Sukkerafgiften er nu på bane officielt

Jeg har tidligere skrevet om sukkerafgift. Jeg er overrasket over at forebyggelseskommissionen nu har taget mit forslag op - OK, de har måske blot tænkt samme tanke, uden at læse min blog – men de kunne godt have gjort det for et par måneder siden, før regeringen kom med den mindre fornuftige fedtafgift.

Der er kommet kritik fra de sædvanlige fundamentalistiske liberale. Kritikken rammer lidt forbi, da kommissionen netop ikke er politisk.

En forebyggelseskommission har udelukkende til opgave at komme med kolde og teknokratiske forslag, men det er op til politikerne at bestemme hvor meget der skal gennemføres og hvordan det skal udformes.

Jeg begriber fortsat ikke hvorfor de liberale er mere bekymret over sukker-, tobaks- og alkoholskatter end over skat på arbejde og omsætning. De sidstnævnte skatter er meget mere skadelige og rammer flere mennesker.

Efter min mening er det god politik at flytte lidt af skattebyrden fra indkomstskat og moms over på gift- og miljøskatter.

Det hævdes tit at den fattigste del af befolkningen lever mest usundt og derfor vil blive hårdest ramt af sådanne afgifter. Det er en sandhed med modifikationer, da nyere tal tyder på at “Amarone-bæltet” i rige forstæder drikker mest – og vel også unge og studerende.

En skat på sundhedsskadelige ting skal naturligvis kombineres med en skattelettelse for de sociale grupper der rammes, så der ikke er nogen slagside.

Vi har gang på gang set hvordan en skatteomlægning ender med at den højere middelklasse skummer fløden, og det kan ikke være rigtigt.

Både ideologisk, menneskeligt og økonomisk er det fornuftigt at give de lavestlønnede (og også folk på overførselsindkomster!) nogle hundrede kroner mere i hånden hver måned, men samtidig lade dem vurdere selv om de vil spare pengene eller fyre dem af på dyre smøger, slik og sprut. At kunne råde over lidt flere penge selv er en myndiggørelse – det modsatte af en umyndiggørelse. Og kun myndige, selvstændige mennesker passer på sig selv.

Vi har derimod et ansvar over for de helt unge, som stadig har brug for venlig vejledning fordi de ikke er voksne endnu. Hvordan kan et samfund se på at 15-18-årige har et alkoholforbrug over alkoholikergrænsen – og fortsat debuterer som cigaretrygere, hvilket oftest giver en livslang afhængighed.

De fleste politikere afviser at hæve grænsen for køb af tobak til 18 år, men meget kunne nok opnås bare ved en højere afgift, da prisen virkelig er noget der kan afholde nye rygere fra at begynde.

Med en højere pris, der virkelig batter, kunne man såmænd også overflødiggøre debatten om rygeregler hist og her og spare sig nogle af de mest ydmygende advarsler. Den ret intetsigende sundhedsminister er begejstret for et nyt forslag om billeder af lig på cigaretpakkerne.

Regeringen har skudt forslaget om sukkerskat i sænk, men lad os nu se om det ikke kommer op igen.

Lars Løkke mener at sukkerafgift strider mod skattestoppet, men hvad så med den fedtafgift som man har besluttet at indføre?

Skattestoppet er vist efterhånden en udslidt gammel karklud af et argument, som benyttes og vrides efter behov. Den tror vi ikke på mere. Borgerlig bums lover at han fra nu af kun vil skrive “skattestop” i gåseøjne.

Kommissionen har tænkt sig at fortsætte med de separate punktafgifter på chokolade, sodavand osv. Systemet burde naturligvis hellere totalsaneres, så der kun var én skat på selve sukkeret, uanset om det sælges i løs vægt eller indgår som ingrediens i en vare. Jeg er sikker på at andre EU-lande snart ville følge efter.

Men det er vel egentlig meget naturligt at vi begynder i Danmark, da vort land har det højeste sukkerforbrug pr. person. Så vidt jeg husker er det p.t. 160 gram dagligt, svarende til 4,8 kg om måneden eller 58 kg årligt.  Det er mange poser sukker, og det er blot gennemsnittet.

Tidligere indlæg:

Hellere afgift på sukker end på fedt

Læg skat på sukker - med forklaring af de nuværende, alt for komplicerede punktafgifter

Avisen.dk: Liberale kæmper mod billig, sund mad - en kommentator skriver: “At sænke afgiften på sundere fødevarer er ikke formynderi. At gøre forskel på en marsbar og broccoli er sund fornuft. Det vil gøre det nemmere at vælge men det er selvfølgelig stadig ens eget valg at gøre det.”

Hellere afgift på sukker end på fedt

Den nye afgift på mættet fedt (20 kroner pr. kg ex moms) kom helt uventet med i skatteforliget. Det er ikke en helt fornuftig skat.

Fordi:

1. Man fik for eksempel undtaget mælk efter at Mejeriforeningen havde blandet sig – selv om mælkeprodukter er en kilde til rigtig meget usundt fedt. Der er 35 gram mættet fedt i en liter sødmælk – og ca. 47 gram mælkesukker i en liter af alle mælketyper.
2. Afgiften er ikke kombineret med skattelettelser på sunde madvarer, f.eks. differentieret moms.
3. Man tog ikke fat på en totalskrotning af de mange mærkelige regler for konfektureafgift (selv om man gjorde afgiften på læskedrikke lidt mere fornuftig, en marginal ændring).
4. Afgiften er ikke tænkt ind i en sundhedspolitisk sammenhæng. Den kom med i skatteforliget i sidste øjeblik – ud af den blå luft – for at skrabe penge i statskassen. 
5. Fedtafgift er meget sværere at administrere end sukkerafgift. Skal der også være afgift på fedt i kød? Det bliver svært at beregne. Kødets fedtsammensætning afhænger bl.a. af foderet – et kreatur som har gået på græs indeholder masser af sunde omega 3-fedtsyrer, hvorimod et lynfodret stalddyr stort set kun indeholder usundt fedt. Skal de få sunde, mættede plantefedttyper (f.eks. kokosfedt) være omfattet?
6. Sukkeret er den store skurk – sukker er mere afhængighedsskabende, fedende og skadeligt end fedt. Det ved den nyeste forskning, men det tager åbenbart 15 år før denne viden siver op i regeringens korridorer.
7. Pengene bruges uansvarligt, f.eks. på det tåbelige byggetilskud til husejere, hvor man jo blot kunne have lempet skattetrykket med samme beløb – det ville i lige så høj grad have fremmet forbruget. Afgift på fedt, sukker, tobak og alkohol vil erfaringsmæssigt vende den tunge ende nedad. Derfor må de kombineres med en skattelettelse for samme gruppe – ellers er det etisk uforsvarligt. En sådan skattelettelse i bunden kommer ikke kun de fattigste til gode, men hele befolkningen.

Sukkerafgift er den afgift man burde starte med og afvente effekten i et par år.

Om der så skulle være behov for en fedtafgift også, er jeg tvivlende over for. Jeg vil helst begrænse den slags til det mest nødvendige og etisk forsvarlige.

Hensigten er ikke at skabe et stort kompleks af adfærdsregulering, men at skattebyrden lige så godt kan lægges om på varer vi alligevel gerne vil begrænse.

Afgiften er programsat til “medio 2010″. Den ubestemte dato tyder på at regeringen ikke har skyggen af idé om hvordan regler og kontrolapparat skal udformes i praksis.

Derfor: Tænk jer om – skrot fedtafgiften og læg den om til en sukkerafgift. Det kan nås endnu.

Mit indlæg om sukkerskat fra december kan læses her - jeg har også forklaret hvorfor de nuværende afgifter på slik, nødder, mandler, kakao og sodavand er usammenhængende og tåbelige: Læg skat på sukker

Læg skat på sukker

Læg en afgift på sukker på 50-100 kroner pr. kg. Intet andet enkelttiltag vil have en større og mere dramatisk effekt på folkesundheden. 

Familie- og forbrugerministeren lancerede sidste år en “genstandsgrænse” for børns forbrug af sodavand. SF svarede igen med at kræve en afgiftsforhøjelse på 5 kr. pr. kg slik. Sidstnævnte er næsten lige så latterligt som det første, for 5 kroner pr. kg er alt for lidt. Og hvorfor skulle det ramme  slik, men ikke andre sukkerprodukter?

