Krigsbytte og kalkmalerier er bedre end skrot

DF vil have kortlagt svenske tyverier

Dansk Folkeparti kræver, at regeringen afsætter en halv million kroner i næste års finanslov til en undersøgelse af, hvilke kulturskatte svenskerne har røvet fra Danmark i de mange krige, og som i dag befinder sig i Sverige.

Kravet kommer samtidig med, at VK-regeringens støtteparti stiller et beslutningsforslag i Folketinget om at pålægge regeringen at indlede en udveksling mellem de to lande af sådanne gensidigt røvede kulturskatte…. De røvede danske kulturskatte har siden 1996 stået på Dansk Folkepartis ønskeseddel, og skiftende regeringer har – i større eller mindre grad – støttet ønsket. – (JP/Ritzau)

Politikens overskrift var:

DF vil tage Jyske Lov fra svenskerne

- avisen fordrejer og twister som bekendt alt hvad DF siger (bortset fra når Søren Krarup selv formår at komme med skæve udmeldinger)

Det korrekte begreb er dog hverken tyverier eller røverier, men krigsbytte. Og det rigtige ord for det modsatte er ikke at “tage noget fra svenskerne”, men tilbagelevering eller udveksling.

Venskabelig tilbagelevering er ikke helt uhørt i dag. England tilbageleverede dansk krigsbytte i 2007, ved 200-året for Københavns bombardement, som i øvrigt af det engelske parlament dengang blev erkendt som en krigsforbrydelse.

På samme måde overdrog Danmark fra 1971 og frem til 1997 de islandske håndskrifter til Island. En fin og venskabelig gestus som var fuldstændig frivillig. Håndskrifterne var købt og betalt af Arne Magnusson, en islænding som grundlagde samlingen i København. Københavns Universitet kunne uden videre have beholdt dem, men man skænkede dem som gave til Island, som var blevet en fri republik i 1944. Med i overvejelserne var at Island næsten ikke har gamle kulturskatte, bortset fra litteraturen som er meget vigtig for nordisk åndshistorie.

Overdragelse af de islandske håndskrifter var væsentlig mere kontroversiel, end en overdragelse af nogle få, vigtige kulturskatte fra Sverige til Danmark vil være. Hvis man støttede overdragelsen af de islandske håndskrifter, må man også støtte DF’s krav om en kortlægning af svensk krigsbytte – som minimum.

Datidens Sverige var en brutal stormagt

Hvis man undrer sig over hvorfor danske slotte og herregårde fra før 1700-tallet altid har et underligt bart og nøgent inventar, så er forklaringen at det meste blev ranet i svenskekrigene. En lille rundtur på Stockholms største museer – eller på svenske slotte – vil afsløre mange pudsige genstande, for eksempel Christian IV’s senge, Frederiks II’s bordhimmel, tekstiler, statuer og kunstgenstande. Noget som må formodes at være mere interessant for danskere end for svenskere at kigge på.

Drottningholm Slot - set af en dansk turist

Uno Röndahl: Stormaktstidens svenska plundringståg i Europa og i synnerhet i Danmark

Ved 750-årsjubilæet for Jyske Lov i 1992 søgte nogle danske museer om at låne originalhåndskriftet til Jyske Lov fra Sverige. Upsala Universitetsbibliotek sagde nej, da bogen angivelig blev brugt til forskning. Senere viste det sig dog at bogen slet ikke havde noget katalognummer, hvilket tyder på at den ikke blev brugt. 

Sverige er uhyre rigt på kunst og kultur fra 1600- og 1700-tallet – efter nordiske forhold. Det skyldes at Sverige gennem århundreder var en stormagt som plyndrede og udsugede nabolandene. Intet mindre

Sverige holder holocaust-konferencer og forsøger generelt at frelse hele verden for racisme og og dårligdomme, men det moderne Sverige har en ahistorisk bevidsthed. Det ville være mere relevant at Sverige forholder sig til landets egen, til dels grusomme og krigeriske fortid.

Også Danmark har haft sin imperietid, men den ligger nogle århundreder før den svenske.

Broderlig udveksling

En kortlægning af krigsbyttet vil være et fint historisk projekt. Derefter bør der komme en dialog om hvilke genstande der evt. kan blive udvekslet. Det vil klæde Sverige at tage initiativ til sådan en broderlig gestus.

Som alternativ kunne man samle genstandene i Skåne, eventuelt på et nyt dansk-skånsk-svensk historisk museum. Skåne er – kulturelt set – en provins som aldrig er kommet sig over krigens hærgen for 300-350 år siden. Der kunne være god grund til at give noget af den røvede historie tilbage!

Skrot hæver sig over byens silhouet…

I Københavns havn vil nogle ihærdige folk med penge og magt, men uden hjerne, banke en dynge rustent jern op som nyt vartegn. Eller også skal der være nogle mega-højhuse:

»Det bliver fantastisk. Tiden er klar til et monument«    

Monument over hvad? Skidt og kanel. Det er samme ideal som i nazistisk arkitektur – stort og voldsomt, men uden indhold.

… men kulturen beskides

Der desværre en løbende strøm af dårlige nyheder om den danske kulturarv:

Dybbøl Mølles lillebror rådner op. - Danmarks næststørste mølle, Skovsgårds Mølle, i Esholte ved Slagelse er rådden og utæt. Om et år står den ikke længere til at redde.

Kulturarven rådner stadig op. … 1/3 af museernes magasiner er i orden, 1/3 kan forbedres så de er egnede til opbevaring af kulturarven og 1/3 er helt uegnede til formålet…

Fugtige kældre og utætte loftsrum benyttes som opbevaringsrum for den danske kulturarv, der er tilknyttet de statsanerkendte museer rundt om i landet. …

Kulturarv går tabt i markens gravhøje. Fremtiden for ikke-fredede gravhøje på markerne i Østjylland ser grum ud. 

Hvilken fallit for en regering, som påstår at være bevidst om den danske kultur. Og hvilken fallit for et erhvervsliv som pumper millioner ud i ligegyldigheder (ganske vist ikke helt filantropisk, men via fonde med store skattefordele).

For relativt få penge kan man gøre meget. En solstrålehistorie:

Enestående kulturskat reddet. - I sidste øjeblik er kalkmalerier i Fanefjord Kirke på Møn sikret for eftertiden… 

Milliarder af offentlige og “private” penge (fra skattefrie fonde) puttes i konceptkunst, fjernsynsunderholdning, holdningskampagner, integrationsprojekter, dialogbænke, gratisaviser og hvad ved jeg.

Pressen og skolen er heller ikke for god til at formidle historie og kulturarv. Globaliseret multikultur og moderne egocentrisme betragtes som vigtigere. Det siger sig selv at man forsømmer det lokale og nationale fællesskabs kultur, når man har den prioritering. Historiens fylde står jo i vejen for den postmoderne tomhed som man ønsker at opnå.

Har man derimod ikke et globalistisk, men en mellemfolkeligt grundsynspunkt – så mener man at alle nationer har pligt til at bevare sin egen kulturarv som i sidste ende beriger hele menneskeheden. At ødelægge en nations kulturarv er kulturelt folkemord; at forsømme sin egen kulturarv er selvmord.

Det kan tage århundreder at bygge op, men ødelæggelse er langt nemmere. Vore oldebørn vil hade os for at lade kulturarven forfalde, mens budgetterne bugnede.

Sidste ord om Saxo-sagen

Børsen skriver – ganske let overdrevet: 

“Blogger trækker kritik mod Saxo-direktør tilbage

Blogger må sande, at der ikke var belæg for personlige anklager om manipulation på nettet mod kommunikationsdirektøren i Saxo Bank.        

Argumentationen var ikke i orden, da bloggen Borgerlig bums beskyldte kommunikationsdirektør Fleming Voetman fra Saxo Bank for at stå bag systematisk redigering af oplysninger om banken i opslag på det brugerskrevne leksikon på internettet, Wikipedia. …”

Her skal jeg blot præcisere at jeg ikke har anklaget kommunikationschefen personligt. Jeg har skelnet mellem personen og den pågældende computer/IP-nummer.

Jeg skrev “Saxo-chefs IP-nummer bag anonyme ændringer”. Jeg skrev også at “rengøringspersonalet eller banknissen” måske havde brugt den pågældende computer, og mine ord var valgt med omhu. Jeg var i god tro, for IP-nummeret fulgte med en kommentar som kommunikationschefen havde lagt på bloggen.

Nu har kommunikationschefen godtgjort at IP-nummeret tilhører bankens proxyserver og ikke en bestemt computer som sådan. Dermed kan det ikke bevises hvilke medarbejdere der står bag.

Forvirringen viser hvad der kommer ud af disse anonyme redigeringer, og det viser at man efterlader spor på nettet.

