Spindoktor manipulerede artikel om Morten Løkkegaard på Wikipedia – og truede med konspirationsteori og retssag

Jeg er i gang med en længere dokumentation om kandidaters propaganda for sig selv på det brugerstyrede internetleksikon Wikipedia. Den bliver desværre ikke færdig før en af de nærmeste dage, da der er gået kage i min WordPress. Jeg har brugt nogle timer på det nu, men må lade det ligge indtil videre. Jeg skal jo også nå at stemme.

Men det er mere spændende at læse om den slags før valget end bagefter. Så her er i første omgang en kort omtale med link direkte til kilden.

Jeg har overvåget artiklerne om EP-kandidater på Wikipedia, og det vigtigste tilfælde af propaganda fandt sted allerede i februar/marts på artiklen om Morten Løkkegaard. Det var tilføjet af Løkkegaards nabo/ven/private spindoktor, IT- og mediemanden Anders Lautrup-Larsen, og han blev særdeles hidsig da jeg fjernede hans PR.

Jeg erstattede mandens propagandaartikel med en sober og objektiv artikel om alle Morten løkkegaards bedrifter. Desværre er Morten Løkkegaard ofte blevet husket for mindre flatterende sager, dog med hans bog om Tamilsagen som markant undtagelse. Det kunne jeg ikke gøre for, jeg skrev blot hvad pressen har skrevet om ham, og jeg byggede så vidt muligt på eksakt samme ordlyd som jeg fandt i de 44 kildehenvisninger.

• Artikel om Morten Løkkegaard, Wikipedia (version med positiv PR fra 4. marts, før mine ændringer)

• Artikel om Morten Løkkegaard, Wikipedia som den så ud efter mine ændringer den 11. marts (og omtrent stadig ser ud).

Diskussionen mellem mig og Morten Løkkegaards spindoktor, Anders Lautrup-Larsen, kan læses her: Diskussion:Morten Løkkegaard/Arkiv1.

Diskussionen kan alle læse, men man skal nok have lidt erfaring med Wikipedia for at klikke sig frem og tilbage i versionshistorikkerne.

Som tak blev jeg truet med retssag – den slags er nok almindeligt som primær respons i Charlottenlund. Og som man kan læse i den arkiverede diskussion, så beskyldte manden mig for at handle på vegne af Dansk Folkeparti – hvilket jeg kan afvise. Han var gået ind på min blog, som han kaldte min “propagandaside”, og havde fundet et antal artikler om DF, men han har nok ikke læst dem, da de ikke nødvendigvis er entydigt positive – og jeg skriver om alle partier, men er naturligvis ikke lige glad for alle. Han havde også studeret mine facebook-grupper og mente at kunne bygge noget på det.

Til gengæld spurgte jeg om han var i lønnet ansættelsesforhold hos Morten Løkkegaard, men det fik jeg intet svar på. Faktum er imidlertid at han er Løkkegaards ven og nabo, har lavet kampagnesiden Send Morten til Bruxelles! på Facebook og publiceret ret professionelle kampagnevideoer for ham (Facebook , samt muligvis nogle af disse: Youtube / MortenTV). Jeg kom oprindelig på sporet fordi han havde udsendt denne pressemeddelelse om Løkkegaard fra 1. februar – på engelsk. Det var åbenbart vigtigt at gøre alverden opmærksom på kandidaturet.

Jeg skal snarest komme med en lang og fyldig artikel. Men klik på linket ovenfor, som er dokumentation nok – eller læs artiklen om Morten Løkkegaard på Wikipedia og døm selv.

Andre kandidater, som medarbejdere eller aktivister har lavet PR for på Wikipedia, er Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Emilie Turunen. Det var dog relativt uskyldigt, og de truede ikke med retssager da jeg fjernede propagandaen.

—

Sidste år skrev jeg om Saxo Banks informatonskontrol på Wikipedia:

Mine artikler |Afsløring: Saxo Bank fjerner kritik om sig selv fra nettet | Mere om Saxo Banks anonyme ændringer | Saxo Bank afviser informationskontrol | Sidste ord om Saxo-sagen

Pressen | Saxo Bank beskyldt for manipulation på nettet | Saxo Bank afviser propaganda på internettet | Blogger i nyt sammenstød med Saxo Bank | Blogger trækker kritik mod Saxo-direktør tilbage (NB: jeg trak ikke kritikken tilbage) | Saxo Bank-chef indrømmer censur (han ventede 2½ måned og erkendte så i B.T.)

P.S. Mit navn er Cаspеr Udеmark - og man har til enhver tid kunnet kontakte mig på mail, hvor jeg har svaret med mit fulde navn.

Hanne Dahl: Ikke flere indlæg om Tyrkiet, tak!

Junibevægelsen er fortaler for åbenhed, nærhed, demokrati (ÅND)  - som vist er et forsøg på at oversætte Jens-Peter Bondes slogan openness, transparency and democracy. Men Hanne Dahl er selektiv, når det handler om at tillade kritiske kommentarer på hendes egen blog.

En automatisk funktion sender imidlertid kommentarerne ud pr. e-post, så jeg kan offentliggøre nogle af dem her.

Hanne Dahl skrev på sin blog den 11. marts et flammende forsvar for Tyrkiet i EU, og hun angreb modstanderne for at have en skjult anti-islamisk dagsorden.          

Hun mente også:

“der er brug for mere religion i samfundsdebatten i stedet for mindre. … politikere [må] ikke begrunde deres handlinger religiøst, fordi de agerer indenfor den offentlige sfære. Derimod må præster, universitetsfolk og lærere f.eks. meget gerne argumentere med afsæt i religionen.”

(Hanne Dahls blog: Tyrkiet i EU…)

Det fremgik ikke om hun opfattede sig selv som præst eller politiker – hun er jo begge dele.

Der opstod en livlig debat, og flere var skuffede over Junibevægelsens holdning på dette punkt.

Jeg mener bestemt ikke at Tyrkiet får negativ særbehandling, tværtimod har man set gennem fingre med mange ting, fordi stærke interesser i EU brænder efter at få fingrene i Tyrkiet. Det skyldes dels det strategiske aspekt, men ikke mindst, som jeg skrev: Tyrkisk medlemskab vil med ét slag sende 40 mio. fattige og uoplyste anatoliske bønder ind på det europæiske arbejdsmarked som løntrykkere.

Kommentarer blev glemt – andre godkendt

På et tidspunkt holdt hun op med at godkende flere kommentarer til indlægget. Umiddelbart kunne det måske skyldes at hun ikke har haft tid til at kigge på kommentarsporet og klikke “OK” ved hver enkelt… Men der er samtidig løbende godkendt mange nye kommentarer til hendes andre – og mindre kontroversielle – indlæg.

I EU-parlamentet har Hanne Dahl kæmpet bravt imod de diktatoriske tiltag fra EPP-ED og PES, de to dominerende konservative og socialdemokratiske grupper, der har dannet en klike og forsøger at hæmme den frie debat, lukke parlamentets små partigrupper osv.

Derfor er det skuffende at Hanne Dahl ikke ønsker fri debat på sin blog.

Et af de bortcensurerede indlæg, som jeg automatisk modtog på e-post. Klik for stort.

Ja, jeg har faktisk aldrig forstået idéen med blogs hvor hver ny kommentar skal gennem censur. Enten er der debat, eller også er der ikke. Måske bør en kandidat slet ikke have et kommentarspor på sin blog, for der er alt for stor risiko for at blive jordet.