Sukker er vanedannende og meget sundhedsskadeligt, i hvert fald hvis det indtages i større mængder. Derfor kan en skat på sukker retfærdiggøres lige så meget som afgifter på alkohol og tobak. Sukkerskatten ville ramme sukkergrisene, så de satte deres forbrug kraftigt ned, men den ville ikke ramme folk med et fornuftigt forhold til sukker. Tænk dig f.eks. en ikke så sund børnefamilie med et dagligt sukkerforbrug på 500 g. Når sukkerskatten er indført vil de kunne spare 600-1200 kroner om måneden hvis de sætter deres forbrug ned til 100 g dagligt. Oveni vil de få det meget bedre.

Sukkerafgiften vil være nem at administrere, da den pålægges selve råvaren, ikke færdigprodukterne (med mindre de importeres færdige). Man kan sammenligne med de svært gennemskuelige afgifter på læskedrikke og chokolade.

Nuværende afgifter er bimmelim  

Punktafgiftsvejledningen fra Skat er underholdende læsning, der leder tanken hen på gamle danske film à la Olsenbanden og Den forsvundne fuldmægtig.

Skattepligtig kiks

Vidste du f.eks. at der er afgift på flødeboller, men ikke på kager? Der er afgift på små romkugler, men ikke på store. Der er afgift på kiks med chokoladeovertræk og fire lag, men ikke på chokoladekiks med to lag. Kandiseret frugt er afgiftsbelagt, undtagen citrusfrugt.

Afgiften på chokolade er 14,20 kr. pr. kg, og den gælder også for kakaopulver, dog ikke hvis det indeholder mindre end 30 % kakao. En producent kan altså spare penge ved at hælde mere sukker i, mens man må betale fuld afgift af mere lødige produkter med over 30 % kakao.

Skattefri kiks

Sukkerfri tyggegummi er afgiftsbelagt som slik, også den type som sælges med henblik på tandhygiejnen. Der er også fuld afgift på lakridsrod, som ellers er sundt.

Samme gælder mandler (21,30 kr. pr kg), hasselnødder (14,20 kr. pr. kg), men de fleste nødder i skal er skattefri. Kokosmel pålægges 4,25 kr. pr kg.

Der er 6,25 kr. afgift pr. kg te, selv om te anses for at være sundt. Danmark har et årligt forbrug på 1260 tons te, en skatteindtægt på kun 8 mio. kroner. Hver borger betaler 1,45 kr. i te-skat om året. Hvad mon det koster i administration at opretholde den slags pjat?

Mineralvand beskattes med 91 øre pr. liter, men små producenter der har fremstillet sodavand siden 1. januar 1984 kan få et nedslag på 9 øre pr. liter. Der er ikke afgift på danskvand uden citrus, men der er er afgift på danskvand med citrus. Afgiften på spiseis er 3,40 kr. pr. liter, og man skal også registreres hvis man fremstiller isen selv i restaurant, hotel eller kantine.

Konfektureafgiften stammer fra 1922 og mineralvandsafgiften fra 194o. Dengang handlede det ikke om sundhed, men om at skrabe penge ind til den altid sultne statskasse. Ligesom med afgifterne på grammofonplader, parfume og biler drejede det sig importvarer, da man samtidig ønskede at gavne betalingsbalancen.

Tiden er moden til at totalsanere dette bureaukratiske afgiftskompleks. Afsnittet om læskedrikke fylder 3700 ord, og om sukker- og chokoladevarer 8800 ord. (Se punktafgiftsvejledningen her).

En simpel afgift på sukker vil være en stor forenkling.

Sukkerskatten og markedet

Sukker er en billig og ernæringsmæssig værdiløs råvare. Den bruges næsten altid til at erstatte mere lødige og sunde ingredienser. En højere pris på sukker vil altså tilskynde producenterne til at vende tilbage til bedre råvarer.

En 2 liters cola (11 % sukker) vil koste 11-22 kroner ekstra. En discountcola vil altså komme til at koste det samme som en Coca-Cola eller Pepsi på nuværende tidspunkt. Det ville sandsynligvis betyde at 1 liters-flasker igen blev standard for sodavand. Der ville blive en klar prisforskel på sodavand og kildevand. Det ville også betyde at mærkevarecolaerne måtte sænke deres horrible avancer, så de er mere konkurrencedygtige. Og endelig er her en skat som de multinationale fødevareproducenter ikke kan omgå via kreativ bogføring.

Som alternativ ville der komme fut i udviklingen af alternative sødestoffer, så man får indført nogle midler som med garanti ikke er sundhedsskadelige og desuden smager godt (f.eks. stevia). Jeg tror dog aldrig man kommer til at konsumere sødestoffer i lige så høj grad som sukker, da sødestofferne ikke har den vanedannende effekt. Folk vil ganske enkelt vænne sig til at alting ikke skal være hvinende sødt.

Da sukker ofte ledsager fedt (i kager osv.) vil fedtforbruget også falde. Mange undersøgelser tyder på at indtagelse af fedt og sukker i kombination virker særlig fedende og vanedannende.

Ulødig alkohol bliver dyrere

Den mest usunde del af alkoholforbruget vil på helt naturlig vis blive hæmmet af sukkerskatten. De søde sukkerdrikke med alkohol glider alt for nemt ned, hvilket teenagere kan tale med om. Incitamentet til at drikke alkopops vil blive langt mindre, når de bliver 3-5 kr. dyrere pr. flaske. Indholdet af sukker er ofte større end i sodavand. Denne underlødige form for sprut i saftevand vil altså blive hårdt ramt. De yngste vil drikke lidt mindre eller vente et par år med deres drikkedebut, indtil de er gamle nok til at have smag for øl og vin.

Den såkaldte “cider” som skamløst markedsføres af bl.a. Carlsberg er i virkeligheden en saftdrik med tilsat sukker, alkohol og kulsyre. Denne fuskdrik vil blive dyrere pga. sukkerskatten. I stedet kan man begynde at sælge ægte cider, som er gæret på ren æblemost og derfor ikke belastet af sukkerskatten.

Men hvad med den danske sukkerroeavl? Dansk sukkerroeproduktion er egentlig ved at være passé, da man kan dyrke roer meget billigere andre steder. Produktionen holder sig kun oppe på nogle solide EU-tilskud. Den slags er økonomisk usundt og skal finde sit naturlige leje igen, så arealerne og arbejdspladserne kan bruges på noget bedre. Man må indstille sig på at dyrke andre og mere rentable afgrøder, men jeg gætter på at en vis nicheproduktion af roesukker vil fortsætte.

Branchen må satse på kvalitet og nyskabelse

Fødevareindustrien vil nok komme med et større ramaskrig end landbruget, da dansk fødevareproduktion i høj grad er indrettet på at producere store mængder mad af lav kvalitet. Men så må de bare omstille sig til noget andet end citronmåner, sodavand og slik. Den slags mad er alligevel på vej ud.

Med sukkerskat kommer 250 g slik til at koste 12-25 kroner ekstra. Det er da noget der kan mærkes. Især for familier med børn, og det er meningen. Man vil snart gå over til 100 grams-poser som standard. Man vil vende tilbage til de vaner man havde for årtier siden, hvor man konsumerede slik sjældnere og i mindre portioner end i dag.

Industriens lyst til at blande sukker i alt muligt vil blive bremset. Det er f.eks. blevet almindeligt at putte sukker i rugbrød. Det har vist sig at det giver pote at sigte efter forbrugernes søde tand. Det giver tilvænning. Så når en producent søder rugbrødet er konkurrenterne nødt til at følge trop. Hvis producenterne kan spare 1 krone i produktionsomkostninger for 500 g rugbrød ved at udelade sukker, er det noget der kan mærkes i deres udgifter til råvarer. Og derfor vil de holde op med at tilsætte sukker. Jeg så dog allerhelst et regelsæt for tilladte ingredienser i traditionelle madvarer. Noget i stil med det tyske reinheitsgebot, reglen om at øl kun må laves af malt, gær og humle.

Løftede pegefingre kan undværes

Kommunerne er begyndt at lave restriktioner for skolemad.  Både BUPL og Socialdemokratiet er på bane. Børn med Nutella-madder i madpakken risikerer at få et brev med hjem. 

Sukkerskatten vil gøre den slags moralske indgreb overflødige, da problemet løser sig selv. Man kan spare de formynderiske kampagner der ikke tjener til andet end at give folk skyldfølelse.

