalt sig kritisk.

Der kræves at mindst 40 procent af alle stemmeberettigede skal stemme ja (sofavælgerne tæller i praksis som nej). Derfor kan blot 10-20 pct. nejstemmer forhindre forslaget, alt afhængig af valgdeltagelsen.

Baggrundsartikel: Derfor nej til ny tronfølgelov - 10 juridiske, praktiske og politiske grunde til nej.

Wikipedia

Artiklen Folkeafstemningen om tronfølgeloven giver en grundig dækning af emnet inkl. historisk baggrund, regler i andre monarkier og forskellige citater fra pressen og folketingsbehandlingen. Artiklen er stort set er skrevet af undertegnede, men tilstræbt neutral.