Her på bloggen i fredags skrev jeg: Valgkaos truer igen i Slesvig-Holsten.
Og det ser nu ud til at det værst tænkelige scenario – set fra folkestyrets synsvinkel – er blevet virkelighed.
Pressen er kun lige begyndt at opdage det. F.eks. det gode blad Spiegel, der er helt på niveau med Borgerlig bums:
Entscheidung durch Überhangmandate
Det afhænger af overskuds- og udligningsmandater, om de sort-gule [CDU og FDP] vil danne regering. Reglerne er komplicerede og juridisk omstridte. …
Kort fortalt: en meget vigtig regel i delstatens valglov er uklar. Den kan udlægges på to måder.
Flertallet vipper – alt efter fortolkning af valgjura
Den ene fortolkning vil give de borgerlige partier CDU og FDP flertal i landdagen, selv om de fik færre stemmer end den kommende opposition.
Den anden fortolkning følger vælgernes stemmeafgivning og vil derfor give flest mandater til SPD, De Grønne, Die Linke og SSV. I så fald kan CDU og FDP kun danne regering hvis de allierer sig med et af midterpartierne.
CDU og FDP fik tilsammen kun 46,4 pct. af stemmerne, mens landdagens øvrige partier kunne mønstre 48,1 pct.
Landdagen er normalt på 69 medlemmer, hvoraf de 40 er kredsmandater og de 29 tillægsmandater (Ausgleichsmandate).
Ved valget i går blev CDU største parti og vandt 34 kredse. SPD måtte nøjes med 6 kredse.
Derfor bliver landdagen udvidet med et antal ekstra medlemmer. Det samlede resultat skal nemlig være forholdsmæssigt afbalanceret, sådan at landdagen afspejler vælgernes stemmer.
Der er imidlertid et loft over antallet af tillægsmandater. Ifølge valgloven må antallet af ”ekstra mandater” højst svare til det dobbelte af de overskydende kredsmandater.
Men valgloven forklarer ikke begrebet ekstra mandater (weitere Mandate).
Fortolkning A – borgerligt flertal
Ifølge den ene fortolkning er “ekstra mandater” ensbetydende med alle mandater som går ud over landdagens oprindelige 69 mandater. Da CDU fik 11 overskydende kredsmandater må landdagen højst udvides med det dobbelte – i alt 22 ekstra medlemmer.
(Ifølge min opfattelse, som wahlrecht.de også deler, vil landdagen dermed få 91 mandater. 47 til den borgerlige fløj mod 44 til den anden fløj.
Valgnævnets formand har en lidt anden fortolkning, der imidlertid giver samme resultat: borgerligt flertal.
Vi vil derfor holde os til hendes officielle resultat, så vi ikke gør forvirringen total. Hermed er vores opfattelse ude af billedet. Men valgloven indeholder altså ikke blot én uklarhed, men også en under-uklarhed, hvilket en en interessant krølle på historien.)
Valgnævnets formand (die Landeswahlleiterin) når frem til en landdag med 95 medlemmer. Med et borgerligt flertal på 49 mod 46:
CDU 34, FDP 15, SPD 25, Grønne 12, Linke 5, SSV 4.
Altså et pænt flertal for CDU og FDP. Fordi der ikke er tillægsmandater nok til at udligne de kredsmandater som CDU fik “for meget”.
Fortolkning B – de borgerlige mangler et mandat i at få flertal
Den anden fortolkning vil føre til en landdag der er sammensat korrekt i forhold til vælgernes stemmer, fordi der er langt flere tillægsmandater til rådighed.
Ifølge denne opfattelse skal de “ekstra mandater” kun forstås som de ekstra tillægsmandater. I så fald vil landdagen blive udvidet med de 11 overskydende kredsmandater til CDU – samt indtil det dobbelte i ekstra tillægsmandater, dvs. indtil 22. Det er dog kun nødvendigt med 21 ekstra tillægsmandater for at gøre sammensætningen forholdsmæssigt korrekt.
Landdagen vil ende på 101 mandater: 50 til CDU og FDP mod 51 til de øvrige partier.
Dermed kan de to borgerlige partier ikke regere alene, men må finde sammen med et af midterpartierne.
Vejen til godkendelse af valget
Valgleder Manuela Söller-Winkler er lige nu den mest magtfulde kvinde i Slesvig-Holsten - indtil valgnævnet træder sammen. (Foto: NDR)
Valgnævnets formand har som nævnt godkendt de beregninger som er sendt ud til pressen som vorläufiges amtliches Endergebnis.
Der er dog flere trin før valget er godkendt.
- Valgnævnet skal behandle valget. Her sidder én repræsentant for hvert parti samt formanden, som er embedsmand.
- Landdagen godkender valget endeligt – og følger formentlig valgnævnets indstilling.
- Afgørelsen kan indbringes for delstatens forfatningsdomstol. Den kan alle partier og vælgere klage til, og det plejer de at gøre.
De små partier kan danne et flertal i valgnævnet hvis de vil. Der kan dermed omgøre formandens holdning (fortolkning A) og gennemtvinge en mere forholdsmæssig opgørelse af valget – fortolkning B.