 Glemte kommentarer blev sendt ud automatisk

Hanne Dahls blog har en smart funktion. Hvis man tidligere har skrevet en kommentar og angivet sin e-post, så modtager man ganske enkelt alle nye poster i samme debatspor på sin mail.

Derfor har jeg løbende modtaget alle de nye kommentarer i min indbakke, selv om de ikke kan læses på hendes blog. Det eneste der mangler er angivelse af forfatteren, som ikke fremgår.

Som man kan se kom sidste indlæg i går, og det var derfor jeg blev opmærksom på sagen igen.

Disse ikke-godkendte kommentarer skal altså læses i forlængelse af Hanne Dahls indlæg Tyrkiet i EU fra 11. marts:

28. april:

Jeg har deltaget i Junibevægelsen stiftelse og stemt på denne derefter ved EUvalg, men med holdningen om, at Tyrkiet skal optages som fuldgyldig medlem, må jeg stå af og flytte min stemme til Folkebevægelsen mod EU, selv om jeg ikke er direkte imod EU, men kun for et EU af Europæiske Stater med hovedvægten på respekt af enkeltstaternes grundlove! Der skal ikke optages lande uden for Europa, hverken Tyrkiet eller nordafrikanske lande!

13. maj [fra undertegnede]:

Jørgen Mørkholdt > Problemet er ikke kun at magtbalancen bliver rykket mod øst og syd. Jeg vil snarere mene at man svækker de små landes indflydelse kraftigt. F.eks. Tyrkiet, Frankrig og Tyskland og endnu ét stort land vil kunne indgå en alliance og dominere EU enevældigt. Men en anden mulighed er at der blot bliver generel ustabilitet. Det er i det hele taget svært at forudse hvad der sker. Det kommer også an på hvilken regering Tyrkiet har. Og jeg tør da ikke vædde om hvilket regime der hersker i Tyrkiet om 20 år. Men det tør EU og Hanne Dahl åbenbart!

24. maj:

Hanne Dahl,

En EUudvidelse med Tyrkiet vil – efter min bedste overbevisning – blive så stort og anderledes, at det kan blive begyndelsen på, at EU så vil begynde at falde fra hinanden igen! I Europa har vi bl.a. set USSR og Jugoslavien falde fra hinanden! Hvorfor ikke lave en god handelsaftale med Tyrkiet?

26. maj (og vedkommende forsøgte at poste det samme den 28. maj, men uden held):

 Kære Hanne Dahl

 ”Dette uden at vi mister de centrale værdier om menneskets ukrænkelighed, der udspringer af de værdier der skabes i smeltediglen af jødisk, kristent og hellenistisk kultur i århundrederne før og efter Kristi fødsel.” 

Disse idéer er ikke det væsentlige – dem kan ethvert folkeslag bare downloade fra Internettet i dag. Og de har været tilgængelige i lang, lang (meget lang!) tid. Inspirationen fra dem er ikke nok i sig selv. De fleste af dem er i virkeligheden universelle og slet ikke udelukkende knyttet til de kulturer, du opremser.

 Det er ikke udviklingen af idéer, der er det væsentlige (dem, du nævner har f. eks. årtusinder på bagen), men implementeringen af dem. Tæl ligeså mange århundreder tilbage, du vil. – Det var ikke manglen på idéer, der var årsagen til hekseafbrændinger, despoti, og feudalisme. Det tog imidlertid os netop årtusinder at indføre disse idéer, så de blev til vores verdenssyn.

 Det beror på, at det er den kulturelle modning, der gøder jorden for realisationen af idéerne – og ikke omvendt, som det ses af tidsfaktoren. Hvor idéerne stammer fra er ét fedt. Hvor de iværksættes … er det absolut eneste, der tæller! Dér sker udviklingen.

 Den samme lovmæssighed vil naturligvis komme til at gælde tyrkerne. Og jeg er personligt helt overbevist om, at ingen regulering eller tiltag, vil kunne fremskynde den proces nævneværdigt. 

Det sker altsammen i den kulturelle udviklings tempo. Og den tyrkiske kultur betragtes tilmed grundlæggende, som en statisk kultur (modsat de moderne, dynamiske), selvom de modtager nogle kraftige vibrationer fra det nærliggende Vesten. 

P. S. Det er, som Caspar siger det, sådan, at et EU-medlemsskab vil være en mulighed for Tyrkiet til at løse nogle af sine etniske minoritetsproblemer - ved at presse dem/facilitere deres udrejse til Det egentlige Europa. Men det tror du måske ikke på, at de vil gøre ?

6. juni:

Var der nogen der sagde menneskerettigheder? Danmark er simpelthen gået i stå hvad fred i landet, miljø, menneskerettigheden og retfærdigheden angår. Hvad med at Danmark først begynder at feje møjet op for sin egen dør før I kritisere andre lande? Asylansøgere i koncentrationslejre som Sandholmlejren er ved at rådne op. De lever under dårlige vilkår som var de kvæg. Og en ting mere, Danmark skal klart have mere EU, og Tyrkiet kan og må ikke udelukkes fordi på længeresigt er det ikke Tyrkiet der behøver EU men ligeomvendt!

—

NB: Hvis man selv har lyst til at udforske Hanne Dahls blog eller www.j.dk, skal man tage højde for at nogle datoer er angivet i amerikansk format. Nyeste godkendte kommentar er fra 06/05 2009, altså 5. juni.

Amatøragtig EU-prognose med fejl

Prognosen Predict09.eu forudsiger valget i de enkelte EU-lande og sammensætningen af grupperne i det nye parlament. Der er ikke tale om en meningsmåling, men en matematisk model som bygger på en række kriterier for vælgeradfærd i de enkelte lande.

Forudsigelsen om det samlede parlament kan sikkert godt bruges (den tyder ikke på de store udsving mellem blokkene).

For Danmarks vedkommende har man derimod begået amatøragtige fejl. Alligevel er den citeret i dansk presse.

EUpredict09 havde følgende tal i den første version, som nu er fjernet fra hjemmesiden:

A Socdem	22,0
B Rad	4,6
C Kons	8,2
F SF	12,0
J Junibev	7,1
N Folkebev	4,3
O DF	12,0
V Venstre	20,0
Enhedslisten	4,7
Kristendem	3,1

Enhedslisten og Kristendemokraterne stiller som bekendt slet ikke op. Der mangler 2 procentpoint i ovenstående tal for at få et facit på 100. Desuden havde man glemt at bruge valgforbund i mandatberegningen.

Selv om prognosen er åbenlyst vildledende, er det altid en god historie at aflive nej-bevægelserne. En dansk journalist, der ikke kan have undersøgt målingen særlig grundigt, skrev helt ukritisk:

Radikale og nej-partier kan tabe, Berlingske, 25. april

“Både det Radikale Venstre og Folkebevægelsen mod EU står til at ryge ud af Europa-Parlamentet ved valget den 7.juni. Det spår en analyse udarbejdet af politiske forskere fra London School of Economics, der har set på meningsmålinger i alle medlemslande og lavet et skøn over det kommende valgs resultat. …”

Jeg har gjort opmærksom på fejlene. Der er kommet en opdateret version fra Predict09.eu:

Facit bliver denne gang kun 96,8 pct. så der ligger 3,2 pct. og flagrer et sted. Også i den nye måling er mandatberegningen forkert, fordi man har ikke taget hensyn til valgforbund. Ovenstående prognose vil give følgende mandater:

Socdem	4
Venstre	3
SF	2
DF	1
Junibev	2
Kons	1

Et mandat er ganske tæt på at blive flyttet fra Soc.dem. over til Venstre, og Junibevægelsens andet mandat er tæt på at gå til Folkebevægelsen.

