| EU-valg 2004 | A&B/Altinget 26. marts-1.april | Gallup/Berlingske 14.-15. maj | Capacent/DR 22. maj | Megafon/Pol./TV2 29. maj | Catinet/Ritzau 3. juni | |||||||
|
pct |
mand |
pct |
mand |
pct |
mand |
pct |
mand |
pct |
mand |
pct |
mand |
|
| A Socdem |
32,6 |
5 |
26,4 |
4 |
26,3 |
5 |
27,9 |
4 |
26,5 |
4 |
25,7 |
4 |
| B Rad |
6,4 |
1 |
3,9 |
|
5,0 |
|
4,4 |
|
4,5 |
|
2,9 |
|
| C Kons |
11,3 |
1 |
12,1 |
2 |
11,3 |
1 |
11,8 |
1 |
13,6 |
2 |
15,1 |
2 |
| F SF |
7,9 |
1 |
17,4 |
3 |
15,0 |
2 |
13,4 |
2 |
12,1 |
2 |
15,3 |
2 |
| K Krdem |
1,3 |
|||||||||||
| I Lib All |
|
|
0,0 |
|
0,0 |
|
0,5 |
|
1,0 |
|
||
| J Junibev |
9,1 |
1 |
2,2 |
|
2,5 |
|
3,2 |
|
3,8 |
|
3,2 |
|
| N Folkebev |
5,2 |
1 |
4,0 |
|
6,3 |
1 |
6,3 |
1 |
5,3 |
1 |
4,8 |
1 |
| O DF |
6,8 |
1 |
12,0 |
1 |
12,5 |
1 |
8,6 |
1 |
10,2 |
1 |
12,7 |
1 |
| V Venstre |
19,4 |
3 |
22,0 |
3 |
21,3 |
3 |
24,4 |
4 |
23,5 |
3 |
19,4 |
3 |
|
|
||||||||||||
| ved ikke/blanke |
1,4 |
|
|
20 |
|
16,8 |
|
|
|
|
|
|
| vil stemme |
47,9 |
83,5 |
|
80 |
|
|
|
|
|
|
|
|
| antal adspurgte |
|
|
1047 |
|
|
|
|
|
|
|
1065 |
|
- Mandater er beregnet ud fra gældende valgforbund (ved dette valg: ABF, CIV, JN).
- Meningsmålingen fra Gallup for Berlingske foretaget 14.-15. maj havde problemer med hovedregningen. Partierne fik tilsammen kun 80 pct. mens de sidste 20 pct. udgjordes af blanke og ved ikke. Målingen blev citeret i flere nyheder, som ikke opdagede den akavede måde at tælle til 100 på. I ovenstående tabel er tallene korrigeret, idet alle partiernes procenter er ganget med faktor 1,25, således at facit er 100. Avisens mandatberegning var desuden forkert.
- Ved målingen fra Capacent/DR den 22. maj var mandatberegningen næsten rigtig – flot klaret, DR. Men der var dog fejlagtigt givet to mandater til C og tre mandater til V. Venstres 24,4 procent divideret med fire giver 6,1, hvilket er mere end de konservatives 11,8 procent divideret med to. Derfor får Venstre fire mandater. D’Hondts metode er ret simpel og beskrevet i valgloven, men den læser journalisterne ikke.
Valgdeltagelsen
I tallene ovenfor angiver 80-83,5 pct. at de vil stemme. Ifølge en måling om valgdeltagelsen fra Interresearch/Søndagsavisen den17. april ville 84,5 procent stemme, og 39 pct. havde endnu ikke besluttet sig for et parti. En måling fra Megafon/Politiken/TV2 den 8. maj sagde at 82 pct. helt sikkert eller sandsynligvis forventer at stemme.
Der er således masser af vilje, og hverken EU-toppen, politikerne eller pressen har nogen grund til at skyde skylden på vælgerne hvis interessen fordufter undervejs.
Forudsigelserne er naturligvis urealistiske. Her skal man tænke på at målingerne generelt kun omfatter de folk der har indvilliget i at gennemføre undersøgelsen. Omkring 70 pct. siger nej tak til at medvirke ved telefoniske undersøgelser, og en hel del ikke-interesserede er således allerede sorteret fra.
Når man ringer og spørger folk hvilket parti de vil stemme på, så er det meget logisk at de samtidig svarer ja til at de vil stemme. Det er imidlertid påfaldende at interessen vedvarende ligger på 80-85 pct. Nedenstående afstemning på DR’s hjemmeside fortæller omtrent det samme som meningsmålingerne:
Hentet på dr.dk/nyheder den 26. maj
83 pct. vil stemme til EU-valget, og 70 pct. vil stemme om tronfølgeloven. Det gælder i hvert fald dem dem der har fundet vej til dr.dk/nyheder, og som bekendt har en del ikke valgt parti endnu.
Hvis man troede at tronfølgeloven skulle få folk til at myldre til stemmeurnerne må man tro om. Der er trods alt flere der er interesseret i EU-valget.