Lad mig lige vende den konservative ministers “genstandsgrænse” for sodavand igen. Den slags regler vil nok blive iagttaget til børnefødselsdage i Gentofte og Hørsholm, men ikke i samfundets nederste lag. Jeg forstår ikke logikken i argumentet: “Det er forældrenes eget ansvar, derfor skal vi ikke lave regler, men påvirke borgerne med kampagner”.

Jeg forstår heller ikke at staten laver ernæringskampagner når man samtidig kan købe junkmad alt for billigt. Blandt andet pga. statens tilskud til masseproduceret sukker, svinekød og mælkeprodukter.

Bliver sukkersmugling et problem? Det vil nok forekomme meget sporadisk. Det er ikke så ligetil at gemme 1 ton sukker i en personbil, og hvem skulle købe det? Privatpersoner har ikke et stort forbrug af stødt melis. Den allerstørste del af vort sukkerforbrug er fra færdigkøbte læskedrikke, kager, slik, snask, kræs, guf, gnask og knas.

En sukkerskat rammer rammer især billige, fabriksfremstillede søde sager. En konditorkage eller en fin dessert vil ikke blive belastet i samme grad, fordi sukkeret udgør en forholdsmæssig mindre del af kagens pris. Folk vil sandsynligvis give afkald på baljefulde blandet slik og en halv meter lange roulader, men til gengæld værdsætte søde sager af høj kvalitet. Når råvaren stiger i pris bliver den brugt med omtanke. Der vil stadig blive råd til at bage julesmåkager og lave en kande hyldeblomstdrik ude i de små hjem.

Kort sagt er sukker ikke en basisfødevare, men et nydelsesmiddel. Prisen skal være derefter. Løsningen er ikke forbud, ikke løftede pegefingre, men blot en nemt administrerbar skat. Kombineres den med en momslettelse på andre varer, kan skattestoppet overholdes.

Skattebyrden behøver ikke stige, selv om de bredeste skuldre bærer det tungeste læs.

Island i den russiske bjørns favn?

Jeg vil ikke skrive videre om det økonomiske som sker på Island, da det er dækket udmærket af andre. Men de strategiske følger er interessante. Dansk presse har som sædvanlig ikke brilleret med nogen dyb analyse.         

De skandinaviske venner 

Statsminister Geir Haarde:

“We have not received the kind of support that we were requesting from our friends. … So in a situation like that one has to look for new friends.” (Financial Times)

Det skal sikkert opfattes som et slag mod USA og Skandinavien – måske også mod Vesteuropa som sådan. Men bitterheden er også spil for galleriet over for den vrede, islandske befolkning. Politikere prøver i reglen at aflede opmærksomheden fra eget ansvar.

Det er ikke Skandinaviens og USA’s skyld at den islandske økonomi nu er i ruiner efter det uhæmmede eventyr, som den har gennemlevet. Festen varede kun 3-4 år. I hele verden har man i stigende grad (faktisk siden 1970′erne) dyrket en neoliberal casino-økonomi, hvor staterne, store virksomheder og bankerne har spillet sammen om at sælge varm luft til hinanden. Island er blot det mest ekstreme eksempel.

Skandinavien er ganske vist langt mindre hårdt ramt end USA, men til gengæld er vor finansielle styrke også mindre. Når alle er i knibe kan man ikke regne med at brødrene kommer til hjælp, selv om det er en smuk tanke. Stater og nationalbanker har først og fremmest til opgave at hjælpe sig selv.

Som ægte tilhænger af den nordiske idé vil jeg dog også pege på at manglen på et formelt økonomisk samarbejde her viser sine følger. Det nordiske fungerer glimrende på det uformelle plan. Men uden et fast, strukturelt, forpligtende samarbejde er der ingen garantier for gensidig hjælp. Havde man haft et nordisk økonomisk samarbejde, ville Island naturligvis også have været underlagt visse regler og begrænsninger. Det er hypotetisk og ville have set helt anderledes ud, på godt og ondt.

Kolonikompleks

I 2006 udgav Danske Bank en analyse, som bedømte at den islandske økonomi var uholdbar, overophedet og på vej mod en større krise. Islændingene reagerede med enorm vrede og afvisning. Ifølge en bekendt af mig, der arbejder i Danske Bank, blev man også bandlyst fra alle besøg og alt samarbejde med Island.

I februar 2008 mente Saxo Bank – der ellers ikke altid imponerer ved deres kritiske sans – at et kollaps i den største islandske bank, Kaupþing, kunne være nærtstående. Kaupþing reagerede med at kalde Saxo Bank for uansvarlige, dumme og uvidende.

Der er sikkert en del kolonikompleks bag fjendskabet. Jeg har aldrig forstået det. For mig har Island altid været et af de fem nordiske lande, ganske vist mindre end de fire andre, men på ingen måde underlegen i forhold til Skandinavien. Jeg ser op til islændingenes uafhængige og frie kultur, som ikke er så forskellig fra det jeg kender fra Thy. Jeg kan dog også se nogle svagheder, ligesom når mine frænder fra fiskerbyerne i Thy er kommet til penge. Hvad der kommer let, går let. Her ligner jyske kystboer og islændinge også hinanden. Bonde-danskerne inde i landet er forsigtigere og mere snusfornuftige med penge.

Ruslands strategiske interesse

Nu har de flinke russere meldt sig på banen med hjælp. Det forlød i første omgang at Rusland ville låne 5,4 mia. dollar til Island. (Det er 30 mia. DKR, og i forhold til landets størrelse svarer det til at Danmark skulle låne 510 mia. DKR). Islands nationalbank dementerede dog lånets størrelse. Måske havde man overdrevet lidt for at berolige debitorerne og omverdenen.

Man skal huske at alt kun er forhandlinger indtil videre. Island ønsker endvidere for alt i verden ikke en løsning via verdensbanken eller IMF. Et sådant u-landslån er absolut sidste udvej fordi det svækker tilliden til landet voldsomt og fordi det begrænser statens politiske handlefrihed.

Ud over ønsket om at tjene penge er Ruslands interesse strategisk. Amerikanernes omstridte base i Keflavík mistede efterhånden sin betydning efter den kolde krigs afslutning. Amerikanerne forlod Keflavík i 2006. Island driver nu selv den internationale lufthavn.

Det er næppe muligt at Rusland får lov til at åbne en luftbase i et Nato-land. Er Island virkelig i ekstreme vanskeligheder, kan man naturligvis melde sig ud af Nato – det er dog nok meget usandsynligt. Men russerne kan på mange andre måder bruge Island som brohoved. Selv om Island er i Nato, kan man modtage russiske flådeskibe og fly på venligt besøg. En gensidig fiskeriaftale mellem Rusland og Island er også en mulig følge, måske til ulempe for Norge og EU. Rusland vil endvidere få en unik fod indenfor i EU, hvis Island om få år ser sig nødsaget til at søge medlemskab. Russisk militær på EU’s jord?

Ruslands strategiske fordele ville ikke så meget være af praktiske, som af principielle årsager. Rusland stiler ikke mod nogen konflikt med USA og “vesten”, men vil gerne spille med musklerne. Rusland gennemfører i disse dage en enorm og kostbar militærøvelse, til ingen rationel nytte. Rusland er ikke forudsigeligt – i modsætning til hvad de fantasiløse teknokrater i DIIS og DUPI til stadighed tror.

Russisk forbrødring med Island ville være en enorm torn i øjet på USA. Også selv om der ikke kommer nogen ændring i Islands forhold til Nato eller nogen formel islandsk-russisk aftale.

Derfor skal den islandske imødekommenhed mod russerne også tages med et gran salt. Island vil gerne provokere amerikanerne til at være hjælpsomme – trods alt.

Hjælp til Island er en investering

Der er grund til at opfordre Islands traditionelle venner til at tænke langsigtet og geopolitisk. Nato har også en økonomisk dimension, som ofte glemmes – den bør træde i kraft.

Det islandske etablissement har udvist et skizofrent forhold til de nordiske venner, men det bør man se stort på nu. Også det nordiske samarbejde og alle de civile nordiske kontakter bør træde i karakter.

Begge dele kræver dog nok en mindre bitchy optræden fra den islandske regerings side.