Tilbage står det faktum at anonyme ansatte i Saxo Bank har manipuleret oplysninger i Wikipedia, fjernet både saglig og usaglig kritik og tilføjet positivt spin.

Den organiserede indsats kan ikke bevises, men banken har erklæret sig enig i store dele af min kritik. Kommunikationschef Fleming Voetmann vil stramme op på normerne. Han skrev i en kommentar tidligere i dag:

… Lad mig korrigere en misforståelse: jeg beklager rent faktisk at vi har rettet i wiki uden at tone rent flag. Det er en fejl. Det har jeg også fortalt til Børsen. Fremover vil folk i kommunikationsafdelingen altid angive ansættelsesforhold når de redigerer i opslagt (og vi lover at rette så lidt som muligt). …

Konkusion: afsløringen var på sin plads, men Fleming Voetman har også tacklet sagen udmærket.

—

Opdatering: Saxo Bank-chef indrømmer censur, B.T. den 10. december 2008. Voetmann erkender, at der blev udført ændringer under pseudonym, dog for at fjerne angivelig usand information.

“‘Censuren’, som Flemming Voetmann selv kalder det, er udført på hans ordre af en studentermedhjælper i bankens kommunikationsafdeling. … 

- Manipulation er så stærkt et udtryk. Vi har censureret på noget, som vi mener er usandt. Formålet har ikke været at gøre os bedre, end vi er, siger Flemming Voetmann.”

Over for B.T. skal jeg (Borgerlig bums) lige bemærke, at jeg var i email-kontakt med Flemming Voetmann i løbet af sagen, og jeg var ikke anonym over for ham.

Saxo Bank afviser informationskontrol

Min nyhed om Saxo Banks udrensning af kritik på Wikipedia blev omtalt i Børsen i torsdags.

Det skete under overskriften Saxo Bank beskyldt for manipulation på nettet, og banken fik lov til at svare i artiklen Saxo Bank afviser propaganda på internettet, som – på trods af overskriften – handler om at Saxo Bank indrømmer redigeringer, men afviser systematisk sletning.

Der erkendes også 8 nye redigeringer, som jeg slet ikke var opmærksom på i første omgang, og derved er det totale antal mindst 19 tilfælde gennem de sidste to år.

Ifølge kommunikationschef Fleming Voetmann er det kun de otte redigeringer via brugernavnet Kirstine 11, som er sket med bankens godkendelse.

I de øvrige tilfælde står anonyme medarbejdere bag – det vil sige bag de elleve redigeringer der er sket via IP-numrene 193.178.175.46, 193.178.175.69 og  193.178.175.51. (Deres bidrag ser man her: 1 2 3 4)

Jeg bragte i går et indlæg under titlen Saxo-chefs IP-nummer bag anonyme ændringer, hvor jeg skrev at det første af disse IP-numre tilhørte Saxo Banks kommunikationschef Fleming Voetmann. (Uden at jeg dog direkte påstod at han personligt havde foretaget ændringerne, for man kan ikke vide hvem der bruger hans computer).

Det skyldes at hans kommentar på bloggen var afsendt fra lige præcis dette IP-nummer:

Men Fleming Voetmann meddeler at IP-adressen tilhører bankens proxy server, og at individuelle PC’er i banken ikke har individuelle IP-adresser.

Det ændrer naturligvis på det aspekt af sagen, men resten af min kritik står ved magt.

Børsen har i dag under overskriften Blogger i nyt sammenstød med Saxo Bank skrevet, at kommunikationschefen:

“… henviser til, at man i banken bruger mange forskellige arbejdspladser og at andre medarbejdere dermed også kan have brugt denne computer.”

Fleming Voetmannhar også kommenteret bloggen, hvilket jeg har svaret på i mit opdaterede indlæg:

Mere om Saxo Banks anonyme ændringer

Fleming Voetmann skriver at han er enig i 98 % af kritikken.

Borgerlig bums beklager den lille misforståelse om IP-nummeret – og erkender at en virksomhed i visse tilfælde og i fuld åbenhed kan have lov til at korrigere oplysninger i Wikipedia, men ikke anonymt og manipulerende som det er sket.

Der vil forhåbentlig blive holdt øje med at redigeringerne er redelige fremover.

Mere om Saxo Banks anonyme ændringer

Denne post er opdateret lørdag den 27. september, efter at informationschef Fleming Voetmann afviste at han stod bag redigeringerne i Wikipedia. Jeg har dog ikke direkte beskyldt ham personlig for at stå bag, men sammenkædet IP-nummeret med hans kommentar her på bloggen (min overskrift var: Saxo-chefs IP-nummer bag anonyme ændringer).

På Børsen i dag (Blogger i nyt sammenstød med Saxo Bank) forklarer informationschefen at forskellige medarbejdere skifter mellem arbejdspladser og dermed computere. I en mail og kommentar til mig forklarer han desuden at det pågældende IP-nummer tilhører bankens proxyserver og ikke som sådan kan spores til en bestemt computer.

Den to forklaringer er ikke selvmodsigende, men forklaringen om de skiftende arbejdspladser havde været overflødig, når IP-nummeret alligevel ikke kan spores til en bestemt computer. Jeg vælger at tro at det er korrekt.

Resten af kritikken er stadig relevant, og Saxo Banks medarbejdere har leveret det første kendte eksempel på såkaldt corporate editing i Danmark – virksomheders informationskontrol på Wikipedia. Ligesom i udenlandske tilfælde kan det være svært at skelne mellem organiseret indgriben og medarbejdere der skriver på eget initiativ.

Borgerlig bums synes det hele er lærerigt, og forhåbentlig vil danske virksomheder blive bevidste om god skik på nettet.

Min nyhed om Saxo Banks udrensning af kritik på nettet blev omtalt i Børsen i går (fredag 26/9).

Bankens kommunikationschef Fleming Voetmann har afvist systematisk redigering. Han har også kommenteret bloggen, hvilket han er særdeles velkommen til.           

Når man skriver på bloggen afslører man også sit IP-nummer, som man kan se på dette billede:

Vi godtager dog forklaringen om at nummeret tilhører bankens proxyserver – og ikke en bestemt computer.

Børsen skrev: Saxo Bank beskyldt for manipulation på nettet, og banken fik lov til at svare i artiklen Saxo Bank afviser propaganda på internettet, som – på trods af overskriften – handler om at Saxo Bank indrømmer redigeringerne.

Banken hævder at ændringerne er rimelige fordi de sletter usaglig kritik og personlige oplysninger. Det synspunkt har banken naturligvis ret til at forsvare, selv om det langt fra er dækkende for alle ændringerne.

Men hvis redigeringerne kan retfærdiggøres, som banken mener, er der jo ikke noget at skjule. Derfor kan det undre at man ikke står ved ansvaret for de anonyme redigeringer.

En bruger på Wikipedia hævdede den 11. august 2008:

“The article sounds like it was written by the public relations department of saxo bank. which employs more than 300 computer technicians. Many of these technicians’ jobs is exactly to go on the internet and make good publicity for Saxo bank and make certain that pages where disgruntled clients have posted any negative information is challenged.”

Denne kommentar blev ikke skrevet ind i selve opslaget om Saxo Bank, men på opslagets diskussionsside, hvor man netop kan diskutere sådanne forhold.  Kommentaren blev ikke slettet af Saxo Bank, men heller ikke besvaret.

Det påstås altså at Saxo Bank – ligesom andre virksomheder – målrettet imødegår kritik på nettet og giver svar på tiltale.

At følge med i informationsudvekslingen er en udmærket og nødvendig praksis for en virksomhed. Men hvis de ansatte decideret har sådanne arbejdsopgaver, bør virksomheden også have en politik for at det sker på en åben og redelig måde.

Endnu otte redigeringer erkendt

Mit blogindlæg handlede om 11 anonyme redigeringer. Kommunikationschefen går elegant uden om disse.

Derimod fortæller han således – ifølge Børsen:

“Banken godkendte rettelser

I en enkelt medarbejders tilfælde har det været med bankens godkendelse, at der er blevet redigeret i opslagene under brugernavnet Kirstine11. Blandt andet har man fjernet information om bortvisningen og efterforskningen af bankens schweiziske direktør Charles Henri-Sabet.  …”

Her blandes tingene sammen. Ingen af kritikpunkterne fra mit blogindlæg handlede om Kirstine11’s redigeringer – da jeg netop ikke vidste at Kirstine11 havde noget med Saxo Bank at gøre. (Se de 8 redigeringer fra Kirstine11).

Med de nye oplysninger er der ikke tale om mindst 11 tilfælde, som jeg oprindelig skrev, men om mindst 19 tilfælde.

Sætningen om Charles Henri-Sabet blev ikke fjernet af den registrerede bruger Kirstine11, men af en anonym bruger fra banken (IP-nummer 193.178.175.46, som altså skal tilhøre bankens proxyserver). Se det direkte link til Wikipedias hukommelse der viser ændringen.

