Dansk studerende valgt til tysk landdag

Det danske mindretals parti SSV fik valgt fire medlemmer ind i landdagen i Slesvig-Holsten.

Men der er fem danske i landdagen.

(Nuvel, der er egentlig kun tre danske i SSV, da Lars Harms er friser, og SSV repræsenterer også friserne… men vi vil tillade os at regne ham med).

Den femte blev Rasmus Andresen fra De Grønne.

Rasmus Andresen
(foto: Die Grünen SH)

Han er 22 år, student fra Duborg-skolen og studerende på Roskilde Universitet, men stadig med bopæl i Flensborg.

I Tyskland er han landsformand for Grüne Jugend i Slesvig-Holsten, og han er desuden aktiv i SF og SFU i Danmark.

Det vakte røre i det danske mindretal, da han sidste år stillede op til kommunalvalget i Flensborg, thi man skal holde sammen med sine egne, mente SSV. Næstformanden for SSV i Flensborg mente at SF i Danmark ikke kunne leve med et medlem der “aktivt bekæmper det danske mindretals parti i Sydslesvig”.

Rasmus Andresen svarede at SSV var “kultur-, sprog- og nationalpolitisk for konservative” og desuden var for glade for motorveje.

SSV regnes ellers normalt for at ligge lidt til venstre for midten, men Rasmus Andresen tilhører ifølge eget udsagn De Grønnes venstrefløj.

Undertegnede er ikke just på linje med dem (ud over miljø og trafik) og ville måske hellere se en dansker i det liberale FDP – hvilket nok har trange kår, da det slesvig-holstenske FDP hidtil har ført en nærmest mindretalsfjendtlig politik.

Det er både godt og ondt at isolere de dansksindede i et mindretalsparti. Men det er stadig nødvendigt, da SSV’erne er de eneste som kæmper for ligeberettigelse på skole- og kulturområdet, som er nogle af delstatens vigtige opgaver. Dertil kommer Sydslesvigs position som udkantsområde, hvor SSV arbejder for at landsdelen er med hvor det sker.

Alligevel skal man have lov til at stemme på og kandidere for det parti man vil. Og det er forståeligt at nogle ikke passer ind i det danske mindretals indelukkede miljø.

Hvis man ikke forstår hvad jeg mener, så kig på læsebrevsspalten i Flensborg Avis og se det evindelige kævl mellem personer og fløje, mellem Flensborg og vestkysten, men også mellem mindretallets forskellige foreninger indbyrdes.

Man tager uregerlig dansk debatkultur + det stridbare sønderjyske sindelag + den hårde tyske måde at sige tingene på, og så har man Sydslesvig i en nøddeskal.

Hvis SSV ikke kan holde på medlemmer og vælgere, så må de selv om det. Det går dog meget godt – de sidste 20 år har SSV haft fremgang over hele linjen.

I denne video kan man se Rasmus og hans 24-årige partifælle Luise Amtsberg, der nok er det første landdagsmedlem med piercing. Velkommen til de to, der vil lyse op blandt de mange stive jakkesæt i tysk politik.

Opdatering: Der er valgt endnu et landdagsmedlem fra det danske mindretal, nemlig Birte Pauls for SPD. Hun bor i Slesvig og er sygeplejerske i Dansk Sundhedstjeneste.

Slesvig-holstensk valgresultat åbent for retsopgør

Her på bloggen i fredags skrev jeg: Valgkaos truer igen i Slesvig-Holsten.

Og det ser nu ud til at det værst tænkelige scenario – set fra folkestyrets synsvinkel – er blevet virkelighed.

Pressen er kun lige begyndt at opdage det. F.eks. det gode blad Spiegel, der er helt på niveau med Borgerlig bums:

Entscheidung durch Überhangmandate

Det afhænger af overskuds- og udligningsmandater, om de sort-gule [CDU og FDP] vil danne regering. Reglerne er komplicerede og juridisk omstridte. …

Kort fortalt: en meget vigtig regel i delstatens valglov er uklar. Den kan udlægges på to måder.

Flertallet vipper – alt efter fortolkning af valgjura

Den ene fortolkning vil give de borgerlige partier CDU og FDP flertal i landdagen, selv om de fik færre stemmer end den kommende opposition.

Den anden fortolkning følger vælgernes stemmeafgivning og vil derfor give flest mandater til SPD, De Grønne, Die Linke og SSV. I så fald kan CDU og FDP kun danne regering hvis de allierer sig med et af midterpartierne.

CDU og FDP fik tilsammen kun 46,4 pct. af stemmerne, mens landdagens øvrige partier kunne mønstre 48,1 pct.

Landdagen er normalt på 69 medlemmer, hvoraf de 40 er kredsmandater og de 29 tillægsmandater (Ausgleichsmandate).

Ved valget i går blev CDU største parti og vandt 34 kredse. SPD måtte nøjes med 6 kredse.

Derfor bliver landdagen udvidet med et antal ekstra medlemmer. Det samlede resultat skal nemlig være forholdsmæssigt afbalanceret, sådan at landdagen afspejler vælgernes stemmer.

Der er imidlertid et loft over antallet af tillægsmandater. Ifølge valgloven må antallet af  ”ekstra mandater” højst svare til det dobbelte af de overskydende kredsmandater.

Men valgloven forklarer ikke begrebet ekstra mandater (weitere Mandate).

Fortolkning  A – borgerligt flertal

Ifølge den ene fortolkning er “ekstra mandater” ensbetydende med alle mandater som går ud over landdagens oprindelige 69 mandater. Da CDU fik 11 overskydende kredsmandater må landdagen højst udvides med det dobbelte – i alt 22 ekstra medlemmer.

(Ifølge min opfattelse, som wahlrecht.de også deler, vil landdagen dermed få 91 mandater. 47 til den borgerlige fløj mod 44 til den anden fløj.

Valgnævnets formand har en lidt anden fortolkning, der imidlertid giver samme resultat: borgerligt flertal.

Vi vil derfor holde os til hendes officielle resultat, så vi ikke gør forvirringen total. Hermed er vores opfattelse ude af billedet. Men valgloven indeholder altså ikke blot én uklarhed, men også en under-uklarhed, hvilket en en interessant krølle på historien.)

Valgnævnets formand (die Landeswahlleiterin) når frem til en landdag med 95 medlemmer. Med et borgerligt flertal på 49 mod 46:

CDU 34, FDP 15, SPD 25, Grønne 12, Linke 5, SSV 4.

Altså et pænt flertal for CDU og FDP. Fordi der ikke er tillægsmandater nok til at udligne de kredsmandater som CDU fik “for meget”.

Fortolkning B – de borgerlige mangler et mandat i at få flertal

Den anden fortolkning vil føre til en landdag der er sammensat korrekt i forhold til vælgernes stemmer, fordi der er langt flere tillægsmandater til rådighed.