Island er det mest hårdtarbejdende folk i Europa, og indbyggerne er vant til økonomiske udsving. Selv i det værst tænkelige tilfælde, en statsbankerot, vil det kun vare 4-5, allerhøjst 10 år, før de igen er blandt verdens rigeste lande. Selv om Island ikke har udvist finansiel forstand, udgør islændingene en prima kulturel og social kapital, som det kan betale sig at investere i.

Ingen danske medier ser ud til at have taget et strategisk kig på Rusland-Island, men udenlandske blogs har opfanget det:

Luke’s Blog (moderat engelsk Labour-politiker): Iceland and Russia

Naked Capitalism (økonomisk blog): Money Goes Geopolitical: Iceland Seeking Rescue From Russia

Sierra Faith (amerikansk konservativ): Russia Buys Iceland

Sidste ord om Saxo-sagen

Børsen skriver – ganske let overdrevet: 

“Blogger trækker kritik mod Saxo-direktør tilbage

Blogger må sande, at der ikke var belæg for personlige anklager om manipulation på nettet mod kommunikationsdirektøren i Saxo Bank.        

Argumentationen var ikke i orden, da bloggen Borgerlig bums beskyldte kommunikationsdirektør Fleming Voetman fra Saxo Bank for at stå bag systematisk redigering af oplysninger om banken i opslag på det brugerskrevne leksikon på internettet, Wikipedia. …”

Her skal jeg blot præcisere at jeg ikke har anklaget kommunikationschefen personligt. Jeg har skelnet mellem personen og den pågældende computer/IP-nummer.

Jeg skrev “Saxo-chefs IP-nummer bag anonyme ændringer”. Jeg skrev også at “rengøringspersonalet eller banknissen” måske havde brugt den pågældende computer, og mine ord var valgt med omhu. Jeg var i god tro, for IP-nummeret fulgte med en kommentar som kommunikationschefen havde lagt på bloggen.

Nu har kommunikationschefen godtgjort at IP-nummeret tilhører bankens proxyserver og ikke en bestemt computer som sådan. Dermed kan det ikke bevises hvilke medarbejdere der står bag.

Forvirringen viser hvad der kommer ud af disse anonyme redigeringer, og det viser at man efterlader spor på nettet.

Tilbage står det faktum at anonyme ansatte i Saxo Bank har manipuleret oplysninger i Wikipedia, fjernet både saglig og usaglig kritik og tilføjet positivt spin.

Den organiserede indsats kan ikke bevises, men banken har erklæret sig enig i store dele af min kritik. Kommunikationschef Fleming Voetmann vil stramme op på normerne. Han skrev i en kommentar tidligere i dag:

… Lad mig korrigere en misforståelse: jeg beklager rent faktisk at vi har rettet i wiki uden at tone rent flag. Det er en fejl. Det har jeg også fortalt til Børsen. Fremover vil folk i kommunikationsafdelingen altid angive ansættelsesforhold når de redigerer i opslagt (og vi lover at rette så lidt som muligt). …

Konkusion: afsløringen var på sin plads, men Fleming Voetman har også tacklet sagen udmærket.

—

Opdatering: Saxo Bank-chef indrømmer censur, B.T. den 10. december 2008. Voetmann erkender, at der blev udført ændringer under pseudonym, dog for at fjerne angivelig usand information.

“‘Censuren’, som Flemming Voetmann selv kalder det, er udført på hans ordre af en studentermedhjælper i bankens kommunikationsafdeling. … 

- Manipulation er så stærkt et udtryk. Vi har censureret på noget, som vi mener er usandt. Formålet har ikke været at gøre os bedre, end vi er, siger Flemming Voetmann.”

Over for B.T. skal jeg (Borgerlig bums) lige bemærke, at jeg var i email-kontakt med Flemming Voetmann i løbet af sagen, og jeg var ikke anonym over for ham.

Saxo Bank afviser informationskontrol

Min nyhed om Saxo Banks udrensning af kritik på Wikipedia blev omtalt i Børsen i torsdags.

Det skete under overskriften Saxo Bank beskyldt for manipulation på nettet, og banken fik lov til at svare i artiklen Saxo Bank afviser propaganda på internettet, som – på trods af overskriften – handler om at Saxo Bank indrømmer redigeringer, men afviser systematisk sletning.

Der erkendes også 8 nye redigeringer, som jeg slet ikke var opmærksom på i første omgang, og derved er det totale antal mindst 19 tilfælde gennem de sidste to år.

Ifølge kommunikationschef Fleming Voetmann er det kun de otte redigeringer via brugernavnet Kirstine 11, som er sket med bankens godkendelse.

I de øvrige tilfælde står anonyme medarbejdere bag – det vil sige bag de elleve redigeringer der er sket via IP-numrene 193.178.175.46, 193.178.175.69 og  193.178.175.51. (Deres bidrag ser man her: 1 2 3 4)

Jeg bragte i går et indlæg under titlen Saxo-chefs IP-nummer bag anonyme ændringer, hvor jeg skrev at det første af disse IP-numre tilhørte Saxo Banks kommunikationschef Fleming Voetmann. (Uden at jeg dog direkte påstod at han personligt havde foretaget ændringerne, for man kan ikke vide hvem der bruger hans computer).

Det skyldes at hans kommentar på bloggen var afsendt fra lige præcis dette IP-nummer:

Men Fleming Voetmann meddeler at IP-adressen tilhører bankens proxy server, og at individuelle PC’er i banken ikke har individuelle IP-adresser.

Det ændrer naturligvis på det aspekt af sagen, men resten af min kritik står ved magt.

Børsen har i dag under overskriften Blogger i nyt sammenstød med Saxo Bank skrevet, at kommunikationschefen:

“… henviser til, at man i banken bruger mange forskellige arbejdspladser og at andre medarbejdere dermed også kan have brugt denne computer.”

Fleming Voetmannhar også kommenteret bloggen, hvilket jeg har svaret på i mit opdaterede indlæg:

Mere om Saxo Banks anonyme ændringer

Fleming Voetmann skriver at han er enig i 98 % af kritikken.

Borgerlig bums beklager den lille misforståelse om IP-nummeret – og erkender at en virksomhed i visse tilfælde og i fuld åbenhed kan have lov til at korrigere oplysninger i Wikipedia, men ikke anonymt og manipulerende som det er sket.

Der vil forhåbentlig blive holdt øje med at redigeringerne er redelige fremover.

Mere om Saxo Banks anonyme ændringer

Denne post er opdateret lørdag den 27. september, efter at informationschef Fleming Voetmann afviste at han stod bag redigeringerne i Wikipedia. Jeg har dog ikke direkte beskyldt ham personlig for at stå bag, men sammenkædet IP-nummeret med hans kommentar her på bloggen (min overskrift var: Saxo-chefs IP-nummer bag anonyme ændringer).

På Børsen i dag (Blogger i nyt sammenstød med Saxo Bank) forklarer informationschefen at forskellige medarbejdere skifter mellem arbejdspladser og dermed computere. I en mail og kommentar til mig forklarer han desuden at det pågældende IP-nummer tilhører bankens proxyserver og ikke som sådan kan spores til en bestemt computer.

Den to forklaringer er ikke selvmodsigende, men forklaringen om de skiftende arbejdspladser havde været overflødig, når IP-nummeret alligevel ikke kan spores til en bestemt computer. Jeg vælger at tro at det er korrekt.

Resten af kritikken er stadig relevant, og Saxo Banks medarbejdere har leveret det første kendte eksempel på såkaldt corporate editing i Danmark – virksomheders informationskontrol på Wikipedia. Ligesom i udenlandske tilfælde kan det være svært at skelne mellem organiseret indgriben og medarbejdere der skriver på eget initiativ.

Borgerlig bums synes det hele er lærerigt, og forhåbentlig vil danske virksomheder blive bevidste om god skik på nettet.

Min nyhed om Saxo Banks udrensning af kritik på nettet blev omtalt i Børsen i går (fredag 26/9).

Bankens kommunikationschef Fleming Voetmann har afvist systematisk redigering. Han har også kommenteret bloggen, hvilket han er særdeles velkommen til.           

Når man skriver på bloggen afslører man også sit IP-nummer, som man kan se på dette billede:

Vi godtager dog forklaringen om at nummeret tilhører bankens proxyserver – og ikke en bestemt computer.

Børsen skrev: Saxo Bank beskyldt for manipulation på nettet, og banken fik lov til at svare i artiklen Saxo Bank afviser propaganda på internettet, som – på trods af overskriften – handler om at Saxo Bank indrømmer redigeringerne.