IP-nummeret 193.178.175.46 står for syv anonyme redigeringer ud af elleve (se dem i mit indlæg fra fredag 16. september). Fire gange i det danske og tre gange i det engelske opslag.

Hvem?

Jeg var i første omgang ikke ude efter at få navne på bordet, da jeg synes det overordnede fænomen er vigtigere. At banken tilsyneladende dyrker målrettet informationskontrol, hvilket falder tilbage på hele virksomhedens troværdighed.

Det må være op til bankens interne justits om personer skal drages til ansvar – IT-medarbejdere, rengøringspersonalet eller banknissen.

Børsen undrede sig meget over hvilken medarbejder der kunne have rettet i Wikipedia:

“Anonyme rettelser undersøges ikke

Men også andre medarbejdere end Kirstine11 har rettet opslagene. Det er sket anonymt, men da rettelser i Wikipedia registreres med den enkelte computers IP-adresse har bloggen Borgerlig bums sporet rettelserne til tre forskellige computere i Saxo Bank.

Her er der tale om væsentligt grovere redigering, hvor oplysninger om fyringer af medarbejdere og objektiv kritisk omtale af stifterne Lars Seier Christensen og Kim Fournais’ forretningsmæssige fortid er erstattet med informationer om Saxo Banks sponsor af professional cykling og omtale af bankens tilbud inden for aktie- og valutahandel.

Men selvom det vil være en relativt enkel opgave for bankens IT-afdeling at spore de enkelte computere og dermed medarbejderne, der har manipuleret opslagene, så vil det ikke ske.

“Der er jo ytringsfrihed og det gælder også i banken. Som udgangspunkt har vi tillid til folk,” siger Flemming Voetmann til borsen.dk. …”

Er det altid forkert at redigere i artikler om sig selv?

Nogle har gjort opmærksom på at Wikipedias regler ikke eksplicit forbyder at redigere artikler om sig selv. Dette er for så vidt rigtigt hvis det drejer sig om at fjerne direkte løgne eller opdatere faktuelle oplysninger.

Jeg må derfor præcisere min påstand om at det er en “dødssynd på Wikipedia at redigere i artikler om sig selv”.

Det er kun en dødssynd hvis det sker af usaglige bevæggrunde og/eller under dække af anonymitet. De ansatte i Saxo Bank har gjort begge dele.

Fra Wikipedias side om Conflict of interest:

A Wikipedia conflict of interest (COI) is an incompatibility between the aim of Wikipedia, which is to produce a neutral, reliably sourcedencyclopedia, and the aims of an individual editor.

COI editing involves contributing to Wikipedia in order to promote your own interests or those of other individuals, companies, or groups. …

COI editing is strongly discouraged. When editing causes disruption to the encyclopedia through violation of policies such as neutral point of view,what Wikipedia is not, and notability, accounts may be blocked.

Der er mange flere retningslinjer på Wikipedia, som dog ikke er absolutte regler, men snarere en beskrivelse af praksis. Se også Wikipedia: Neutral point of view. (Dansk Wikipedia har egne normer, som stort set ligner de engelske, men dog ikke er så udbyggede, og fortolkningen er præget af brugernes konflikter).

Der er almindelig enighed om at man ikke bør pynte på “egne” artikler, især ikke hvis man er politiker, en virksomhed eller på anden måde kan mistænkes for uædle motiver. I givet fald bør man træde frem med brugernavn og en kort præsentation om hvem man er og hvad man retter.

I USA har for eksempel Pepsi Cola, Wal-Mart, oliegiganten Exxon samt Diebold, en fabrikant af de udskældte elektroniske stemmemaskiner, brændt sig på redigeringer i Wikipedia: Seeing Corporate Fingerprints in Wikipedia Edits (New YorkTimes, 13.8.2007).

Også kongresmedlemmer er blevet taget med fingrene i kagekassen, særlig i 2006: USA Congressional staff edits to Wikipedia.

CIA og FBI har redigeret i artikler om invasionen i Irak og Guantanamo: CIA, FBI computers used for Wikipedia edits (Reuters, 16.8.2007).

Første større eksempel i Danmark

Saxo Banks udrensning af kritik er måske ikke en skandale, men en meget pinlig affære.

Det er så vidt vides også det første eksempel på udbredt corporate editing i Danmark.

Artiklen Den elektroniske slagmark (epn/JP, 19.1.2008) nævner som det hidtil “grelleste” tilfælde at da studievært Jeppe Nybroe blev fyret fra DR, var konkurrenterne på TV2 de første til at notere det i Wikipedia. Tilfældet falder nok uden for den forbudte kategori.

Saxo Bank er med helt fremme

Der er endnu ikke mange afsløringer af denne informationskontrol i Danmark. Måske fordi politikere og spindoktorer ikke rigtig har kastet sig over Wikipedia og lignende fora. Det såkaldte “Web 2.0” som skabes løbende af brugere for brugere.

Saxo Bank er derimod fuldt bevidst om vigtigheden af den måde man portrætteres på, ikke kun i pressen, men også ude på internettet. Banken er vokset frem med internettet og baseret på web-handel af aktier m.v.

Utilfredse kunder og kritisk information på internettet kan have en potentielt negativ effekt for banken, som nogen har gjort en målrettet indsats for at styre – under anonymt dække, eller i hvert fald uden at stå åbent frem.

Jeg erkender dog at der måske ikke er en organiseret indsats bag alle tilfældene, men snarere mangel på samme. Redigeringerne peger nemlig i flere retninger. I et par tilfælde er de anonyme Saxo-ansatte kommet til at slette tekniske koder, hvilket tyder på at den pågældende ikke har været Wikipedia-ekspert.

Det burde være overflødigt at nævne, men for en ordens skyld skal det siges:

Jeg er ikke ude efter Saxo Bank af politiske grunde. Bankens rolle i politik – og det problematiske ved sammenbindingen af en bank og et parti – kan vi diskutere en anden gang.  Det samme gælder bankens rolle i økonomi og den moderne spekulationsøkonomi generelt.

Ikke politisk, men moralsk dilemma

Saxo Banks engagement i politik er ærligt ment, men banken har også argumenteret for en stolt kapitalistisk moral når det gælder ansættelsespolitikken. Ved en af de sidste fyringsbølger (oktober 2007) snakkede Finansforbundet om lav moral. Banken svarede:

»Vores medarbejdere ved, at vi har en præstationskultur. Det er der ikke noget anstødeligt i. Vi mener derimod, at det er moralsk forkasteligt, hvis man underlader at sige til folk, at samarbejdet ikke er succesfuldt, og de skal videre i livet,« siger Erik Kjær, HR-direktør i Saxo Bank.

(Finansforbundet raser over bank-fyringer, Berlingske, 17.10.2007)

Og det er ikke eneste gang Saxo Bank har talt om moral. Udsagn om liberalisme, kapitalisme og Ayn Rands tyndbenede filosofi flyder i enhver sammenhæng. Ikke kun om hvordan samfundet bør se ud, men som grundlag for bankens daglige drift.

Bankens syv værdier omfatter: Rationality, independence, integrity, honesty, justice, productivity, pride. (Corporate statement, pdf).

Jeg finder det usmart at man lancerer sig selv som en moralsk kraft, samtidig med at man manipulerer med den brugerstyrede vidensudveksling på Wikipedia.

Wkipedia repræsenterer nogle af de bedste ting i det fremvoksende, frie netværkssamfund, som Saxo Bank selv promoverer både via sin forretning og sit politiske engagement.

Derfor ville det klæde Saxo Bank at tage kritikken på sig og sige: “Vi beklager!” – og love rene linjer fremover.

Herunder kan man læse mit svar på Fleming Voetmanns kritikpunkter eller springe ned til debatten i bunden af siden.

Fleming Voetmanns kommentarer bliver desværre fanget i spamfilteret, uvist af hvilken grund. Derfor kom hans indlæg fra onsdag først på bloggen om torsdagen.

Fleming Voetmann siger: (torsdag 25. september 2008 – 13:53)

Afsløring: der er ingen afsløring

Tak for dit indlæg, det er meget tankevækkende. Tillad mig et par kommentarer:

1: Vi har én person i kommunikationsafdeling som fra tid til anden retter i Wiki. Dette sker ikke anonymt, med rent faktisk med navns nævnelse; Kirstine. Men, jeg er helt enig i at ordet ”saxo” burde fremgå af user-id. Det er mest fair for alle læserne og vil ske fremover.