Ifølge denne opfattelse skal de “ekstra mandater” kun forstås som de ekstra tillægsmandater. I så fald vil landdagen blive udvidet med de 11 overskydende kredsmandater til CDU – samt indtil det dobbelte i ekstra tillægsmandater, dvs. indtil 22. Det er dog kun nødvendigt med 21 ekstra tillægsmandater for at gøre sammensætningen forholdsmæssigt korrekt.

Landdagen vil ende på 101 mandater: 50 til CDU og FDP mod 51 til de øvrige partier.

Dermed kan de to borgerlige partier ikke regere alene, men må finde sammen med et af midterpartierne.

Vejen til godkendelse af valget

Valgleder Manuela Söller-Winkler er lige nu den mest magtfulde kvinde i Slesvig-Holsten - indtil valgnævnet træder sammen. (Foto: NDR)

Valgnævnets formand har som nævnt godkendt de beregninger som er sendt ud til pressen som vorläufiges amtliches Endergebnis.

Der er dog flere trin før valget er godkendt.

• Valgnævnet skal behandle valget. Her sidder én repræsentant for hvert parti samt formanden, som er embedsmand.
• Landdagen godkender valget endeligt – og følger formentlig valgnævnets indstilling.
• Afgørelsen kan indbringes for delstatens forfatningsdomstol. Den kan alle partier og vælgere klage til, og det plejer de at gøre.

De små partier kan danne et flertal i valgnævnet hvis de vil. Der kan dermed omgøre formandens holdning (fortolkning A) og gennemtvinge en mere forholdsmæssig opgørelse af valget – fortolkning B.

Kun CDU vil få en utvetydig fordel af af holde fast i valglederens udlægning, som giver dem ekstra mandater.

FDP kan få ét ekstra mandat ved at gå imod valglederen, men de vil på den anden side miste flertallet sammen med CDU.

SPD har altid støttet den fedtede fordeling af tillægsmandater – valglederens udlægning. Men hvis de ændrer mening nu, kan de få tre ekstra mandater og desuden fjerne det borgerlige flertal.

De Grønne vil få ét ekstra mandat og kan blive tungen på vægtskålen i den nye landdag hvis valglederens opfattelse nedstemmes. Partiet har hele tiden gået ind for en mere retfærdig fordeling af tillægsmandaterne. Men de har endnu ikke gjort deres stilling i valgnævnet klar.

Die Linke toner klart flag. Hvis valgnævnet og landdagen godkender de skæve, overskydende mandater til CDU, vil partiet gå til forfatningsdomstolen.

SSV vil – hvis valglederens holdning omgøres – blive bragt i en nøglerolle ligesom De Grønne. SSV har også været kritisk mod den tvetydige tekst i valgloven. Men overraskende har SSV i aften udtalt at de ikke vil gå imod valglederens afgørelse – såfremt de andre partier lover at ville ændre valgloven før næste valg.

Valgnævnets afgørelse står derfor i øjeblikket helt åben.

Der kan tegne sig et flertal imod formandens afgørelse med 5 stemmer mod 2 – bestående af SPD, FDP, Grønne, Linke og SSV mod CDU og formanden.

Eller nævnet kan godkende det foreløbige reultat med et flertal, der næppe bliver større end 4 mod 3: formanden, CDU, SSV og FDP mod SPD, Grønne og Linke.

Wahlrecht.de forudser at SSV eventuelt vil undlade at stemme, hvorved afstemningen vil blive uafgjort 3-3, og formanden vil dermed afgøre sagen.

(SSV mener at et så kontroversielt spørgsmål ikke bør afgøres af valgnævnet eller en domstol. Spørgsmålet er så hvordan SSV vil kunne forsvare hvis de undlader at stemme i den vigtige sag – og lader de andre afgøre den… Måske ønsker SSV bare at undgå at lægge sig ud med CDU, med henblik på et kommende samarbejde. SSV burde ligesom de andre små partier insistere på at få tvivlen bragt ud af verden via forfatningsdomstolen. For vælgerne har jo netop ikke givet flertal til CDU+FDP ).

Domstol var uenig med sig selv

Den kommunale valglov i Slesvig-Holsten har samme fortolkningsproblem. Teksten i den pågældende paragraf er næsten enslydende med landdagsvalgloven.

Det har ført til at kommunerne har forskellig praksis når de opgør et valg.

Der har været indbragt sager for forvaltningsdomstolen, som i 2005 afgjorde en sag i henhold til fortolkning B. Men i 2008 havde domstolen ændret mening, og en anden sag blev afgjort efter fortolkning A. Dommen blev stadfæstet af overforvaltningsdomtolen.

Valgnævnets formand henholdt sig da også til sidstnævnte fortolkning, altså den restriktive fordeling af tillægsmandater, da sagen var oppe at vende i landdagens udvalg den 3. juni i år.

Da havde De Grønne nemlig fremlagt et lovforslag, som skulle fjerne tvivlen i landdagsvalgloven. Det blev støttet af FDP, mens de to store partier var imod.

Forvaltningsdommen gælder imidlertid kun for kommunale valg. Det er den slesvig-holstenske forfatningsdomstol som behandler sager om landdagsvalg.

Selv om reglerne har næsten samme ordlyd i den kommunale valglov og landddagsvalgloven, kan delstatsforfatningen spille ind på en eventuel retssag.

Der står nemlig i forfatningens § 10 at landdagsvalget skal ske på en måde som “forbinder personvalg med forholdstalsvalgets grundprincipper” – og at der skal tildeles udjævningsmandater i tilfælde af overskydende kredsmandater.

Denne formulering lægger op til en debat i højeste juridiske omdrejningstal.

Forbundsdomstolen har pålagt forbundsdagen at ændre nogle mindre, utilsigtede virkninger af den nuværende forbundsdagsvalglov.

Derfor er det svært at forstå hvis Slesvig-Holsten får lov til at gå igennem med den officielle opgørelse af landdagsvalget i går.

For det officielle resultat strider jo med selve grundprincippet i forholdstalsvalg: at et flertal af vælgerne skal svare til et flertal i parlamentet.

Det bryder også med et andet vigtigt forfatningsprincip. Tyske regeringer skal have et positivt parlamentarisk flertal, som igen forudsættes at bygge på et flertal i befolkningen.

Forældet valgsystem

Der er naturligvis en forklaring på at det kunne komme så vidt.

Tysklands partisystem har forandret sig. Men de to store partier har nægtet at ændre valgreglerne, fordi de ønsker at holde fast i deres privilegier.

Valgsystemet  er skabt til en tid, da Tyskland havde to store partier. CDU og SPD var næsten altdominerende, og det lille liberale FDP kunne kun lige klemme sig ind mellem fløjene med ca. 5 % af stemmerne.

Dengang fik de to store partier hver godt over 40 % af stemmerne. Det gav derfor god mening at lade de fleste folkevalgte vælge i enkeltmandskredse, kun suppleret af et antal tillægsmandater.