Banken hævder at ændringerne er rimelige fordi de sletter usaglig kritik og personlige oplysninger. Det synspunkt har banken naturligvis ret til at forsvare, selv om det langt fra er dækkende for alle ændringerne.

Men hvis redigeringerne kan retfærdiggøres, som banken mener, er der jo ikke noget at skjule. Derfor kan det undre at man ikke står ved ansvaret for de anonyme redigeringer.

En bruger på Wikipedia hævdede den 11. august 2008:

“The article sounds like it was written by the public relations department of saxo bank. which employs more than 300 computer technicians. Many of these technicians’ jobs is exactly to go on the internet and make good publicity for Saxo bank and make certain that pages where disgruntled clients have posted any negative information is challenged.”

Denne kommentar blev ikke skrevet ind i selve opslaget om Saxo Bank, men på opslagets diskussionsside, hvor man netop kan diskutere sådanne forhold.  Kommentaren blev ikke slettet af Saxo Bank, men heller ikke besvaret.

Det påstås altså at Saxo Bank – ligesom andre virksomheder – målrettet imødegår kritik på nettet og giver svar på tiltale.

At følge med i informationsudvekslingen er en udmærket og nødvendig praksis for en virksomhed. Men hvis de ansatte decideret har sådanne arbejdsopgaver, bør virksomheden også have en politik for at det sker på en åben og redelig måde.

Endnu otte redigeringer erkendt

Mit blogindlæg handlede om 11 anonyme redigeringer. Kommunikationschefen går elegant uden om disse.

Derimod fortæller han således – ifølge Børsen:

“Banken godkendte rettelser

I en enkelt medarbejders tilfælde har det været med bankens godkendelse, at der er blevet redigeret i opslagene under brugernavnet Kirstine11. Blandt andet har man fjernet information om bortvisningen og efterforskningen af bankens schweiziske direktør Charles Henri-Sabet.  …”

Her blandes tingene sammen. Ingen af kritikpunkterne fra mit blogindlæg handlede om Kirstine11’s redigeringer – da jeg netop ikke vidste at Kirstine11 havde noget med Saxo Bank at gøre. (Se de 8 redigeringer fra Kirstine11).

Med de nye oplysninger er der ikke tale om mindst 11 tilfælde, som jeg oprindelig skrev, men om mindst 19 tilfælde.

Sætningen om Charles Henri-Sabet blev ikke fjernet af den registrerede bruger Kirstine11, men af en anonym bruger fra banken (IP-nummer 193.178.175.46, som altså skal tilhøre bankens proxyserver). Se det direkte link til Wikipedias hukommelse der viser ændringen.

IP-nummeret 193.178.175.46 står for syv anonyme redigeringer ud af elleve (se dem i mit indlæg fra fredag 16. september). Fire gange i det danske og tre gange i det engelske opslag.

Hvem?

Jeg var i første omgang ikke ude efter at få navne på bordet, da jeg synes det overordnede fænomen er vigtigere. At banken tilsyneladende dyrker målrettet informationskontrol, hvilket falder tilbage på hele virksomhedens troværdighed.

Det må være op til bankens interne justits om personer skal drages til ansvar – IT-medarbejdere, rengøringspersonalet eller banknissen.

Børsen undrede sig meget over hvilken medarbejder der kunne have rettet i Wikipedia:

“Anonyme rettelser undersøges ikke

Men også andre medarbejdere end Kirstine11 har rettet opslagene. Det er sket anonymt, men da rettelser i Wikipedia registreres med den enkelte computers IP-adresse har bloggen Borgerlig bums sporet rettelserne til tre forskellige computere i Saxo Bank.

Her er der tale om væsentligt grovere redigering, hvor oplysninger om fyringer af medarbejdere og objektiv kritisk omtale af stifterne Lars Seier Christensen og Kim Fournais’ forretningsmæssige fortid er erstattet med informationer om Saxo Banks sponsor af professional cykling og omtale af bankens tilbud inden for aktie- og valutahandel.

Men selvom det vil være en relativt enkel opgave for bankens IT-afdeling at spore de enkelte computere og dermed medarbejderne, der har manipuleret opslagene, så vil det ikke ske.

“Der er jo ytringsfrihed og det gælder også i banken. Som udgangspunkt har vi tillid til folk,” siger Flemming Voetmann til borsen.dk. …”

Er det altid forkert at redigere i artikler om sig selv?

Nogle har gjort opmærksom på at Wikipedias regler ikke eksplicit forbyder at redigere artikler om sig selv. Dette er for så vidt rigtigt hvis det drejer sig om at fjerne direkte løgne eller opdatere faktuelle oplysninger.

Jeg må derfor præcisere min påstand om at det er en “dødssynd på Wikipedia at redigere i artikler om sig selv”.

Det er kun en dødssynd hvis det sker af usaglige bevæggrunde og/eller under dække af anonymitet. De ansatte i Saxo Bank har gjort begge dele.

Fra Wikipedias side om Conflict of interest:

A Wikipedia conflict of interest (COI) is an incompatibility between the aim of Wikipedia, which is to produce a neutral, reliably sourcedencyclopedia, and the aims of an individual editor.

COI editing involves contributing to Wikipedia in order to promote your own interests or those of other individuals, companies, or groups. …

COI editing is strongly discouraged. When editing causes disruption to the encyclopedia through violation of policies such as neutral point of view,what Wikipedia is not, and notability, accounts may be blocked.

Der er mange flere retningslinjer på Wikipedia, som dog ikke er absolutte regler, men snarere en beskrivelse af praksis. Se også Wikipedia: Neutral point of view. (Dansk Wikipedia har egne normer, som stort set ligner de engelske, men dog ikke er så udbyggede, og fortolkningen er præget af brugernes konflikter).

Der er almindelig enighed om at man ikke bør pynte på “egne” artikler, især ikke hvis man er politiker, en virksomhed eller på anden måde kan mistænkes for uædle motiver. I givet fald bør man træde frem med brugernavn og en kort præsentation om hvem man er og hvad man retter.

I USA har for eksempel Pepsi Cola, Wal-Mart, oliegiganten Exxon samt Diebold, en fabrikant af de udskældte elektroniske stemmemaskiner, brændt sig på redigeringer i Wikipedia: Seeing Corporate Fingerprints in Wikipedia Edits (New YorkTimes, 13.8.2007).

Også kongresmedlemmer er blevet taget med fingrene i kagekassen, særlig i 2006: USA Congressional staff edits to Wikipedia.

CIA og FBI har redigeret i artikler om invasionen i Irak og Guantanamo: CIA, FBI computers used for Wikipedia edits (Reuters, 16.8.2007).

Første større eksempel i Danmark

Saxo Banks udrensning af kritik er måske ikke en skandale, men en meget pinlig affære.

Det er så vidt vides også det første eksempel på udbredt corporate editing i Danmark.

Artiklen Den elektroniske slagmark (epn/JP, 19.1.2008) nævner som det hidtil “grelleste” tilfælde at da studievært Jeppe Nybroe blev fyret fra DR, var konkurrenterne på TV2 de første til at notere det i Wikipedia. Tilfældet falder nok uden for den forbudte kategori.

Saxo Bank er med helt fremme

Der er endnu ikke mange afsløringer af denne informationskontrol i Danmark. Måske fordi politikere og spindoktorer ikke rigtig har kastet sig over Wikipedia og lignende fora. Det såkaldte “Web 2.0” som skabes løbende af brugere for brugere.

Saxo Bank er derimod fuldt bevidst om vigtigheden af den måde man portrætteres på, ikke kun i pressen, men også ude på internettet. Banken er vokset frem med internettet og baseret på web-handel af aktier m.v.

Utilfredse kunder og kritisk information på internettet kan have en potentielt negativ effekt for banken, som nogen har gjort en målrettet indsats for at styre – under anonymt dække, eller i hvert fald uden at stå åbent frem.

Jeg erkender dog at der måske ikke er en organiseret indsats bag alle tilfældene, men snarere mangel på samme. Redigeringerne peger nemlig i flere retninger. I et par tilfælde er de anonyme Saxo-ansatte kommet til at slette tekniske koder, hvilket tyder på at den pågældende ikke har været Wikipedia-ekspert.

Det burde være overflødigt at nævne, men for en ordens skyld skal det siges:

Jeg er ikke ude efter Saxo Bank af politiske grunde. Bankens rolle i politik – og det problematiske ved sammenbindingen af en bank og et parti – kan vi diskutere en anden gang.  Det samme gælder bankens rolle i økonomi og den moderne spekulationsøkonomi generelt.

Ikke politisk, men moralsk dilemma

Saxo Banks engagement i politik er ærligt ment, men banken har også argumenteret for en stolt kapitalistisk moral når det gælder ansættelsespolitikken. Ved en af de sidste fyringsbølger (oktober 2007) snakkede Finansforbundet om lav moral. Banken svarede:

»Vores medarbejdere ved, at vi har en præstationskultur. Det er der ikke noget anstødeligt i. Vi mener derimod, at det er moralsk forkasteligt, hvis man underlader at sige til folk, at samarbejdet ikke er succesfuldt, og de skal videre i livet,« siger Erik Kjær, HR-direktør i Saxo Bank.

(Finansforbundet raser over bank-fyringer, Berlingske, 17.10.2007)

Og det er ikke eneste gang Saxo Bank har talt om moral. Udsagn om liberalisme, kapitalisme og Ayn Rands tyndbenede filosofi flyder i enhver sammenhæng. Ikke kun om hvordan samfundet bør se ud, men som grundlag for bankens daglige drift.

Bankens syv værdier omfatter: Rationality, independence, integrity, honesty, justice, productivity, pride. (Corporate statement, pdf).

Jeg finder det usmart at man lancerer sig selv som en moralsk kraft, samtidig med at man manipulerer med den brugerstyrede vidensudveksling på Wikipedia.

Wkipedia repræsenterer nogle af de bedste ting i det fremvoksende, frie netværkssamfund, som Saxo Bank selv promoverer både via sin forretning og sit politiske engagement.

Derfor ville det klæde Saxo Bank at tage kritikken på sig og sige: “Vi beklager!” – og love rene linjer fremover.

Herunder kan man læse mit svar på Fleming Voetmanns kritikpunkter eller springe ned til debatten i bunden af siden.

Fleming Voetmanns kommentarer bliver desværre fanget i spamfilteret, uvist af hvilken grund. Derfor kom hans indlæg fra onsdag først på bloggen om torsdagen.

Fleming Voetmann siger: (torsdag 25. september 2008 – 13:53)

Afsløring: der er ingen afsløring

Tak for dit indlæg, det er meget tankevækkende. Tillad mig et par kommentarer:

1: Vi har én person i kommunikationsafdeling som fra tid til anden retter i Wiki. Dette sker ikke anonymt, med rent faktisk med navns nævnelse; Kirstine. Men, jeg er helt enig i at ordet ”saxo” burde fremgå af user-id. Det er mest fair for alle læserne og vil ske fremover.

• Der er ikke kun tale om brugeren Kirstine11 – som jeg faktisk slet ikke var opmærksom på i mit indlæg. Derimod kritiserer jeg de mange anonyme redigeringer. Herunder fra dit IP-nummer.
• Men da du nu gør opmærksom på Kirstine11, vil jeg gennemgå hendes 8 redigeringer (oversigt).
• Kirstine11 har med fire ændringer den 18/6 den bidraget med små faktuelle opdateringer, f.eks. om bankens medarbejderantal.
• I et tilfælde, den 18/6 kl. 14:24 (her) tilføjer hun rimelige oplysninger om bankens ekspansion, nye afdelinger og sponsoratet af Riis Cykling. Hun tilføjede også:“ In January, Portugal’s third largest financial group, Espirito Santo, took a five percent stake in Saxo Bank, making Saxo Bank’s market value worth at Euros 1.26 billion. Following the transaction, Saxo Bank was ranked as the fourth largest Danish bank by market capital.”
• Sætningen om det portugisiske opkøb i banken blev dog slettet igen få minutter senere (her, kl. 14:32). Oplysningen har ellers været fremme i pressen (Reuters). Hvorfor var den ikke relevant? Banker er som regel stolte af deres ejerskab af underselskaber, mens man er anderledes diskret når det gælder ens egne ejere. Saxo Bank fremstår ellers i artiklen som ejet af Midas Fondsmæglerselskab eller af de to stiftere personlig, men hvis 5% af banken ejes af et portugisisk selskab, er det da værd at nævne – og ikke negativt på nogen måde.
• I to gentagne tilfælde (her den 18/6 og her 25/6) sletter Kirstine11 en hel sektion med kritisk information, nemlig omtale af bankens rolle i 1990′erne, godkendelsesprocessen hos Finanstilsynet, henvisningen til DR’s Rapporten og en kildehenvisning til business.dk. (Se forskellen her)

2: Der skrives løbende megen sludder om os på Wiki, og det er vel kun i wikis ånd at få den slags rette? Præcis lige som det heller ikke er meningen med wiki at det skal være propaganda for os, men et opslag med nyttige faktuelle oplysninger. Jeg er helt enig i at det mest optimale ville være hvis en ”uvildig bruger” ville rette fejlene så snart vi opdagede dem. Og selv om jeg er anelse tvivlende overfor anvendeligheden, så lover jeg at gøre forsøget med et par af de fejl, som findes på vores opslag lige nu.

• Jeg er enig i at man må slette/rette direkte løgnagtige og forkerte oplysninger. Wikipedia skal hverken være propaganda for eller imod nogen.
• Saxo Bank er imidlertid gået langt videre, da man brutalt har fjernet alle “ubehagelige” dele af Saxo Banks historie, også selv om de var forsynet med kildehenvisninger til pressen.
• Samtidig har I erstattet de grimme fakta med positive fakta, f.eks. om cykelsponsoratet og direkte reklame som f.eks.: “50 handler med danske aktier gratis hver måned. I øvrigt er Saxo Bank også billigst på handel med udenlandske aktier, såfremt kunderne åbner en valutakonto i banken.” (Se forskel)

3: Vi har ingen interesse i at stoppe diskussioner af Saxo Bank. Tværtimod, der foregår en udmærket diskussion af os i disse dage bl.a. på business.dk. Men, vi tillader os rette fejl. Eks at købet af aktierne i Tricom aldrig blev effektueret. Det er meget relevant for læserne at vide at vi ikke ejer 35 % af Tricom.

• Ja, men det burde være sket i form af en tilføjelse, ikke en sletning. Oplysningen har stadig almen interesse, men burde være opdateret.F.eks. kunne man have tilføjet: “Købet af Tricom-aktier blev afblæst i august 2008″. 
• Tricom var et australsk mæglerfirma i store vanskeligheder. Tricom-aftalen den 5.5.2008 blev modtaget med glæde i Australien (link 1, Danish white knight rides to Tricom’s rescue). Der var tilsvarende stor skuffelse, da Saxo Bank trak sig ud af aftalen den 23. august (link 1, 2, Saxo Banks australske erobring vakler, Børsen). 
• Saxo Bank har selv indskrevet oplysningen i WIkipedia. Kirstine11 tilføjede den 18. juni: “Furthermore, in May 2008, Saxo Bank acquired a 35 % holding in Tricom, a Sydney-based brokerage, with the option of gaining full ownership within three years.”  (se forskel).
• Derfor kan det se ud som om Saxo Bank rutinemæssigt tilføjer positiv information, men sletter alle dårlige minder, med henblik på at fremstå attraktivt som muligt for potentielle kunder og partnere. Opslaget i Wikipedia er imidlertid ikke virksomhedens hjemmeside hvor man kan lægge til og trække fra som man vil. Igen tror jeg at banken overvurderer den betydning, som den “negative” historie kan have. Et køb, som blev aflyst, er vel noget alle virksomheder kan opleve. Men pointen er at nogen i Saxo Bank har søgt at slette og kontrollere informationen

Og at vi heller ikke er i færd med at opføre et nyt hovedkvarter – det er taget i brug.

• Det har jeg slet ikke omtalt i min artikel. Du hentyder til det nuværende danske opslag om Saxo Bank, hvor der står: Banken er p.t. i gang med at bygge et nyt hovedsæde på 15.000 kvadratmeter nord for København.
• Når I nu har rettet så meget andet, undrer det mig at du ikke selv redigerer denne oplysning, men jeg vil med glæde rette den for dig i Wikipedia, straks når jeg er færdig med dette indlæg.

4: Det er i øvrigt tankevækkende at de personer som er mest flittige til at skrive mindre flatterende ting om os alle er anonyme. Er det i virkeligheden ikke mere kritisabelt?

• Kombinationen af anonym og ikke-objektiv er altid kritisabel. Både når Saxo Bank gør det og når andre brugere gør det. Det er ingen undskyldning at andre gør det samme.
• Der er ikke belæg for at de kritiske tilføjelser kommer specielt fra anonyme brugere.
• F.eks. har brugeren Fair and unbiased  skrevet i dansk Wiki (bidrag) og engelsk Wiki (bidrag). Han er imidlertid ikke anonym, og han har gengivet kritikken som nævnt i DR’s Rapporten og i Berlingske nogenlunde fair, med kildeangivelse.
• Brugeren Saxofraud (bidrag) er ikke upartisk, idet han kommer med kritiske påstande om Saxo Banks forretningspraksis uden kildeangivelse (her og her). Men der er kun tale om to indlæg. 
• I yderligere et indlæg (her) på artiklens diskussionsside hævder han at Saxo Banks PR-medarbejdere “go on the internet and make good publicity for Saxo bank and make certain that pages where disgruntled clients have posted any negative information is challenged.”  Dette indlæg er anbragt ikke i artiklen, men på artiklens diskussionsside, som er til for at Wikipedia-brugerne kan diskutere artiklens indhold. Så her er der ikke strenge krav til kildeangivelser (i øvrigt er det fra i dag dokumenteret at det passer!).
• Det er muligt at nogle af disse brugere er vrede kunder eller tidligere medarbejdere – men de fylder som sagt ikke meget i det store billede. Hvis de tilføjer ukorrekt info skal det fjernes. 
• Saxo Bank er en virksomhed med en professionel kommunikationsafdeling og har som sådan større moralske krav at leve op til end disse enkeltpersoner – som jo i øvrigt ikke skriver direkte løgne, men blot udokumenteret kritik.

5: Vi har forsøgt at fjerne personfølsomme oplysninger – uden held, desværre.

• Du hentyder til ét enkelttilfælde, suspensionen af Charles Henri-Sabet, se nede under punkt 7.

Vi har ingen interesse i at slette henvisninger til CEPOS,

• Men det har man gjort. Bankens IP-nummer (193.178.175.46) fjernede tirsdag i sidste uge (16/9 kl. 08:18) tre sætninger, hvoraf den ene var: ”Saxo Bank is also a main sponsor of the liberal-conservative think tank CEPOS.” (Se forskel)

- til gengæld indrømmer jeg blankt at grundteksten ligner noget fra en virksomhedspræsentation.

• Den side af sagen er acceptabel, da det er et stilistisk spørgsmål. Grundteksten kan altid gennemskrives til objektiv stil på et tidspunkt.
• I har ikke kun skrevet den spæde grundtekst, men løbende overvåget og redigeret artiklen efter jeres forgodtbefindende – som om den fortsat var jeres virksomhedspræsentation.

6: ”Although Anders Fogh Rasmussen’s father collaborated extensively with Nazi Germany during WW2, and Anders Fogh himself was part of a Neo-Nazi youth organisation in his late teens, he later switched allegiance to Venstre.” Citatet er fundet på Wikipedia under Anders Fogh. Det tjener alene til illustration af at en grundig kildekritik også er nødvendig på Wikipedia.

• Der findes mange eksempler på banal vandalisme, som skolebørn og barnlige sjæle skriver ind i Wikipedia, men det bliver hurtigt udrenset. Det kan ikke sammenlignes med de redigeringer Saxo Bank har lavet.

7: Medier citerer medier. Der er ofte tendens til at et medie tror at de medier de citerer, har lavet grundig kildekritik osv. I tilfældet betyder det er at en historie uden kildeangivelse og som ingen kan verificerer ukritisk viderebringes på Wikipedia: ”On August 29, 2008, the bank suspended its Global Head of Trading, Charles Henri-Sabet, pending a legal investigation for criminal insider trading.” Er det fair over for pågældende person? Og er det fair det står på Wikipedia blot fordi det har stået i en avis?

• Det er vel et faktum, som jeg ikke ser nogen grund til at slette. Mange banker oplever enkeltpersoner, som begår ulovligheder. Historien er nævnt i medierne og har almen interesse. (Saxo Bank suspenderer topchef, Berlingske). 
• Sådan en affære rammer ikke Saxo Bank hårdere, end den ville ramme enhver anden bank. Men når I sletter omtale af affæren i artiklen, prøver I at stille jer i et gunstigere lys end andre banker i samme situation. Det er netop derfor man skal afholde sig fra at rette i egne artikler. 
• Det “personfølsomme” kunne fjernes ved at slette selve navnet, ikke hele sætningen. Hans navn er allerede omtalt i pressen og ude på nettet.
• Saxo Bank har – så vidt jeg kan finde ud af – bekræftet at han er suspenderet pga. en efterforskning, men ikke den konkrete mistanke. Hvis du mener at der ikke er belæg for at skrive mistanke om insiderhandel, burde du blot have slettet de fire små ord: ”for criminal insider trading”. Jeg skal gerne slette disse ord i opslaget hvis der ikke findes en kilde til påstanden.

Afsløring: Saxo Bank fjerner kritik om sig selv fra nettet

Saxo Bank har manipuleret artikler om banken på det brugerredigerede leksikon Wikipedia. Det er sket mindst ti gange over de sidste to år. Selv om censuren er sket anonymt, har banken efterladt sit IP-nummer.           

Der er blevet slettet kritiske detaljer og veldokumenterede fakta, men også tilføjet rosende omtale af bankens produkter. Redigeringen er sket i både den danske og engelske udgave af leksikonnet. Saxo Bank har valgt at skrive uden brugernavn, i modsætning til den åbenhed, som banken udviser om sit engagement i dansk politik.     

Det betragtes som en dødssynd på Wikipedia at redigere i artikler om sig selv, især hvis det sker anonymt. Hvis man mener der er forkerte eller udokumenterede påstande i artiklen, kan man ifølge Wikipedias politik bede en uvildig bruger om at gennemse den, men man må ikke skrive eller slette info om sig selv.    

Det er dog ikke svært at opdage, da alle redigeringer logges med IP-nummer. Alle og enhver kan klikke sig ind på historikken, hvor det fremgår af hvem og hvornår ændringerne er foretaget.      

Saxo Banks let genkendelige IP-nummer begynder med 193.178.175.xx. Det kan man hurtigt slå op på RIPEnet. De sidste to eller tre cifre (xx) angiver en plads i netværket.      

Ud med kritik – ind med Team CSC Saxo Bank

Saxo Banks moderselskab, Midas Fondsmæglerselskab, blev grundlagt i de glade 1990′ere. Ligesom andre i branchen blev det kritiseret for sin virksomhed, bl.a. i Rapporten på DR og i Penge og Privatøkonomi. Er man interesseret i baggrunden, fortæller denne artikel nærmere: Saxo Bank – fra forretningsmæssig gråzone til respektabel mæcen. Det var i øvrigt stjerneadvokaten John Korsø Jensen, der netop havde fået frifundet Jan Bonde Nielsen, som fik overbevist bagmandspolitiet om lovligheden. Advokaten blev bagefter bestyrelsesmedlem (Berlingske: Milliardærer fra sidegaden).

IP-nummeret 193.178.175.46 fra Saxo Bank har været aktivt for at fjerne de gamle minder – han har redigeret fire gange alene i dansk Wikipedia:

• Den 18. juni 2008 blev der fjernet info om at Jens Olaf Jersild i DR’s Rapporten havde kaldt grundlæggerne af banken for “sidegadevekselerere”. Jersild granskede tvivlsomme salgsmetoder i fondsmæglerselskabet Midas, grundlagt af Lars Seier Christensen, Kim Fournais og Marc Hauschildt, som i dag er moderselskab til Saxo Bank. [Se forskel] 

• Brugeren rettede også information om hvor mange ansatte banken har, og han tilføjede glade detaljer om den nye sponsorkontrakt med Riis Cycling. Han tilføjede også info om bankens produkter og om deres engagement i klassisk liberalisme. [Se forskel]

• Den 25. juni 2008 slettede han igen en omtale af DR Rapportens program fra 1996. Her stod der at selskabets advokat dengang fik gjort klart for bagmandspolitiet at virksomheden var lovlig, og at Finanstilsynet kort efter gav Midas licens til at drive fondsmæglervirksomhed. [Se forskel]

Kritik om afskedigelser fjernet

Den samme flittige Saxo-medarbejder har endvidere fjernet informationer tre gange fra engelsk Wikipedia:

• Den 9. september 2008 fjernede han/hun nogle kritiske punkter, hvor det bl.a. hævdes at banken sender personlige kundeinformationer ud i almindelig email. At bankens spanske afdeling ikke udleverer kunden et eksemplar af kundeaftalen (hvilket hævdes at være ulovligt). At det er umuligt at finde en samlet oversigt over bankens gebyrer. At banken ikke fører sine egne bankkonti, men placerer kundens penge i Deutsche Bank. At banken tilbyder valutahandler baseret på fiktive tilbud, hvilket er til ulempe for kunden. Samt at banken formidler naked short selling, en korttids-investeringsform med høje fiktive beløb, der nu er blevet begrænset af de amerikanske myndigheder og hævdes at kunne give kunden store renteudgifter og tab. [Se forskel]. Uanset om kritikken er berettiget eller ej, tilkommer det ikke Saxo Bank at fjerne den.