• Der er ikke kun tale om brugeren Kirstine11 – som jeg faktisk slet ikke var opmærksom på i mit indlæg. Derimod kritiserer jeg de mange anonyme redigeringer. Herunder fra dit IP-nummer.
• Men da du nu gør opmærksom på Kirstine11, vil jeg gennemgå hendes 8 redigeringer (oversigt).
• Kirstine11 har med fire ændringer den 18/6 den bidraget med små faktuelle opdateringer, f.eks. om bankens medarbejderantal.
• I et tilfælde, den 18/6 kl. 14:24 (her) tilføjer hun rimelige oplysninger om bankens ekspansion, nye afdelinger og sponsoratet af Riis Cykling. Hun tilføjede også:“ In January, Portugal’s third largest financial group, Espirito Santo, took a five percent stake in Saxo Bank, making Saxo Bank’s market value worth at Euros 1.26 billion. Following the transaction, Saxo Bank was ranked as the fourth largest Danish bank by market capital.”
• Sætningen om det portugisiske opkøb i banken blev dog slettet igen få minutter senere (her, kl. 14:32). Oplysningen har ellers været fremme i pressen (Reuters). Hvorfor var den ikke relevant? Banker er som regel stolte af deres ejerskab af underselskaber, mens man er anderledes diskret når det gælder ens egne ejere. Saxo Bank fremstår ellers i artiklen som ejet af Midas Fondsmæglerselskab eller af de to stiftere personlig, men hvis 5% af banken ejes af et portugisisk selskab, er det da værd at nævne – og ikke negativt på nogen måde.
• I to gentagne tilfælde (her den 18/6 og her 25/6) sletter Kirstine11 en hel sektion med kritisk information, nemlig omtale af bankens rolle i 1990′erne, godkendelsesprocessen hos Finanstilsynet, henvisningen til DR’s Rapporten og en kildehenvisning til business.dk. (Se forskellen her)

2: Der skrives løbende megen sludder om os på Wiki, og det er vel kun i wikis ånd at få den slags rette? Præcis lige som det heller ikke er meningen med wiki at det skal være propaganda for os, men et opslag med nyttige faktuelle oplysninger. Jeg er helt enig i at det mest optimale ville være hvis en ”uvildig bruger” ville rette fejlene så snart vi opdagede dem. Og selv om jeg er anelse tvivlende overfor anvendeligheden, så lover jeg at gøre forsøget med et par af de fejl, som findes på vores opslag lige nu.

• Jeg er enig i at man må slette/rette direkte løgnagtige og forkerte oplysninger. Wikipedia skal hverken være propaganda for eller imod nogen.
• Saxo Bank er imidlertid gået langt videre, da man brutalt har fjernet alle “ubehagelige” dele af Saxo Banks historie, også selv om de var forsynet med kildehenvisninger til pressen.
• Samtidig har I erstattet de grimme fakta med positive fakta, f.eks. om cykelsponsoratet og direkte reklame som f.eks.: “50 handler med danske aktier gratis hver måned. I øvrigt er Saxo Bank også billigst på handel med udenlandske aktier, såfremt kunderne åbner en valutakonto i banken.” (Se forskel)

3: Vi har ingen interesse i at stoppe diskussioner af Saxo Bank. Tværtimod, der foregår en udmærket diskussion af os i disse dage bl.a. på business.dk. Men, vi tillader os rette fejl. Eks at købet af aktierne i Tricom aldrig blev effektueret. Det er meget relevant for læserne at vide at vi ikke ejer 35 % af Tricom.

• Ja, men det burde være sket i form af en tilføjelse, ikke en sletning. Oplysningen har stadig almen interesse, men burde være opdateret.F.eks. kunne man have tilføjet: “Købet af Tricom-aktier blev afblæst i august 2008″. 
• Tricom var et australsk mæglerfirma i store vanskeligheder. Tricom-aftalen den 5.5.2008 blev modtaget med glæde i Australien (link 1, Danish white knight rides to Tricom’s rescue). Der var tilsvarende stor skuffelse, da Saxo Bank trak sig ud af aftalen den 23. august (link 1, 2, Saxo Banks australske erobring vakler, Børsen). 
• Saxo Bank har selv indskrevet oplysningen i WIkipedia. Kirstine11 tilføjede den 18. juni: “Furthermore, in May 2008, Saxo Bank acquired a 35 % holding in Tricom, a Sydney-based brokerage, with the option of gaining full ownership within three years.”  (se forskel).
• Derfor kan det se ud som om Saxo Bank rutinemæssigt tilføjer positiv information, men sletter alle dårlige minder, med henblik på at fremstå attraktivt som muligt for potentielle kunder og partnere. Opslaget i Wikipedia er imidlertid ikke virksomhedens hjemmeside hvor man kan lægge til og trække fra som man vil. Igen tror jeg at banken overvurderer den betydning, som den “negative” historie kan have. Et køb, som blev aflyst, er vel noget alle virksomheder kan opleve. Men pointen er at nogen i Saxo Bank har søgt at slette og kontrollere informationen

Og at vi heller ikke er i færd med at opføre et nyt hovedkvarter – det er taget i brug.

• Det har jeg slet ikke omtalt i min artikel. Du hentyder til det nuværende danske opslag om Saxo Bank, hvor der står: Banken er p.t. i gang med at bygge et nyt hovedsæde på 15.000 kvadratmeter nord for København.
• Når I nu har rettet så meget andet, undrer det mig at du ikke selv redigerer denne oplysning, men jeg vil med glæde rette den for dig i Wikipedia, straks når jeg er færdig med dette indlæg.

4: Det er i øvrigt tankevækkende at de personer som er mest flittige til at skrive mindre flatterende ting om os alle er anonyme. Er det i virkeligheden ikke mere kritisabelt?

• Kombinationen af anonym og ikke-objektiv er altid kritisabel. Både når Saxo Bank gør det og når andre brugere gør det. Det er ingen undskyldning at andre gør det samme.
• Der er ikke belæg for at de kritiske tilføjelser kommer specielt fra anonyme brugere.
• F.eks. har brugeren Fair and unbiased  skrevet i dansk Wiki (bidrag) og engelsk Wiki (bidrag). Han er imidlertid ikke anonym, og han har gengivet kritikken som nævnt i DR’s Rapporten og i Berlingske nogenlunde fair, med kildeangivelse.
• Brugeren Saxofraud (bidrag) er ikke upartisk, idet han kommer med kritiske påstande om Saxo Banks forretningspraksis uden kildeangivelse (her og her). Men der er kun tale om to indlæg. 
• I yderligere et indlæg (her) på artiklens diskussionsside hævder han at Saxo Banks PR-medarbejdere “go on the internet and make good publicity for Saxo bank and make certain that pages where disgruntled clients have posted any negative information is challenged.”  Dette indlæg er anbragt ikke i artiklen, men på artiklens diskussionsside, som er til for at Wikipedia-brugerne kan diskutere artiklens indhold. Så her er der ikke strenge krav til kildeangivelser (i øvrigt er det fra i dag dokumenteret at det passer!).
• Det er muligt at nogle af disse brugere er vrede kunder eller tidligere medarbejdere – men de fylder som sagt ikke meget i det store billede. Hvis de tilføjer ukorrekt info skal det fjernes. 
• Saxo Bank er en virksomhed med en professionel kommunikationsafdeling og har som sådan større moralske krav at leve op til end disse enkeltpersoner – som jo i øvrigt ikke skriver direkte løgne, men blot udokumenteret kritik.

5: Vi har forsøgt at fjerne personfølsomme oplysninger – uden held, desværre.

• Du hentyder til ét enkelttilfælde, suspensionen af Charles Henri-Sabet, se nede under punkt 7.

Vi har ingen interesse i at slette henvisninger til CEPOS,

• Men det har man gjort. Bankens IP-nummer (193.178.175.46) fjernede tirsdag i sidste uge (16/9 kl. 08:18) tre sætninger, hvoraf den ene var: ”Saxo Bank is also a main sponsor of the liberal-conservative think tank CEPOS.” (Se forskel)

- til gengæld indrømmer jeg blankt at grundteksten ligner noget fra en virksomhedspræsentation.

• Den side af sagen er acceptabel, da det er et stilistisk spørgsmål. Grundteksten kan altid gennemskrives til objektiv stil på et tidspunkt.
• I har ikke kun skrevet den spæde grundtekst, men løbende overvåget og redigeret artiklen efter jeres forgodtbefindende – som om den fortsat var jeres virksomhedspræsentation.

6: ”Although Anders Fogh Rasmussen’s father collaborated extensively with Nazi Germany during WW2, and Anders Fogh himself was part of a Neo-Nazi youth organisation in his late teens, he later switched allegiance to Venstre.” Citatet er fundet på Wikipedia under Anders Fogh. Det tjener alene til illustration af at en grundig kildekritik også er nødvendig på Wikipedia.

• Der findes mange eksempler på banal vandalisme, som skolebørn og barnlige sjæle skriver ind i Wikipedia, men det bliver hurtigt udrenset. Det kan ikke sammenlignes med de redigeringer Saxo Bank har lavet.

7: Medier citerer medier. Der er ofte tendens til at et medie tror at de medier de citerer, har lavet grundig kildekritik osv. I tilfældet betyder det er at en historie uden kildeangivelse og som ingen kan verificerer ukritisk viderebringes på Wikipedia: ”On August 29, 2008, the bank suspended its Global Head of Trading, Charles Henri-Sabet, pending a legal investigation for criminal insider trading.” Er det fair over for pågældende person? Og er det fair det står på Wikipedia blot fordi det har stået i en avis?

• Det er vel et faktum, som jeg ikke ser nogen grund til at slette. Mange banker oplever enkeltpersoner, som begår ulovligheder. Historien er nævnt i medierne og har almen interesse. (Saxo Bank suspenderer topchef, Berlingske). 
• Sådan en affære rammer ikke Saxo Bank hårdere, end den ville ramme enhver anden bank. Men når I sletter omtale af affæren i artiklen, prøver I at stille jer i et gunstigere lys end andre banker i samme situation. Det er netop derfor man skal afholde sig fra at rette i egne artikler. 
• Det “personfølsomme” kunne fjernes ved at slette selve navnet, ikke hele sætningen. Hans navn er allerede omtalt i pressen og ude på nettet.
• Saxo Bank har – så vidt jeg kan finde ud af – bekræftet at han er suspenderet pga. en efterforskning, men ikke den konkrete mistanke. Hvis du mener at der ikke er belæg for at skrive mistanke om insiderhandel, burde du blot have slettet de fire små ord: ”for criminal insider trading”. Jeg skal gerne slette disse ord i opslaget hvis der ikke findes en kilde til påstanden.

Afsløring: Saxo Bank fjerner kritik om sig selv fra nettet

Saxo Bank har manipuleret artikler om banken på det brugerredigerede leksikon Wikipedia. Det er sket mindst ti gange over de sidste to år. Selv om censuren er sket anonymt, har banken efterladt sit IP-nummer.           

Der er blevet slettet kritiske detaljer og veldokumenterede fakta, men også tilføjet rosende omtale af bankens produkter. Redigeringen er sket i både den danske og engelske udgave af leksikonnet. Saxo Bank har valgt at skrive uden brugernavn, i modsætning til den åbenhed, som banken udviser om sit engagement i dansk politik.     

Det betragtes som en dødssynd på Wikipedia at redigere i artikler om sig selv, især hvis det sker anonymt. Hvis man mener der er forkerte eller udokumenterede påstande i artiklen, kan man ifølge Wikipedias politik bede en uvildig bruger om at gennemse den, men man må ikke skrive eller slette info om sig selv.    

Det er dog ikke svært at opdage, da alle redigeringer logges med IP-nummer. Alle og enhver kan klikke sig ind på historikken, hvor det fremgår af hvem og hvornår ændringerne er foretaget.      

Saxo Banks let genkendelige IP-nummer begynder med 193.178.175.xx. Det kan man hurtigt slå op på RIPEnet. De sidste to eller tre cifre (xx) angiver en plads i netværket.      

Ud med kritik – ind med Team CSC Saxo Bank

Saxo Banks moderselskab, Midas Fondsmæglerselskab, blev grundlagt i de glade 1990′ere. Ligesom andre i branchen blev det kritiseret for sin virksomhed, bl.a. i Rapporten på DR og i Penge og Privatøkonomi. Er man interesseret i baggrunden, fortæller denne artikel nærmere: Saxo Bank – fra forretningsmæssig gråzone til respektabel mæcen. Det var i øvrigt stjerneadvokaten John Korsø Jensen, der netop havde fået frifundet Jan Bonde Nielsen, som fik overbevist bagmandspolitiet om lovligheden. Advokaten blev bagefter bestyrelsesmedlem (Berlingske: Milliardærer fra sidegaden).

IP-nummeret 193.178.175.46 fra Saxo Bank har været aktivt for at fjerne de gamle minder – han har redigeret fire gange alene i dansk Wikipedia:

• Den 18. juni 2008 blev der fjernet info om at Jens Olaf Jersild i DR’s Rapporten havde kaldt grundlæggerne af banken for “sidegadevekselerere”. Jersild granskede tvivlsomme salgsmetoder i fondsmæglerselskabet Midas, grundlagt af Lars Seier Christensen, Kim Fournais og Marc Hauschildt, som i dag er moderselskab til Saxo Bank. [Se forskel] 

• Brugeren rettede også information om hvor mange ansatte banken har, og han tilføjede glade detaljer om den nye sponsorkontrakt med Riis Cycling. Han tilføjede også info om bankens produkter og om deres engagement i klassisk liberalisme. [Se forskel]

• Den 25. juni 2008 slettede han igen en omtale af DR Rapportens program fra 1996. Her stod der at selskabets advokat dengang fik gjort klart for bagmandspolitiet at virksomheden var lovlig, og at Finanstilsynet kort efter gav Midas licens til at drive fondsmæglervirksomhed. [Se forskel]

Kritik om afskedigelser fjernet

Den samme flittige Saxo-medarbejder har endvidere fjernet informationer tre gange fra engelsk Wikipedia:

• Den 9. september 2008 fjernede han/hun nogle kritiske punkter, hvor det bl.a. hævdes at banken sender personlige kundeinformationer ud i almindelig email. At bankens spanske afdeling ikke udleverer kunden et eksemplar af kundeaftalen (hvilket hævdes at være ulovligt). At det er umuligt at finde en samlet oversigt over bankens gebyrer. At banken ikke fører sine egne bankkonti, men placerer kundens penge i Deutsche Bank. At banken tilbyder valutahandler baseret på fiktive tilbud, hvilket er til ulempe for kunden. Samt at banken formidler naked short selling, en korttids-investeringsform med høje fiktive beløb, der nu er blevet begrænset af de amerikanske myndigheder og hævdes at kunne give kunden store renteudgifter og tab. [Se forskel]. Uanset om kritikken er berettiget eller ej, tilkommer det ikke Saxo Bank at fjerne den.

• Samme dag fjernede han et kritisk indlæg om bankens fyringspolitik, hvor der var citeret en nyhed fra dansk presse om at banken i august 2007 fyrede 39 medarbejdere, men samtidig ansatte 46 nye. [Se forskel]. Emnet må siges at være relevant, da det adskiller sig fra andre danske bankers praksis og har været omtalt i pressen. (Finansforbundet raser over bank-fyringer, debatindlæg fra bl.a. tidligere ansatte).

• Den 16. september 2008 slettede han en sætning om at banken har suspenderet sin globale handelschef, Charles Henri-Sabet, på grund af mistanke om insiderhandel, som efterforskes i samarbejde med de svejtsiske myndigheder. Sagen har været nævnt i danske medier for nylig (Saxo Bank suspenderer topchef).

• Der blev også fjernet info om at Saxo Bank har købt en andel af den australske mægler Tricom. Hvilket ellers ikke er hemmeligt, da banken selv har meddelt det i denne pressemeddelelse.

• Oplysningen om at banken er en hovedsponsor for tænketanken CEPOS blev også fjernet. Det er velkendt i Danmark, men måske synes man ikke den udenlandske kundekreds behøver at vide det. [Se forskel]

Vild med Ny Alliance og George Michael

Samme anonyme Saxo-medarbejder interesserer sig også for Ny/Liberal Alliance. Han har den 1. april 2008 skrevet i Wikipedias liste over “Aprilsnar i danske medier“, hvor han tilføjede BT’s historie om at “Khader hyrer Blachman” som åndelig vejleder for partiet.

Han er også fan af George Michael. Her har han gjort et mere konstruktivt arbejde for Wikipedia, idet han ikke har slettet noget, men tilføjet en liste over sange  og et par ord om afskedskoncerten i København. Han har desuden skrevet i en artikel om den britiske forretningsmand Robert Tchenguiz.

Gratis reklameplads

Saxo Bank har ikke kun fjernet uønsket kritik, men også brugt muligheden for gratis reklameplads. IP-nummeret 193.178.175.69 har redigeret tre gange i den danske artikel:

• Den 19. december 2006 var der præciseringer om CFD, også kaldet differencekontrakter, et af bankens produkter.

• Den 21. juni 2007 blev der reklameret for bankens IT-platform SaxoTrader – samt tilbud om “50 handler med danske aktier gratis hver måned. I øvrigt er Saxo Bank også billigst på handel med udenlandske aktier, såfremt kunderne åbner en valutakonto i banken.” [Se forskel]

IP-nummeret 193.178.175.51 har redigeret én gang, den 26. maj 2008. Her modererede man noget af den reklame der tidligere var blevet indsat og opdatede bankens medarbejdertal, der nu var steget fra 1200 til 1300 ansatte. [Se forskel]

Ud over den danske og engelske artikel om Saxo Bank findes en tredje version – på kinesisk. Den er kun få linjer lang og har foreløbig fået lov til at være i fred for bankens indblanding.

