Børn stemmer borgerligt

Ved kommunalvalget kunne man brevstemme på Københavns kommunes biblioteker, og samtidig havde de fundet på noget nyt: børnevalg.

Valgmodus var temmelig forenklet, ja, man fristes til at sige populistisk. Man skulle ikke vælge mellem partier og personer, men svare på spørgsmålet: Hvad ville du gøre hvis det var dig der blev valgt til borgmester i København?

Bibliotekarerne synes at det  “siger noget om engagement og interesse blandt børn og unge i forbindelse med valg og demokrati”. Det lugter alt sammen lidt af socialisme, hvor alle pinedød skal tvinges til at deltage, men svarene er givet på forhånd.

Men se nu hvad børnene stemte:

  • Det skal være sikkert at gå på gaden – 125 stemmer
  • Sund mad på alle skoler i København – 68 stemmer
  • Det skal være gratis at gå til sport – 54 stemmer
  • Der skal være flere cykelstier – 29 stemmer

Det virker meget fornuftigt – det vigtigste først.

At de kræver gratis sport frem for flere cykelstier, kan man så se gennem fingre med, for det er ikke sikkert de lige har tænkt på hvor pengene skal komme fra. Det blev de ikke spurgt om. Man kan desuden tolke det sådan at cykelstierne i København i forvejen er ganske godt udbygget. I øvrigt er gratis sport for børn ikke et urimeligt krav når man tænker hvor mange milliarder der bruges på konkurrencesport.

Den unavngivne børnebibliotekar som har skrevet artiklen på bibliotekernes hjemmeside tillader sig lidt frækt at relativere resultatet:

“Det kan være en hentydning til de mange skudepisoder i relation til de københavnske bandemiljøer, men generelt kan det også være udtryk for, at det betyder meget for børnene, at de kan færdes sikkert i det offentlige rum, fx til og fra skole eller i deres fritid.”

Altså: vi skal helst ikke tro at de små poder går ind for lov og orden. Så det må have noget med trafiksikkerhed at gøre!

Ifølge en meningsmåling for ca. tre år ville de fleste børn i øvrigt stemme på Dansk Folkeparti. Motiverne var dog ikke overbevisende. Jeg kan desværre ikke finde artiklen igen.

Kronik: Læg den nye bane forbi Roskilde Lufthavn

Hermed link til min kronik fra september på Ingeniørens webudgave (ing.dk):

Bane København-Ringsted via Roskilde Lufthavn

Rationel trafikpolitik: Læg den nye bane forbi Roskilde Lufthavn

Ingen af de to officielle forslag om en ny København-Ringsted-bane er optimale. Men de kan lægges sammen til en kombineret løsning:

Banen skal gå forbi Roskilde Lufthavn, som skal aflaste Kastrup.

Løsningen vil gavne hele det sjællandske område, og banen vil også kunne bruges af en eventuel fremtidig Kattegat-forbindelse. Man vil desuden spare 15 km nybygget bane i forhold til den officielle nybygningsløsning. . . .

(Klik og læs hele kronikken. For at diskutere skal man tilmelde sig som “ny bruger” nederst på siden hos Ingeniøren).

Da Danmark mistede Tingbjerg

TV2-nyhederne i aften bragte et indslag med en dansk gut fra Tingbjerg der tog bandernes parti. I hvert fald kom han med beskyldninger mod præsten.

tingbj

Martin, Tingbjerg

Se indslaget her.

Hvad mange vist nok ikke har gennemskuet, inklusive TV2, er at Tingbjerg er totalitært område. Det er simpelt hen uden for lands lov og ret. Ytringsfrihed og retten til liv og helbred gælder ikke på Tingbjerg.

Derfor er sandhedsværdien i drengens udsagn ikke stor. Man kan sammenligne det med at interviewe en tilfældig borger på gaden i Nordkorea.

Den unge dansker har en svagt arabisk påvirket udtale. Kunne det tænkes at hans mening om homoseksuelle også er påvirket af et mellemøstligt livssyn? Det er muligt, men jeg tvivler. Man kan naturligvis ikke vide om han er blevet truet til at lyve, men der er bestemt heller ingen grund til at tro han taler frit og sandt. Mit subjektive indtryk var angst, se især fra 1:16 til 1:32.

taarb

Højtlønnet journalist med slips og minister fra Tårbæk med smagfuldt tørklæde

De sidste sætninger (om præsten) lyder noget sammenflikket. Samtidig står den unge mands “venner” i baggrunden, men ingen af dem vil udtale sig.

Det er er ikke særlig repræsentativt at udvælge en etnisk dansker som pressetalsmand. Ifølge sogn.dk er kun 25 % af Tingbjergs indbyggere medlemmer af folkekirken. Der døbes 8 hvert år og konfirmeres 4.

Medierne er kun interesseret i at få nyheder i kassen. Egentlig burde TV2 slet ikke interviewe ham, for de bringer ham i fare. Tænk hvis “vennerne” alligevel var utilfredse med hans udsagn?

vinreklame

Meget symbolsk blev videoen på TV2's hjemmeside indledt af en reklame for rødvin. Bindingsværk og stokroser. Men vi har trods alt en ting at takke den midaldrende rødvinsklasse for: de har skabt det samfund vi har i dag... Kan de nå at rette op på fejltagelserne før de bliver gamle og mimrende? Og gider de?

At drengen fremstod uden efternavn kan virke uforståeligt, for han er vel kendt af sine “venner” uanset. Det er næppe fordi han er bange for menighedsrådets tæskehold. En årsag kan være at han ikke vil kendes af politi og myndigheder; en anden mulighed er at anonymiteten skal gøre historien mere troværdig.

Sidst i indslaget fik vi en kommentar fra en eller anden Venstre-ministerdame fra Tårbæk. Hun snakkede om udspillet Ny start, indsatser og redegørelser, og hun klappede politi og ministerkollegaer på skulderen.

Tingbjerg og Tårbæk, samfundets absolutte bund og top. Der er kun 9 km afstand. Hvad vil man gøre i Tårbæk, hvis problemerne nærmer sig.

Lukke ørerne? Bygge en mur? Man kan jo altid køre til Slotsholmen i armeret bil.

I Thisted er der fredeligt, og nu kommer min mor med en whisky til mig. Her er der ingen fare, men jeg ville ønske at Tingbjerg også var en del af Danmark og den frihed og sikkerhed vi lever under. Og jeg ville ønske at Tårbæk og TV2/DR’s redaktioner var en del af det danske ansvar og fællesskab.

Politiken-journalist skylder 472 kroner til biblioteket

Kvitteringen som afslører Mogensens gæld

Kvitteringen som afslørede Mogensen - klik for stort billede

Den kendte Politiken-journalist Lars Trier Mogensen havde forleden glemt at trykke på afslut-knappen efter at have brugt afleveringsautomaten på Christianshavns bibliotek.

Det kan Borgerlig bums afsløre, efter at han i går mødte op for at aflevere to bøger – rettidigt.

Bumsen trykkede intetanende på aflever-knappen, men maskinen blev ikke klar til at tage imod bøgerne. I stedet spyttede den en kvittering ud fra den foregående låner. Som var den politiske top-journalist Lars Trier Mogensen.

Stjernereporteren var dog ikke blot løbet fra stedet uden at få sin kvittering med sig. Han har også glemt at betale en bøde på 120 kroner for den bog han netop havde afleveret.

Forglemmelsen har sikkert gentaget sig nogle gange, for kvitteringen afslører en gæld på 472 kroner til det offentlige i form af Københavns kommunes biblioteker.

På den sorte liste

Ifølge Københavns kommunes biblioteker mister man låneretten hvis man skylder over 200 kroner. “For at så mange som muligt kan få glæde af bibliotekets materialer”, skriver biblioteket i sine regler.

Galionsvej

Idyl ved Galionsvej på Holmen (foto: Danbolig.dk)

Mogensen er er redaktør for lederkollegiet og fast kommentator hos Politiken samt ekstern underviser på Roskilde Universitet. Han er uddannet cand.scient.pol., hvor man blandt andet studerer hvordan det offentlige fungerer.

I Politiken tager Mogensen gerne en tørn med knoldesparkerne i VK-regeringen og Dansk Folkeparti, men han regnes ikke for at være en af de rigtig bidske skribenter. Dertil er hans stil for saglig.

En bedre verden

Han gør gerne en indsats for fællesskabet. For eksempel den 26. juli, hvor han skrev:

Forlang utopierne tilbage – Menneskeheden kan let løse globale problemer. …

[D]et akutte behov for ny global solidaritet [er] også vokset dramatisk. … Aldrig før i historien har så mange mennesker levet i bundløs fattigdom. … En anden verden er mulig.

Beregninger viser, at det årligt ville koste 40 mia. kr. at give de 120 millioner af verdens børn, der ikke går i skole, en basal grunduddannelse. Udgiften svarer til omsætningen af flødeis og sodavandsis i Europa i år…

Absurd nok er de isolerede omkostninger til skoler, lærere og bøger til alle verdens børn ikke større, end at vi danske skatteborgere ville kunne finansiere projektet uden at mærke afsavn. … I dag må det være muligt at skabe en verden, hvor vi bruger mere på grunduddannelse og rent drikkevand end på flødeis og puddelhunde.

Pudsigt nok var det også emnet for bogen som Mogensen afleverede fire uger for sent.

Den havde titlen Fra utopi til virkelighed.

Privat bor han i det celebre kvarter på Galionsvej på Holmen med Operaen til nabo – ikke langt fra Christianshavn.

Jordskælv: Hvem står bag? – byg din egen seismograf

pict27931Seismografen til højre virkede bedst.

Der er visse fordele ved at have et altid overfyldt køkkenskab. Jeg havde netop lagt risengryn i blød i aftes (ses i kanden til højre i billedet). Den står oven på en usikker stabel underkopper. Et glimrende instrument til at registrere jordskælv med klirren og ballade.

Idéen er til fri afbenyttelse hvis du vil være forberedt på det næste jordskælv. Der skal nok bruges en del risengryn i længden, da det indtræffer ret sjældent.