Kun CDU vil få en utvetydig fordel af af holde fast i valglederens udlægning, som giver dem ekstra mandater.
FDP kan få ét ekstra mandat ved at gå imod valglederen, men de vil på den anden side miste flertallet sammen med CDU.
SPD har altid støttet den fedtede fordeling af tillægsmandater – valglederens udlægning. Men hvis de ændrer mening nu, kan de få tre ekstra mandater og desuden fjerne det borgerlige flertal.
De Grønne vil få ét ekstra mandat og kan blive tungen på vægtskålen i den nye landdag hvis valglederens opfattelse nedstemmes. Partiet har hele tiden gået ind for en mere retfærdig fordeling af tillægsmandaterne. Men de har endnu ikke gjort deres stilling i valgnævnet klar.
Die Linke toner klart flag. Hvis valgnævnet og landdagen godkender de skæve, overskydende mandater til CDU, vil partiet gå til forfatningsdomstolen.
SSV vil – hvis valglederens holdning omgøres – blive bragt i en nøglerolle ligesom De Grønne. SSV har også været kritisk mod den tvetydige tekst i valgloven. Men overraskende har SSV i aften udtalt at de ikke vil gå imod valglederens afgørelse – såfremt de andre partier lover at ville ændre valgloven før næste valg.
Valgnævnets afgørelse står derfor i øjeblikket helt åben.
Der kan tegne sig et flertal imod formandens afgørelse med 5 stemmer mod 2 – bestående af SPD, FDP, Grønne, Linke og SSV mod CDU og formanden.
Eller nævnet kan godkende det foreløbige reultat med et flertal, der næppe bliver større end 4 mod 3: formanden, CDU, SSV og FDP mod SPD, Grønne og Linke.
Wahlrecht.de forudser at SSV eventuelt vil undlade at stemme, hvorved afstemningen vil blive uafgjort 3-3, og formanden vil dermed afgøre sagen.
(SSV mener at et så kontroversielt spørgsmål ikke bør afgøres af valgnævnet eller en domstol. Spørgsmålet er så hvordan SSV vil kunne forsvare hvis de undlader at stemme i den vigtige sag – og lader de andre afgøre den… Måske ønsker SSV bare at undgå at lægge sig ud med CDU, med henblik på et kommende samarbejde. SSV burde ligesom de andre små partier insistere på at få tvivlen bragt ud af verden via forfatningsdomstolen. For vælgerne har jo netop ikke givet flertal til CDU+FDP ).
Domstol var uenig med sig selv
Den kommunale valglov i Slesvig-Holsten har samme fortolkningsproblem. Teksten i den pågældende paragraf er næsten enslydende med landdagsvalgloven.
Det har ført til at kommunerne har forskellig praksis når de opgør et valg.
Der har været indbragt sager for forvaltningsdomstolen, som i 2005 afgjorde en sag i henhold til fortolkning B. Men i 2008 havde domstolen ændret mening, og en anden sag blev afgjort efter fortolkning A. Dommen blev stadfæstet af overforvaltningsdomtolen.
Valgnævnets formand henholdt sig da også til sidstnævnte fortolkning, altså den restriktive fordeling af tillægsmandater, da sagen var oppe at vende i landdagens udvalg den 3. juni i år.
Da havde De Grønne nemlig fremlagt et lovforslag, som skulle fjerne tvivlen i landdagsvalgloven. Det blev støttet af FDP, mens de to store partier var imod.
Forvaltningsdommen gælder imidlertid kun for kommunale valg. Det er den slesvig-holstenske forfatningsdomstol som behandler sager om landdagsvalg.
Selv om reglerne har næsten samme ordlyd i den kommunale valglov og landddagsvalgloven, kan delstatsforfatningen spille ind på en eventuel retssag.
Der står nemlig i forfatningens § 10 at landdagsvalget skal ske på en måde som “forbinder personvalg med forholdstalsvalgets grundprincipper” – og at der skal tildeles udjævningsmandater i tilfælde af overskydende kredsmandater.
Denne formulering lægger op til en debat i højeste juridiske omdrejningstal.
Forbundsdomstolen har pålagt forbundsdagen at ændre nogle mindre, utilsigtede virkninger af den nuværende forbundsdagsvalglov.
Derfor er det svært at forstå hvis Slesvig-Holsten får lov til at gå igennem med den officielle opgørelse af landdagsvalget i går.
For det officielle resultat strider jo med selve grundprincippet i forholdstalsvalg: at et flertal af vælgerne skal svare til et flertal i parlamentet.
Det bryder også med et andet vigtigt forfatningsprincip. Tyske regeringer skal have et positivt parlamentarisk flertal, som igen forudsættes at bygge på et flertal i befolkningen.
Forældet valgsystem
Der er naturligvis en forklaring på at det kunne komme så vidt.
Tysklands partisystem har forandret sig. Men de to store partier har nægtet at ændre valgreglerne, fordi de ønsker at holde fast i deres privilegier.
Valgsystemet er skabt til en tid, da Tyskland havde to store partier. CDU og SPD var næsten altdominerende, og det lille liberale FDP kunne kun lige klemme sig ind mellem fløjene med ca. 5 % af stemmerne.