Travl PR-afdeling

En bruger hævder i diskussionen på Wikipedia den 11. august 2008:

“The article sounds like it was written by the public relations department of Saxo Bank. Which employs more than 300 computer technicians. Many of these technicians’ jobs is exactly to go on the internet and make good publicity for Saxo Bank and make certain that pages where disgruntled clients have posted any negative information is challenged.”

Jeg skal ikke kunne sige om det er rigtigt. Men det er i hvert fald et faktum at anonyme computere fra Saxo Bank har fjernet kritik i ti tilfælde fra artiklerne samt i mindst ét tilfælde fra diskussionerne.

Saxo Bank har en stor IT-afdeling, da banken netop er baseret på handel via internet, og banken har desuden udviklet en platform hvor transaktioner kan finde sted under samarbejdspartneres navne, dvs. under dække af andre bankers navne, selv om den egentlige handel finder sted via Saxo Bank i Danmark.

Ud over de anonyme bidrag kan man skrive på Wikipedia som registreret bruger. Jeg mistænker mindst ét tilfælde, hvor en af bankens medarbejdere eller venner har oprettet et brugernavn for at skrive i artiklen om Saxo Bank.

Dozo efterlod spor

Brugeren Dozo på engelsk Wikipedia har således i sin tid grundlagt artiklen Saxo Bank med nogle reklame-lignende udsagn om bankens servicetilbud. Dozo, som tydeligvis er fagmand udi det finansielle, har også skrevet en artikel om et finansielt produkt, CFD, eller på dansk differencekontrakter. En slags handel hvor man køber optioner og aktier for penge man ikke har. Som i Danmark kun tilbydes af Saxo Bank, E Trade Bank og Nordnet. (Hvad er CFD?) 

Dozo var kun aktiv i efteråret 2006 og har kun skrevet om Saxo Bank samt bankens produkt, differencekontrakterne. Hans sidste indlæg er fra 6. november 2006. Fra 19. december 2006 blev en anonym bruger fra Saxo Bank, 193.178.175.69, aktiv på den danske Wikipedia. Det var ham der tilføjede at Saxo Bank var billigst på aktiehandel, som nævnt ovenfor. Han har også skrevet en dansk version af artiklen om differencekontrakter. 

Så noget kan tyde på “Dozo” blev oprettet for at kunne skrive uden at afsløre Saxo Banks IP-nummer. En måned senere skrev den samme person i dansk Wikipedia – denne gang med mindre kontroversielle indlæg – og glemte derfor at dække sig under et brugernavn.

Man kan kun gisne om hvem der gemmer sig bag navnet Dozo, men jeg gætter på en studentermedarbejder eller lavere funktionær. Hvis han er en matematisk nørd, kan navnet være inspireret af matematikeren E. Lami Dozo, men det passer også næsten med initialstavelserne i en af Saxo-chefernes navne. Det kan ikke være lånt fra triphop-sangen DoZo, som er fra oktober 2007, et år senere.

Jeg udelukker ikke at der kan gemme sig flere eksempler hvis man gransker historikken på Wikipedia.

Banken og friheden

Saxo Bank er ellers kendt for at støtte liberalismen, så det kan undre at klassisk arvegods kastes overbord. Det gælder dyder som informations- og ytringsfrihed – og at stå til ansvar for sine handlinger via brugernavn, referencer og kilder.

Et godt spørgsmål, som sikkert ikke vil blive besvaret, handler om hvilke konkrete medarbejdere der har været skribenter? Er det computere på direktionsgangen, i PR-afdelingen eller de menige medarbejdere blandt Saxo Banks teknikere?

Såkaldt corporate editing er et stigende problem på de brugerbaserede netsteder. Politikere, virksomheder og organisationer sletter ubekvemme fakta og erstatter dem med noget mere spiseligt. Mere i denne artikel fra International Herald Tribune. Amerikanske kongresmedlemmer er også kommet galt afsted, når de har pyntet på artikler om sig selv og er blevet opdaget. Lars Seier Christensen har proklameret at han går ind i politik – ved at købe et medlemskort til Alliancen – men uden at stille op til valg.

Jeg kender ikke hans IP-nummer, men det gør webmaster på Berlingske, for dér har han har sin blog. Hvor han i øvrigt har talt varmt for sit nye produkt, differencekontrakter, den 25. marts 2008. Måske bør han også holde lidt styr på hvad hans ansatte laver på nettet.

Planlægning – ikke lukkeloven – skal forhindre mega-centre

Lukkeloven bringer følelser på bane. Sniksnakken er begyndt at indfinde sig. Her i Politiken (“Småbutikker udsultes hvis lukkelov fjernes“):

… Men det er uvist, om befolkningen og politikerne kender til det fulde omfang af konsekvenserne ved at afskaffe lukkeloven.

»Det er lige som, når vi vil betale mindre i skat og have renere hospitaler, uden vi ved, hvilke konsekvenser det vil have på andre områder«, siger Mogens Bjerre, lektor ved institut for Afsætningsøkonomi ved CBS. …

En tåbelig sammenligning.

Som man kan se, er det et meget ideologiseret emne. Det rører ved noget dybt i vort samfund, der går tilbage til før industrialismens tid. Lige siden enevælden har der nemlig været en masse reguleringer og privilegier inden for handel og erhverv. Den tradition har vi i et vist omfang stadigvæk. Når privilegier har varet længe nok, tror mange de er naturlige. Derfor er det meget svært for lovgiverne at ophæve dem.

Indtil 1856 havde købstæderne monopol på handel. Det var simpelt hen forbudt at oprette købmandsbutikker i landsbyer. En tåbelig og vækst-hæmmende lov, der skulle fastholde vores landsbyer på et middelalderniveau. Da dette stalinist-agtige privilegium blev afskaffet i 1856, gav det selvfølgelig voldsomme protester fra købstæderne. Lige til 1903 gjaldt der stadig en zone på 1 mil (7 km) fra købstæder, hvor man ikke måtte oprette høkerhandel. Når det netop blev afskaffet i 1903, hænger det sikkert sammen med systemskiftet i 1901 hvor bønderne omsider kom til magten.

I mit indlæg Lukkeloven er overflødig, lange åbningstider er også overflødige  skrev jeg om betydningen for den enkelte forbruger. Der mener jeg ikke det har større betydning om lukkeloven bliver afskaffet eller ej (men den er overflødig). Derimod vil det være godt for den butiksdrivende at have handlefrihed.

I mellemtiden har jeg opdaget at lukkeloven rent faktisk kun vedrører tiden fra lørdag kl. 17 til mandag kl. 6. Sådan har det været siden 1995. Aftenlukning på hverdage skyldes altså ikke lukkeloven, men gammel vane eller mangel på kunder. På den baggrund virker loven endnu mere betydningsløs, men den kan selvfølgelig være irriterende på helligdage, især i påsken.

Jeg beklager at jeg skrev om noget jeg ikke havde undersøgt, men det ændrer ikke på mine konklusioner. I øvrigt er der mange andre der ikke er klar over det, f.eks. formanden for KU her.

Hvis man vil undgå mega-centre og butiksdød, så er lukkeloven et forkert redskab. Det er bedre at udnytte den eksisterende planlovgivning og i det hele taget indrette sin byplanlægning efter hvad man vil opnå. Desværre er man gået den stik modsatte vej i de sidste 10 år – hen imod store kolosser forsynet med motorvejstilslutning eller klasket op i bycentrene. Tænk på Field’s, Fisketorvet og den fuldstændig horrible Bilka-sag i Horsens, hvor et ulovligt megabyggeri blev lovliggjort efterfølgende.

Også i min hjemby Thisted bygger man nu et megacenter lige i hjertet af byen. Jeg tør godt påstår at der var en helt overvejende folkestemning imod centret fra borgernes side, men alle protester blev fejet af bordet. Entreprenøren og byrødderne lugtede penge. For at pynte lidt på ravagen i det historiske bycentrum har man opkaldt centret efter byens søn J. P. Jacobsen, som om han nogen sinde havde noget at gøre med detailhandel. Der skal også være en Føtex, noget som Thisted-borgerne (de købedygtige af dem) længe har savnet – fordi Thisted egentlig er for lille som grundlag for sådan en butik – men nu kommer man endelig til at ligne alle de andre småkøbstæder. Holstebro og Skive er de store forbilleder, forstå det hvem der kan. Måske ønsker købstaden Thisted også at hævne sig over næringsloven af 1856 og tage noget af handelen tilbage fra landsbyerne!

Alle disse dårligdomme er ikke blevet forhindret af lukkeloven. Så den dur ikke til byplanlægning.

Alternativt kan man begrænse storcentrenes åbningstider ved at lave en lukkelov der kun gælder specifikt for dem. Det er bedre end den nuværende lukkelov med en mængde komplicerede undtagelser for søndagsåbent. Og da storcentrene kendte reglerne, da de blev bygget, er det ikke noget synderlig stort overgreb mod dem at fortsætte med restriktioner for søndagsåbent. Hvis der altså er brug for sådanne regler.

Lukkeloven er overflødig, lange åbningstider er også overflødige

Det moderne menneskes tidspres. Jais Nielsens maleri ”Afgang” fra 1918.

(Dansk Litteraturkanon / Storstrøms Kunstmus.)

Jeg er meget skeptisk mod love og reguleringer af ting som man selv burde kunne finde ud af. Også f.eks. lukkeloven. De ansatte er vel ikke dårligere stillet end i andre brancher hvor der ikke gælder en lukkelov.    

I gammel tid var det faktisk meget almindeligt at købmænd gavde åbent til sent om aftenen. Det har min bedstemor bl.a. fortalt mig om dengang hun var barn. Nu var det jo en anden måde sådanne små virksomheder blev drevet på dengang; typisk familiebaseret med en hel håndfuld børn som kunne hjælpe til. Man skulle ikke have tid til ferie, pendling til/fra job, shopping, tv-kiggeri og mange andre af den moderne kulturs plager.

Men selv om jeg altså ikke er vild med lukkeloven, af principielle politiske grunde, så er det ikke de store praktiske argumenter jeg kan give for længere åbningstider. Jeg tror nemlig man ganske automatisk indretter sig efter forholdene. Større “valgfrihed” giver ikke altid mere frihed og trivsel i dagligdagen. I 1980′erne lukkede butikkerne kl. 17.30. Så blev det kl. 19.00, 20.00 eller endnu senere. Men bild mig ikke ind at man er mindre stresset i dag end i 1985, blot fordi man har mere valgfrihed. Har man 16 timers indkøbsmulighed i hvert døgn, så prøver man bare at nå tilsvarende mere. Det skulle vel nok være muligt at nå tyve minutters indkøb, selv om butikkerne kun har åbent i 9-10 timer dagligt. Også for børnefamilier, med mindre begge forældre arbejder 50 timer om ugen og har mange komplicerede rutiner og transportritualer at holde styr på.

Min lokale Super Brugsen her på Christianshavn plejede at holde åbent til kl. 20. Jeg gik altid derover kvart i otte. Så begyndte de for ca. tre år siden at holde åbent til 21. Og jeg gik altid derover kvart i ni. Uanset at jeg havde hele dagen til rådighed. Nogle af os er altid tidligt ude, andre udskyder ting til sidste øjeblik.

Da jeg arbejdede i Irma, også på Christianshavn, lærte jeg hurtigt at de samme kunder altid kommer lige før lukketid. Selv om det var lidt til grin altid at låse samme kunde ud af butikken kl. 20.10 (hr. hvalrosskæg med de to kartoner rødvin, Rød Look og en pakke skipperlabskovs i pølsepakning), så har jeg ikke selv taget ved lære. Jeg kan stadig finde på at dukke op på min gamle arbejdsplads fem minutter i lukketid og suse rundt efter nogle indkøb. Det handler om vaner.

Løsningen kunne være regulært døgnåbne butikker, men jeg er sikker på at det ville betyde jeg udskød mine indkøb i det uendelige, f.eks. til køleskabet var helt tomt. Desuden er døgnåbne butikker (7-Eleven) langt dyrere pga. omkostningerne, så jeg handler der yderst sjældent. Ja, jeg udskyder i så fald indkøb til almindelig butikstid næste dag, eller næste…

Det samme gælder togdriften. 20-minuttersdrift er meget godt, da man så bare kan dukke op og tage næste afgang, uden planlægning. Men skal jeg hjem til Thisted, er der kun forbindelse hver anden time (i bedste fald). Det kræver altså en vis planlægning. Men før man får set sig om, er klokken 17 eller 19, hvor de sidste forbindelser er kørt. Så må man vente til næste dag. For mit vedkommende behøvede der altså kun køre få tog om ugen. Så ville jeg bedre kunne ramme en bestemt afgang. Samuel Rachlin har fortalt fra sin barndom som deporteret til Sibirien, at man kun kunne rejse fra stedet ved at stille sig ved den mægtige Ob-flod og vente på at se røg fra en damper som sejlede hver tredje uge, uden fast plan. Det ville passe mig glimrende.

Her er nogle beretninger fra Hader Kunder, et meget godt website hvis man skal have slået 10 minutter ihjel (vi kan jo godt kede os selv om vi har meget vi skal nå):

“Jeg arbejde i et supermarked på Østerbro, hvor vi lukkede kl. 18.00.

Hver dag kom der en mand kl. 17.59 ind gennem døren og startede sine indkøb og han var ikke til at jage ud, selv om jeg fortalte ham at vi var lukket og vi ville gerne hjem, men ikke tale om han tog den tid det tog for at gøre sine indkøb. Så begyndte vi at holde åbent til kl. 19.00 og hvem kom ind gennem døren kl. 18.59?

Samtidig havde kasse ekspedienten overhørt en samtale hvor han fortalte at han var skolelærer og dermed kom tidlig hjem og altså sagtens kunne nå sine indkøb om eftermiddagen.
Så vi besluttede at give ham en lærestreg.

En aften havde jeg taget skiltene ind og stod parat i indgangsdøren, så da jeg fik øje på ham et par 100 meter væk, skyndte jeg mig at låse døren og lukke gitteret ned.

Han begyndte så at banke på ruden og da jeg gik hend til ham og råbte at vi havde lukket, pegede han på sit armbåndsur for at vise at klokken ikke var 19.00 endnu, så viste jeg ham mit ur, der tilfældigvis viste 19.02.

Næste dag kom han ind i butikken ca. kl. 15.00 og klagede til førstemanden over at vi havde lukket for tidligt, men både førstemanden og kassedamen sagde at klokken var over 7, så han gik med uforrettet sag.

Sammen aften kom han igen kl. 18.59 for at købe ind, men tænk endnu en gang havde jeg lige lukket butikken.

Fremover kom han i god tid.”

 —

“Historien får mig til at tænke på en historie fra 1916, hvor købmanden havde åbent til kl. 11.00 lørdag aften. Min far var i lære og har fortalt mig, at hver lørdag aften 5 min. over 11.00 kom en gammel dame fra nabolaget og bankede på. “Undskyld, man kan jeg ikke lige købe en flaske petroleum. Jeg sad og holdt øje med klokken, men så løb tiden fra mig” Hun havde haft hele dagen til at købe ind, men kom altid efter lukketid hver lørdag – hver gang efter forskellige småting. Historien siger noget om, hvor vigtigt det i grunden er at holde længe åbent.”

—

Det er drømmen om de uendelige muligheder, individualiseringens paradis, der spiller ind når man tror at vi får et meget bedre liv uden lukkelov, med flextid for alle og døgnåbne institutioner. Men selv om jeg tror lykke-værdien er begrænset, så kunne det nu være meget godt at kunne købe ind til midnat, bare en gang imellem.

Creme på drengen

Jamn alså… jeg fik denne reklame på Facebook:

“RestoreMax creme modvirker tørr og sår hud på mænds ædlere dele og tilfører den elasticitet og fugtighed”

En creme specielt til pikken… jamen, godt fundet på. Er der et område på kroppen som er godt beskyttet og har fin hud, som ikke bliver grimmere med alderen, så vidt jeg ved, og som ikke har brug for nogen særlig creme, så er det da netop de ædlere dele. Men det skal nok sælge godt til de metroseksuelle og andre narcissister. Hvis fjæset ikke bliver kønnere, uanset hvilke cremer man smører på, så må vi finde på en anden zone at forkæle. Så føler vi os lidt lækre alligevel.

I det mindste har de fundet på et pænere navn end Anusalve, som kan købes i Matas — som formentlig er en type numsecreme. Er det ikke rød hale man kalder det hos spædbørn? Den kan dog bruges andensteds, skulle man forveksle sine ender:

Kan denne creme bruges i ansigtet? – Ja – ANUSALVE™ er naturlig og kan bruges i ansigtet. Selvom det ikke er det tiltænkte område, har vi haft god feedback fra folk der har benyttet cremen til poser under øjnene.

Lidt research viser at peniscremen er et amerikansk produkt — hvilket forklarer sagen. Den er beregnet til de stakkels omskårne mænd der må lide under tørre og ødelagte slimhinder på penis.

Af samme grund kan man købe glidecreme, flere slags, i almindelige supermarkeder i USA. Alle de omskårne er nemlig nødt til at bruge det, både i det ægteskabelige samvær og når de tilfredsstiller sig selv (de har naturligvis ikke sex uden at være gift). Glidecremen sælges gerne under dæknavne såsom fugtgivende middel og lignende.