Jeg sov og troede jeg drømte, da jeg blev rystet fra side til side og op og ned i madrassens fjedre. Jeg har ellers altid forestillet mig at jorden bare går op og ned ved et jordskælv, men dette var i alle retninger. Lidt efter klirrede det i skabet. Jeg tænkte på om det kunne være en eksplosion nede i metroen – der var nemlig ikke noget brag at høre – men ellers var jeg egentlig klar over at det måtte være et jordskælv.

Herligt! Nu ved vi så at jorden er levende; det er da godt at vide.

Nu rejser der sig en række spørgsmål:

  • Står DR-byen endnu? (Ja, desværre).
  • Står Malmø endnu? (Ja, Nordens grimmeste by og fallitbo skal desværre ikke genopbygges).
  • Vil Politiken skyde skylden på klimaproblemer?
  • Vil højrebloggerne beskylde indvandrere for at stå bag?
  • Mener debattørerne på Kristeligt Dagblad at den sidste tid er kommet?
  • Vil V og K argumentere for at vi skal gå med i euroen, så vi er forberedt på katastrofer?
  • En forbindelse til Stein Baggers ankomst er helt oplagt, og den har flere da også allerede fået øje på.

Det er pudsigt at sætte reaktionerne i sociokulturel sammenhæng.

I dansk radio og på tv spøgte og grinede man over jordskælvet da det første kvarter var gået.

De svenske medier lægger vægt på Svenssons angst for den manglende tryghed, samt en rationalistisk bekymring for materielle værdier:

Ett skalv av den här omfattning är inte farlig för människor, men det kan leda till mindre sprickbildning i hus, enligt Bödvardsson. ”(DN)

Bemærk det ingeniøragtige sprog. :)

“Uppringare till Sydsvenskan blev mycket rädda när husen skakade. …
- En väldigt otrevlig upplevelse. 
Skalvet kändes kraftigt i omkring tio sekunder och rapporterna om skakande hus är många. Enligt Reynir Bödvarsson kan skalvet påverka byggnader och byggnadskonstruktioner. Nu väntas sannolikt efterskalv. Många ringde även till polisen under morgonen. Det är ännu oklart om något skadats under skalvet. ” (Sydsvenskan)

SOS Alarm blev under morgonen fullständigt nedringt. Larmcentraler runt om i landet fick avlasta när trycket var som värst vid sjutiden. SOS Alarm vädjade via lokalradion att inte ringa med frågor om skalvet, detta för att inte riskera att skadade inte ska få hjälp. 
Sydsvenskan.se kommer under dagen att rap
portera om hela händelseförloppet och försöka förklara vad som hände och varför.”  (Sydsvenskan)

Infrastrukturen inte skadad (Sydsvenskan)

Försäkringarna gäller vid jordskalv – “Hemförsäkringen gäller för jordskalv över 4,0.”  (Sydsvenskan)

Men til skåningenes forsvar skal siges at skælvet måske var kraftigere derovre. Spettkakorna kan være faldet sammen. Vore danske flødeskumskager er forhåbentlig mere stabile.

Politiken, Danmarks svenskeste avis, er også hurtig til at lægge den høje pande i bekymrede folder:

Politiet: Vi har ikke taget højde for jordskælv

Regeringen og DF har svigtet!

En læser på Ekstra Bladet troede at det var spøgelser (se kommentarerne under artiklen). Det undrer mig ikke.

En ven af mig ringede til politiet. Det gjorde jeg så ikke, jeg forventer ikke at politiet har styr på noget som helst.

Normalt er det Thy som er den mest jordskælvsplagede del af Danmark. Desværre var jeg ikke hjemme i Vorupør i 1998, da en 1,5 meter høj tsunami skyllede op på stranden. Ingen druknede, men det var tæt på. Da det var alt for langt fra København, blev det ikke omtalt i landsdækkende medier. Også når det gælder snestorme og hedebølger, er Nordvestjylland i top.

Her er lidt baggrundsviden:        

Danmark rammes typisk af jordskælv mellem to og ti gange om året. Størrelsen ligger mellem 1,5 og 4,5 på Richterskalaen, så det er normalt ikke noget, vi lægger mærke til.

Det ældste registrerede jordskælv fandt sted i 1073, mens det mest ødelæggende fandt sted i Thy i 1841. Ved denne lejlighed væltede nogle skorstene og en del husmure slog revner. 

I Danmark er Thy et af de mest seimisk urolige områder. Således indtraf et jordskælv i Skagerak ud for Thy den 9.7.1998. Jordskælvet havde en styrke på 3,3 på Richterskalaen og blev følt af mange mennesker i Thisted, Hurup, Vestervig og Ydby. Et tilsvarende jordskælv i området fandt sted den 4.12.1997. Også dette jordskælv, der havde en styrke på 4, blev bemærket af en del mennesker.

Faktalink: Introduktion til jordskælv

Krigsbytte og kalkmalerier er bedre end skrot

DF vil have kortlagt svenske tyverier

Dansk Folkeparti kræver, at regeringen afsætter en halv million kroner i næste års finanslov til en undersøgelse af, hvilke kulturskatte svenskerne har røvet fra Danmark i de mange krige, og som i dag befinder sig i Sverige.

Kravet kommer samtidig med, at VK-regeringens støtteparti stiller et beslutningsforslag i Folketinget om at pålægge regeringen at indlede en udveksling mellem de to lande af sådanne gensidigt røvede kulturskatte…. De røvede danske kulturskatte har siden 1996 stået på Dansk Folkepartis ønskeseddel, og skiftende regeringer har – i større eller mindre grad – støttet ønsket. – (JP/Ritzau)

Politikens overskrift var:

DF vil tage Jyske Lov fra svenskerne

- avisen fordrejer og twister som bekendt alt hvad DF siger (bortset fra når Søren Krarup selv formår at komme med skæve udmeldinger)

Det korrekte begreb er dog hverken tyverier eller røverier, men krigsbytte. Og det rigtige ord for det modsatte er ikke at “tage noget fra svenskerne”, men tilbagelevering eller udveksling.

Venskabelig tilbagelevering er ikke helt uhørt i dag. England tilbageleverede dansk krigsbytte i 2007, ved 200-året for Københavns bombardement, som i øvrigt af det engelske parlament dengang blev erkendt som en krigsforbrydelse.

På samme måde overdrog Danmark fra 1971 og frem til 1997 de islandske håndskrifter til Island. En fin og venskabelig gestus som var fuldstændig frivillig. Håndskrifterne var købt og betalt af Arne Magnusson, en islænding som grundlagde samlingen i København. Københavns Universitet kunne uden videre have beholdt dem, men man skænkede dem som gave til Island, som var blevet en fri republik i 1944. Med i overvejelserne var at Island næsten ikke har gamle kulturskatte, bortset fra litteraturen som er meget vigtig for nordisk åndshistorie.

Overdragelse af de islandske håndskrifter var væsentlig mere kontroversiel, end en overdragelse af nogle få, vigtige kulturskatte fra Sverige til Danmark vil være. Hvis man støttede overdragelsen af de islandske håndskrifter, må man også støtte DF’s krav om en kortlægning af svensk krigsbytte – som minimum.

Datidens Sverige var en brutal stormagt

Hvis man undrer sig over hvorfor danske slotte og herregårde fra før 1700-tallet altid har et underligt bart og nøgent inventar, så er forklaringen at det meste blev ranet i svenskekrigene. En lille rundtur på Stockholms største museer – eller på svenske slotte – vil afsløre mange pudsige genstande, for eksempel Christian IV’s senge, Frederiks II’s bordhimmel, tekstiler, statuer og kunstgenstande. Noget som må formodes at være mere interessant for danskere end for svenskere at kigge på.

Drottningholm Slot - set af en dansk turist

Uno Röndahl: Stormaktstidens svenska plundringståg i Europa og i synnerhet i Danmark

Ved 750-årsjubilæet for Jyske Lov i 1992 søgte nogle danske museer om at låne originalhåndskriftet til Jyske Lov fra Sverige. Upsala Universitetsbibliotek sagde nej, da bogen angivelig blev brugt til forskning. Senere viste det sig dog at bogen slet ikke havde noget katalognummer, hvilket tyder på at den ikke blev brugt. 

Sverige er uhyre rigt på kunst og kultur fra 1600- og 1700-tallet – efter nordiske forhold. Det skyldes at Sverige gennem århundreder var en stormagt som plyndrede og udsugede nabolandene. Intet mindre

Sverige holder holocaust-konferencer og forsøger generelt at frelse hele verden for racisme og og dårligdomme, men det moderne Sverige har en ahistorisk bevidsthed. Det ville være mere relevant at Sverige forholder sig til landets egen, til dels grusomme og krigeriske fortid.

Også Danmark har haft sin imperietid, men den ligger nogle århundreder før den svenske.

Broderlig udveksling

En kortlægning af krigsbyttet vil være et fint historisk projekt. Derefter bør der komme en dialog om hvilke genstande der evt. kan blive udvekslet. Det vil klæde Sverige at tage initiativ til sådan en broderlig gestus.

Som alternativ kunne man samle genstandene i Skåne, eventuelt på et nyt dansk-skånsk-svensk historisk museum. Skåne er – kulturelt set – en provins som aldrig er kommet sig over krigens hærgen for 300-350 år siden. Der kunne være god grund til at give noget af den røvede historie tilbage!

Skrot hæver sig over byens silhouet…

I Københavns havn vil nogle ihærdige folk med penge og magt, men uden hjerne, banke en dynge rustent jern op som nyt vartegn. Eller også skal der være nogle mega-højhuse:

»Det bliver fantastisk. Tiden er klar til et monument«    

Monument over hvad? Skidt og kanel. Det er samme ideal som i nazistisk arkitektur – stort og voldsomt, men uden indhold.

… men kulturen beskides

Der desværre en løbende strøm af dårlige nyheder om den danske kulturarv:

Dybbøl Mølles lillebror rådner op. - Danmarks næststørste mølle, Skovsgårds Mølle, i Esholte ved Slagelse er rådden og utæt. Om et år står den ikke længere til at redde.

Kulturarven rådner stadig op. … 1/3 af museernes magasiner er i orden, 1/3 kan forbedres så de er egnede til opbevaring af kulturarven og 1/3 er helt uegnede til formålet…

Fugtige kældre og utætte loftsrum benyttes som opbevaringsrum for den danske kulturarv, der er tilknyttet de statsanerkendte museer rundt om i landet. …

Kulturarv går tabt i markens gravhøje. Fremtiden for ikke-fredede gravhøje på markerne i Østjylland ser grum ud. 