Dengang fik de to store partier hver godt over 40 % af stemmerne. Det gav derfor god mening at lade de fleste folkevalgte vælge i enkeltmandskredse, kun suppleret af et antal tillægsmandater.
Senere kom De Grønne til, men systemet byggede stadig på to mastodont-partier. I dag er Die Linke også rykket ind i forbundsdagen, som nu har fem partier.
I Slesvig-Holsten har man desuden det danske parti SSV. Delstaten har dermed et sekspartisystem.
For få år siden indskrænkede man landdagen fra 75 til 69 medlemmer, men hele 40 af disse vælges i enkeltmandskredse. Selv om der kan gives et antal ekstra tillægsmandater er der ikke nok til at sikre en retfærdig fordeling.
(Der findes et lignende system ved valg til forbundsdagen, men den er sammensat af 299 enkeltmandskredse og mindst 299 tillægsmandater. Dermed er der større spillerum til at udjævne resultatet, som dog ikke er helt perfekt).
De to store partier svækket
Denne gang fik begge de store partier et katastrofevalg i Slesvig-Holsten. Formentlig fordi vælgerne var trætte af den “store koalition” mellem CDU og SPD.
CDU blev det største parti med 31,5 % af stemmerne. Der var et stykke vej ned til SPD, som fik 25,4 %.
På trods af tilbagegangen kunne CDU derfor erobre langt de fleste valgkredse – fordi partiet er større end konkurrenterne.
Udgangen blev derfor at CDU med under en tredjedel af stemmerne kunne score 85 % af kredsmandaterne.
I en sådan situation er det nødvendigt at have et stort antal tillægsmandater til rådighed, sådan at landdagen alligevel kan komme til at afspejle vælgernes stemmer.
Men valgloven sætter et loft over antallet af tillægsmandater. Og desuden er det uklart hvor højt dette loft er.
De to store partier har nægtet at ændre loven, fordi de selv plejer at få fordele af systemet. Dog kan begge parter i sagens natur ikke vinde hvert valg. Denne gang blev det tilfældigvis CDU der rendte med gevinsten. Spørgsmålet er nu om SPD vil ændre mening og ønske en lovændring.
En lovændring vil først gælde fra næste valg, men det nuværende valg skal gennem en godkendelse i valgnævnet. Og her er fortolkningen af den nugældende paragraf helt åben.
Derefter følger der med stor sandsynlighed et opgør i delstatens forfatningsdomstol.
Rechtsstreit um Schwarz-Gelbe Mehrheit droht, wahlrecht.de
Der schwierige Weg zur Sitzverteilung, shz.de - Beregningen af mandater efter landdagsvalget i Slesvig-Holsten er blevet til et kompliceret pillearbejde for valgledelsen …
SSW will Wahlrecht in Schleswig-Holstein ändern, WE – Et valg som afgøres ved det grønne bord – af valgnævnet eller af forfatningsdomstolen? Det kan man ikke, mener Anke Spoorendonk – derfor vil SSV ændre valgloven.
29. sep.: Streit um Mehrheit ohne Mehrheit, SHZ - Eine schwarz-gelbe Koalition ohne Mehrheit der Stimmen im Wahlvolk – ist das in Ordnung? Gut möglich, dass der Wahlausgang vom Sonntag das Landesverfassungsgericht beschäftigen wird.
søndag 18. oktober 2009 - 17:36 kl. 5:36 pm
Jeg fatter ikke hvorfor det skal være så svært.
Hvorfor ikke droppe tillægsmandater, og dividere antal gyldige stemmer med antallet af antallet af det fastsatte ulige antal sæder, og i tilfælde af lighed i antal gyldige stemmer lade lodtrækning afgøre hvem der får et sæde?
mandag 19. oktober 2009 - 03:38 kl. 3:38 am
Peter > Det hedder “den højeste brøks metode” og bruges ved danske folketingsvalg. Dog trækker man ikke lod, men regner med nogle decimaler, og så partiet med den højeste brøk/decimal mandatet. Det er egentlig det samme som at runde op og ned, blot tilpasset til antallet af mandater.
Men i Tyskland har man oftest 2-stemmesystem. Ved forbundsdagsvalg gælder: Halvdelen af mandaterne falder i enkeltmandskredse. Her gælder vælgernes første kryds. Disse mandater går næsten kun til CDU/CSU og SPD.
Det andet kryds er det vigtigste, da det afgør den forholdsvise mandatfordeling. Halvdelen af mandaterne fordeles efter disse stemmer, således at de udligner enkeltmandskredsene. Man kan derfor mene at enkeltmandskredsene er ganske overflødige, da det alligevel er det andet kryds som afgør sagen.
I nogle tilfælde får et parti dog alt for mange kredse, og så har det chance for at få for mange mandater, hvis der ikke er udligningsmandater nok. Det er p.t. tilfældet i forbundsdagen, men det gælder kun nogle få mandater, og højrefløjen ville under alle omstændigheder have flertal.
I Slesvig-Holsten er der flere problemer på spil: