Det danske mindretals parti SSV fik valgt fire medlemmer ind i landdagen i Slesvig-Holsten.
Men der er fem danske i landdagen.
(Nuvel, der er egentlig kun tre danske i SSV, da Lars Harms er friser, og SSV repræsenterer også friserne… men vi vil tillade os at regne ham med).
Den femte blev Rasmus Andresen fra De Grønne.
- Rasmus Andresen
(foto: Die Grünen SH)
Han er 22 år, student fra Duborg-skolen og studerende på Roskilde Universitet, men stadig med bopæl i Flensborg.
I Tyskland er han landsformand for Grüne Jugend i Slesvig-Holsten, og han er desuden aktiv i SF og SFU i Danmark.
Det vakte røre i det danske mindretal, da han sidste år stillede op til kommunalvalget i Flensborg, thi man skal holde sammen med sine egne, mente SSV. Næstformanden for SSV i Flensborg mente at SF i Danmark ikke kunne leve med et medlem der “aktivt bekæmper det danske mindretals parti i Sydslesvig”.
Rasmus Andresen svarede at SSV var “kultur-, sprog- og nationalpolitisk for konservative” og desuden var for glade for motorveje.
SSV regnes ellers normalt for at ligge lidt til venstre for midten, men Rasmus Andresen tilhører ifølge eget udsagn De Grønnes venstrefløj.
Undertegnede er ikke just på linje med dem (ud over miljø og trafik) og ville måske hellere se en dansker i det liberale FDP – hvilket nok har trange kår, da det slesvig-holstenske FDP hidtil har ført en nærmest mindretalsfjendtlig politik.
Det er både godt og ondt at isolere de dansksindede i et mindretalsparti. Men det er stadig nødvendigt, da SSV’erne er de eneste som kæmper for ligeberettigelse på skole- og kulturområdet, som er nogle af delstatens vigtige opgaver. Dertil kommer Sydslesvigs position som udkantsområde, hvor SSV arbejder for at landsdelen er med hvor det sker.
Alligevel skal man have lov til at stemme på og kandidere for det parti man vil. Og det er forståeligt at nogle ikke passer ind i det danske mindretals indelukkede miljø.
Hvis man ikke forstår hvad jeg mener, så kig på læsebrevsspalten i Flensborg Avis og se det evindelige kævl mellem personer og fløje, mellem Flensborg og vestkysten, men også mellem mindretallets forskellige foreninger indbyrdes.
Man tager uregerlig dansk debatkultur + det stridbare sønderjyske sindelag + den hårde tyske måde at sige tingene på, og så har man Sydslesvig i en nøddeskal.
Hvis SSV ikke kan holde på medlemmer og vælgere, så må de selv om det. Det går dog meget godt – de sidste 20 år har SSV haft fremgang over hele linjen.
I denne video kan man se Rasmus og hans 24-årige partifælle Luise Amtsberg, der nok er det første landdagsmedlem med piercing. Velkommen til de to, der vil lyse op blandt de mange stive jakkesæt i tysk politik.
Opdatering: Der er valgt endnu et landdagsmedlem fra det danske mindretal, nemlig Birte Pauls for SPD. Hun bor i Slesvig og er sygeplejerske i Dansk Sundhedstjeneste.
søndag 4. oktober 2009 - 09:16 kl. 9:16 am
Du burde næsten mit din stor viden om sydslesvigske forhold og din store wikipediaaktivitet går ind lave danske opslag på Herman Clausen ( SSWs eneste medlem af bundesdagen nogensinde), Samuel Münchow, Gerda Eichhorn og hvem der nu ellers mangler danske opslag om.
søndag 4. oktober 2009 - 09:17 kl. 9:17 am
Du burde næsten MED din Store viden…
tirsdag 13. oktober 2009 - 12:18 kl. 12:18 pm
Rasmus Andresen … bopæl i Flensborg!
Det lyder som om han snyder på vægten mht folkeregisteradresse, men ham om det!
Han kalder SSW for “konservativt”, ja det skal man jo nok have hans verdenssyn for at sige.
SSW har altid været den nedre middelklasses parti, historisk/socialt er danskerne i Sydslesvig fra små kår, de fleste var husmænd eller landarbejdere. Den førte politik var derfor en blanding af radikale venstre (i gamle dage!) og socialdemokrati.
Man kan i dag ikke skelne deres politik fra SPD, bortset fra det regionale islæt og lidt dansk sprog.
Netop det er et af SSWs store problemer, thi hvordan kan man være dansk, samtidig med man taler tysk derhjemme og i det hele taget for langt hovedpartens vedkommende er eller har været fremmed overfor det at være national.
Men netop 2. verdenskrig og den tyske venstrefløjs afstandtagen fra alt som lugter af tysk patriotisme er en del af forklaringen på at SSW stadig findes. Nu hvor man efterhånden ser tyske flag igen til fodboldlandskampe og folk flest igen får et afslappet forhold til det tyske, ja så får “mindretallet” et problem.
SSW har et gevaldigt problem. Pludselig kan sympatistemmerne være væk.
SSWs ungdom vil jo netop ikke tale om at være dansk, bla fordi man har internaliseret venstrefløjens verdenssyn.
Vedr. Birte Pauls:
Nu ved jeg ikke hvorfor Birte Pauls er medlem af den evangelisk-lutherske landskirke (Nordelbische Evangelish-Lutherische Kirche) og ikke af Dansk Kirke i Sydslesvig. Det er lidt underligt, i det mindste er det ikke konsekvent! Derfor er hun vel også SPD’er.
onsdag 14. oktober 2009 - 23:35 kl. 11:35 pm
Bjarke > Man har generelt indtrykket af at SSV lukrerer på de andre partiers dårlighed. At folk stemmer på SSV fordi alternativerne er værre. En stor del af SSV’s ideologi består dog i det danske demokratisyn, og det er jo helt anderledes end det tysk-elitære. CDU, FDP og SPD i Slesvig-Holsten er mindst lige så topstyrede som andre steder.
Netop fordi SSV er lidt til venstre for midten, så undrer det mig at man ikke finder danske sydslesvigere i de borgerlige partier. Hvor går man hen hvis man er utilfreds med SSV’s syn på økonomi, skatter og indvandring?
Man må formode at Birte Pauls og Rasmus Andresen udmærket kunne rummes i SSV.
Når det danske mindretal ikke rummer borgerlige, så tror jeg det har en anden årsag: det danske skolesystem i Sydslesvig er mindst lige så venstredrejet indoktrinerende som i Danmark.
Der kan også være god grund til at danskheden er venstreorienteret, for den har jo altid været oppe imod en stærkt konservativ tysk/preussisk militarisme og ensretning.
Efter 1945 er spektret i tysk politik stadig mere højreorienteret end i Danmark. Jeg mener at på visse politiske punkter om demokrati, socialpolitik og forvaltning kunne en dansker kun stemme på De Grønne og die Linke, uanset hvilket dansk parti man stemmer på.
torsdag 15. oktober 2009 - 15:27 kl. 3:27 pm
Jo, jeg ville gerne have set Wolfgang Kubicki gå til Canossa og danne regering sammen med SSW og CDU; ham og hans nu afdøde bon-kammerat jødehaderen Wolfgang Möllemann stod for noget af det værste i de demokratiske tyske partier.
Bortset fra det, vil jeg nu fastholde min “analyse”. SSW er centrum-venstre, hvor det tysksindede slesvigsk parti nord for grænsen er centrum-højre. Simpelthen af historiske årsager, sprog- og sindelagsskiftet kom sydfra og skiftene skete med en hvis forsinkelse, jo længere ned i de sociale lag man kom. Dem som holdt længst fast, var dem som ikke havde de store chancer for at avancere socialt og så kunne man jo tale det sprog (synnejysk) man altid havde talt.
I dag er det næsten udelukkende sydslesvigere som er gift med rigsdanske, som taler dansk i hjemmet.
Min gamle chef, en dansk-talende, men tysksindet flensborg-dreng, hvis far kom nord for grænsen, var/er temmelig sur over at SSW opstiller med parti-liste i Holsten. Det er jo et dansk parti, hvad skal det uden for Sydslesvig?
Bortset fra det, demokratisynet har ændret sig også hos partierne på højrefløjen. Man lytter mere til de medlemmer man stadig har. Både FDP og CDU kalder sig midterpartier, venstrefløjen har haft succes med at ligestille højre med NDP, DVU, REP og hvem de eller smider i samme bøtte.
Lige en lille sidste bemærkning – på alle plakater til forbundsdagsvalget skrev SPD om “vores land” dit og “vores land” dat og overalt i medierne talte de kun om vores land, det skulle ikke hedde sig. I den brochure jeg fik ind ad brevsprækken skrev SPD “Tyskland” mig her og “Tyskland” mig der. Doppelt hält besser.
Havde jeg haft tysk stemmeret, havde CDU fået min stemme til forbundsdagsvalget, det eneste demokratisk repræsenterede (og demokratiske) parti, som ikke mener Tyrkiet bør ind i EU, men det noget helt andet.
torsdag 15. oktober 2009 - 15:28 kl. 3:28 pm
Der skulle have stået Jürgen Möllemann.
torsdag 15. oktober 2009 - 15:49 kl. 3:49 pm
Bjarke > SSV har ikke mulighed for kun at stille op i Slesvig. Siden 1992 har valgloven krævet at man stiller op i hele delstaten. SSV var selv modstander af den nye valglov.
SSV er heller ikke dansk, men dansk-frisisk… men nuvel, det er en lille detalje.
Jeg har bemærket at de tyske partier alle sammen vil føre sig frem som midterpartier, men det betyder jo ikke nødvendigvis de lytter til medlemmerne. Det betyder snarere at de prøver at charmere vælgerne. FDP og CDU havde nogle glimrende valgprogrammer forud for landdagsvalget. FDP lød såmænd som et varmt, socialt bevidst parti. Men vil det holde stik? Næppe.
Hvis jeg boede syd for grænsen ville jeg være stærkt fristet til at stemme på FDP, da jeg mener Tyskland har behov for liberalisme (selv om jeg ikke selv er liberalist) – jeg mener bare at tysk politik generelt er for reaktionært og stillestående. Men jeg ville nok i sidste ende støtte SSV, fordi det er livsvigtigt for det danske mindretal at få støtte til skoler, til friserne osv. Og disse sager bliver ikke ligeværdigt behandlet i de andre partier, hvorfor der stadig er behov for SSV. Det bedste ville være at danskerne blev fuldt integreret i den øvrige politik, men det er der lang, lang vej til. Det viser også hvorfor det ikke er ligegyldigt hvilket land man tilhører. Der er meget stor forskel på dansk og tysk politisk mentalitet.
Det eneste punkt hvor jeg er voldsomt uenig med SSV er om det “multikulturelle” samfund, men SSV er jo ikke aktiv på forbundsplan, og det er nu engang forbundsdagen der styrer indvandringen.
torsdag 15. oktober 2009 - 16:35 kl. 4:35 pm
Casper – dansk-frisisk
Hmja, her peger du på endnu et ømt punkt for partiet og “mindretallet”.
Egentlig er SSW (det kalder de sig selv, for ikke at støde tyskerne i valgkampen) et dansksindet parti, det lyder ordkløverisk, men er det ikke, dansksindet for Danmark.
Igen historiske årsager, for Danmark eller for Tyskland. Sprog- og sindelagsskiftet gjaldt også for de nordfrisisk talende frisere. At være dansksindet er ikke helt det samme som at være dansk af afstamning. Nordfriserne var delt mellem at være for Tyskland eller være kongetro i de tidlige kongenrigske danske enklaver og dermed for Danmark.
Den tid er nu ved at rinde ud for friserne. De er efterhånden ligeglade med Danmark og vil i steden for fremme deres egen folkegruppe, modsætningen dansk/tysk har ikke samme relevans for dem mere. Forståeligt måske, men det går ikke længere stille for sig.
Nu har Friisk Foriining så status af kreds-afdeling indenfor Sydslesvigsk Forening, det endda selvom Kreis Nordfriesland går udover det etnisk nordfrisiske område og dermed ind i områder som historisk var dansktalende.