Senere kom De Grønne til, men systemet byggede stadig på to mastodont-partier. I dag er Die Linke også rykket ind i forbundsdagen, som nu har fem partier.

I Slesvig-Holsten har man desuden det danske parti SSV. Delstaten har dermed et sekspartisystem.

For få år siden indskrænkede man landdagen fra 75 til 69 medlemmer, men hele 40 af disse vælges i enkeltmandskredse. Selv om der kan gives et antal ekstra tillægsmandater er der ikke nok til at sikre en retfærdig fordeling.

(Der findes et lignende system ved valg til forbundsdagen, men den er sammensat af 299 enkeltmandskredse og mindst 299 tillægsmandater. Dermed er der større spillerum til at udjævne resultatet, som dog ikke er helt perfekt).

De to store partier svækket

Denne gang fik begge de store partier et katastrofevalg i Slesvig-Holsten. Formentlig fordi vælgerne var trætte af den “store koalition” mellem CDU og SPD.

CDU blev det største parti med 31,5 % af stemmerne. Der var et stykke vej ned til SPD, som fik 25,4 %.

På trods af tilbagegangen kunne CDU derfor erobre langt de fleste valgkredse – fordi partiet er større end konkurrenterne.

Udgangen blev derfor at CDU med under en tredjedel af stemmerne kunne score 85 % af kredsmandaterne.

I en sådan situation er det nødvendigt at have et stort antal tillægsmandater til rådighed, sådan at landdagen alligevel kan komme til at afspejle vælgernes stemmer.

Men valgloven sætter et loft over antallet af tillægsmandater. Og desuden er det uklart hvor højt dette loft er.

De to store partier har nægtet at ændre loven, fordi de selv plejer at få fordele af systemet. Dog kan begge parter i sagens natur ikke vinde hvert valg. Denne gang blev det tilfældigvis CDU der rendte med gevinsten. Spørgsmålet er nu om SPD vil ændre mening og ønske en lovændring.

En lovændring vil først gælde fra næste valg, men det nuværende valg skal gennem en godkendelse i valgnævnet. Og her er fortolkningen af den nugældende paragraf helt åben.

Derefter følger der med stor sandsynlighed et opgør i delstatens forfatningsdomstol.

Rechtsstreit um Schwarz-Gelbe Mehrheit droht, wahlrecht.de

Der schwierige Weg zur Sitzverteilung, shz.de - Beregningen af mandater efter landdagsvalget i Slesvig-Holsten er blevet til et kompliceret pillearbejde for valgledelsen …

SSW will Wahlrecht in Schleswig-Holstein ändern, WE – Et valg som afgøres ved det grønne bord – af valgnævnet eller af forfatningsdomstolen? Det kan man ikke, mener Anke Spoorendonk – derfor vil SSV ændre valgloven.

29. sep.: Streit um Mehrheit ohne Mehrheit, SHZ - Eine schwarz-gelbe Koalition ohne Mehrheit der Stimmen im Wahlvolk – ist das in Ordnung? Gut möglich, dass der Wahlausgang vom Sonntag das Landesverfassungsgericht beschäftigen wird.

Zu viele Abgeordete: Platzproblem im Landeshaus, SHZ

Valgkaos truer igen i Slesvig-Holsten

Det sidste landdagsvalg i Slesvig-Holsten i 2005 førte til stor ballade. Ingen af de to fløje fik flertal. Det danske mindretals parti SSV blev tungen på vægtskålen. Det kunne nogle af de mere reaktionære politikere hos FDP og CDU ikke tåle, og fra hele Tyskland kom der protester mod disse danskere, der ville blande sig i tysk politik...

Den socialdemokratiske betonlady, Heide Simonis, var ministerpræsident 1993-2005

Da man endelig havde forhandlet aftalen mellem SPD, De Grønne og SSV på plads, ventede der en skandale.

Man vælger ministerpræsidenten ved hemmelig afstemning. Et ukendt landdagsmedlem stemte blankt. Formentlig en person fra ministerpræsident Heide Simonis’ eget parti, SPD.

Heide Simonis forsøgte med en, to, tre og fire afstemningsrunder, før hun kastede håndklædet i ringen og opgav sin koalition.

Rygtet siger at den ukendte blanke stemme kom fra finansminister Ralf Stegner. Dels fordi han havde personlige udeståender med Heide Simonis, og dels fordi han var det eneste SPD-medlem som ville kunne opnå noget ved manøvren.

Ralf Stegner (SPD), "der rote Rambo"

Efter endnu en måneds forhandling kunne man præsentere enkoalition mellem SPD og CDU.

En sådan “stor koalition” er den mest kedelige og magtfuldkomne løsning, som var og er dømt til at give politisk stilstand og politikerlede.

Heide Simonis trak sig helt ud af landdagen, og Ralf Stegner blev frontfigur i partiet, nu som indenrigsminister.

Information har et portræt af Stegner her: Den røde Rambo nægter at give sig.

Stegner gik af som minister i 2008, og det er bl.a. modsætninger mellem ham og den godmodige ministerpræsident Peter Harry Carstensen (CDU), som nu bevirker et valg i utide.

Ministerpræsident Carstensen (CDU)

(Carstensen er friser fra Nordstrand i Vadehavet. Det er svært at stå for hans videopræsentation af Slesvig-Holsten på plattysk).

Der er også en anden vanskelig person med i spillet, FDP-lederen Wolfgang Kubicki, som flere gange har demonstreret et kulsort syn på de danske mindretalspolitikere i SSV.

Måske skal man tage det med et gran salt, for tonen er hård i tysk politik.

Ny valgkrise i horisonten

Landdagsvalget afholdes samtidig med det tyske forbundsdagsvalg på søndag.

Der kan imidlertid komme problemer, som langt vil overstige skærmydslerne fra 2005. Denne gang er der nemlig tvivl om selve mandatfordelingen.

De fleste af de 69 mandater vælges i 40 enkeltmandsvalgkredse. Her vælges den kandidat der har flest stemmer. Det er samme system som i de fleste engelsktalende lande og i Danmark før 1920.

For at sikre et forholdsmæssigt resultat vælges der dog også mindst 29 tillægsmandater. Antallet ligger ikke fast, så landdagen kan sagtens have mange flere medlemmer end de 69.

Hvis et parti f.eks. vinder 80 % af valgkredsene, selv om det kun får 40 % af stemmerne, så får partiet flere mandater, end det burde have. Det udlignes med tillægsmandaterne.

Tvivlen går ud på hvor mange tillægsmandater der egentlig er til rådighed.

Systemet er skabt til en tid, da Tyskland nærmest havde et topartisystem bestående af CDU og SPD. Men i dag har man fem partier på landsplan, suppleret med et sjette parti i Slesvig-Holsten, det danske SSV.

Efter en tid med en “stor koalition” bestående af CDU og SPD vil der typisk ske det at vælgerne siver ud til oppositionspartierne på begge fløje. Det liberale FDP og De Grønne står til stor fremgang, og venstrefløjspartiet Die Linke vil for første gang komme ind i landdagen (se meningsmålinger).

En nylig meningsmåling siger at CDU vil ende med 33 %, mens SPD må nøjes med 24 %. Helt usædvanligt vil flere af de andre partier få over 10 % af stemmerne.

Det betyder at CDU sandsynligvis vinder de fleste valgkredse, men venstrefløjen kan alligevel vinde de fleste stemmer.

Forvirringen bliver ikke bedre af at nøjagtig samme regel findes i den kommunale valglov. Det har ført til at hver kommune tolker den forskelligt – en helt uholdbar situation.

Forvaltningsdomstolen afsagde først en kendelse i én retning i 2005, men har senere ændret mening i en ny afgørelse fra 2009, som støtter den rene forholdsmæssige fordeling. Forvaltningsdomstolen har imidlertid ingen kompetence over landdagsvalgene.

Formanden for valgnævnet – die Landeswahlleiterin - har ikke samme opfattelse som forvaltningsdomstolen.

Hun bestemmer på valgaftenen, men valget skal godkendes af hele valgnævnet. Så det kan tænkes at mandatfordelingen omgøres når nævnet træder sammen.

Flertallet i valgnævnet udgøres nemlig af oppositionspartierne De Grønne, FDP, SSW og Die Linke, som vil få mandatmæssig gavn af at følge forvaltningsdomstolens linje.

På den anden side vil FDP eventuelt få gavn af at følge de store partiers holdning, hvis valgresultatet medfører et CDU-FDP-flertal. Så må FDP acceptere et par mandater mindre, men til gengæld kan de komme i regering.

Uklar jura

Man kan selv prøve at hitte rede i landdagsvalglovens § 3, stk. 5:

“Er antallet af de i valgkredsene for et parti valgte kandidater større end dets forholdsmæssige mandatandel, så beholder det de derudovergående mandater (overskudsmandater). I dette tilfælde skal der på de i henhold til stk. 2, sætning 2 og 3 endnu ikke i betragtning tagne næstfølgende højeste tal fordeles så mange yderligere mandater og besættes i henhold til stk. 3, indtil det sidste overskudsmandat er dækket ind af den forholdsmæssige mandatandel. Antallet af de yderligere mandater må derved imidlertid ikke overstige det dobbelte af af overskudsmandaternes antal. Er det i henhold til sætningerne 1 og 3 forhøjede samlede mandatantal et lige tal, så tildeles der et ekstra mandat til det endnu ikke i betragtning tagne næstfølgende højeste tal.”

Det giver mere mening at læse følgende artikel med en nærmere forklaring – og udregninger baseret på de seneste meningmålinger. Her kan man også prøve kræfter med paragraffens originale tyske tekst:

Umstrittene Ausgleichsmandate können Schleswig-Holstein-Wahl entscheiden, wahlrecht.de

Valgloven stammer fra 1991, og problemet har været velkendt. Men da tvivlen gavner de store partier, har der ikke været flertal for at ændre noget. Ved landdagsvalgene i 1992 og 2000 fik SPD et godt valg og mange flere kredsmandater end de burde have. Men tilfældigvis gav fordelingen af tillægsmandater samme resultat, uanset hvilken af de to fortolkninger man brugte, så der var ikke noget at komme efter.

Denne gang kan det blive helt anderledes, da de store partier ligger langt under 40 % af stemmerne.

Et fuldendt kaos er muligt.

Tradition for skandaler

Hvis man må drille vor sydlige nabo lidt, så har delstaten altid været præget af politikere med alt for stor personlighed, politisk skidtkastning og skandaler. Jeg vil blot nævne Uwe Barschel (CDU) og senere Björn Engholm (SPD).

Uwe Jens Lornsen lavede rav i den, og det er stadig ikke lykkedes at få styr på Slesvig-Holsten

Den tysksindede danske embedsmand Uwe Jens Lornsen søsatte i 1830 selve ideen om Slesvigholsten – i stedet for Slesvig og Holsten. Han foreslog en fiks og færdig forfatning i skriftet Über das Verfassungswerk in Schleswigholstein. Han var (og er) en stor figur for tysksindede, demokratiske slesvig-holstenere (men mindre elsket af danskerne).

Under alle omstændigheder er det synd at delstatens politikere ikke magter at fuldende forfatningsværket via en klar og utvetydig valglov, 179 år senere.

Ritzau: Fly uden navn og motor

Nødlanding med ultralet fly endte galt

En nødlanding med et ultralet fly kostede en 67-årig mand livet. Han var ved at genopfriske sit certifikat. …

Flyet landede på en mark i nærheden af Brønderslev.

»Vidner oplyste, at flyet fortog en landing, men at den så fortsatte ned i en grøft. Da de så fandt piloten, var han død«, siger vagtchef Aage Pedersen fra Nordjyllands Politi.

Næsten kun vinger og propel
Politiet ved endnu ikke, hvad årsagen til nødlandingen er. Men det kan være, at manden har fået hjertestop inden landingen, siger vagtchef Aage Pedersen.

Flymodellen, det ultralette fly, er et meget lille fly, som stort set kun består af vinger og propel. …

(Ritzau/Politiken)

Hvil i fred; det er al respekt værd at dø med fart på, og det er i hvert fald bedre end at sove hen i en lænestol på et plejehjem.

Men jeg er drabelig træt af pressens nyheder om stort set alt der har med flyvning at gøre. Man skriver jo heller ikke “manden kørte i en meget lille bil, der næsten kun var hjul og sæder”. Hvor er flymærket og modellen? For ikke at tale om det præcise sted, udgangspunkt og mål for flyvningen? Journalister opfatter flyvning som en slags magi.

Og mon ikke der var en motor, ud over vinger og propel?

Sammenhængskraft i praksis

Settle i Yorkshire (© MJ, Panoramio)

Social sammenhængskraft er ikke et tomt begreb, men noget altafgørende for hverdagen. Se blot hvad det kan gøre for en lille by i England:

jp.dk – Verdens mest lovlydige kunder?

Da butiksejeren Tom Algie fra den lille by Settle i England forlod sin butik 2. juledag, låste han ikke døren.

I vinduet til butikken efterlod han et skilt: “Tag hvad du vil, men betal venligst” …

På disken stillede han en tom æske fra et morgenmadsprodukt, hvor han havde lavet en lille tragt, som man kunne skubbe pengene i.

Da Tom Algie kom tilbage til butikken syv timer senere, var hans omsætning steget med godt 1.500 kr., og en hurtig gennemgang af beholdningen viste, at der ikke var stjålet noget.

“Jeg ville bruge helligdagen med min familie, men synes, at det ville være rart at holde butikken åben, så det var den bedste løsning. Settle er en rolig landsby, hvor der aldrig er problemer, så jeg har tillid til mine kunder”…

Settle er med sine 2400 indbyggere nu ikke en helt lille landsby. Jeg kan nævne mange jyske byer på samme størrelse, hvor man ikke føler sig tryg mere pga. de narkomaner m.v. som Låsby-Svendsen har placeret i faldefærdige huse. For ikke at tale om den sociale katatrofe som finder sted i storbyerne: Leicester, Gjellerup, Malmø, Tingbjerg, Bryssel, Paris’ forstæder… Sammenhængskraft er alt, med mindre man er eneboer, og det er mennesket ikke.

Jeg skal ikke kunne sige om Settle er en multietnisk by. Men multikulturel er den ikke, for hvis man kan få kunder til at betale for varerne i en ubemandet butik forudsætter det én fælles kultur, i hvert fald på det punkt. Det er naturligvis helt fint at have sine egne kulturer bag hjemmets fire vægge, men der kræves fælles vilkår i alle anliggender hvor man møder andre mennesker. Og dermed er multikulturalismen dømt ude, da flere kulturer (flere slags opførsel) nødvendigvis fører til flere samfund. Tillid og loyalitet kan ikke gradbøjes og er ikke afhængig af hudfarve og etnisk baggrund, i hvert fald ikke hvis folk ønsker at gøre en indsats.

Jordskælv: Hvem står bag? – byg din egen seismograf

Seismografen til højre virkede bedst.

Der er visse fordele ved at have et altid overfyldt køkkenskab. Jeg havde netop lagt risengryn i blød i aftes (ses i kanden til højre i billedet). Den står oven på en usikker stabel underkopper. Et glimrende instrument til at registrere jordskælv med klirren og ballade.

Idéen er til fri afbenyttelse hvis du vil være forberedt på det næste jordskælv. Der skal nok bruges en del risengryn i længden, da det indtræffer ret sjældent.

Jeg sov og troede jeg drømte, da jeg blev rystet fra side til side og op og ned i madrassens fjedre. Jeg har ellers altid forestillet mig at jorden bare går op og ned ved et jordskælv, men dette var i alle retninger. Lidt efter klirrede det i skabet. Jeg tænkte på om det kunne være en eksplosion nede i metroen – der var nemlig ikke noget brag at høre – men ellers var jeg egentlig klar over at det måtte være et jordskælv.

Herligt! Nu ved vi så at jorden er levende; det er da godt at vide.

Nu rejser der sig en række spørgsmål:

• Står DR-byen endnu? (Ja, desværre).
• Står Malmø endnu? (Ja, Nordens grimmeste by og fallitbo skal desværre ikke genopbygges).
• Vil Politiken skyde skylden på klimaproblemer?
• Vil højrebloggerne beskylde indvandrere for at stå bag?
• Mener debattørerne på Kristeligt Dagblad at den sidste tid er kommet?
• Vil V og K argumentere for at vi skal gå med i euroen, så vi er forberedt på katastrofer?
• En forbindelse til Stein Baggers ankomst er helt oplagt, og den har flere da også allerede fået øje på.

Det er pudsigt at sætte reaktionerne i sociokulturel sammenhæng.

I dansk radio og på tv spøgte og grinede man over jordskælvet da det første kvarter var gået.

De svenske medier lægger vægt på Svenssons angst for den manglende tryghed, samt en rationalistisk bekymring for materielle værdier:

“Ett skalv av den här omfattning är inte farlig för människor, men det kan leda till mindre sprickbildning i hus, enligt Bödvardsson. ”(DN)

Bemærk det ingeniøragtige sprog.

“Uppringare till Sydsvenskan blev mycket rädda när husen skakade. …
- En väldigt otrevlig upplevelse. 
Skalvet kändes kraftigt i omkring tio sekunder och rapporterna om skakande hus är många. Enligt Reynir Bödvarsson kan skalvet påverka byggnader och byggnadskonstruktioner. Nu väntas sannolikt efterskalv. Många ringde även till polisen under morgonen. Det är ännu oklart om något skadats under skalvet. ” (Sydsvenskan)

SOS Alarm blev under morgonen fullständigt nedringt. Larmcentraler runt om i landet fick avlasta när trycket var som värst vid sjutiden. SOS Alarm vädjade via lokalradion att inte ringa med frågor om skalvet, detta för att inte riskera att skadade inte ska få hjälp. 
Sydsvenskan.se kommer under dagen att rapportera om hela händelseförloppet och försöka förklara vad som hände och varför.”  (Sydsvenskan)

Infrastrukturen inte skadad (Sydsvenskan)

Försäkringarna gäller vid jordskalv – “Hemförsäkringen gäller för jordskalv över 4,0.”  (Sydsvenskan)

Men til skåningenes forsvar skal siges at skælvet måske var kraftigere derovre. Spettkakorna kan være faldet sammen. Vore danske flødeskumskager er forhåbentlig mere stabile.

Politiken, Danmarks svenskeste avis, er også hurtig til at lægge den høje pande i bekymrede folder:

Politiet: Vi har ikke taget højde for jordskælv

Regeringen og DF har svigtet!

En læser på Ekstra Bladet troede at det var spøgelser (se kommentarerne under artiklen). Det undrer mig ikke.

En ven af mig ringede til politiet. Det gjorde jeg så ikke, jeg forventer ikke at politiet har styr på noget som helst.

Normalt er det Thy som er den mest jordskælvsplagede del af Danmark. Desværre var jeg ikke hjemme i Vorupør i 1998, da en 1,5 meter høj tsunami skyllede op på stranden. Ingen druknede, men det var tæt på. Da det var alt for langt fra København, blev det ikke omtalt i landsdækkende medier. Også når det gælder snestorme og hedebølger, er Nordvestjylland i top.

Her er lidt baggrundsviden:        

Danmark rammes typisk af jordskælv mellem to og ti gange om året. Størrelsen ligger mellem 1,5 og 4,5 på Richterskalaen, så det er normalt ikke noget, vi lægger mærke til.

Det ældste registrerede jordskælv fandt sted i 1073, mens det mest ødelæggende fandt sted i Thy i 1841. Ved denne lejlighed væltede nogle skorstene og en del husmure slog revner. 

I Danmark er Thy et af de mest seimisk urolige områder. Således indtraf et jordskælv i Skagerak ud for Thy den 9.7.1998. Jordskælvet havde en styrke på 3,3 på Richterskalaen og blev følt af mange mennesker i Thisted, Hurup, Vestervig og Ydby. Et tilsvarende jordskælv i området fandt sted den 4.12.1997. Også dette jordskælv, der havde en styrke på 4, blev bemærket af en del mennesker.

Faktalink: Introduktion til jordskælv

Har Danmark det politi vi fortjener?

- Hvad har De i næsen?

 Nederst i dette indlæg kan man læse min egen klage over politiet. Jeg rørte ved min næse på en provokerende måde. Derfor blev jeg visiteret for narko.

Formanden for de københavnske politibetjente mener der er for mange klager over politiet, skriver Politiken.

Derfor skal det være sværere at klage, siger han! 

En privat virksomhed ville nok værdsætte klagerne, men prøve at fjerne grunden til dem. Ellers ville man snart gå nedenom og hjem.

Reaktionen burde være at politikorpset skal efteruddannes, reglerne strammes op, eller at der i det mindste skal ses kritisk på forholdet mellem politi og borger. Politiformanden kunne også bruge lejligheden til at kritisere politiets vilkår i de sidste par år.

Nu er det imidlertid svært at sammenligne politiet med private virksomheder. Politiet har et såkaldt voldsmonopol. Det vil sige at vi alle sammen har givet afkald på selvtægt fordi vi stoler på at det offentlige kan løse opgaven.

Når lov og orden er i uorden

Politiet førte solskinspolitik på Roskilde Festival for to år siden

Voldsmonopolet er faktisk endnu en god grund til at politiet skal optræde korrekt. Politiet kan ikke bare fare frem efter forgodtbefindende. De skal opretholde lov og orden, eventuelt med den nødvendige magtanvendelse, men derudover kan de ikke tillade sig at ydmyge arrestanter og andre.

De kan heller ikke tillade sig at optræde arrogant over for borgere der ringer efter hjælp. Pressen har dokumenteret en stribe sager hvor politiet ikke blot nægter at rykke ud, men også kommer med nedladende bemærkninger. Også hvis man vil hjælpe politiet som vidne, får man samme behandling, hvilket jeg selv har prøvet.

Det er naturligvis rigtigt at politiet er hårdt spændt op, til dels på grund af den meningsløse uro og hærgen som fulgte efter rydningen af Ungdomshuset. Til dels på grund af uroen på Christiania, som er eskaleret blandt andet fordi Slots- og Ejendomsstyrelsen elsker at drille christianitterne på de forkerte tidspunkter.

Og endelig har den fatalt mislykkede politireform sat spor, som i mange år frem kan betyde et dårligt politi og øget kriminalitet. Man har mistet overtaget i forhold til organiserede bander, som måske er i gang med at udvikle sig til en egentlig mafia i Danmark.

Politireformen var fatal

Borgere i landets “yderområder” organiserer borgervæbninger fordi politiet ikke kan eller vil udføre sit arbejde. Yderområderne behøver ikke være så langt ude; der er for eksempel lavet borgerværn i Skibby i hovedstadsområdet, så mon ikke omkring halvdelen af Danmarks areal er at henregne til de politifrie områder? Samtidig med politireformen gennemførte man en centralisering af domstolene uden sidestykke. Alt i alt vil mennesker ude i den rå provins – alt uden for de 15 største byer – være nødsaget til at gå over til wild west-justits, hvor hverdagens sager klares uden om politi og domstole.

I Hanstholm skød en politimand i 2007 en ung mand som virkede truende, men uden at der var en egentlig farlig situation. Nærmeste forstærkning skulle hentes i Holstebro, 100 km væk, og det kunne man ikke vente på. Politimanden blev senere idømt en salomonisk dom. Læs dommen, den argumenterer over et par sider kraftigt for handlingens strafbarhed, men derefter bruger den syv linjer på at dreje konklusionen til det stik modsatte, “skyldig, men straffri”. En sådan dom er ikke fremmende for retsbevidstheden.

Retten skubbede ansvaret videre (over på den svageste part, den sølle unge mand, som tilhørte bunden af vort samfund). Politimanden burde have fået en dom på 4-6 måneders fængsel, da man ellers kan tillade sig hvad som helst (strafferammen er op til 6 år). Men en del af ansvaret burde også skubbes derhen hvor det egentlig hører hjemme, hos regeringen og politiledelsen.

Der er nemlig altid en forekomst af forvirrede, sindssyge, frustrerede, destruktive mennesker i samfundet, som skal anholdes, uskadeliggøres eller tales til ro. Der er også altid en vis politisk utilfredshed og ungdommelig sprælskhed som kan føre til ballademageri. Det er statsmagtens opgave at tage fat om dem så skånsomt som muligt.

Vi taler ikke om hærdede kriminelle. Antallet af sager om politivold og tilfælde hvor politiet har skudt på borgerne i såkaldt nødværge er steget voldsomt i de senere år. Det bør få nogle alarmer til at ringe.

Politireformen og ungdomshusoptøjerne kan dog ikke forklare hele problemet. I de foregående år har vi også haft svigt og overgreb fra politiets side: Benjamin på Rådhuspladsen og Jens Arne Ørskov fra Løgstør er blot to kendte eksempler. Min mening er at politiet har haft et problem i årevis, som blot er forværret nu hvor arbejdsbyrden og reformen kradser. Politiet har aldrig taget det store skridt ud af det autoritære, gammellutheranske samfund og ind i en moderne tid. Det bliver ikke nemmere af at vi i Danmark alle sammen er bonderøve i nogen grad. Vi er generelt ikke gode til stringent og respektfuld opførsel, men det kan man jo lære.

Lov og orden forudsætter hæderlighed

Visse borgerlige vil altid forsvare politiet 100 %. Ja, politiet (og forsvaret) er faktisk den eneste gruppe som skånes for kritik af dem som ellers elsker at brokke sig over offentligt ansatte.

Det er da også et sundt udgangspunkt at forsvare dem som er sat til at opretholde lov og orden. Politiet over for de kriminelle er ikke som en sportskamp, hvor de to hold er lige gode om det. Politiet må bruge nødvendig magt – men ikke mere end det, og enhver er uskyldig indtil det modsatte er bevist. (Dette er temmelig hypotetisk i Danmark, hvilket man vil vide hvis man har overværet en retssag – jeg har været domsmand i 4 år).

I kampen for at bevare orden i samfundet findes der regler og principper som skal overholdes, fordi man ellers selv kommer til at nedbryde den lov, anstændighed og tillid, som man var sat til at opretholde.

Kors og bånd og stjerner på

Derfor er det helt nødvendigt at politiet selv – og de borgerlige politikere – erkender de ufuldkommenheder og skønhedspletter som præger dansk politi. Det må man kunne tale åbent om uden at stille sig på kriminelle og uromageres side – sådan som venstrefløjen desværre gør.

Når det gælder politiets ledelse kan jeg ikke rigtig få øje på hvilken “side” de står på, ud over at de virker temmelig solidt inkompetente. Hele problemet ser ud til at være mere af administrativ art end politisk. Der er en ånd fra enevælden som aldrig er blevet brudt.

Politiets udspil om at “tale bandekriminaliteten ned” er en total falliterklæring – som om det onde forsvinder fordi man ikke taler om det. “Vi kan påvirke situationen retorisk ved at udtale os rigtigt”, siger en politiinspektør ved Københavns politi. (JP)

De har valgt samme holdning når det gælder politiets interne problemer og adfærd. Det er en dumhed som skader politiet – og dermed lov og orden – i det lange løb.

Fem gode råd

Regeringen må gennemføre nogle helt nødvendige kursændringer, hvis stumperne skal reddes:

• Tal åbent om problemet – det er efterhånden for tydeligt til at tale udenom.
• Lav et kontrol- og klagesystem uden om politi og statsadvokater. Tænk på at et uafhængigt kontrolsystem også kan hjælpe politiet til at udpege problemer – og rense politiet for grundløse anklager.
• Skift politiledelsen ud – opslå alle stillinger forfra. Overvej hvordan politireformen kan skæres til påny.
• Stil lederne til regnskab. Det dur ikke at politilederne kan bo på hotel i Rio for statens regning og slippe uden så meget som en påtale! “Jeg betalte pengene tilbage” – holder den hvis en person fra samfundets lavere lag har begået bedrageri? Nej.
• Lav en gennemgribende forandring i politiets arbejdsformer, uddannelse, og giv dem løbende efteruddannelse. Noget der batter. Få inspiration fra udlandet. Det engelske politi patruljerer uden våben, hvordan mon de gør? Respekt og verbale evner er nøgleordene.

Det er den politireform vi egentlig har brug for.

Ændringerne kan gøre politiet til en ærefuld arbejdsplads igen. Måske kan man hverve elever uden at lokke med egen pistol, sådan som politiet har gjort i en panisk hvervekampagne.

Tilliden er skadet

Hvis man ikke forstår hvad jeg taler om, så må det være fordi man ikke har haft kontakt med det danske politi (særlig den københavnske udgave). Det er muligt at politiet kun opfører sig dumt i ét ud af ti tilfælde, men det er et for meget. Det er de kedelige oplevelser man husker, og det skader tilliden til politiet blandt borgerne. Derved skader det hele samfundsordenen.

Det siges at indvandrerdrengene på Nørrebro er blevet udsat for at skulle smide bukserne på åben gade for at politiet kunne visitere dem med frit kig til de ædlere dele. Jeg forstår deres frustration (men forsvarer ikke den vold og ildspåsættelse der er blevet reageret med).

Dengang opfordrede politiet i øvrigt til at man skulle sende en klage. “Den skal vi nok tage alvorligt“.

Næsen

Den 15. juni var jeg en nat i byen, og desværre kom jeg til at røre ved min næse idet jeg trådte ud fra et toilet. Allerhøjst mistænkeligt. Inspektør Clouseau og hans kumpan stod på spring for at visitere mig.

Betjentene løj om eksistensen af en visitationszone, de trak selv legitimation frem af min tegnebog og var generelt grove. Da jeg bad om en begrundelse, blev det opfattet som en “provokation”. Lidt senere opfandt de en grund:

Betjent 1 sagde, at jeg havde ”store pupiller”, hvilket var grunden til visitationen.

Jeg svarede, at det nok var fordi det var meget mørkt. (Korridoren er svagt oplyst).

Betjent 1 gav udtryk for, at han mente, jeg optrådte provokerende. Han kunne dog ikke præcisere hvordan. Han sagde, at jeg havde berørt min næse på en påfaldende måde, da jeg forlod toilettet. Han viste med et strøg over siden af næsen, hvad han mente.

Jeg sagde, at jeg meget ofte rører ved min næse, uden at jeg tænker over det. (Jeg har i øvrigt fødevareallergi, hvilket kan medføre let stoppet næse, men det plejer ikke på nogen måde at virke påfaldende på andre).

Han sagde, at sidste gang, han havde antruffet en mand, der forlod toilettet og berørte sin næse på den måde, havde han visiteret personen og fundet et halvt kilo ”cola”.

Jeg sagde roligt, at de hellere burde gå ud og fange nogle rigtige forbrydere.

Begrundelsen var helt i skoven. Man må ikke visitere for narko uden anholdelse. Visitationszonerne giver dem kun lov til at visitere for våben, og zonen eksisterede i øvrigt ikke, for den var ophævet to måneder før.

Klagen kan læses herunder. Jeg har endnu ikke fået svar, trods rykker. Jeg skriver ikke grundigt for at chikanere politidirektøren, men fordi jeg har en dybt naiv tro på at tingene kan forbedres via argumenter.

(Klik for pdf)

Jeg sendte også en ansøgning om aktindsigt, efter at en jurist havde forsikret mig om at man har krav på at få oplyst navn og tjenestested. Jeg ville egentlig bare gerne læse hvad de to politifolk har skrevet i rapporten, eller om de overhovedet har skrevet en rapport. Politiet behandler som bekendt klager over politiet, så jeg stoler ikke på at de finder de to politibetjentes navne frem:

(Klik for pdf)

Jeg sendte en rykker, som jeg heller ikke har fået svar på:

(Klik for forstørrelse)

Der er masser af materiale om politivold og korruption på nettet. En stor samling af aktuelle eksempler: Dansk politi i frit fald mod bunden (politikerlede.com).

Planlægning – ikke lukkeloven – skal forhindre mega-centre

Lukkeloven bringer følelser på bane. Sniksnakken er begyndt at indfinde sig. Her i Politiken (“Småbutikker udsultes hvis lukkelov fjernes“):

… Men det er uvist, om befolkningen og politikerne kender til det fulde omfang af konsekvenserne ved at afskaffe lukkeloven.

»Det er lige som, når vi vil betale mindre i skat og have renere hospitaler, uden vi ved, hvilke konsekvenser det vil have på andre områder«, siger Mogens Bjerre, lektor ved institut for Afsætningsøkonomi ved CBS. …

En tåbelig sammenligning.

Som man kan se, er det et meget ideologiseret emne. Det rører ved noget dybt i vort samfund, der går tilbage til før industrialismens tid. Lige siden enevælden har der nemlig været en masse reguleringer og privilegier inden for handel og erhverv. Den tradition har vi i et vist omfang stadigvæk. Når privilegier har varet længe nok, tror mange de er naturlige. Derfor er det meget svært for lovgiverne at ophæve dem.

Indtil 1856 havde købstæderne monopol på handel. Det var simpelt hen forbudt at oprette købmandsbutikker i landsbyer. En tåbelig og vækst-hæmmende lov, der skulle fastholde vores landsbyer på et middelalderniveau. Da dette stalinist-agtige privilegium blev afskaffet i 1856, gav det selvfølgelig voldsomme protester fra købstæderne. Lige til 1903 gjaldt der stadig en zone på 1 mil (7 km) fra købstæder, hvor man ikke måtte oprette høkerhandel. Når det netop blev afskaffet i 1903, hænger det sikkert sammen med systemskiftet i 1901 hvor bønderne omsider kom til magten.

I mit indlæg Lukkeloven er overflødig, lange åbningstider er også overflødige  skrev jeg om betydningen for den enkelte forbruger. Der mener jeg ikke det har større betydning om lukkeloven bliver afskaffet eller ej (men den er overflødig). Derimod vil det være godt for den butiksdrivende at have handlefrihed.