Drop hellere omskæring, så kan man undvære hjælpemidlerne.

Efter indholdsfortegnelsen at dømme er RestoreMax sikkert et ganske lødigt produkt, som man udmærket kan bruge som ansigtscreme. Dog til en lidt pebret pris à 189 norske kroner.

Jeg så gerne at man lavede en creme specielt til albuerne. Thi er nogen forsømt, tør, glemt og udsat så er det da dem. Men albuer er ikke lige så sexy. Eller hvad med nakken, som må finde sig i at blive konstant ignoreret qua sin uheldige bagsideposition?

Ti bud for hæmning af dygtige individer

Jeg har p.t. ingen kommentarer til øjeblikkets emner, pleje-strejken og hvad der nu rører sig. I virkeligheden har jeg ikke så meget forstand på arbejdsmarkedet, og jeg finder det ret underordnet om man får 12,8 % eller 15 % i lønstigning (begge dele lyder som fråds).

Men jeg er netop stødt på nedenstående notat som jeg skrev i juni 2007. Det handler også om arbejdsmarkedet, men ikke økonomisk set, snarere kulturelt. Og om den måde danskere generelt behandler sig selv og hinanden.

Sådan forhindrer man at folk udnytter evner og potentialer der kunne risikere at gavne dem selv og samfundet:

1. Tal aldrig om løn. Gør det ikke muligt for dine medmennesker at vide hvad de kan opnå hvis de stræber efter det. Dygtige folk fra de lavere samfundslag har ikke godt af at vide at de kan komme til at tjene det dobbelte hvis de tager en uddannelse.

2. Fokuser på det dårlige ved arbejde. Tal og skriv om at man har alt for lidt fritid. At cheferne er dumme, og arbejde gør syg. At skatten er så høj at arbejde slet ikke betaler sig.

3. Behandl de højtbegavede som udskud. Lad dem ikke tro de kan bruges til noget. Gør det tidligt i deres liv. Fortæl dem det ikke er godt at interessere sig for meget for én ting. Sørg for at de højst bliver postbude – det har de fortjent, de overlegne skiderikker. Magten og æren tilhører de mellembegavede.

4. Få dem der har det lidt svært til at tro de er syge. Fokuser intensivt på psykiske lidelser som et stort samfundsproblem. Giv ufokuseret samtaleterapi til dem, der søger behandling – hold dem hen med snak og en pille eller to. Fortæl dem det er genetisk. Er deres sorger små, så lyt til dem, men svar ikke noget bestemt; det vil få dem til at tro at de små sorger er store. Er deres sorger store, så sig at livet er dejligt, at de ikke har grund til at have det dårligt og bare skal smile lidt. Så vil de tro at der er noget galt med dem, når de føler at deres små sorger er store. Giv ikke gode råd til din familie og omgangskreds – kom ikke for tæt på dem – henvis dem til professionelle og evt. til sludrehjælpende bøger.

5. Gør det let at få offentlige ydelser i længere tid. Eller gør det svært – så modtagerne føler de har gjort et stykke arbejde, når de når målet efter en udmattende kamp. Lad evt. modtagerne bruge deres tid på døsige kurser og ligegyldig aktivering.

6. Sæt fokus på samfundsproblemer uden ansigter, især uhåndgribelige og “etiske” temaer som Ungdomshuset, afviste asylsøgere og uro i fjerne verdensdele. Fjern fokus fra mennesket selv og hvad det kan gøre ved sin egen situation. Det vigtigste er bekymring, ikke løsninger.

7. Vær uafhængig. Stil ingen krav til andre, gør ingen særlig indsats for andre. Giv dem ikke noget at leve op til. Lad som ingenting. Gør det nære fællesskab til en illusion.

8. Kom med kritik i hverdagen. Bid straks fra dig når nogen har trådt på dig. Du diskrimineres både som person og som gruppe, uanset hvor gennemsnitlig du er. Kræv din ret, også når den er urimelig. To tredjedele af din tale bør være negativ, højst en tredjedel positiv. (Det er i øvrigt ikke så svært at brokke sig, så punkt 8 går helt af sig selv).

9. Hold alvoren på afstand - altid. Brug hygge og ironi i alle situationer. Hold møder med kaffe og rundstykker eller smørrebrød – det sænker effektiviteten. Vær humoristisk og sarkastisk. Gør det både på arbejde og når du har fri. Dukker der et seriøst eller følsomt emne op, så stik en vittighed.

10. Tro ikke på dig selv. Så gør andre det heller ikke. De skulle jo nødig gøre sig bedre end dig.

Hvis man følger det – og det gør man desværre – så kan man med ret god succes forhindre en del af de dygtige i at udfolde deres potentialer. Og det rammer også alle de andre “almindelige”, for de fleste mennesker er vel dygtige til noget, som de på den måde hæmmes i at udfolde.

EU sikrer farver og striber

At lade EU deltage i denne kåring er som at lade Hells Angels sponsorere Det Kriminalpræventive Råd, hvorefter pressen roser dem for deres engagement:

Danmark fører an i kamp mod azo-farver 

En kampagne mod farvestoffer, der kan gøre børn hyperaktive, er udpeget som den bedste danske forbrugerkampagne. Nu skal kampagnen dyste i EU. …

Kampagnen fik på bare en måned en række firmaer til at love, at de ville trække azo-stoffer ud af deres produkter.Det skete blandt andet fordi mange tusinde forbrugere gik ind på kampagnesitet og føjede produkter til, som de havde fundet på butikkernes hylder.Forbrugerrådet har varslet, at man i løbet af marts og april i år vil undersøge, om slik- og sodavandsproducenter lever op til deres løfter om at fjerne azo-farverne fra deres varer. Også her vil forbrugerne blive sendt ud som kontrollører. …

Bedste europæiske forbrugerkampagne skal udpeges i forbindelse med den europæiske forbrugerdag 15. marts i år.  (Politiken)

—

Azo-forbindelserne gør ikke kun hyperaktiv, men er også allergi- og sandsynligvis kræftfremkaldende. De er unødvendige, da der er gode alternativer.

Jeg troede en kamp var noget man udkæmpede mod naturkræfter og hære, ikke mod farvestoffer. Det er jo bare et spørgsmål om dokumentation og lovregulering. Hvis ikke Danmark via EU var forhindret i at forbyde stofferne, behøvede man ikke at sende 1000 forbrugere ud og kigge efter på hylderne. Og bede producenterne til at fjerne stofferne frivilligt.

Hvad har vi dog en stat til. Nå ja, til at uddele priser.

At en avis kan fremstille ovenstående som en positiv historie er i hvert fald ikke kritisk forbrugerjournalistik. De labber bare et PR-fremstød i sig. Det er ikke fødevareindustrien som er skurken, men EU, der modarbejder bedre standarder og forhindrer medlemslandene i at gå foran, og naturligvis vor regerings lammefromme adfærd i EU-sammenhæng.

Om azo-farverne på ecofoods.dk:

I alt 11 forskellige azo-farvestoffer er tilladt i Danmark, og de anvendes hovedsageligt i slik, sodavand og saftevand. Alle azo-farvestoffer har vist sig at kunne fremkalde allergi-lignende symptomer, som fx høfeber, nældefeber og astma. Det gule azo-farvestof tartrazin (E 102) er det tilsætningsstof som flest mennesker er rapporteret allergiske over for. Nyere engelske undersøgelser har desuden indikeret at tartrazin samt en række andre azo-farvestoffer kan forårsage hyperaktivitet hos børn. Endelig menes enkelte azo-farvestoffer muligvis at kunne være kræftfremkaldende.

(World Chem Corporation)

Ekko fra 1985: Asylsøgere skal foran i køen

      (Berlingske/business.dk)

Flygtninge skal foran i køen - vi er pludselig tilbage ved de gratis cykler. Det må gibbe i enhver som har indset de fejl man lavede dengang.

Hvad er det egentlig for en kø? Jeg troede at virksomhederne skreg på arbejdskraft, det hører vi da så tit.

Jeg er uafklaret i spørgsmålet om de afviste asylsøgere skal have lov at arbejde. Der kan siges både for og imod. Men dette her lugter lidt fesent, og så længe de fesne fraser dominerer debatten er jeg imod. Hvad med fluepapir-problemet – at det vil tiltrække flere asylsøgere, ægte eller falske. Kan det tilbagevises? Og hvad med de svenske apatiske asylbørn, som blev forgiftet med medicin af deres forældre for at fremstå som psykisk syge?

Traditionen tro kan man støtte initiativet med uforpligtende hensigter, uden selv at række en hjælpende hånd, hvis man ikke har en arbejdsplads at give. Der er p.t. tre firmaer og 17 af de uforpligtede privatpersoner på støttelisten, men Berlingskes omtale kan måske fremme det eller så betydningsløse projekt.