Hvilken fallit for en regering, som påstår at være bevidst om den danske kultur. Og hvilken fallit for et erhvervsliv som pumper millioner ud i ligegyldigheder (ganske vist ikke helt filantropisk, men via fonde med store skattefordele).

For relativt få penge kan man gøre meget. En solstrålehistorie:

Enestående kulturskat reddet. - I sidste øjeblik er kalkmalerier i Fanefjord Kirke på Møn sikret for eftertiden… 

Milliarder af offentlige og “private” penge (fra skattefrie fonde) puttes i konceptkunst, fjernsynsunderholdning, holdningskampagner, integrationsprojekter, dialogbænke, gratisaviser og hvad ved jeg.

Pressen og skolen er heller ikke for god til at formidle historie og kulturarv. Globaliseret multikultur og moderne egocentrisme betragtes som vigtigere. Det siger sig selv at man forsømmer det lokale og nationale fællesskabs kultur, når man har den prioritering. Historiens fylde står jo i vejen for den postmoderne tomhed som man ønsker at opnå.

Har man derimod ikke et globalistisk, men en mellemfolkeligt grundsynspunkt – så mener man at alle nationer har pligt til at bevare sin egen kulturarv som i sidste ende beriger hele menneskeheden. At ødelægge en nations kulturarv er kulturelt folkemord; at forsømme sin egen kulturarv er selvmord.

Det kan tage århundreder at bygge op, men ødelæggelse er langt nemmere. Vore oldebørn vil hade os for at lade kulturarven forfalde, mens budgetterne bugnede.

Har Danmark det politi vi fortjener?

- Hvad har De i næsen?

- Hvad har De i næsen?

 Nederst i dette indlæg kan man læse min egen klage over politiet. Jeg rørte ved min næse på en provokerende måde. Derfor blev jeg visiteret for narko.

Formanden for de københavnske politibetjente mener der er for mange klager over politiet, skriver Politiken.

Derfor skal det være sværere at klage, siger han! 

En privat virksomhed ville nok værdsætte klagerne, men prøve at fjerne grunden til dem. Ellers ville man snart gå nedenom og hjem.

Reaktionen burde være at politikorpset skal efteruddannes, reglerne strammes op, eller at der i det mindste skal ses kritisk på forholdet mellem politi og borger. Politiformanden kunne også bruge lejligheden til at kritisere politiets vilkår i de sidste par år.

Nu er det imidlertid svært at sammenligne politiet med private virksomheder. Politiet har et såkaldt voldsmonopol. Det vil sige at vi alle sammen har givet afkald på selvtægt fordi vi stoler på at det offentlige kan løse opgaven.

Når lov og orden er i uorden

www.politi.dk

Politiet førte solskinspolitik på Roskilde Festival for to år siden

Voldsmonopolet er faktisk endnu en god grund til at politiet skal optræde korrekt. Politiet kan ikke bare fare frem efter forgodtbefindende. De skal opretholde lov og orden, eventuelt med den nødvendige magtanvendelse, men derudover kan de ikke tillade sig at ydmyge arrestanter og andre.

De kan heller ikke tillade sig at optræde arrogant over for borgere der ringer efter hjælp. Pressen har dokumenteret en stribe sager hvor politiet ikke blot nægter at rykke ud, men også kommer med nedladende bemærkninger. Også hvis man vil hjælpe politiet som vidne, får man samme behandling, hvilket jeg selv har prøvet.

Det er naturligvis rigtigt at politiet er hårdt spændt op, til dels på grund af den meningsløse uro og hærgen som fulgte efter rydningen af Ungdomshuset. Til dels på grund af uroen på Christiania, som er eskaleret blandt andet fordi Slots- og Ejendomsstyrelsen elsker at drille christianitterne på de forkerte tidspunkter.

Og endelig har den fatalt mislykkede politireform sat spor, som i mange år frem kan betyde et dårligt politi og øget kriminalitet. Man har mistet overtaget i forhold til organiserede bander, som måske er i gang med at udvikle sig til en egentlig mafia i Danmark.

Politireformen var fatal

Borgere i landets “yderområder” organiserer borgervæbninger fordi politiet ikke kan eller vil udføre sit arbejde. Yderområderne behøver ikke være så langt ude; der er for eksempel lavet borgerværn i Skibby i hovedstadsområdet, så mon ikke omkring halvdelen af Danmarks areal er at henregne til de politifrie områder? Samtidig med politireformen gennemførte man en centralisering af domstolene uden sidestykke. Alt i alt vil mennesker ude i den rå provins – alt uden for de 15 største byer – være nødsaget til at gå over til wild west-justits, hvor hverdagens sager klares uden om politi og domstole.

I Hanstholm skød en politimand i 2007 en ung mand som virkede truende, men uden at der var en egentlig farlig situation. Nærmeste forstærkning skulle hentes i Holstebro, 100 km væk, og det kunne man ikke vente på. Politimanden blev senere idømt en salomonisk dom. Læs dommen, den argumenterer over et par sider kraftigt for handlingens strafbarhed, men derefter bruger den syv linjer på at dreje konklusionen til det stik modsatte, “skyldig, men straffri”. En sådan dom er ikke fremmende for retsbevidstheden.

Retten skubbede ansvaret videre (over på den svageste part, den sølle unge mand, som tilhørte bunden af vort samfund). Politimanden burde have fået en dom på 4-6 måneders fængsel, da man ellers kan tillade sig hvad som helst (strafferammen er op til 6 år). Men en del af ansvaret burde også skubbes derhen hvor det egentlig hører hjemme, hos regeringen og politiledelsen.

Der er nemlig altid en forekomst af forvirrede, sindssyge, frustrerede, destruktive mennesker i samfundet, som skal anholdes, uskadeliggøres eller tales til ro. Der er også altid en vis politisk utilfredshed og ungdommelig sprælskhed som kan føre til ballademageri. Det er statsmagtens opgave at tage fat om dem så skånsomt som muligt.

Vi taler ikke om hærdede kriminelle. Antallet af sager om politivold og tilfælde hvor politiet har skudt på borgerne i såkaldt nødværge er steget voldsomt i de senere år. Det bør få nogle alarmer til at ringe.

Politireformen og ungdomshusoptøjerne kan dog ikke forklare hele problemet. I de foregående år har vi også haft svigt og overgreb fra politiets side: Benjamin på Rådhuspladsen og Jens Arne Ørskov fra Løgstør er blot to kendte eksempler. Min mening er at politiet har haft et problem i årevis, som blot er forværret nu hvor arbejdsbyrden og reformen kradser. Politiet har aldrig taget det store skridt ud af det autoritære, gammellutheranske samfund og ind i en moderne tid. Det bliver ikke nemmere af at vi i Danmark alle sammen er bonderøve i nogen grad. Vi er generelt ikke gode til stringent og respektfuld opførsel, men det kan man jo lære.

Lov og orden forudsætter hæderlighed

Visse borgerlige vil altid forsvare politiet 100 %. Ja, politiet (og forsvaret) er faktisk den eneste gruppe som skånes for kritik af dem som ellers elsker at brokke sig over offentligt ansatte.

Det er da også et sundt udgangspunkt at forsvare dem som er sat til at opretholde lov og orden. Politiet over for de kriminelle er ikke som en sportskamp, hvor de to hold er lige gode om det. Politiet må bruge nødvendig magt – men ikke mere end det, og enhver er uskyldig indtil det modsatte er bevist. (Dette er temmelig hypotetisk i Danmark, hvilket man vil vide hvis man har overværet en retssag – jeg har været domsmand i 4 år).

I kampen for at bevare orden i samfundet findes der regler og principper som skal overholdes, fordi man ellers selv kommer til at nedbryde den lov, anstændighed og tillid, som man var sat til at opretholde.

Torsten Hesselbjerg

Kors og bånd og stjerner på

Derfor er det helt nødvendigt at politiet selv – og de borgerlige politikere – erkender de ufuldkommenheder og skønhedspletter som præger dansk politi. Det må man kunne tale åbent om uden at stille sig på kriminelle og uromageres side – sådan som venstrefløjen desværre gør.

Når det gælder politiets ledelse kan jeg ikke rigtig få øje på hvilken “side” de står på, ud over at de virker temmelig solidt inkompetente. Hele problemet ser ud til at være mere af administrativ art end politisk. Der er en ånd fra enevælden som aldrig er blevet brudt.

Politiets udspil om at “tale bandekriminaliteten ned” er en total falliterklæring – som om det onde forsvinder fordi man ikke taler om det. “Vi kan påvirke situationen retorisk ved at udtale os rigtigt”, siger en politiinspektør ved Københavns politi. (JP)

De har valgt samme holdning når det gælder politiets interne problemer og adfærd. Det er en dumhed som skader politiet – og dermed lov og orden – i det lange løb.

Fem gode råd

Regeringen må gennemføre nogle helt nødvendige kursændringer, hvis stumperne skal reddes:

  • Tal åbent om problemet – det er efterhånden for tydeligt til at tale udenom.
  • Lav et kontrol- og klagesystem uden om politi og statsadvokater. Tænk på at et uafhængigt kontrolsystem også kan hjælpe politiet til at udpege problemer – og rense politiet for grundløse anklager.
  • Skift politiledelsen ud – opslå alle stillinger forfra. Overvej hvordan politireformen kan skæres til påny.
  • Stil lederne til regnskab. Det dur ikke at politilederne kan bo på hotel i Rio for statens regning og slippe uden så meget som en påtale! “Jeg betalte pengene tilbage” – holder den hvis en person fra samfundets lavere lag har begået bedrageri? Nej.
  • Lav en gennemgribende forandring i politiets arbejdsformer, uddannelse, og giv dem løbende efteruddannelse. Noget der batter. Få inspiration fra udlandet. Det engelske politi patruljerer uden våben, hvordan mon de gør? Respekt og verbale evner er nøgleordene.

Det er den politireform vi egentlig har brug for.

Ændringerne kan gøre politiet til en ærefuld arbejdsplads igen. Måske kan man hverve elever uden at lokke med egen pistol, sådan som politiet har gjort i en panisk hvervekampagne.