I mellemtiden har jeg opdaget at lukkeloven rent faktisk kun vedrører tiden fra lørdag kl. 17 til mandag kl. 6. Sådan har det været siden 1995. Aftenlukning på hverdage skyldes altså ikke lukkeloven, men gammel vane eller mangel på kunder. På den baggrund virker loven endnu mere betydningsløs, men den kan selvfølgelig være irriterende på helligdage, især i påsken.

Jeg beklager at jeg skrev om noget jeg ikke havde undersøgt, men det ændrer ikke på mine konklusioner. I øvrigt er der mange andre der ikke er klar over det, f.eks. formanden for KU her.

Hvis man vil undgå mega-centre og butiksdød, så er lukkeloven et forkert redskab. Det er bedre at udnytte den eksisterende planlovgivning og i det hele taget indrette sin byplanlægning efter hvad man vil opnå. Desværre er man gået den stik modsatte vej i de sidste 10 år – hen imod store kolosser forsynet med motorvejstilslutning eller klasket op i bycentrene. Tænk på Field’s, Fisketorvet og den fuldstændig horrible Bilka-sag i Horsens, hvor et ulovligt megabyggeri blev lovliggjort efterfølgende.

Også i min hjemby Thisted bygger man nu et megacenter lige i hjertet af byen. Jeg tør godt påstår at der var en helt overvejende folkestemning imod centret fra borgernes side, men alle protester blev fejet af bordet. Entreprenøren og byrødderne lugtede penge. For at pynte lidt på ravagen i det historiske bycentrum har man opkaldt centret efter byens søn J. P. Jacobsen, som om han nogen sinde havde noget at gøre med detailhandel. Der skal også være en Føtex, noget som Thisted-borgerne (de købedygtige af dem) længe har savnet – fordi Thisted egentlig er for lille som grundlag for sådan en butik – men nu kommer man endelig til at ligne alle de andre småkøbstæder. Holstebro og Skive er de store forbilleder, forstå det hvem der kan. Måske ønsker købstaden Thisted også at hævne sig over næringsloven af 1856 og tage noget af handelen tilbage fra landsbyerne!

Alle disse dårligdomme er ikke blevet forhindret af lukkeloven. Så den dur ikke til byplanlægning.

Alternativt kan man begrænse storcentrenes åbningstider ved at lave en lukkelov der kun gælder specifikt for dem. Det er bedre end den nuværende lukkelov med en mængde komplicerede undtagelser for søndagsåbent. Og da storcentrene kendte reglerne, da de blev bygget, er det ikke noget synderlig stort overgreb mod dem at fortsætte med restriktioner for søndagsåbent. Hvis der altså er brug for sådanne regler.

Fornuften trives i Danmarks “yderområder”

Ikke så meget pædofil-hysteri der. De har i øvrigt en dejlig svømmehal i Hurup – den anbefales.

—

  (Thisted Dagblad)

En pæn dag i Thy

Mandag den 21. januar skulle være årets mest deprimerende dag ifølge en forsker i Wales. Han er formentlig globaliseret, næppe waliser, for det glade folkeslag ville da aldrig beskæftige sig med sådan noget?

I Thy var det ikke en trist dag, tværtimod var det skjøn a frisk wejjle. Der er mange slags overskyet; dette var af den lysere slags. Jeg gik en tur ud i heden og skoven. Billederne kunne ikke postes fra barndomshjemmet, da der i Thy stadig lever mennesker som er koblet op med modem (spiser fisk, taler dialekt, ikke gider se fjernsyn, besøger naboer uden at ringe først og alt andet som er utænkeligt længere østpå) – men her er de:

Byger i sønden. (Kort)

Her tog de gamle thyboer bad.

Havklitter i vest. (Kort)

 Forskellen mellem sommer og vinter er svær at få øje på.

 Væltede træer har fået lov at ligge hen, uden for skovvæsenets opmærksomhed.

Sjöar, skog… næsten som Nordskandinavien.

 Færgegård Sig, nær Flegkjær Sande. (Kort)

 En sti, formentlig trådt af vildt.

 Solcelledrevet hegn med batteri.

 Til bedrøvelse for natur-hattedamerne: illusionen om det uberørte er brudt, skovene udtyndes med motorsav.

Men flis er godt at fyre med. 

Helt uventet: et menneske med vandrestave.

Efter kaffe ved naboen gik jeg hjem i mørkningen. Den typiske savtakkede, vestjyske horisont af nåletræer. (Kort)

Nationalpark eller ej, det ligner sig selv. Skoven og det meste af heden er statslig, udstyret med røde pæle med vejviserpile, som det kan ses på næstsidste billede (til højre for vejen). De røde pæle er vist et design fra Dyrehaven, som siden er blevet gennemført i alle statsskove, ensartethed er vigtig. Min far kunne have ejet en stor del af hvad vi lige har set, hvis ikke det var blevet solgt fra i 1948, men fredet ville det jo under alle omstændigheder være. Jeg tænker på om den stavgående turist oplever naturen på samme måde som jeg, den lokale, gør?

All photos © Casper. 

Kirkegårdskultur

   (Thisted Dagblad)

Intet ondt ord om forfædredyrkelse – og denne blogs formål er heller ikke at rakke ned på dansk kultur – men et sted går grænsen jo for hvad man forstår. Hvorfor ønsker folk en pæn grav hvis de ikke selv bor i nærheden og kan vedligeholde den – og gå på kirkegården og bese den.

Endnu i 1950′erne forekom der kirkegårde i Vestjylland med vildt græs og konservesdåser som blomstervaser, skrev Palle Lauring dengang, men de tider er forbi. (Han syntes i øvrigt det var gudsjammerligt, han foretrak pænheden). Nu er der pænt og friseret overalt.

Og hvorfor lægger man egentlig gran på grave om vinteren? Er der en funktion ud over den stedsegrønne symbolik? Der er så mange kirke- og menighedsrådsengagerede i min familie at jeg burde vide det, men svaret er gået mig forbi.

Undskyld, Johanne Poulsen, det er ikke personlig ment.

Bumsen var netop i Brugsen og købe hvidvin og én banan. Det var ikke til aftensmad, som man måske kunne mistænke. Nu vil jeg smutte afsted til julefrokost.

Velkommen til bloggen

Bumsen vil fremme: 

• frisindet konservatisme
• integral humanisme (mennesket er både krop og ånd, bundet til fællesskab og tradition)
• autonomisme, eller selvstændighedstanken, om man vil
• en smule teknokratisme – viden og rationel tankegang er ikke dårligt på rette sted

Bumsens dharma (livssyn) er grundlæggende hentet i Nordvestjylland.

Bumsen vil bekæmpe reaktionær kynisme, velhavermisundelse, neoliberalt egotrip og opløsning, socialistisk følelsesforvirring, rullekravekristendom og bureaukrati.

Bumsen vil så vidt muligt skrive almeninteressante indlæg, men personlige indfald kan forekomme. Der bruges pausekomma.