Fx i Kærherred omkring byen Læk, hvor der i gamle dage blev prædiket på hver anden søndag, fordi folkesproget var dansk.
http://www.friiske.de – under mange punkter har de “ingen artikler på dansk”, hvad der uforståeligt, for kredsforeningen går ind i “dansk” område.
Trykkogeren er i gang indenfor mindretallet, som muligvis er to mindretal, om man ser etnisk eller sindelagsmæssigt på det.
Det bliver spændende at se hvad der sker, når der ad åre bliver lavet en ny kredsopdeling i Slesvig-Holsten.
torsdag 15. oktober 2009 - 23:17 kl. 11:17 pm
Ja, jeg er klar over at de danskvenlige frisere naturligvis er en del af kategorien “dansksindet”, traditionelt set. Men SSV er jo erklæret dansk og frisisk interesseparti. Hvilket dog ikke omfatter de tysksindede frisere, eller gør det?
Dødsdommen over det frisiske sprog faldt formentlig allerede i 1920, da de jo er blevet kraftigt assimileret siden. De ville nemmere have kunnet hævde sig under dansk herredømme. Se f.eks. blot på Færøerne og Grønland, der forlængst har fået hjemmestyre og kulturel selvstændighed.
Kærherred er så vidt jeg ved ikke gammelt frisisk område, men derimod dansk/jysk. Friserne boede længere mod vest, men bor i kystområdet blandet med jyder.
Jeg er meget positiv over for friserne, og Lars Harms er tilsyneladende den dygtigste politiker i SSV, men jeg forstår ikke at de skal have dobbelt indflydelse gennem Sydslesvigsk Forening. Det er dog nok et spørgsmål om at få penge. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på – for frisernes skyld – hvor mange midler de kunne have fået hvis de var en del af Danmark. Nu er de i Slesvig-Holsten, som ikke giver penge til den slags, og Danmark kan af logiske grunde ikke finansiere et frisisk mindretal uden for Danmark. Kun i indirekte omfang gennem det danske mindretal.
Der er ikke kun to, men mindst tre-fire mindretal i Sydslesvig:
- de gamle, traditionelle danske, især i Flensborg og lige op ad grænsen
- nydanskerne, især længere sydpå, som blev tyske tidligt og igen danske efter 1945
- traditionelt danskorienterede frisere
- nye frisere, som er ligeglade med det danske
- en stor gruppe af “interesserede” og dansk-positive tyske, som gerne vil sende deres børn i dansk skole
- sympatistemmer fra alle og enhver, som er trætte af de øvrige partier og glade for SSV’s regionale og tværpolitiske linje
De to sidstnævnte grupper er ikke nødvendigvis “tyske”, men kan jo godt være multikulti eller nationalt ligeglade.
Der kan også findes danskvenlige i Holsten – de hørte trods alt under den danske stat i århundreder, og de har måske gode erfaringer med Danmark fra ferier osv.
Men alt dette er med til at gøre det svært for det danske mindretal, især fordi de samtidig har fraskrevet sig det nationale. Et andet problem er det manglende demokrati inden for mindretallet. Man kan jo ikke sige hvad man mener uden at få alle på nakken. Der er ligefrem dannet en forening, “Demokrati-initiativ for Sydslesvig” eller lignende, som taler om indavl og at de høje stillinger er begyndt at gå i arv i familieklaner!
Det nye og dyre gymnasium med fjordudsigt i Slesvig by vil fremme udviklingen hen imod en identitetskrise. Mindretallet kunne naturligvis ikke sige nej til den fine gave. Hr. Møllers hensigt er derimod at genfordanske hele Slesvig – det er jo tydeligt, når man ser hvor mange institutioner han har støttet helt ned til Ejderen. Det kan imidlertid føre til endnu flere tyske som går i dansk skole. Spørgsmålet er så om de vil blive danske af den grund – eller om danskheden udvandes totalt.
Jeg tror ikke man kan spå om resultatet, men i bedste fald vil det føre til øget viden om dansk sprog og interesse for det danske overalt i landsdelen. I værste fald vil mindretallet næsten uddø. Ligesom danskheden i Danmark vil uddø i værste fald…