Professor Simon Hix skriver til mig den 21. maj: “We’ve just produced a new update of the predictions, which as you will see, includes many of the corrections you mention for the case of Denmark.”

Hans ord kan tolkes sådan at man har fodret hele prognosen med nye oplysninger. Men tallene er nøjagtig de samme for de fleste partier, der i øvrigt ender mistænkeligt på et rundt tal komma nul. Liberal Alliance er kommet på bane med vanvittigt usandsynlige 3,3 procent. Junibevægelsen er pludselig justeret op til 10 pct. Gad vide hvilke obskure oplysninger det hele bygger på?

Det ligner ikke en matematisk model, men gætteri. Modellen er udarbejdet af forskere ved statskundskab, et fag der rettelig burde hedde statskundsnak. Her må det vække rædsel at flere og flere af vore folkevalgte også er uddannet i statskundskab (f.eks. Dan Jørgensen). De har ofte hverken begreb om tal eller politik.

Junibevægelsen får 10 pct. i målingen. Den har brug for at gøre opmærksom på sin eksistens, og den bør forsøge at få presse på sagen. Traditionelt synes pressen dog kun at bevægelsernes død er gode nyheder. Så det er vel tvivlsomt om nogen avis vil skrive om den reviderede prognose.

I første version fik Enhedslisten og Folkebevægelsen tilsammen 9 pct. I den nye version er Enhedslisten fjernet, hvilket er korrekt, men Folkebevægelsen angives nu med kun 4,7 pct.

Centraliseret PR for unionen

Selv om projektet har det internet-smarte navn Predict09.eu skal der faktisk www foran adressen. Også det er en smule amatøragtigt.

Det er udarbejdet af forskere fra London School of Economics m.fl.,  forsynet med forord af EU-parlamentets formand Hans Gert Pöttering og sponsoreret af Burson-Marsteller, et af verdens største PR-bureauer, aktivt i 83 lande og eksperter i blandt andet krisestyring.

Det er Burson-Marsteller man ringer til hvis en supertanker knækker over (Exxon Valdez), hvis en kemisk fabrik springer i luften (Bhopal), atomkraftværk bløpper udslip ud (Tremileøen), eller da det private sikkerhedsfirma Blackwater kom til at dræbe 17 civile i Irak. Så kommer PR-folkene og redder stumperne af det ødelagte image. EU-parlamentet er måske bange for at den lave interesse for valget ender med en sådan nedsmeltning eller katastrofe.

Lobby-PR i dobbeltrolle

Burson-Marstellers kontor i Bryssel laver lobbyarbejde for sig selv og for virksomheder samt PR-kampagner for EU. Det må siges at være noget af en dobbeltrolle. Burson-Marsteller har udsendt en pressemeddelelse om prognosen under overskriften Nyt Europa-Parlament åbner nye muligheder for danske virksomheder. Her afslører de altså at hensigten med meningsmålingen er at fremme deres foretagende – få flere kunder i butikken, som skal købe PR-og lobbytjenester fra Burson-Marsteller.

Tidligere nyt om foretagendet i dansk presse:

Pr-rådgiver i flere dobbeltroller - Stort trekantsforhold. Forbrugerrådet kørte sag mod kosmetikfirmaerne L’Oréal og Natusan, mens alle parterne var kunde hos Burson-Marsteller.

Hård kritik af Burson Marsteller - Har overtrådt brancheforeningens etiske regler på tre punkter.

PR-bureau snigløber Forbrugerrådet - Heftig kritik af Burson-Marstellers dobbeltrolle som først rådgiver og siden kritiker af Forbrugerrådet i vaskepulversag. “Skideballe om dårlig etik”.

Ud over Burson-Marstellers sponsorat, så har EU hyret det tyske reklamebureau Scholz & Friends til at føre en kampagne  der skal få flere til at stemme. Den koster 210 mio. kroner (ifølge Notat) eller 135 mio. kroner (ifølge Euractiv.com). Der er opsat videokabiner (Choice Boxes) rundt omkring, blandt andet på Kongens Nytorv, hvor borgerne kan sende en fortvivlet besked til Bryssel. Måske skal de hellere opsøge en af de listige biografer på Istedgade.

Kampagnen producerer indslag på MySpace, Facebook, Flickr og EUtube. Der bruges plakater som spiller på nationale politiske emner, således grænser og indvandring i Sydeuropa, men computere og sutteflasker i de skandinaviske lande. Ifølge PR-bureaets direktør Lutz Meyer har Europa-Parlamentet et stærkt brand, der genkendes af 85 % af befolkningen, mod f.eks. Armani, der kun genkendes af 67 %. Ville folketinget eller dronningen nogensinde nedlade sig selv til at være et varemærke? Nej. Selv om småkageeksporten til Japan ofte bruges som argument for monarkiet.

En ting er sikker – lobbyisterne og reklamebranchen vinder hvert valg!

[Tak til forskerne Hix, Marsh, Vivyan og Burson-Marsteller.]

Palæstinenser-loven fra 1992 som komisk opera

Villy Søvndal sagde engang til de ekstreme islamister i Hizb-ut-Tahrir: “Gå ad helvede til!”

Det må have været spil for galleriet, for SF er nu tilbage i den traditionelle rolle igen:

S og SF vil genåbne irakeres asylsager (Politiken)

S og SF mener altså at man skal være åben over for pression. Enhver flok mennesker skal kunne få asyl hvis de besætter en dansk kirke.

Ved at genåbne asylsagerne siger man at der er begået fejl. S og SF har naturligvis ikke sat sig ind i de enkelte sager. Så hvordan kan de hævde at beslutningerne skal omgøres? En genoptagelse er en helt urimelig særbehandling, der i øvrigt vil belaste asylsystemet yderligere, så ventetiden forlænges for alle andre asylsøgere.

Hvad med de mange dårligt behandlede mennesker (blandt andet danskere) der ikke besætter en kirke, fordi de ikke er frække nok eller stærke nok? De får ikke megen opmærksomhed, de får ikke særlige tilbud fra politikerne, besøg af Arne Melchior eller støttegrupper på facebook med 4700 deltagere.

Nu vil man måske protestere mod min umage sammenligning af Hizb-ut-Tahrir og udviste irakere. Jeg er godt klar over at det ikke er det samme. Hizb-ut-Tahrir har nok væmmelige holdninger der undergraver Danmark, men de er indtil videre en lovlig organisation. Irakerne er derimod retligt udvist, og flere af dem har begået meget alvorlig kriminalitet.

Det er ret vanvittigt at SF vil sende de lovlige ad helvede til, men beholde de ulovlige.

Villy forvekslede form og indhold

Villy Søvndals forsøg på populisme bygger på en forkert analyse af DF’s succes.

Mange på venstrefløjen betragter DF som en sammensværgelse af folk uden egentlig politisk mission. Racisterne i DF har blot valgt nogle syndebukke for at få magt og opmærksomhed, lyder analysen. Nogle gange beskylder man endda DF’erne for at gøre det hele for personlig vindings skyld – som om politisk arbejde er noget man spinder guld på.

Villy Søvndal troede derfor han var genial, når han forsøgte at kopiere mønsteret. Han udvalgte nøje nogle syndebukke, som alle var enige om at hade, og stemmerne væltede ind. Indtil videre dog kun i meningsmålinger.

Men Villy, det er ikke nok at sige tingene. Det er faktisk vigtigere at mene dem. Dansk Folkeparti har en hæderlig indsats bag sig i deres arbejde for at stramme udlændingelovgivningen, bekæmpe kriminalitet med konsekvens og holde sammen på det danske samfund. Indholdet har gjort DF til en succes. Ikke den hårde retorik. Og så hård er den vel heller ikke altid, selv om der er fløjet et par snotklatter.

Villy har sans for genbrug, og han har for nylig sagt det samme om hærværksmændene ved graffitifesten i det indre København: autonome tosser, hjernedøde, bøller, gå ad helvede til. Dog hævdede han også at de ikke havde “noget som helst med venstrefløjen at gøre”.

Demagogisk designerpolitik

Villy Søvndal som barsk vicestatsminister og hans partifælle Anne Baastrup som blid justitsminister?

Det ville måske være et godt, demagogisk parløb. Men det ville være et mareridt for samfundet.

Villy ville piske en stemning op som i de værste folkedomstole, men justitsministeren ville ikke følge det op med nogen form for konsekvens. Vejen ville dermed være banet for konflikter og opløsning på to fronter.

SF har ikke nogen ideologisk baggrund for konsekvent retspolitik, og derfor kan de ikke pludselig opfinde den.

Reaktionen på kirkebesættelsen viser at SF heller aldrig vil få en konsekvent udlændingepolitik.

Jeg er lidt mere overrasket over at Socialdemokratiet bakker op. Henrik Dam Kristensen pakker det lidt ind:

” … selve asylafslaget [står] ikke til diskussion. Men hvis enkelte personers forhold har ændret sig væsentligt siden afslaget, så skal de have mulighed for at søge humanitær opholdstilladelse.”

Socialdemokratiet har åbenbart ikke mod på at overtage regeringsmagten i øjeblikket. De har fejlbedømt folkestemningen, og de vil blive straffet i næste meningsmåling, stol på det.

Palæstinenserloven genopfrisket

Efter 321 palæstinenseres kirkebesættelse i 1992 gennemførte socialdemokraterne, SF og de radikale en særlov, der gav asyl til samtlige aktivister med et pennestrøg.

Jeg går ind for politisk samtidskunst.

Jeg mener absolut palæstinenserloven egner sig til en opera i fem akter.

Den bør opføres i en af de selvsamme kirker der har lagt hus til kirkeasylet:

1. akt. De glade gæster ankommer: Palæstinenserne var rejst hertil fra Libanon i løbet af 1990-1991, hvor de søgte asyl på en påstand om at de var forfulgte i Libanon.

… 2. scene. Problemer opstår: Tidligere havde palæstinensere fra Libanon fået automatisk asyl uden nærmere vurdering. En mindre stramning af sagspraksis under KVR-regeringen i 1989 bevirkede at sagerne nu blev vurderet enkeltvis. 321 palæstinensere fik afslag, da de ikke var forfulgte.

2.akt. Oprør og pression: En gruppe på 50 til100 palæstinensere besatte 7. september 1991 Enghave Kirke og kort efter Blågårds Kirke, hvor sognepræst Lisbeth Søe inviterede dem indenfor. Besættelsen af Blågårds Kirke varede i over fem måneder.

3. akt. Hele menageriet i folkedans: 600 danske præster skrev under på en støtteskrivelse, BZ’ere besatte Udlændingedirektoratet og Justitsministeriet, Savage Rose, Kim Larsen, Anne Marie Helger og Lone Hertz støttede palæstinenserne, og Landsforeningen af Danske Flygtningevenner blev oprettet for at fremme sagen.

4. akt. Jackpot: Den 3. marts 1992 vedtog Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF uden om KV-regeringen en særlov, der ophævede udlændingemyndighedernes afgørelse og gav kollektiv opholdstilladelse til alle palæstinensere der havde opholdt sig i Danmark i mere end 12 måneder.

5. akt. Fest: Umiddelbart efter vedtagelsen tog over halvdelen af palæstinenserne tilbage til Libanon for at fejre at de havde fået opholdstilladelse i Danmark.

… 2. scene. Afsløring: Ugen efter kom det yderligere frem at 312 af de 321 palæstinensere havde rejst frem og tilbage mellem Danmark/Libanon/Syrien i løbet af 1990-1991, mens de havde søgt asyl i Danmark.

Efterspil – “tretten år senere”: I 2005 viste en undersøgelse:

• at omkring 42% (135) af palæstinenserne i de efterfølgende år har været involveret i og dømt for kriminalitet.
• at 74% (238) var på passiv forsørgelse.
• gruppen på de 321 palæstinensere havde 110 børn, hvoraf 56% (62) havde været involveret i kriminalitet.

Tæppefald. De medvirkende 321 palæstinensere, 110 efterkommere, 600 præster, politikere, rockmusikere, kunstnere, BZ’ere, flygtningevenner bukker dybt og modtager stormende bifald. De få VK-politikere og grå embedsmænd holder sig diskret i baggrunden. Dengang var DF ikke opfundet, og Glistrup er død, så der er ingen skurke i forestillingen. Det var dengang Danmark var anstændigt og kunne være sig selv bekendt.

Derefter reception arrangeret af Center for Menneskerettigheder, men betalt af staten, halal-pindemadder og fed fest med multikulturel hiphop, mavedans og kristen rock.

(Kilde: min tekst bygger stort set ordret på artiklen om Palæstinenserloven, Wikipedia).

Det virkede ellers lige så seriøst hos DF…

DF har en meget stor goodwill i øjeblikket, tre uger før EU-valget. EU-kritiske danskere lige fra Socialdemokratiet og over til den borgerlige fløj pønser på at stemme DF. Hjulpet godt på vej af de borgerliges dårlige kandidater og deres ynkelige forsøg på at springe ud som EU-kritikere én måned før valget. (Selv mener jeg Folkebevægelsen giver den bedste vare, også for borgerlige og nationale EU-kritikere, hvilket jeg vil skrive mere om i den kommende tid).

Valgkampen begynder dog først nu, og slaget er ikke vundet. Folk skal jo lige bestemme sig. Sofaen er dyb og blød.

DF har nu lavet kampagnestart i tivoli-stil. Min første reaktion var: vil man tabe den gode opbakning på gulvet?

“Masser af nitter og kun én vinder … I over 50 byer vil der være lejlighed for danskerne til at møde DF’s kandidater, trække et lod i den gigantiske EU-tombola og få en snak med kandidaterne om EU’s overstatslige dominans på dansk politik. I løbet af kampagnen udloddes fem stk. kroophold for to personer på en dansk kro, ligesom der vil være rigeligt med trøstepræmier.”  (Foto: Carsten Lundager/DF)

Men på den anden side. Hvem ved? Messerschmidt er ægte; han er ikke en falsk humorist som den helikopterflyvende Dan Jørgensen. Måske kan et folkeligt tivoli-træk gennem landet være det der mangler for at få begejstring i valgkampen. DF er garanteret eneste parti der kan levere netop den vare.

DSU's karikatur af Messerschmidt er en gammel kliché

Akilleshælen?

DF-modstandernes typiske retorik er blevet sjældnere. Nazi-kortet vil dog utvivlsomt blive spillet igen i valgkampen, ligesom på DSU’s plakat. Tricket er naturligvis dybt uretfærdigt og useriøst, men hvad vigtigere er: det har mistet enhver effekt. Sangen i Grøften er glemt og borte, bortset fra at den var med til at vise Morten som menneskelig. Det kan danskerne godt lide. Men det er fortid.

Morten Messerschmidts akilleshæl ligger efter min bedømmelse et helt andet sted. Han er nu ganske tæt på at virke alt for perfekt, hvilket er et potentielt problem. Hans karriere er vokset hurtigt. Han kom i folketinget som 24-årig efter at være blevet kendt i Big Brother og via det mediebevidste projekt “Foreningen Kritiske Licensbetalere”.  Medierne tildelte ham rollen som den unge stjerne i DF’s folketingsgruppe. Man skal ikke tage fejl af den lidt konservative og gammelkloge fremtræden. Han er et barn af sin selvbevidste generation.

Manden der kan det hele? Fra DF's kampagneside danskfolkeparti.eu

Træd varsomt

Karisma er ofte en fordel, når man er helt ung. Den unge Messerschmidt blev opfattet som en pudsig charmør med personlighed, en begavet, ung fløs, men ufarlig for modstanderne. Nu er han blot 28 år, færdig jurist og spidskandidat. Han får reel magt og bliver derved bedømt helt anderledes. Den voksne Messerschmidt risikerer at blive bedømt som en overlegen type der minder for meget om Camre. Fortjent eller ej.

At han er meget vidende og velformuleret kan næsten blive en ulempe. For eksempel vil en for hurtig kommentar, en lidt for hård afklapsning af modstanderne i en tv-runde, for elegant påklædning, kunne udløse en jantelovs-agtig modvilje i befolkningen.

Pressegalleriet på DF’s hjemmeside viser Messerschmidt som dressman:

       

Messerschmidt har for megen stil og personlighed til at den brede befolkning kan identificere sig med ham alene.

DF burde derfor huske at promovere de “øvrige kandidater”. Man har faktisk et godt hold, som bestemt kan leve op til kvaliteten i andre partier. Men de er gemt godt væk:

Det er ret tydeligt hvem man gerne vil have valgt som nummer to. Bemærk hans fremhævede placering:

DR: Vi sender X-Factor for fællesskabet, men sjofler valgdækningen

Borgerlig bums har fundet et tiggerbrev fra DR - klik for fuldt format (pdf)

DR har sendt venlige trusselsbreve til flere af de fattige studerende her i huset. De er dog straks landet i den fælles papirkurv.

DR har længe udsendt trusler mod sortseere, men nu er mere gået over til tiggerbreve i stil med Røde Kors og den øvrige samvittighedsindustri.

Der står: “Kom med i fællesskabet … dine meddanskere har nemlig stor glæde af de elektroniske medier“.

(De nationale strenge slås an. Meddansker må være årets nye ord).

DR leverer virkelighed, underholdning.

Det bredeste, stærkeste, mest sete, populære og prisbelønnede af alting.

Og du kan ikke engang blive fri, med mindre du tilhører “et absolut mindretal”, som er lukket ude fra omverdenen. “Velkommen i fællesskabet og med venlig hilsen DR”.

Men kære DR, fjernsyn kan aldrig blive fællesskab, da det i sagens natur er eliteskabt, kunstigt, iscenesat og envejskommunikation.

Jeg indrømmer at ikke alle fællesskaber er frie. Der findes påtvungne fællesskaber, og det er ofte de bedste og mest givende: familien, fædrelandet og menneskeheden. Her får man altid menneskelig respons og har ofte mulighed for medbestemmelse. Sådan er det ikke hos DR. Der forventes ikke andre former for bidrag end 2200 kroner.

Medielicensen er en tvangsskat. Den er totalitær og altomfattende, da den pålægges alle kommunikationsmidler – radio, fjernsyn, mobiltelefoner, PC, lommecomputer, stort og småt. Kun en telefon lavet af sejlgarn og konservesdåser går fri.

Public service er blevet til Vild med dans

DR lægger stærke argumenter på bordet: “Tænk bare på X Factor“.

Sagen er imidlertid at DR har skåret sine pligter i den offentlige oplysning og debat ned til sokkeholderne. Ved EU-valget har DR afskaffet præsentationsprogrammer for det enkelte parti. Sidste EU-valg var velsignet med i alt 6½ times sendetid, men denne gang ville DR nøjes med to afslutningsdebatter à 45 minutter.

Kun efter pres fra de politiske partier er DR nu alligevel gået med til at sende nogle korte interviews med de enkelte partier:

DR vil alligevel ikke skære i EU-valgdækning

DR havde lagt op til den helt store neddrosling af optaktsudsendelser til EU-parlamentsvalget den 7. juni. … Men DR har sadlet om, og vil nu bruge mindst lige så meget tid på optakten som ved sidste valg. (TVnyt.com)

Hos DR selv er denne nyhed fordrejet til en succes:

Ambitiøs EU-valgdækning på DR

“Valget til EU-parlamentet er en vigtig opgave for DR. Derfor har vi lagt en ambitiøs plan for, hvor og hvordan vi kan dække valget til gavn for flest mulige vælgere. Vi har blandt andet prioriteret den bedste sendetid på DR1 søndag aften i ugerne op til valget til et nyt koncept med spidskandidaterne” (DR)

Der står ikke at den ambitiøse plan skyldes politisk pres og at det nye koncept er besluttet som en nødløsning i sidste øjeblik. Det virkelig uhyggelige er dog ikke at DR er for stolte til selvkritik, men at de fortier at de har måttet bøje sig. DR bøjer sig ikke for nogen!

Paverne i DR er de virkelige magthavere i Danmark. Det er de ikke berettiget til, hverken ud fra kløgt eller kulturniveau.

DR har måske nok en slagside til venstre, men det er ikke det værste. Vi har p.t. en borgerlig regering, og pressen skal jo være imod. Lidt mere kritik af venstrefløjens dårligdomme ville dog også være godt. Hvis jeg vil læse socialistisk journalistik med relevans, så kigger jeg i Dagbladet Arbejderen, og den mest rammende borgerlige kritik finder man hos de private blogs og 180 Grader på nettet.

Det er derfor skudt lidt ved siden af, når man igen og igen skælder ud på DR’s røde lejesvende. Der findes andre kriterier end ideologisk farve. Den politiske korrekthed er til stede, men ikke altdominerende.

Nej, det værste er at DR’s kvalitet slet ikke lever op til deres opblæste selvbillede. Produktet står ikke i forhold til milliardomsætningen.

Der er undtagelser, f.eks. børneprogrammerne, men heller ikke de har samme standard som for 20 år siden.

Journalistikken er fordummende og sjældent dybdeborende. Underholdning, fakta, kunst og politik blandes sammen i en ulækker vælling. Vi får stoppet politiserende serier à la Ørnen og Livvagterne ned i halsen. Altid garneret med nordisk, co-produceret tungsind og de typiske københavnske middelklasseskuespillere, der prøver at spille noget andet end sig selv, men ikke lykkes. Underholdningen præsenteres som virkelighed.

Journalister som hovedpersoner

Den nye serie Quatraro Mysteriet er en undtagelse, der umiddelbart virker lovende. Den handler om svindel i EU og et muligt mord, sanktioneret fra højeste sted. Men alligevel pakkes det alvorlige emne ind i en lidt usmagelig promovering af de to journalister Brügger og  Bertelsen, der gør sig selv til hovedpersoner. Virkeligheden præsenteres som underholdning.

I Krøniken påduttede man det danske folk at fjernsynets og DR’s historie var lig med danskernes historie.

Monopolets helte var det selvglade navn på en serie om DR’s mest magtfulde medarbejdere gennemtiden. Man kune passende have nøjedes med at skildre én eller to af de virkelige genier, f.eks. Poul Nesgaard.

Den hemmelige krig var et eksempel på en berettiget journalistik, som blev fremsat med uberettigede og uhæderlige filmiske virkemidler. Filmens politiske efterspil blev et klassisk dansk højre-venstre-slagsmål, men det burde hellere have været en diskussion af hvorfor politikerne og alle vi andre lader os tvære rundt i manegen af manipulation.

Medierne skal sætte dagsordenen, siger man. Men hvorfor skal de det?

Det er selvfølgelig ikke kun DR, men hele medieverdenen der overvurderer sig selv. Filmen Riskær, avantgardekapitalisten var et meget personligt og groft nedladende portræt, som ikke fortalte os mere om playboyen Klaus Riskær end vi vidste i forvejen, men derimod i svær grad udstillede instruktøren Christoffer Boes egne fordomme, dårlige moral, mangel på empati, misundelse, lommefilosofi og rene selvsmageri. Denne kapitalist-basher af en film blev ikke vist på DR, men TV2.

Så det var et eksempel på at rød journalistik nok skal overleve, også uden monopol og medielicens. I har intet at frygte, kære medieludere, fremtiden tilhører jer.

Sidste ord om Saxo-sagen

Børsen skriver – ganske let overdrevet: 

“Blogger trækker kritik mod Saxo-direktør tilbage

Blogger må sande, at der ikke var belæg for personlige anklager om manipulation på nettet mod kommunikationsdirektøren i Saxo Bank.        

Argumentationen var ikke i orden, da bloggen Borgerlig bums beskyldte kommunikationsdirektør Fleming Voetman fra Saxo Bank for at stå bag systematisk redigering af oplysninger om banken i opslag på det brugerskrevne leksikon på internettet, Wikipedia. …”

Her skal jeg blot præcisere at jeg ikke har anklaget kommunikationschefen personligt. Jeg har skelnet mellem personen og den pågældende computer/IP-nummer.

Jeg skrev “Saxo-chefs IP-nummer bag anonyme ændringer”. Jeg skrev også at “rengøringspersonalet eller banknissen” måske havde brugt den pågældende computer, og mine ord var valgt med omhu. Jeg var i god tro, for IP-nummeret fulgte med en kommentar som kommunikationschefen havde lagt på bloggen.

Nu har kommunikationschefen godtgjort at IP-nummeret tilhører bankens proxyserver og ikke en bestemt computer som sådan. Dermed kan det ikke bevises hvilke medarbejdere der står bag.

Forvirringen viser hvad der kommer ud af disse anonyme redigeringer, og det viser at man efterlader spor på nettet.

Tilbage står det faktum at anonyme ansatte i Saxo Bank har manipuleret oplysninger i Wikipedia, fjernet både saglig og usaglig kritik og tilføjet positivt spin.

Den organiserede indsats kan ikke bevises, men banken har erklæret sig enig i store dele af min kritik. Kommunikationschef Fleming Voetmann vil stramme op på normerne. Han skrev i en kommentar tidligere i dag:

… Lad mig korrigere en misforståelse: jeg beklager rent faktisk at vi har rettet i wiki uden at tone rent flag. Det er en fejl. Det har jeg også fortalt til Børsen. Fremover vil folk i kommunikationsafdelingen altid angive ansættelsesforhold når de redigerer i opslagt (og vi lover at rette så lidt som muligt). …

Konkusion: afsløringen var på sin plads, men Fleming Voetman har også tacklet sagen udmærket.

—

Opdatering: Saxo Bank-chef indrømmer censur, B.T. den 10. december 2008. Voetmann erkender, at der blev udført ændringer under pseudonym, dog for at fjerne angivelig usand information.

“‘Censuren’, som Flemming Voetmann selv kalder det, er udført på hans ordre af en studentermedhjælper i bankens kommunikationsafdeling. … 

- Manipulation er så stærkt et udtryk. Vi har censureret på noget, som vi mener er usandt. Formålet har ikke været at gøre os bedre, end vi er, siger Flemming Voetmann.”

Over for B.T. skal jeg (Borgerlig bums) lige bemærke, at jeg var i email-kontakt med Flemming Voetmann i løbet af sagen, og jeg var ikke anonym over for ham.

Saxo Bank afviser informationskontrol

Min nyhed om Saxo Banks udrensning af kritik på Wikipedia blev omtalt i Børsen i torsdags.

Det skete under overskriften Saxo Bank beskyldt for manipulation på nettet, og banken fik lov til at svare i artiklen Saxo Bank afviser propaganda på internettet, som – på trods af overskriften – handler om at Saxo Bank indrømmer redigeringer, men afviser systematisk sletning.

Der erkendes også 8 nye redigeringer, som jeg slet ikke var opmærksom på i første omgang, og derved er det totale antal mindst 19 tilfælde gennem de sidste to år.

Ifølge kommunikationschef Fleming Voetmann er det kun de otte redigeringer via brugernavnet Kirstine 11, som er sket med bankens godkendelse.

I de øvrige tilfælde står anonyme medarbejdere bag – det vil sige bag de elleve redigeringer der er sket via IP-numrene 193.178.175.46, 193.178.175.69 og  193.178.175.51. (Deres bidrag ser man her: 1 2 3 4)

Jeg bragte i går et indlæg under titlen Saxo-chefs IP-nummer bag anonyme ændringer, hvor jeg skrev at det første af disse IP-numre tilhørte Saxo Banks kommunikationschef Fleming Voetmann. (Uden at jeg dog direkte påstod at han personligt havde foretaget ændringerne, for man kan ikke vide hvem der bruger hans computer).

Det skyldes at hans kommentar på bloggen var afsendt fra lige præcis dette IP-nummer:

Men Fleming Voetmann meddeler at IP-adressen tilhører bankens proxy server, og at individuelle PC’er i banken ikke har individuelle IP-adresser.

Det ændrer naturligvis på det aspekt af sagen, men resten af min kritik står ved magt.

Børsen har i dag under overskriften Blogger i nyt sammenstød med Saxo Bank skrevet, at kommunikationschefen:

“… henviser til, at man i banken bruger mange forskellige arbejdspladser og at andre medarbejdere dermed også kan have brugt denne computer.”

Fleming Voetmannhar også kommenteret bloggen, hvilket jeg har svaret på i mit opdaterede indlæg:

Mere om Saxo Banks anonyme ændringer

Fleming Voetmann skriver at han er enig i 98 % af kritikken.

Borgerlig bums beklager den lille misforståelse om IP-nummeret – og erkender at en virksomhed i visse tilfælde og i fuld åbenhed kan have lov til at korrigere oplysninger i Wikipedia, men ikke anonymt og manipulerende som det er sket.

Der vil forhåbentlig blive holdt øje med at redigeringerne er redelige fremover.

Mere om Saxo Banks anonyme ændringer

Denne post er opdateret lørdag den 27. september, efter at informationschef Fleming Voetmann afviste at han stod bag redigeringerne i Wikipedia. Jeg har dog ikke direkte beskyldt ham personlig for at stå bag, men sammenkædet IP-nummeret med hans kommentar her på bloggen (min overskrift var: Saxo-chefs IP-nummer bag anonyme ændringer).

På Børsen i dag (Blogger i nyt sammenstød med Saxo Bank) forklarer informationschefen at forskellige medarbejdere skifter mellem arbejdspladser og dermed computere. I en mail og kommentar til mig forklarer han desuden at det pågældende IP-nummer tilhører bankens proxyserver og ikke som sådan kan spores til en bestemt computer.

Den to forklaringer er ikke selvmodsigende, men forklaringen om de skiftende arbejdspladser havde været overflødig, når IP-nummeret alligevel ikke kan spores til en bestemt computer. Jeg vælger at tro at det er korrekt.

Resten af kritikken er stadig relevant, og Saxo Banks medarbejdere har leveret det første kendte eksempel på såkaldt corporate editing i Danmark – virksomheders informationskontrol på Wikipedia. Ligesom i udenlandske tilfælde kan det være svært at skelne mellem organiseret indgriben og medarbejdere der skriver på eget initiativ.

Borgerlig bums synes det hele er lærerigt, og forhåbentlig vil danske virksomheder blive bevidste om god skik på nettet.

Min nyhed om Saxo Banks udrensning af kritik på nettet blev omtalt i Børsen i går (fredag 26/9).

Bankens kommunikationschef Fleming Voetmann har afvist systematisk redigering. Han har også kommenteret bloggen, hvilket han er særdeles velkommen til.           

Når man skriver på bloggen afslører man også sit IP-nummer, som man kan se på dette billede:

Vi godtager dog forklaringen om at nummeret tilhører bankens proxyserver – og ikke en bestemt computer.

Børsen skrev: Saxo Bank beskyldt for manipulation på nettet, og banken fik lov til at svare i artiklen Saxo Bank afviser propaganda på internettet, som – på trods af overskriften – handler om at Saxo Bank indrømmer redigeringerne.

Banken hævder at ændringerne er rimelige fordi de sletter usaglig kritik og personlige oplysninger. Det synspunkt har banken naturligvis ret til at forsvare, selv om det langt fra er dækkende for alle ændringerne.

Men hvis redigeringerne kan retfærdiggøres, som banken mener, er der jo ikke noget at skjule. Derfor kan det undre at man ikke står ved ansvaret for de anonyme redigeringer.

En bruger på Wikipedia hævdede den 11. august 2008:

“The article sounds like it was written by the public relations department of saxo bank. which employs more than 300 computer technicians. Many of these technicians’ jobs is exactly to go on the internet and make good publicity for Saxo bank and make certain that pages where disgruntled clients have posted any negative information is challenged.”

Denne kommentar blev ikke skrevet ind i selve opslaget om Saxo Bank, men på opslagets diskussionsside, hvor man netop kan diskutere sådanne forhold.  Kommentaren blev ikke slettet af Saxo Bank, men heller ikke besvaret.

Det påstås altså at Saxo Bank – ligesom andre virksomheder – målrettet imødegår kritik på nettet og giver svar på tiltale.

At følge med i informationsudvekslingen er en udmærket og nødvendig praksis for en virksomhed. Men hvis de ansatte decideret har sådanne arbejdsopgaver, bør virksomheden også have en politik for at det sker på en åben og redelig måde.

Endnu otte redigeringer erkendt

Mit blogindlæg handlede om 11 anonyme redigeringer. Kommunikationschefen går elegant uden om disse.

Derimod fortæller han således – ifølge Børsen:

“Banken godkendte rettelser

I en enkelt medarbejders tilfælde har det været med bankens godkendelse, at der er blevet redigeret i opslagene under brugernavnet Kirstine11. Blandt andet har man fjernet information om bortvisningen og efterforskningen af bankens schweiziske direktør Charles Henri-Sabet.  …”

Her blandes tingene sammen. Ingen af kritikpunkterne fra mit blogindlæg handlede om Kirstine11’s redigeringer – da jeg netop ikke vidste at Kirstine11 havde noget med Saxo Bank at gøre. (Se de 8 redigeringer fra Kirstine11).

Med de nye oplysninger er der ikke tale om mindst 11 tilfælde, som jeg oprindelig skrev, men om mindst 19 tilfælde.

Sætningen om Charles Henri-Sabet blev ikke fjernet af den registrerede bruger Kirstine11, men af en anonym bruger fra banken (IP-nummer 193.178.175.46, som altså skal tilhøre bankens proxyserver). Se det direkte link til Wikipedias hukommelse der viser ændringen.

IP-nummeret 193.178.175.46 står for syv anonyme redigeringer ud af elleve (se dem i mit indlæg fra fredag 16. september). Fire gange i det danske og tre gange i det engelske opslag.

Hvem?

Jeg var i første omgang ikke ude efter at få navne på bordet, da jeg synes det overordnede fænomen er vigtigere. At banken tilsyneladende dyrker målrettet informationskontrol, hvilket falder tilbage på hele virksomhedens troværdighed.

Det må være op til bankens interne justits om personer skal drages til ansvar – IT-medarbejdere, rengøringspersonalet eller banknissen.

Børsen undrede sig meget over hvilken medarbejder der kunne have rettet i Wikipedia:

“Anonyme rettelser undersøges ikke

Men også andre medarbejdere end Kirstine11 har rettet opslagene. Det er sket anonymt, men da rettelser i Wikipedia registreres med den enkelte computers IP-adresse har bloggen Borgerlig bums sporet rettelserne til tre forskellige computere i Saxo Bank.

Her er der tale om væsentligt grovere redigering, hvor oplysninger om fyringer af medarbejdere og objektiv kritisk omtale af stifterne Lars Seier Christensen og Kim Fournais’ forretningsmæssige fortid er erstattet med informationer om Saxo Banks sponsor af professional cykling og omtale af bankens tilbud inden for aktie- og valutahandel.

Men selvom det vil være en relativt enkel opgave for bankens IT-afdeling at spore de enkelte computere og dermed medarbejderne, der har manipuleret opslagene, så vil det ikke ske.

“Der er jo ytringsfrihed og det gælder også i banken. Som udgangspunkt har vi tillid til folk,” siger Flemming Voetmann til borsen.dk. …”

Er det altid forkert at redigere i artikler om sig selv?

Nogle har gjort opmærksom på at Wikipedias regler ikke eksplicit forbyder at redigere artikler om sig selv. Dette er for så vidt rigtigt hvis det drejer sig om at fjerne direkte løgne eller opdatere faktuelle oplysninger.

Jeg må derfor præcisere min påstand om at det er en “dødssynd på Wikipedia at redigere i artikler om sig selv”.

Det er kun en dødssynd hvis det sker af usaglige bevæggrunde og/eller under dække af anonymitet. De ansatte i Saxo Bank har gjort begge dele.

Fra Wikipedias side om Conflict of interest:

A Wikipedia conflict of interest (COI) is an incompatibility between the aim of Wikipedia, which is to produce a neutral, reliably sourcedencyclopedia, and the aims of an individual editor.

COI editing involves contributing to Wikipedia in order to promote your own interests or those of other individuals, companies, or groups. …

COI editing is strongly discouraged. When editing causes disruption to the encyclopedia through violation of policies such as neutral point of view,what Wikipedia is not, and notability, accounts may be blocked.

Der er mange flere retningslinjer på Wikipedia, som dog ikke er absolutte regler, men snarere en beskrivelse af praksis. Se også Wikipedia: Neutral point of view. (Dansk Wikipedia har egne normer, som stort set ligner de engelske, men dog ikke er så udbyggede, og fortolkningen er præget af brugernes konflikter).

Der er almindelig enighed om at man ikke bør pynte på “egne” artikler, især ikke hvis man er politiker, en virksomhed eller på anden måde kan mistænkes for uædle motiver. I givet fald bør man træde frem med brugernavn og en kort præsentation om hvem man er og hvad man retter.

I USA har for eksempel Pepsi Cola, Wal-Mart, oliegiganten Exxon samt Diebold, en fabrikant af de udskældte elektroniske stemmemaskiner, brændt sig på redigeringer i Wikipedia: Seeing Corporate Fingerprints in Wikipedia Edits (New YorkTimes, 13.8.2007).

Også kongresmedlemmer er blevet taget med fingrene i kagekassen, særlig i 2006: USA Congressional staff edits to Wikipedia.