Tilliden er skadet

Hvis man ikke forstår hvad jeg taler om, så må det være fordi man ikke har haft kontakt med det danske politi (særlig den københavnske udgave). Det er muligt at politiet kun opfører sig dumt i ét ud af ti tilfælde, men det er et for meget. Det er de kedelige oplevelser man husker, og det skader tilliden til politiet blandt borgerne. Derved skader det hele samfundsordenen.

Det siges at indvandrerdrengene på Nørrebro er blevet udsat for at skulle smide bukserne på åben gade for at politiet kunne visitere dem med frit kig til de ædlere dele. Jeg forstår deres frustration (men forsvarer ikke den vold og ildspåsættelse der er blevet reageret med).

Dengang opfordrede politiet i øvrigt til at man skulle sende en klage. Den skal vi nok tage alvorligt“.

Næsen

Den 15. juni var jeg en nat i byen, og desværre kom jeg til at røre ved min næse idet jeg trådte ud fra et toilet. Allerhøjst mistænkeligt. Inspektør Clouseau og hans kumpan stod på spring for at visitere mig.

Betjentene løj om eksistensen af en visitationszone, de trak selv legitimation frem af min tegnebog og var generelt grove. Da jeg bad om en begrundelse, blev det opfattet som en “provokation”. Lidt senere opfandt de en grund:

Betjent 1 sagde, at jeg havde ”store pupiller”, hvilket var grunden til visitationen.

Jeg svarede, at det nok var fordi det var meget mørkt. (Korridoren er svagt oplyst).

Betjent 1 gav udtryk for, at han mente, jeg optrådte provokerende. Han kunne dog ikke præcisere hvordan. Han sagde, at jeg havde berørt min næse på en påfaldende måde, da jeg forlod toilettet. Han viste med et strøg over siden af næsen, hvad han mente.

Jeg sagde, at jeg meget ofte rører ved min næse, uden at jeg tænker over det. (Jeg har i øvrigt fødevareallergi, hvilket kan medføre let stoppet næse, men det plejer ikke på nogen måde at virke påfaldende på andre).

Han sagde, at sidste gang, han havde antruffet en mand, der forlod toilettet og berørte sin næse på den måde, havde han visiteret personen og fundet et halvt kilo ”cola”.

Jeg sagde roligt, at de hellere burde gå ud og fange nogle rigtige forbrydere.

Begrundelsen var helt i skoven. Man må ikke visitere for narko uden anholdelse. Visitationszonerne giver dem kun lov til at visitere for våben, og zonen eksisterede i øvrigt ikke, for den var ophævet to måneder før.

Klagen kan læses herunder. Jeg har endnu ikke fået svar, trods rykker. Jeg skriver ikke grundigt for at chikanere politidirektøren, men fordi jeg har en dybt naiv tro på at tingene kan forbedres via argumenter.

politiklage1

(Klik for pdf)

Jeg sendte også en ansøgning om aktindsigt, efter at en jurist havde forsikret mig om at man har krav på at få oplyst navn og tjenestested. Jeg ville egentlig bare gerne læse hvad de to politifolk har skrevet i rapporten, eller om de overhovedet har skrevet en rapport. Politiet behandler som bekendt klager over politiet, så jeg stoler ikke på at de finder de to politibetjentes navne frem:

politirykker(Klik for pdf)

Jeg sendte en rykker, som jeg heller ikke har fået svar på:

politi rykker

(Klik for forstørrelse)

Der er masser af materiale om politivold og korruption på nettet. En stor samling af aktuelle eksempler: Dansk politi i frit fald mod bunden (politikerlede.com).

Planlægning – ikke lukkeloven – skal forhindre mega-centre

Lukkeloven bringer følelser på bane. Sniksnakken er begyndt at indfinde sig. Her i Politiken (“Småbutikker udsultes hvis lukkelov fjernes“):

… Men det er uvist, om befolkningen og politikerne kender til det fulde omfang af konsekvenserne ved at afskaffe lukkeloven.

»Det er lige som, når vi vil betale mindre i skat og have renere hospitaler, uden vi ved, hvilke konsekvenser det vil have på andre områder«, siger Mogens Bjerre, lektor ved institut for Afsætningsøkonomi ved CBS. …

En tåbelig sammenligning.

Som man kan se, er det et meget ideologiseret emne. Det rører ved noget dybt i vort samfund, der går tilbage til før industrialismens tid. Lige siden enevælden har der nemlig været en masse reguleringer og privilegier inden for handel og erhverv. Den tradition har vi i et vist omfang stadigvæk. Når privilegier har varet længe nok, tror mange de er naturlige. Derfor er det meget svært for lovgiverne at ophæve dem.

Indtil 1856 havde købstæderne monopol på handel. Det var simpelt hen forbudt at oprette købmandsbutikker i landsbyer. En tåbelig og vækst-hæmmende lov, der skulle fastholde vores landsbyer på et middelalderniveau. Da dette stalinist-agtige privilegium blev afskaffet i 1856, gav det selvfølgelig voldsomme protester fra købstæderne. Lige til 1903 gjaldt der stadig en zone på 1 mil (7 km) fra købstæder, hvor man ikke måtte oprette høkerhandel. Når det netop blev afskaffet i 1903, hænger det sikkert sammen med systemskiftet i 1901 hvor bønderne omsider kom til magten.

I mit indlæg Lukkeloven er overflødig, lange åbningstider er også overflødige  skrev jeg om betydningen for den enkelte forbruger. Der mener jeg ikke det har større betydning om lukkeloven bliver afskaffet eller ej (men den er overflødig). Derimod vil det være godt for den butiksdrivende at have handlefrihed.

I mellemtiden har jeg opdaget at lukkeloven rent faktisk kun vedrører tiden fra lørdag kl. 17 til mandag kl. 6. Sådan har det været siden 1995. Aftenlukning på hverdage skyldes altså ikke lukkeloven, men gammel vane eller mangel på kunder. På den baggrund virker loven endnu mere betydningsløs, men den kan selvfølgelig være irriterende på helligdage, især i påsken.

Jeg beklager at jeg skrev om noget jeg ikke havde undersøgt, men det ændrer ikke på mine konklusioner. I øvrigt er der mange andre der ikke er klar over det, f.eks. formanden for KU her.

Hvis man vil undgå mega-centre og butiksdød, så er lukkeloven et forkert redskab. Det er bedre at udnytte den eksisterende planlovgivning og i det hele taget indrette sin byplanlægning efter hvad man vil opnå. Desværre er man gået den stik modsatte vej i de sidste 10 år – hen imod store kolosser forsynet med motorvejstilslutning eller klasket op i bycentrene. Tænk på Field’s, Fisketorvet og den fuldstændig horrible Bilka-sag i Horsens, hvor et ulovligt megabyggeri blev lovliggjort efterfølgende.

Også i min hjemby Thisted bygger man nu et megacenter lige i hjertet af byen. Jeg tør godt påstår at der var en helt overvejende folkestemning imod centret fra borgernes side, men alle protester blev fejet af bordet. Entreprenøren og byrødderne lugtede penge. For at pynte lidt på ravagen i det historiske bycentrum har man opkaldt centret efter byens søn J. P. Jacobsen, som om han nogen sinde havde noget at gøre med detailhandel. Der skal også være en Føtex, noget som Thisted-borgerne (de købedygtige af dem) længe har savnet – fordi Thisted egentlig er for lille som grundlag for sådan en butik – men nu kommer man endelig til at ligne alle de andre småkøbstæder. Holstebro og Skive er de store forbilleder, forstå det hvem der kan. Måske ønsker købstaden Thisted også at hævne sig over næringsloven af 1856 og tage noget af handelen tilbage fra landsbyerne!

Alle disse dårligdomme er ikke blevet forhindret af lukkeloven. Så den dur ikke til byplanlægning.

Alternativt kan man begrænse storcentrenes åbningstider ved at lave en lukkelov der kun gælder specifikt for dem. Det er bedre end den nuværende lukkelov med en mængde komplicerede undtagelser for søndagsåbent. Og da storcentrene kendte reglerne, da de blev bygget, er det ikke noget synderlig stort overgreb mod dem at fortsætte med restriktioner for søndagsåbent. Hvis der altså er brug for sådanne regler.

Ungdomshus-politikere har ikke råd til opera

Venstrefløj vil af med millionstøtte til Operaen (Berlingske)

Venstrefløjen på Københavns Råd­hus vil droppe kommunens årlige støtte til Det Kongelige Teater og Operaen. Det er ikke en kommunal opgave at poste millioner i en statslig institution, lyder det. 

SF og Enhedslisten på Københavns Rådhus vil stoppe kommunens årlige økonomiske støtte på 40 mio. kr. til Operaen og Det Kongelige Teater. Ifølge de to partier er det principielt forkert, at københavnerne skal sponsorere en statsinstitution, og samtidig er københavnernes udbytte af støtten minimal, mener socialborgmester Mikkel Warming (Enh.).

»Når man ser på, hvad Københavns Kommune får for de 40 mio. kr., så kan det slet ikke forsvares, at vi giver så mange penge til projektet, samtidig med at vi står og mangler penge til f.eks. integration og den forebyggende sociale indsats. Det kan da godt være, at den årlige operakoncert i Søndermarken på Frederiksberg nu afholdes i Fælledparken i Københavns Kommune, men jeg tror faktisk, at langt de fleste københavnere er ligeglade med, om de skal gå 200 meter ind på Frederiksberg for at høre opera,« siger Mikkel Warming. …

»Det er noget rod, at vi som kommune giver penge til en statslig institution – vi støtter jo heller ikke Nationalmuseet eller Statens Museum for Kunst. Og desuden kan vi få langt flere tilbud for pengene, hvis vi selv råder over midlerne, både når det gælder kultur, integration og den sociale indsats,« siger SFs børne- og ungdomsborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard. …

Ha ha ha ha ha… hvad med de 70 millioner som S-SF-Radikale-Enhedslisten på Københavns Rådhus har bevilget til nyt Ungdomshus med tilbehør.

Hvis ikke det var fordi jeg er jyde og ikke ægte københavner, og hvis ikke det var fordi jeg i mit liv foreløbig har været netto-nyder frem for yder af skattepenge, så ville der ikke være så meget at grine ad.

I øvrigt har netop Mikkel Warming (Ø) ikke så gode erfaringer med at styre offentlige penge. Læs her. Der er foreløbig delte meninger om Bo Asmus Kjeldgaards succes med oprydning efter Per Bregengaards (Ø) katastrofale underskud på 500 millioner – i det mindste var Kjeldgaard medansvarlig for underskuddet, da han sad i økonomiudvalget (pro, contra). Men Københavns Rådhus virker generelt som lidt af en tivolibule hvor politikerne har hænder af teflon. Ansvar glider af, og teflonhænderne har svært ved at holde fast om nogen former for principper og politisk styring.

Kronik: Tre farlige tabuer om kriminalitet blandt indvandrere

Denne forbilledlige kronik er sakset fra Snaphanen. Forfatteren, Nicolai Sennels, arbejder selv med kriminelle unge. Han kræver at tre tabuer brydes, for at vi kan tage fat på de eksplosive problemer med dårlig integration og kriminalitet.    

Rul ned for den fulde tekst. Her er et resumé:

Det første tabu er … at kunne tale højt om at den dårlige integration og høje kriminalitet blandt indvandrere i Danmark ikke kun er et socialt problem, men i høj grad er et udslag af deres kulturelle baggrund. …

Det andet farlige tabu handler om at vi skal give ansvaret tilbage til dem som reelt skaber problemerne. Der skal med andre ord stilles krav. Derudover skal indvandrerne selv, deres sammenslutninger og disses talsmænd i langt højere grad komme på banen og byde ind med hvad de selv kan gøre for at forbedre situationen. …

Hvis de unge skal have mere respekt for vores samfund er de ganske enkelt nødt til at lære det bedre at kende. Dette gælder både vores historie, værdier og sociale normer, vores forskellige myndigheder og politiske institutioner osv. Vi skal sætte langt mere ind overfor indvandrerfamilier med vejledning i samfundets opbygning og hvordan man navigerer i det.

Samme metode skal bruges overfor de kriminelle unge. På samme måde som man kan blive idømt deltagelse i kurser i at håndtere sin vrede (såkaldt anger management), bør man kunne blive dømt til at modtage undervisning i hvordan vores samfund fungerer. Fordi forståelse skaber respekt. …

Det tredje farlige tabu angår den religiøse ekstremisme. …

Det er vigtigt at muslimer forstår at islams hellige skrifter skal ses i en historisk kontekst, og at ikke alle dens leveregler kan bruges i dag. … Muslimernes hellige skrifter bør lægges åbent frem og kendes af enhver. Dermed bliver det tydeligt for enhver, hvilke dele af disse bøger som kan bruges i et moderne samfund, og hvilke dele der er ubrugelige fordi de er kvindeundertrykkende, udtrykker modstand mod demokratiet eller ligefrem påbyder kriminelle handlinger. Det skal være muligt at kunne argumentere, pege fingre af, latterliggøre og eventuelt forbyde de dele af disse næsten 1.300 år gamle skrifter, som er åbenlyst middelalderlige eller kriminelle og derfor ubrugelige i vores samfund.

Det tredje tabu skal altså brydes ved at blotlægge religionens svagheder, også selvom den er hellig for nogen. Ekstremismen skal bekæmpes ved at vise at ingen religion kan være over grundloven, humanisme og almindelig sund fornuft. …

Kan vi sammen, det danske samfund og indvandrerne, bryde disse tre tabuer, så vil det åbne dørene for helt nye muligheder og redskaber til at løse de problemer som vi alle har lyst til at leve foruden.

Snaphanen skriver:

Politiken ville ikke publicere den. Det ville vi.

Nicolai Sennels arbejder som psykolog i et ungdomsfængsel. Gennem sit daglige arbejde får han et indblik i problemerne med integration og indvandrerkriminalitet, som er mere intimt end noget andet sted, nemlig i terapilokalet. Nicolai Sennels mener, at integrationsdebatten lider under en række farlige tabuer. Tabuerne er farlige, fordi de forhindrer os i at løse de voldsomme problemer med integration og indvandrerkriminalitet, som indtil nu kun er vokset sig større og større. Særligt Københavns Kommune synes at være hårdt ramt af disse tabuer.

 —

Kronik: Danmarks tre farligste tabuer

af Nicolai Sennels

“Kun ni procent af Københavns borgere mener at integrationen går godt”. Sådan åbnede Københavns borgmester for integration, Jacob Hougaard (S), sin integrationskonference på Københavns Rådhus den 27. februar 2008. Tilfredshedsundersøgelsen er vel og mærke lavet før danmarkshistoriens første indvandreroptøjer resulterede i hundredvis af påsatte brande i uge 7.

Den altdominerende holdning (jeg var selv tilstede) på konferencen var i øvrigt at den megen kriminalitet, arbejdsløshed og ekstremisme som findes i indvandrermiljøer ikke skyldes indvandrerne selv, men er et resultat af at samfundet ikke forstår og accepterer dem. Ikke en eneste af de mange tilstedeværende integrationskonsulenter, pædagoger, imamer eller talsmænd for indvandrerforeninger sagde noget om at indvandrerne selv har et ansvar i alt rodet. Konferencen endte desværre med en masse fine ord, mens nytænkning, konkrete forslag og især kritik af egen indsats glimrede ved deres fravær.

For nylig kom det endelig frem at vold og omsorgssvigt mod børn i etniske familier er ekstremt høj. 90 procent af samtlige tvangsfjernelser i Københavns Kommune sker således i etniske familier. Københavns socialborgmester Mikkel Warming (Enhedslisten) mener ikke at de mange børn som bliver banket og svigtet af deres forældre har at gøre med at indvandrerfamilier har en anden kultur. Han forklarer i stedet de ekstremt mange tvangsfjernelser fra etniske familier med at fattige mennesker oftere slår deres børn.

Til at starte med må man sige at påstanden om at fattige mennesker er dårligere til at opdrage deres børn mere end andre, er en hån mod ens fattige medborgere – især når det er sagt af en mand som sikkert tjener på den gode side af en halv million om året. Skulle Warming have ret i sin teori ligger løsningen jo lige til højrebenet: hvis det er fattigdom som er skyld i at forældre behandler deres børn værre end loven tillader, hvorfor tager vi så ikke bare de mange millioner som årligt bruges på plejefamilier og døgninstitutioner for tvangsfjernede børn og giver pengene direkte til forældrene selv? Alt afhængigt af hvilke instutioner børnene er placeret på koster det nemlig op mod 130.000 kr. om måneden (!) pr. barn. Så skulle den potte være ude, for rige forældre er jo ifølge vores socialborgmester bedre forældre end os andre.

Med den øverste ansvarlige for børn og unges ve og vel, socialborgmesteren, i spidsen, handicapper Københavns Kommune sine egne handlemuligheder med deres tabu om at kultur ikke har indflydelse på hvordan vi opdrager vores børn.

For blot at nævne nogle flere statistikker om børn af indvandrere, kan det nævnes at 67 procent af al kriminalitet i København begås af indvandrere, og at omkring 95 procent af disse indvandrere har muslimsk baggrund.[1] For dem der håber at tiden læger alle sår er der dårligt nyt. Indvandrernes børn er nemlig ikke mindre kriminelle end deres forældre, på trods af at de er født og opvoksede i Danmark, tværtimod. Kriminaliteten hos indvandrerne er på 8 procent, imens den hos 2. generationsindvandrerne er på hele 15 procent. Bare for en ordens skyld skal det nævnes at etniske danskere ligger på 5 procent i denne sammenhæng.[2]

Ifølge Danmarks Statistik begår indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund forholdsvis langt mindre kriminalitet end gruppen af ikke-vestlige. Selv hvis man ved beregninger tager højde for at den ikke-vestlige gruppe er dårligere uddannet og tjener mindre, er voldskriminaliteten blandt gruppen 42 procent højere end blandt befolkningen generelt[3]. Så meget for Warmings påstande om at det er fattigdom og dårlig uddannelse og ikke kultur som er årsagen til den meget kriminalitet.

At kalde en skovl for en skovl

For at komme problemerne til livs bliver vi først nødt til at kalde en spade for en spade og en skovl for en skovl, og her ligger det første og farligste tabu. Vi er nødt til at se i øjnene at den enorme stigning i sociale problemer og integrationsproblemer ikke kun er et socialt problem, men at også den kultur som folk kommer fra, har en betydning – ganske som vores efterhånden alle sammens Villy Søvndal (SF) har sagt så højt og tydeligt for nyligt.

Alle som har arbejdet med grupper, hvad enten de er pædagoger, ledere eller en bare del af en helt almindelige gruppe af arbejdskolleger, ved at når der kommer nye folk til i en gruppe, så er det ikke ligegyldigt hvilken indstilling de nyankomne har. Nogle mennesker passer ganske enkelt bedre ind i en gruppe end andre. På samme måde passer nogle mennesker bedre ind i et givent samfund end andre.

Når to kulturer mødes og den ene kultur skal integreres i den anden, så har det stor betydning hvilke kulturer det er som mødes. Går det nemt, så er der ingen grund til at tænke meget over det. Vi har således titusindvis af svenskere, tyskere, englændere, amerikanere, polakker osv. som aldrig har været årsag til bekymrende statistikker, fortvivlede læserbreve eller utrygge medborgere.

Det er tydeligt – måske en dag også for førnævnte hr. Warming – at den kultur som har sværest ved at integrere sig i både Danmark og i den vestlige verden generelt er den muslimske. Folk fra muslimske lande behøver ikke nødvendigvis at være særligt religiøse, men de har det tilfælles at de er opvokset i en muslimsk kultur skabt på baggrund af islam. Dette er en ren konstatering og har intet med racisme eller mangel på humanisme at gøre.

Når først vi har givet os selv lov til at kalde tingene det de er kommer næste skridt. Vi bliver ganske enkelt nødt til at kigge på hvilke elementer i den muslimske kultur der gør at den har så svært ved at finde en plads i det danske samfund. Er det måden man opdrager børn på, synet på kvinder, familiemønstrene, forholdet til ikke-muslimer, opfattelsen af de danske myndigheder eller hvad? Når først vi har fået blotlagt de problematiske aspekter vil det være langt nemmere at sætte målrettet ind gennem oplysning, vejledning og om nødvendigt tvang.

Det første tabu er altså at kunne tale højt om at den dårlige integration og høje kriminalitet blandt indvandrere i Danmark ikke kun er et socialt problem, men i høj grad er et udslag af deres kulturelle baggrund.

Forståelse skaber respekt

Det andet farlige tabu handler om at vi skal give ansvaret tilbage til dem som reelt skaber problemerne. Der skal med andre ord stilles krav. Derudover skal indvandrerne selv, deres sammenslutninger og disses talsmænd i langt højere grad komme på banen og byde ind med hvad de selv kan gøre for at forbedre situationen.

En vigtig årsag til den høje kriminalitet blandt unge indvandrere er at mange af disse unge ikke forstår det danske samfund. De unge forstår ikke opbygningen af det danske samfund, vores værdier og normer og de føler ikke et fællesskab med den øvrige befolkning. Når der er noget man ikke forstår og som man ikke føler sig en del af, er det svært at have respekt for det. Og når man ikke respekterer samfundet, så er det mere naturligt at forbryde sig imod dets love.

Mange af vores efterkommere er vokset op i hjemmet i stedet for at være i vuggestue og børnehave, hvilket både påvirker sprogudvikling og integrationen negativt. Tiden i folkeskolen er også svær for mange indvandrerunge. 64 procent af alle børn med arabisk baggrund kan således hverken læse eller skrive efter 10 år i folkeskolen.[4] Forældrenes involvering i deres børns skolegang er desuden i mange tilfælde minimal, både hvad angår deltagelse i forældremøder, hjælp til lektierne osv. Unge muslimer har også et enormt stort frafald fra de videre uddannelser. For eksempel gennemfører 60 procent ikke deres erhvervsfaglige uddannelse. Indvandreres repræsentation på arbejdsmarkedet er også lavere end etniske danskere, og mange af dem som har et arbejde er i øvrigt selvstændige og når derfor aldrig at opleve et egentligt kollegafællesskab med danskere.

Mange indvandrerforældre prioriterer arbejde og penge over uddannelse og sætter deres børn til at bidrage til hjemmets økonomi ved at arbejde i stedet for at sende dem i skole eller satse på at de tager en uddannelse. Dette gør de fordi de er vant til at det er andre ting som er vigtige for at få mad på bordet. Forældrene har mange gange ikke forståelse for hvor vigtigt f.eks. uddannelse er for at være succesfuld i denne verden. Også forældrene skal derfor tilbydes vejledning i hvordan de bedst muligt kan støtte deres børn til at blive en konstruktiv del af vores fællesskab. Indvandrerforældre skal forstå vigtigheden af at tale dansk i hjemmet, af at støtte børnene i deres skolegang, at tilmelde dem idrætsklubber, at hjælpe deres børn til at vælge den rigtige uddannelse osv.

Hvis de unge skal have mere respekt for vores samfund er de ganske enkelt nødt til at lære det bedre at kende. Dette gælder både vores historie, værdier og sociale normer, vores forskellige myndigheder og politiske institutioner osv. Vi skal sætte langt mere ind overfor indvandrerfamilier med vejledning i samfundets opbygning og hvordan man navigerer i det.

Samme metode skal bruges overfor de kriminelle unge. På samme måde som man kan blive idømt deltagelse i kurser i at håndtere sin vrede (såkaldt anger management), bør man kunne blive dømt til at modtage undervisning i hvordan vores samfund fungerer. Fordi forståelse skaber respekt. Et andet konkret forslag er at ungdomssanktionen (en særlig toårig pædagogisk behandlingsdom rettet mod unge kriminelle) skal gøres langt mere struktureret og indebære langt flere krav til de dømte end den gør i dag. Som det er nu, er ungdomssanktionen nærmest spild af de rigtig mange millioner, eftersom over 80 procent af alle unge som gennemgår disse to år med behandling begår senere såkaldt grov kriminalitet.[5]

Kampen mod ekstremisme

Det tredje farlige tabu angår den religiøse ekstremisme. I kampen mod den voldelige ekstremisme er det først og fremmest vigtigt at forstå at det er en almen holdning blandt muslimer at jo mere bogstaveligt man tager Koranen, og jo mere man følger den, jo bedre en muslim er man. De mennesker som truer og udøver vold og terror i islams navn har ikke misforstået deres religion, tværtimod. Udover passager med råd om mådehold, venlighed og god stil, er islams skrifter nemlig fyldt med talrige opfordringer til vold, tortur, krig og terror. Den danske sprogforsker Tina Magaard har således i sin afhandling om vold i forskellige religioner sammenlignet de hellige skrifter fra verdens ti største religioner. Konklusionen er at islam er verdens absolut mest krigeriske religion, og at dens skrifter har langt flere opfordringer til vold og krig end nogen anden religion.[6]

Det er vigtigt at muslimer forstår at islams hellige skrifter skal ses i en historisk kontekst, og at ikke alle dens leveregler kan bruges i dag. Dette gælder for eksempel de barbariske straffe i sharia-lovene, opfordringen til at skabe et verdensomspændende kalifat, at demokrati er en hån mod Allah (fordi kun Allah har ret til at bestemme over menneskene) og profeten Muhammeds ekstremt fjendtlige holdninger til ikke-muslimer. Muslimernes hellige skrifter bør lægges åbent frem og kendes af enhver. Dermed bliver det tydeligt for enhver, hvilke dele af disse bøger som kan bruges i et moderne samfund, og hvilke dele der er ubrugelige fordi de er kvindeundertrykkende, udtrykker modstand mod demokratiet eller ligefrem påbyder kriminelle handlinger. Det skal være muligt at kunne argumentere, pege fingre af, latterliggøre og eventuelt forbyde de dele af disse næsten 1.300 år gamle skrifter, som er åbenlyst middelalderlige eller kriminelle og derfor ubrugelige i vores samfund.

Det tredje tabu skal altså brydes ved at blotlægge religionens svagheder, også selvom den er hellig for nogen. Ekstremismen skal bekæmpes ved at vise at ingen religion kan være over grundloven, humanisme og almindelig sund fornuft.

Både det danske samfund og indvandrerne selv bliver nødt til at forstå nogle ting, førend vi kan løse situationen. Vi skal som samfund erkende at det er indvandrere med muslimsk baggrund som står for langt størstedelen af integrationsproblemerne og kriminaliteten, for først da kan vi for alvor løse problemerne. Dernæst er indvandrerne nødt til selv at se i øjnene at vi hver især har ansvaret for de problemer vi selv laver. De har indtil nu været alt for passive i arbejdet for at løse situationen og bør i langt højere grad opbygge en følelse af pligt til at bidrage til samfundet. Endelig bliver vi nødt til at forstå at den religiøse fanatisme skal bekæmpes gennem oplysning og kritisk stillingtagen. Dette kræver dog at vi tør tage et nøgternt kig på noget som mange betragter som helligt, nemlig religion.

Kan vi sammen, det danske samfund og indvandrerne, bryde disse tre tabuer, så vil det åbne dørene for helt nye muligheder og redskaber til at løse de problemer som vi alle har lyst til at leve foruden.

[2] Kulturpsykolog Kirsten Damgaard og børneforsker Carsten Ringsmose: De voldelige efterkommere, altinget.dk, gengivet på Respublica
[3] Unge efterkommere er de mest kriminelle, Nyhedsavisen, 19. januar 2008
[4] 2 ud af 3 indvandrerbørn lærer aldrig at læse, citat fra Nyhedsavisen 10. marts 2007, gengivet på dr.dk
[5] Hjørnet: Ungdomssanktionen ikke væsentligt forbedret, Orientering, DR P1, 8. februar 2007

Giv Århus et Fascisthus?

Der findes hærværk og hærværk. De to begreber kan umiddelbart se ens ud, men der er stor forskel, alt efter hvem der udøver hærværket.

I går kom en højreorienteret århusiansk hærværksmand i fængsel, hvilket jeg ikke skal protestere imod. Han er endda blevet beæret med opmærksomhed i byrådet, der fandt det relevant at tage afstand til rudeknusninger. 

I går fik nogle venstreorienterede københavnske hærværksmænd et hus forærende – også fra selveste bystyret. De havde ikke kun smadret nogle ruder, men en hel bydel i løbet af det forgange år.  

Der er jo forskel på højreorienteret hærværk og venstreorienterede protester og aktioner.

De højreorienterede bøller i Århus kan virkelig ikke regne med at få belønning når de kun er 40-50 stykker. Det er ikke nok til at man er bange for dem. De mangler også venner i medier, politik og på institut for sociologi. Hvis de kan finde ud af at danne en bred hærværks-folkebevægelse, garneret med diffus kritik af regeringen og systemet, vil det give anderledes bonus.

Følger man logikken fra København, så bør man skænke de unge halv-nazistiske hooligans i Århus et Fascisthus.

Højreorienteret rudeknuser varefængslet i to uger   (Politiken)

Politiet har sigtet en århusiansk højrefløjsaktivist for hele fem gange at have smadret ruderne i Enhedslistens lokaler i Århus.

Det er ikke helt almindeligt at varetægtsfængsle i to uger for hærværk. Men det er heller ikke helt almindelig hærværk, en 25-årig århusianer blev anholdt for i går. I stedet står han sigtet for fem tilfælde af hærværk mod Enhedslistens lokaler i Sejrøgade i Århus – det vil sige politisk hærværk. …

Stort højreorienteret miljø i Århus
Den 25-årige er en del af en gruppe på cirka 40-50 mennesker, som befinder sig på den yderste højrefløj, og han er i forvejen kendt af politiet.

Gruppen benytter sig af hærværk og gadevold mod venstreorienterede, men også ganske almindelige mennesker i Århus. …

»Vi har brugt mange ressourcer på den her sag, fordi vi betragter kriminelle handlinger begrundet i politiske hensyn med meget stor alvor. Det betragter vi som en meget alvorlig forbrydelse«, siger chefpolitiinspektøren.

Han lover at ånde det højreorienterede miljø i Århus i nakken en rum tid fremover. Sagen om hærværket mod Enhedslisten er nemlig ikke politkredsens eneste sag, der lugter af højreekstremisme.

»Vi fortsætter efterforskningen – både i forhold til om der har været flere med i denne konkrete sag, men også i forhold til andre hændelser i politikredsen«, siger chefpolitiinspektøren.

Partier udsender fælles fordømmelse
Sagen har fået byrådspartierne i Århus til at udsende en fælles erklæring, hvor de tager afstand fra det politiske hærværk.

»Samtlige medlemmer i Århus Byråd tager på det skarpeste afstand fra de pågældende handlinger, der ikke alene er et angreb mod et politisk parti, men et angreb på folkestyrets væsen«, skriver politikerne i fælleserklæringen. »Noget sådan hører ingen steder hjemme i et demokrati, hvor man meget gerne må fægte – men det skal være med åben pande og foregå med lovlige midler«.

Samtidig i København:

Nyt ungdomshus på Dortheavej    (Politiken i går)

Københavns Kommune og de unge fra Jagtvej 69 har indgået en “aftale” om nyt ungdomshus på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter.

“De unge” i København får et ungdomshus på Dortheavej 61 i Københavns nordvestkvarter. …

Det oplyser børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF). Bag aftalen om et nyt ungdomshus står Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF.

Ifølge Københavns Kommune er Fonden Jagtvej 69 og ungdomshusbevægelsen også indforstået med, at et nyt ungdomshus på Dortheavej kan være løsningen på de “problemer”, der opstod, da ungdomshuset på Jagtvej 69 blev lukket for godt et år siden. …

(Mine fremhævelser – jeg syntes eufemismerne kaldte på anførselstegn).

Strid om ord: racistisk drab eller ej?

Det viser sig nu at overfaldet/drabet på Amager måske alligevel ikke var så “racistisk” som det forlød i første omgang.

Politiet tvivler på racistisk motiv til drab (Politiken)

Politiet undersøger beskyldninger om at racisme var årsagen til drab på et 16-årig avisbud. Men drabschef og gadeplansarbejder tvivler.

Mistanke om racisme
Ifølge en af den dræbte drengs kammerater, som overværede overfaldet, råbte mindst én af de tre overfaldsmænd racistiske skældsord til ofret.

Blandt andet: »Hva’ glor du på, perkersvin«!, inden slagene faldt. Men drabschef Ove Dahl har »ingen bemærkninger« til, om drabet efterforskes som racistisk betinget:

»Det, som jeg kan læse i rapporterne, er, at vidner overhører noget i retning af, at der bliver sagt: »Hva’ glor du på«? At der så kommer nye rygter – eller der bliver bygget noget på, det har jeg slet ingen bemærkninger til«, siger Ove Dahl.

Politiken insisterer – de vil ikke opgive deres vinkling fra i går:

- Hvis en forbrydelse har racistiske over- eller undertoner, skal det indberettes til Politiets Efterretningstjeneste. Vil denne forbrydelse blive det?

»Det ved jeg slet ingenting om. Det har jeg ikke haft nogen overvejelser om endnu. Det er alt, alt, alt for tidligt at vide. Jeg mener, det er jo kun gisninger. Indtil videre vil jeg bruge de næste uger på at opklare den her sag«.

Henrik Vang Nielsen fra Projektbasen på Amager, som arbejder med unge på gadeplan – blandt andet i området, hvor overfaldet fandt sted onsdag – tror ikke på, at overfaldet er racistisk begrundet.

»Vi har de seneste måneder oplevet, at to bander jager hinanden på Amager i biler. De har flere gange forsøgt at køre hinanden ned. Men der er tale om blandede grupper af unge. Så det er ikke et racistisk opgør, der er i gang. Jeg tror simpelthen, at den 16-årige bare har været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt«, siger Henrik Vang Nielsen.

De fleste konflikter hvor to etniske grupper står over for hinanden har “racistiske over- eller undertoner”, som Politiken så musikalsk kalder det.

Problemet er hvordan dette racistiske spøgelse egentlig skal defineres. Hvad skal det bruges til? Måske at skyde ansvaret videre på det racistiske samfund, racistiske politikere, den racistiske presse, den europæiske kultur osv.

Derved fjerner man fokus fra det konkrete. Fra den hverdag med klandannelse og daglige konflikter, som børn og unge i et udsat kvarter oplever.

Jeg er 32, fra landlig baggrund, med 14 år i København. Dem der er 20 år yngre og vokser op i en dansk storby i dag lever i et totalt anderledes miljø. Jeg er ikke i stand til at opleve deres situation på egen hånd, men jeg prøver at holde øjne og ører åbne. Jeg hører samtaler om: “ham der er muslim, ham den anden er ikke muslim”. De jonglerer med religiøse og etniske begreber som man ikke havde brug for da jeg var teenager. De er vokset op med masser af religiøst og etnisk besvær i det daglige som noget helt normalt. Prisen er et meget kompliceret og fragmenteret fællesskab, hvor konflikter lurer under overfladen.

Sæt det over for de midaldrende, håbløst selvgode og belærende typer, der benægter fakta og totalt svigter de unge, danske såvel som dem “af anden etnisk herkomst”.

Jeg finder det ikke så vigtigt om drabet i Polensgade skal lægges på PET’s racisme-hylde eller ej, da det er en strid om ord. Noget tyder på et rimelig stort svigt af et uregerligt barn med psykiske problemer (Ekstra Bladet). Skoleinspektøren i området advarer: Mere vold på vej (BT).

Nedskæringerne på det københavnske socialområde har i øvrigt en baggrund:

Socialborgmester rammes af ny hård kritik (Politiken 7. januar)

Overforbrug i socialforvaltningen i Københavns Kommune betyder massive besparelser på det forebyggende arbejde med udsatte børn. …

Årsagen er et eskalerende overforbrug i Warmings forvaltning, der nu medfører dramatiske nedskæringer på den forebyggende indsats i forhold til socialt udsatte børn og deres familier - vel vidende, at konsekvensen sandsynligvis bliver flere ødelagte børn, der senere må anbringes uden for hjemmet. …

(Socialborgmester Mikkel Warming er fra Enhedslisten).

De unge i etnisk blandede områder er vokset op med bruge ord som “perker”, “kartoffel”, “kaffirsvin” og meget andet over for hinanden. Den grove tone er måske noget de bruger næsten uden af tænke over det, men det afslører underliggende problemer. De lever midt i heksekedelen – eller spændingsfeltet, hvis et mildere synonym foretrækkes. Mens embedsmændene advarer mod stigmatisering og laver mangfoldighedspolitikker.

Uanset om nogen råbte “perkersvin” eller ej, så har en stor del af volden noget med multikulturelle spændinger og deraf følgende gensidig racisme at gøre. Dvs. racismen kan gå begge veje. Ofret befandt sig i dette tilfælde vistnok på det forkerte sted og var helt uskyldig, hvilket er særdeles tragisk, men det ændrer ikke på det store perspektiv.

For at genopfriske hukommelsen:

Knivdrab på Tingbjerg, 8. marts 2008 – det er 14 dage siden. En dansker blev dræbt af to 2. generationsindvandrere ved en planlagt aktion. Udløste ikke fakkeltog eller nogen større omtale.

Hue-mordet, 5. januar 2008. En dansk-afrikaner blev dræbt af en dansk “rigmandssøn“, en iraner og en brasilianer. Udløste fakkeltog, facebook-grupper og meget andet.

Hvorfor den forskel? Ønsker man i virkeligheden ikke at gøre noget ved problemerne, men kun reagere når den politiske korrekthed er truet? Jeg mener begge typer drab fortjener interesse og omtale. Og fakkeltog er smukt, men næppe interessant for at gøre noget ved kriminalitet.

Multikulturel vold går begge veje – pressen hykler, og de svage taber

Det er meget sjældent at Politiken stiller blodtørstige krav om hårde straffe til forbrydere og fokuserer på deres etnicitet. Det skyldes kun at gerningsmændene denne gang er danske racister, mens ofret er en uskyldig tyrk. En abnormitet, for det går stadig den modsatte vej i langt de fleste voldssager, men i de tilfælde tier man gerne om den etniske baggrund eller har travlt med undskyldninger.

Jeg skal ikke benægte det tragiske i sagen. Og når man påtaler indvandreres kriminalitet, skal man naturligvis ikke tie om et dansk-racistisk overfald. Derfor skal det omtales her på lige fod med vold fra andre sider.

Sagen er at den multikulturelle pærevælling medfører vold og kaos, både fra udenlandsk-etnisk og dansk-etnisk side.

Politikens omtale bygger på TV2 News: Forældre i sorg over hjernedød søn (se video).

TV2-indslaget fokuserer på det tragiske og de menneskelige reaktioner. De få sætninger med ønske om straf, som familien ytrer, fylder ikke meget i billedet.

Politiken drejer derimod historien nærmest til hævntørst, noget familien ikke selv giver udtryk for. Avisen fokuserer også på racisme:

Forældre til overfaldet avisbud: Skyldige skal straffes

[Moderen:] Jeg har mistet min søn. Jeg beder bare til Allah om, at ingen skal lide, som jeg gør lige nu«. …

Drengens far appelerer til, at de skyldige bliver straffet. …

»Vi har ingen fordomme mod tyrkere, danskere, kristne eller kurdere… det kendte vi ikke til, vi har altid kunnet snakke med alle«, siger hun.

»Hvordan kan man dræbe et menneske? Min søn havde krop og sjæl. Det, der er sket, er meget voldsomt, og jeg har kun et ønske: At de skyldige bliver straffet«, fortæller hun tydeligt medtaget af situationen.

Samtidig tilføjer hun, at hun ikke ønsker, at mødrene til overfaldsmændene mister deres børn og kommer til at lide, som hun gør nu. …

»Nu er det nok«

»Jeg har ikke opdraget min dreng til, at han skulle dø som 16-årig. Han sloges aldrig. Det er nok nu. Jeg appellerer til ambassaden om, at overfaldsmændene skal retsforfølges«, siger han i TV 2 News.

Racemotiv bag overfald?
Det 16-årige avisbud var sammen med en ven, da overfaldet fandt sted. Ifølge flere af de to drenges venner er der tale om et racemotiveret overfald.

Venner, der har talt med den dreng, der var med på avisruten, og som var vidne til overfaldet, siger, at gerningsmændene råbte racistiske skældsord ad de to drenge.

»De sad og spiste lidt, og så kom de hen og spurgte »hva’ glor du på, perkersvin?«. Så blev han (den 16-årige, red.) slået bagfra med en kølle. Han gik tre skridt og faldt om«, fortæller en af vennerne til TV2 News. …

Min kritik går selvfølgelig ikke på de stakkels forældre, men på Politiken, der vinkler og misbruger deres udsagn.

Overskriften “Nu er det nok” lægger ordene i munden på faderen og tager dem ud af sammenhæng. Hans ord bruges til at bære budskabet om at dansk-racistisk vold mod udlændinge er et eskalerende problem, som skal straffes hårdt nu! Noget han faktisk ikke har sagt.

(En interessant detalje i TV2-indslaget: Faderen, der desværre ikke taler dansk, appellerer til den tyrkiske ambassade i stedet for danske myndigheder).

De anstændige medier og gode mennesker taler ellers meget om at man skal se på årsagerne til problemet og ikke piske stemningen op. Politikens vinkling på udpenslede følelser og racehad kaster i værste fald benzin på et bål. Vi har en potentielt meget brandfarlig konflikt mellem to etniske grupper, hvor voldsspiralen i princippet kan fortsætte hvis den først kommer i gang.

Det er naturligvis værd at nævne årsagen til volden, som både er en relevant og skærpende omstændighed.

Derfor ville jeg ønske at Politiken også ville nævne når danskere er ofre for racistisk vold, og jeg ville ønske de beskrev ofrenes følelser lige så personligt (dog gerne uden fordrejelser).

Det vil nu komme en syndflod af analyser om at “vort racistiske samfund” er årsag til den type overfald. De vil kræve massepropaganda i skoler, aviser og tv, der skal bilde danskerne ind at vi er et racistisk folk med en ultrahøjre-regering, der skaber klimaet for sådanne overfald.

Det første eksempel – Carsten Koefoed på Frit Irak Blog, med fynd og klem:

Racemordets ideologiske bagmænd

Der går nemlig en lige linje fra islamhetz og ”gå ad helvede til”, over Vestens massemord på muslimer, ”undermenneskene”, i Irak og Afghanistan, til mordet på Deniz på Amager. De tre unge mordere er nemlig ikke født med had til ”perkere”. Det er skabt i et sygt samfund, hvor den åbenlyse racisme og islamofobi, en gryende fascisme, både har regeringsmagten, er i ”opposition” og sidder på langt størstedelen af medierne. Alle disse menneskefjendske kræfter er de ideologiske bagmænd til og medskyldige i det racistiske mord på Deniz. – (Frit Irak blog)

Racisme?

Racisme præger ikke det danske samfund, men derimod er samfundet – visse steder – blevet multikulturelt. Det er årsagen til de uundgåelige gnidninger, der somme tider fører til vold.

Danmark fører en relativt stram kurs over for indvandring – hvor man bl.a. forventer og kræver vilje til at opføre sig ordentligt. Det har ikke bevirket mere racisme eller mere vold, tværtimod. Prøv at sammenligne med Sverige. Sverige har stadig åbne porte for indvandring. Sverige har afslappede vilkår for folk på overførselsindkomster, et debatklima hvor ethvert tilløb til “uanstændighed” undertrykkes. Og i Sverige florerer etnisk vold.

Den frie debat i Danmark er ikke racistisk. Den har ikke bevirket mere vold og overgreb, tværtimod. Den har bl.a. medført at vi i Danmark ikke har nazister og højreekstremisme af betydning. Prøv igen at sammenligne med vore nabolande.

I dag i Vellinge ved Malmø:

Politiet fjernede truende nynazister (Skånska Dagbladet)

Det er en daglig foreteelse i Sverige. Ikke i Danmark.
De unge voldsmænd på Amager er ikke udtryk for nogen bølge af højreekstrem eller racistisk vold, de er snarere – indtil videre – en undtagelse fra reglen her i Danmark. Indtil videre, fordi det kan blive værre hvis ikke der sættes ind over for de problemer der er fulgt med multikulturalismen.

Nabolaget

oestrigsgade.jpg

Hvor ligger så Polensgade? Lidt længere ude på Amager, end der hvor “pæne mennesker” kommer. De nøjes med en eksotisk tur på Nørrebrogade i ny og næ.

“Østrigsgades Skole oplyser, at andelen af tosprogede elever udgør ca. 42 %, hvilket afspejler befolkningssammensætningen i skolens distrikt.” – (Sundpark Skole)

Samme skole har også en lyrisk målsætning:

“Målsætning

Østrigsgades Skole … afspejler det mangfoldige samfund, der omgiver den.
Vi forsøger at skabe en åben og tolerant atmosfære – en rummelig skole … ­

At det er en styrke, at vores skole er multikulturel ” (Østrigsgades Skole)

Smukke ord fra vridemaskinen – tyder på problemer.

De tre gerningsmænd er 15, 17 og 19 år, hvoraf de to yngste er brødre! Og de bor i en ghetto. Der er ganske vist ikke 80-100% indvandrere, som i Gjellerup og Vollsmose, men der er en pæn slant. De sociale alarmklokker burde ringe hos alle de venstreorienterede journalister. Hvorfor belyser ingen voldens baggrund, ligesom man søger at gøre ved 2. generationsindvandrere på Nørrebro. Det er lige så relevant her som der.

Tre årsager til vold

Lad os sige at der er tre årsager til at vold florerer i bestemte grupper. Det sociale, det kulturelle og det religiøse. Ingen af de tre aspekter skal overses, men vi må erkende at de ikke vejer lige tungt for alle grupper. Det forklarer hvorfor vold ikke er lige hyppigt i alle socialt belastede grupper. For danskeres vedkommende kan vi lade det religiøse aspekt ude af billedet. Den danske vold rettet mod udlændinge er relativt sjældnere end det modsatte – det er et faktum. Det kan forklares med at danskeres vold ikke er religiøst motiveret, men kun socialt motiveret. Det kulturelle motiv fylder også kun lidt, for ifølge dansk tradition omfatter acceptabel vold hovedsagelig kun værtshusslagsmål. Tænk på Sønderjylland, hvor over 100 års kraftige modsætninger mellem dansk og tysk kun yderst sjældent gav sig udslag i vold. Tænk på den relativt fredsommelige danske arbejderklasse over for f.eks. den engelske hooligan-kultur. Prøv så at sammenligne det med samfundstraditioner i Mellemøsten eller på Balkan.

For de voldsmænd, som har hjemme i arabisk macho-kultur, hvor drenge forkæles ud over rimelighedens grænser, og som i øjeblikket bliver påvirket af islamisk ekstremisme, ser det anderledes ud. Lige som de danske sociale tabere, så er de muslimske sociale taberes vold mod danskere (og grønlændere og hinanden) socialt betinget – men den er også kulturelt og religiøst betinget.

Og det forklarer hvorfor multikulturel vold fra dansk side – trods alt – er relativt sjældent. Der er kun én og ikke tre årsager.

Dermed ikke sagt at den højreekstreme eller dansk-racistiske vold ikke kan vokse. Vi har jo netop et begyndende multikulturelt samfund, og i multikulturelle samfund florerer den slags problemer, ikke mindst når en af multikulturens parter er islam. Politikerne er forvirrede og rådvilde, når de f.eks. taler om hvad man skal gøre ved vandalerne på Nørrebro (både ungdomshusaktivister og 2. generationsindvandrere). Ligesom man ikke har tæmmet unge muslimers vold, så vil også vold fra unge danske “white trash”-mennesker vokse i omfang.

Sådan er det på bunden af samfundet, hvor modsætningerne føles hver dag, især blandt de helt unge. Mens middelklassen nøjes med at drømme, holde debatmøder, læse og skrive aviser.

Det løsrevne menneske

Den sociale del af årsagen er at vort samfund styres efter materialistiske og neoliberale principper, der uundgåeligt fører til en større gruppe af marginaliserede tabere. Men også multikulturalismen er en del af samme neoliberale tankegang. Neoliberalismen forventer fejlagtigt at alle mennesker er stærke vindere der kan klare det hele, frigjorte fra tradition og sammenhæng. Tror man på dette ideologiske billede, så spiller kulturel og religiøs baggrund ingen rolle. I Danmark er alle partier neoliberale. Undtagelserne er detaljer: DF er kun neoliberalt i økonomisk henseende, Enhedslisten (og evt. SF) kun i kulturel henseende.

Og det på trods af at danskerne er et et meget konservativt folk. I ordets bedste betydning, hvor der både lægges vægt på frihed, fællesskab og en vis solidaritet. Måske derfor har Danmark trods alt ført an i at skabe en fri debat om det multikulturelle samfunds problemer. Men i stedet for at sigte isoleret på de enkelte etniske grupper (indvandrere, muslimer, danskere, “white trash”…), så burde man rette kritikken mod selve den bagvedliggende ideologi.

Den privilegerede øvre middelklasse må blive bevidst om at dette verdenssyn skaber flere problemer end det løser. At drømmen om den multikulturelle masse ikke er et egentligt menneskesyn, men et forsøg på at benægte problemerne ved det opløste og rodløse samfund. Det vil nok vare et årti endnu før man pudser de multikulturelle briller – i politik, presse og på universiteterne – og indser sine fejltagelser.

Multikulturel vold går begge veje – pressen hykler, og de svage taber

Tjotal gangster

… på Christianshavn. De lede lømler som altid render hernede og råber og skriger og går ind i vor ejendoms billardrum og “holder fest” og bruger vores fodboldspil, er netop nu blevet anholdt hele bundtet, politiet har taget dem ind i min opgang, hvor de visiterer dem og skriver bøder ud for hash og hærværk og hvad de ellers har lavet af numre. Fryd. Leve det danske politi.

Jeg har fulgt med i det hele heroppefra mens jeg åd en dejlig salat. Det er sjovt at kigge ned på folk på gaden, de ser aldrig op.

Men de søde, unge mennesker kommer nok snart igen.

Billedet er fra de store bilafbrændinger som fandt sted i hele 2007, et år med gang i den:

pict1233-small.jpg  © Casper