En tilfældig nyhed i Politiken. De skriver om de grønlandske børn der i 1950′erne blev tvangsfjernet og flyttet til Danmark i plan-velfærdsstatens forsøg på at opdyrke en grønlandsk elite. Det er ganske vist ingen nyhed, da sagen har været kendt i nogle år.
Politiken skriver i en underrubrik: “DF vil ikke høre om fejl”
Lige bagefter står der det modsatte, nemlig at Martin Henriksen (DF) kræver at “socialminister Karen Ellemann (V) erkender, at eksperimentet var en »klar fejl fra den danske stats side«.”
Artiklens informationsværdi er under nul.
Aviser er til at pakke fisk ind i, men de folkevalgte kommer også med prøveballoner, sommertorsk og hvad det nu kaldes ifølge traditionen. Pia Kjærsgaard som kulturminister, og Morten Messerschmidts V.I.P.-vaccination. (Der var intet ulovligt ved den sag, bortset fra at nogen har brudt tavshedspligten).
Sådan er det hele vejen igennem, og derfor snakker jeg ikke politik om sommeren. Der er ingen emner det er værd at bruge krudt på. Jeg undgår konsekvent diskussioner og vil hellere hygge mig med grøn te og nye venner.
Engang var folketingets ferie en dejlig periode, hvor alle var enige om at slappe af. Nu virker det som om pressen konstant pisker op i dødvandet. De burde hellere nøjes med at skrive om badevand og sommerkander.
Her er en forbilledlig agurketidsnyhed: Sådan vinder du i sten-saks-papir
Holder journalisterne aldrig ferie?
Fortsat god sommer!
mandag 10. august 2009 - 02:48 kl. 2:48 am
Hvis nu Morten Messerschmidt havde skrevet til en offentlig myndighed og ikke den private virksomhed Udlandsvaccinationen I/S, så havde forespørgslen vel været omfattet af retten til aktindsigt. Det drejer sig jo ikke om deres personlige helbredsjournal. Det kunne være interessant at skrive til eksempelvis Statens Serums Institut og høre, om andre politikere har bedt samme bøn om vaccine.
mandag 10. august 2009 - 14:20 kl. 2:20 pm
Jeg mener nu at alle henvendelser om det personlige helbred skal være omfattet af tavshedspligt.
Hvad nu hvis en politiker med en psykisk lidelse henvendte sig for at spørge om man kunne tage særlige hensyn? Tænk hvis politikeren bad om at komme først i køen ved behandling af sin depression/angst eller lignende, under henvisning til det vigtige samfundshverv. Politikeren ville nok ikke få lov til at komme forrest i køen (det er sikkert kun for de kongelige), men det betyder ikke at man burde “afsløre” sagen. Tavshedspligten er helt grundlæggende og har været det siden Hippokrates.
Jeg tror sådan set bare Morten M. har troet at der findes en kø, hvor man er nødt til at sikre sig en plads. Han har misforstået at nogle grupper kommer først i køen. De særlig privilegerede er:
1. folk der risikerer at dø hvis de smittes
2. folk der ikke kan undværes i tilfælde af en epidemi
Derimod berettiger det ikke til fortrinsret hvis man bare er særlig udsat for smitte, f.eks. pga. rejser. Men det vil da være sund logik at give dem 3. prioritet hvis der er vacciner nok.
Som jurist tror Messerschmidt måske at man kan argumentere sig til alting (derfor også hans indblanding i byggesagen på Bakken). Men der er intet ulovligt i det. Måske burde han nøjes med at formulere brevet for sin kæreste, men ikke selv stå som afsender. Men han er ikke minister. Et folketingsmedlem er en alm. borger. Dermed er de ikke en del af statsapparatet.
Det ville få dårlige konsekvenser hvis politikere havde pligt til at holde sig ude af alle “sager”. Det ville betyde de skulle tænke sig om to gange før de tog en sag op for en borger.
Hvis nogen har ladet sig påvirke af Messerschmidt såkaldte “pression”, så er det myndighedernes fejl – ikke Messerschmidts.
Jeg tror bestemt ikke det er første gang at sådan noget forekommer, derfor synes jeg også reaktionerne fra Helle Thorning-Schmidt og især Kamal Qureishi er hykleriske. Helle Thornings mand blev taget for spirituskørsel i Rusland, men gik fri. Morten M.’s problem er måske at han er lidt af en superstar – han blev jo kendt i Big Brother V.I.P – og han har dummet sig en smule i denne sag, især ved sine bortforklaringer.
En læser på JP, Rasmus Jensen, mener således: “For mig at se ligger en stor del af “sagen” omkring Morten Messerschmidts vaccination i første linie af brevet, hvor han stiler det til ledelsen og derved antyder at denne forespørgsel ikke gennem den sædvanlige procedure.”
Sagen er minimal, og jeg er ikke i tvivl om at man går efter Messerschmidt fordi DF-politikere anses for fredløse.
Den helt korrekte måde havde været at lade forespørgslen gå via egen læge. Men mon ikke pressen også ville kunne få en sag ud af det?
Jeg skal bestemt ikke vaccineres, især ikke nu hvor det er kommet frem at vaccinen indeholder thiomersal.
tirsdag 1. september 2009 - 23:15 kl. 11:15 pm
Hvis nu Morten Messerschmidt havde skrevet til en offentlig myndighed og ikke den private virksomhed Udlandsvaccinationen I/S, så havde forespørgslen vel været omfattet af retten til aktindsigt. Det drejer sig jo ikke om deres personlige helbredsjournal. Det kunne være interessant at skrive til eksempelvis Statens Serums Institut og høre, om andre politikere har bedt samme bøn om vaccine.;. All the best!!