Mit eget gæt
Min egen prognose er at der kun sker små forskydninger i mandaterne i forhold til 2004:
- Socialdemokratiet må aflevere et mandat til SF
- de Radikales mandat forsvinder, fordi antallet af pladser skæres ned fra 14 til 13
Dansk Folkeparti vil næppe kunne mobilisere sofavælgere nok til at komme op på de ca. 13 pct. som udløser to mandater.
Jeg gætter faktisk på at det EU-kritiske valgforbund har mulighed for at bevare to mandater, da de to bevægelser vokser i meningsmålingerne – fuldstændig som de plejer at gøre umiddelbart før et EU-valg. Det skyldes at de normalt er kraftigt undereksponeret i medierne, men først får lov at komme til orde under valgkampen, og hovedsagelig i valgkampens sidste del.
Forud for valget i 2004 blev bevægelserne rutinemæssigt udraderet i meningsmålingerne. Kun en enkelt meningsmåling forudsagde det reelle resultat (1 mandat til Junibevægelsen og 1 til Folkebevægelsen). Målingen fra Sonar blev bragt i Søndagsavisen få dage før valget, men fortiet af resten af pressen. Se en analyse af Poul Nyrups triumf ved EU-valget 2004 hos APK.
Jeg er næsten blank om valgdeltagelsen, men gætter bare på et sted mellem 47 og 56 pct. Tiltrækningskraften hos S, V, K, R, SF og Junibevægelsen er mindre end magnetisk. De eventuelt dygtige kandidater er ukendte, de kendte er dårlige, og alle famler sig frem. Messerschmidt er en undtagelse, men han har til gengæld ikke været så synlig som han burde.
mandag 1. juni 2009 - 10:27 kl. 10:27 am
Du skriver, at frafaldsprocenten ved telefoniske undersøgelser ligger på 70. Hvor har du det fra? Uden at skulle sige det med sikkerhed, lyder det vildt overdrevet.
tirsdag 2. juni 2009 - 09:32 kl. 9:32 am
Kenneth > Jeg mener at have læst ved en af de sidste meningsmålinger at 70 % ikke ville medvirke eller ikke gennemførte. Men jeg har glemt hvor det var.
Jeg har fundet nogle tal i en artikel af Søren Risbjerg Thomsen, men de er fra 1995:
“GfK oplyser, at det kun er maksimalt 35-40 pct. af de oprindeligt kontaktede personer, som indvilliger i at deltage i panelet, … Blandt de institutter, som anvender telefoninterviews, er der betragtelig variation i de oplyste svarprocenter. Lavest ligger Greens med cirka 60 pct. … Dernæst kommer Vilstrup og AIM med oplyste svarprocenter på 65-70 pct.” (Kilde)
Mit gæt er at det ikke er blevet bedre siden 1995, for folk plages af flere og flere meningsmålinger.
En interessant detalje er i øvrigt at halvdelen af alle tvivlere, som stadig er i tvivl få dage før et valg, ender med at stemme på Socialdemokratiet.
Denne artikel hævder at den typiske svarprocent er 50-60 ved en dansk meningsmåling. Men i visse tilfælde ned til 40 %.
tirsdag 2. juni 2009 - 23:41 kl. 11:41 pm
Hej Casper, tak for dit svar.
Men det du henviser til siger jo ikke at frafaldsprocenten er 70?
I øvrigt skal man også tage i betragtning, at der laves en såkaldt “vejning” i forbindelse med dataindsamling, så evt. underrepræsenterede målgrupper, statistik set, bliver udlignet.
Jeg er ikke sikker på, at nægterandelen længere er for nedadgående, da en hel del analyseinstitutter inden for de seneste år, der har brugt telefoninterviews som metode, af forskellige årsager er stoppet med den metode. Derfor kan folk der bliver ringet op, nu være mere tilbøjelige til at sige ja.
Når det så er sagt, bliver flere og flere undersøgelser lavet via web-paneler. Fx bruger Metroxpress instittutet Zapera til deres målinger, der udelukkende laver web-interviews.
Om det så er værre eller bedre er efter min mening en smagssag.
onsdag 3. juni 2009 - 01:03 kl. 1:03 am
Kenneth > Vejningen tager nok hensyn til forholdet mellem partierne, men ikke til valgdeltagelsen. De fleste bureauer oplyser desværre ikke deres præcise metode. Det er åbenbart lidt af en forretningshemmelighed. Men det er godt at vi også har valg, ikke kun meningsmålinger.
onsdag 3. juni 2009 - 12:41 kl. 12:41 pm
Hej Casper
Du skriver “Ved målingen fra Capacent/DR den 22. maj var mandatberegningen næsten rigtig – flot klaret, DR. Men der var dog fejlagtigt givet to mandater til C og tre mandater til V.”
Journalisterne/Capacent er formentlig nok bekendte med D’Hondts metode. Men bommerten skyldes, at Capacent/DR formentlig ikke var klar over, at mandaterne først fordeles efter valgforbund med D’Hondts metode, hvorefter de vundne mandater så fordeles internt blandt partierne i valgforbundet – igen efter D’Hondts metode. Det med valgforbundene gik faktisk først op for den samlede danske verdenspresse den 23. maj. Så du har ret. De burde have læst valgloven – eller Statstidende – for flere måneder siden.