• Samme dag fjernede han et kritisk indlæg om bankens fyringspolitik, hvor der var citeret en nyhed fra dansk presse om at banken i august 2007 fyrede 39 medarbejdere, men samtidig ansatte 46 nye. [Se forskel]. Emnet må siges at være relevant, da det adskiller sig fra andre danske bankers praksis og har været omtalt i pressen. (Finansforbundet raser over bank-fyringer, debatindlæg fra bl.a. tidligere ansatte).

• Den 16. september 2008 slettede han en sætning om at banken har suspenderet sin globale handelschef, Charles Henri-Sabet, på grund af mistanke om insiderhandel, som efterforskes i samarbejde med de svejtsiske myndigheder. Sagen har været nævnt i danske medier for nylig (Saxo Bank suspenderer topchef).

• Der blev også fjernet info om at Saxo Bank har købt en andel af den australske mægler Tricom. Hvilket ellers ikke er hemmeligt, da banken selv har meddelt det i denne pressemeddelelse.

• Oplysningen om at banken er en hovedsponsor for tænketanken CEPOS blev også fjernet. Det er velkendt i Danmark, men måske synes man ikke den udenlandske kundekreds behøver at vide det. [Se forskel]

Vild med Ny Alliance og George Michael

Samme anonyme Saxo-medarbejder interesserer sig også for Ny/Liberal Alliance. Han har den 1. april 2008 skrevet i Wikipedias liste over “Aprilsnar i danske medier“, hvor han tilføjede BT’s historie om at “Khader hyrer Blachman” som åndelig vejleder for partiet.

Han er også fan af George Michael. Her har han gjort et mere konstruktivt arbejde for Wikipedia, idet han ikke har slettet noget, men tilføjet en liste over sange  og et par ord om afskedskoncerten i København. Han har desuden skrevet i en artikel om den britiske forretningsmand Robert Tchenguiz.

Gratis reklameplads

Saxo Bank har ikke kun fjernet uønsket kritik, men også brugt muligheden for gratis reklameplads. IP-nummeret 193.178.175.69 har redigeret tre gange i den danske artikel:

• Den 19. december 2006 var der præciseringer om CFD, også kaldet differencekontrakter, et af bankens produkter.

• Den 21. juni 2007 blev der reklameret for bankens IT-platform SaxoTrader – samt tilbud om “50 handler med danske aktier gratis hver måned. I øvrigt er Saxo Bank også billigst på handel med udenlandske aktier, såfremt kunderne åbner en valutakonto i banken.” [Se forskel]

IP-nummeret 193.178.175.51 har redigeret én gang, den 26. maj 2008. Her modererede man noget af den reklame der tidligere var blevet indsat og opdatede bankens medarbejdertal, der nu var steget fra 1200 til 1300 ansatte. [Se forskel]

Ud over den danske og engelske artikel om Saxo Bank findes en tredje version – på kinesisk. Den er kun få linjer lang og har foreløbig fået lov til at være i fred for bankens indblanding.

Travl PR-afdeling

En bruger hævder i diskussionen på Wikipedia den 11. august 2008:

“The article sounds like it was written by the public relations department of Saxo Bank. Which employs more than 300 computer technicians. Many of these technicians’ jobs is exactly to go on the internet and make good publicity for Saxo Bank and make certain that pages where disgruntled clients have posted any negative information is challenged.”

Jeg skal ikke kunne sige om det er rigtigt. Men det er i hvert fald et faktum at anonyme computere fra Saxo Bank har fjernet kritik i ti tilfælde fra artiklerne samt i mindst ét tilfælde fra diskussionerne.

Saxo Bank har en stor IT-afdeling, da banken netop er baseret på handel via internet, og banken har desuden udviklet en platform hvor transaktioner kan finde sted under samarbejdspartneres navne, dvs. under dække af andre bankers navne, selv om den egentlige handel finder sted via Saxo Bank i Danmark.

Ud over de anonyme bidrag kan man skrive på Wikipedia som registreret bruger. Jeg mistænker mindst ét tilfælde, hvor en af bankens medarbejdere eller venner har oprettet et brugernavn for at skrive i artiklen om Saxo Bank.

Dozo efterlod spor

Brugeren Dozo på engelsk Wikipedia har således i sin tid grundlagt artiklen Saxo Bank med nogle reklame-lignende udsagn om bankens servicetilbud. Dozo, som tydeligvis er fagmand udi det finansielle, har også skrevet en artikel om et finansielt produkt, CFD, eller på dansk differencekontrakter. En slags handel hvor man køber optioner og aktier for penge man ikke har. Som i Danmark kun tilbydes af Saxo Bank, E Trade Bank og Nordnet. (Hvad er CFD?) 

Dozo var kun aktiv i efteråret 2006 og har kun skrevet om Saxo Bank samt bankens produkt, differencekontrakterne. Hans sidste indlæg er fra 6. november 2006. Fra 19. december 2006 blev en anonym bruger fra Saxo Bank, 193.178.175.69, aktiv på den danske Wikipedia. Det var ham der tilføjede at Saxo Bank var billigst på aktiehandel, som nævnt ovenfor. Han har også skrevet en dansk version af artiklen om differencekontrakter. 

Så noget kan tyde på “Dozo” blev oprettet for at kunne skrive uden at afsløre Saxo Banks IP-nummer. En måned senere skrev den samme person i dansk Wikipedia – denne gang med mindre kontroversielle indlæg – og glemte derfor at dække sig under et brugernavn.

Man kan kun gisne om hvem der gemmer sig bag navnet Dozo, men jeg gætter på en studentermedarbejder eller lavere funktionær. Hvis han er en matematisk nørd, kan navnet være inspireret af matematikeren E. Lami Dozo, men det passer også næsten med initialstavelserne i en af Saxo-chefernes navne. Det kan ikke være lånt fra triphop-sangen DoZo, som er fra oktober 2007, et år senere.

Jeg udelukker ikke at der kan gemme sig flere eksempler hvis man gransker historikken på Wikipedia.

Banken og friheden

Saxo Bank er ellers kendt for at støtte liberalismen, så det kan undre at klassisk arvegods kastes overbord. Det gælder dyder som informations- og ytringsfrihed – og at stå til ansvar for sine handlinger via brugernavn, referencer og kilder.

Et godt spørgsmål, som sikkert ikke vil blive besvaret, handler om hvilke konkrete medarbejdere der har været skribenter? Er det computere på direktionsgangen, i PR-afdelingen eller de menige medarbejdere blandt Saxo Banks teknikere?

Såkaldt corporate editing er et stigende problem på de brugerbaserede netsteder. Politikere, virksomheder og organisationer sletter ubekvemme fakta og erstatter dem med noget mere spiseligt. Mere i denne artikel fra International Herald Tribune. Amerikanske kongresmedlemmer er også kommet galt afsted, når de har pyntet på artikler om sig selv og er blevet opdaget. Lars Seier Christensen har proklameret at han går ind i politik – ved at købe et medlemskort til Alliancen – men uden at stille op til valg.

Jeg kender ikke hans IP-nummer, men det gør webmaster på Berlingske, for dér har han har sin blog. Hvor han i øvrigt har talt varmt for sit nye produkt, differencekontrakter, den 25. marts 2008. Måske bør han også holde lidt styr på hvad hans ansatte laver på nettet.