CIA og FBI har redigeret i artikler om invasionen i Irak og Guantanamo: CIA, FBI computers used for Wikipedia edits (Reuters, 16.8.2007).

Første større eksempel i Danmark

Saxo Banks udrensning af kritik er måske ikke en skandale, men en meget pinlig affære.

Det er så vidt vides også det første eksempel på udbredt corporate editing i Danmark.

Artiklen Den elektroniske slagmark (epn/JP, 19.1.2008) nævner som det hidtil “grelleste” tilfælde at da studievært Jeppe Nybroe blev fyret fra DR, var konkurrenterne på TV2 de første til at notere det i Wikipedia. Tilfældet falder nok uden for den forbudte kategori.

Saxo Bank er med helt fremme

Der er endnu ikke mange afsløringer af denne informationskontrol i Danmark. Måske fordi politikere og spindoktorer ikke rigtig har kastet sig over Wikipedia og lignende fora. Det såkaldte “Web 2.0” som skabes løbende af brugere for brugere.

Saxo Bank er derimod fuldt bevidst om vigtigheden af den måde man portrætteres på, ikke kun i pressen, men også ude på internettet. Banken er vokset frem med internettet og baseret på web-handel af aktier m.v.

Utilfredse kunder og kritisk information på internettet kan have en potentielt negativ effekt for banken, som nogen har gjort en målrettet indsats for at styre – under anonymt dække, eller i hvert fald uden at stå åbent frem.

Jeg erkender dog at der måske ikke er en organiseret indsats bag alle tilfældene, men snarere mangel på samme. Redigeringerne peger nemlig i flere retninger. I et par tilfælde er de anonyme Saxo-ansatte kommet til at slette tekniske koder, hvilket tyder på at den pågældende ikke har været Wikipedia-ekspert.

Det burde være overflødigt at nævne, men for en ordens skyld skal det siges:

Jeg er ikke ude efter Saxo Bank af politiske grunde. Bankens rolle i politik – og det problematiske ved sammenbindingen af en bank og et parti – kan vi diskutere en anden gang.  Det samme gælder bankens rolle i økonomi og den moderne spekulationsøkonomi generelt.

Ikke politisk, men moralsk dilemma

Saxo Banks engagement i politik er ærligt ment, men banken har også argumenteret for en stolt kapitalistisk moral når det gælder ansættelsespolitikken. Ved en af de sidste fyringsbølger (oktober 2007) snakkede Finansforbundet om lav moral. Banken svarede:

»Vores medarbejdere ved, at vi har en præstationskultur. Det er der ikke noget anstødeligt i. Vi mener derimod, at det er moralsk forkasteligt, hvis man underlader at sige til folk, at samarbejdet ikke er succesfuldt, og de skal videre i livet,« siger Erik Kjær, HR-direktør i Saxo Bank.

(Finansforbundet raser over bank-fyringer, Berlingske, 17.10.2007)

Og det er ikke eneste gang Saxo Bank har talt om moral. Udsagn om liberalisme, kapitalisme og Ayn Rands tyndbenede filosofi flyder i enhver sammenhæng. Ikke kun om hvordan samfundet bør se ud, men som grundlag for bankens daglige drift.

Bankens syv værdier omfatter: Rationality, independence, integrity, honesty, justice, productivity, pride. (Corporate statement, pdf).

Jeg finder det usmart at man lancerer sig selv som en moralsk kraft, samtidig med at man manipulerer med den brugerstyrede vidensudveksling på Wikipedia.

Wkipedia repræsenterer nogle af de bedste ting i det fremvoksende, frie netværkssamfund, som Saxo Bank selv promoverer både via sin forretning og sit politiske engagement.

Derfor ville det klæde Saxo Bank at tage kritikken på sig og sige: “Vi beklager!” – og love rene linjer fremover.

Herunder kan man læse mit svar på Fleming Voetmanns kritikpunkter eller springe ned til debatten i bunden af siden.

Fleming Voetmanns kommentarer bliver desværre fanget i spamfilteret, uvist af hvilken grund. Derfor kom hans indlæg fra onsdag først på bloggen om torsdagen.

Fleming Voetmann siger: (torsdag 25. september 2008 – 13:53)

Afsløring: der er ingen afsløring

Tak for dit indlæg, det er meget tankevækkende. Tillad mig et par kommentarer:

1: Vi har én person i kommunikationsafdeling som fra tid til anden retter i Wiki. Dette sker ikke anonymt, med rent faktisk med navns nævnelse; Kirstine. Men, jeg er helt enig i at ordet ”saxo” burde fremgå af user-id. Det er mest fair for alle læserne og vil ske fremover.

• Der er ikke kun tale om brugeren Kirstine11 – som jeg faktisk slet ikke var opmærksom på i mit indlæg. Derimod kritiserer jeg de mange anonyme redigeringer. Herunder fra dit IP-nummer.
• Men da du nu gør opmærksom på Kirstine11, vil jeg gennemgå hendes 8 redigeringer (oversigt).
• Kirstine11 har med fire ændringer den 18/6 den bidraget med små faktuelle opdateringer, f.eks. om bankens medarbejderantal.
• I et tilfælde, den 18/6 kl. 14:24 (her) tilføjer hun rimelige oplysninger om bankens ekspansion, nye afdelinger og sponsoratet af Riis Cykling. Hun tilføjede også:“ In January, Portugal’s third largest financial group, Espirito Santo, took a five percent stake in Saxo Bank, making Saxo Bank’s market value worth at Euros 1.26 billion. Following the transaction, Saxo Bank was ranked as the fourth largest Danish bank by market capital.”
• Sætningen om det portugisiske opkøb i banken blev dog slettet igen få minutter senere (her, kl. 14:32). Oplysningen har ellers været fremme i pressen (Reuters). Hvorfor var den ikke relevant? Banker er som regel stolte af deres ejerskab af underselskaber, mens man er anderledes diskret når det gælder ens egne ejere. Saxo Bank fremstår ellers i artiklen som ejet af Midas Fondsmæglerselskab eller af de to stiftere personlig, men hvis 5% af banken ejes af et portugisisk selskab, er det da værd at nævne – og ikke negativt på nogen måde.
• I to gentagne tilfælde (her den 18/6 og her 25/6) sletter Kirstine11 en hel sektion med kritisk information, nemlig omtale af bankens rolle i 1990′erne, godkendelsesprocessen hos Finanstilsynet, henvisningen til DR’s Rapporten og en kildehenvisning til business.dk. (Se forskellen her)

2: Der skrives løbende megen sludder om os på Wiki, og det er vel kun i wikis ånd at få den slags rette? Præcis lige som det heller ikke er meningen med wiki at det skal være propaganda for os, men et opslag med nyttige faktuelle oplysninger. Jeg er helt enig i at det mest optimale ville være hvis en ”uvildig bruger” ville rette fejlene så snart vi opdagede dem. Og selv om jeg er anelse tvivlende overfor anvendeligheden, så lover jeg at gøre forsøget med et par af de fejl, som findes på vores opslag lige nu.

• Jeg er enig i at man må slette/rette direkte løgnagtige og forkerte oplysninger. Wikipedia skal hverken være propaganda for eller imod nogen.
• Saxo Bank er imidlertid gået langt videre, da man brutalt har fjernet alle “ubehagelige” dele af Saxo Banks historie, også selv om de var forsynet med kildehenvisninger til pressen.
• Samtidig har I erstattet de grimme fakta med positive fakta, f.eks. om cykelsponsoratet og direkte reklame som f.eks.: “50 handler med danske aktier gratis hver måned. I øvrigt er Saxo Bank også billigst på handel med udenlandske aktier, såfremt kunderne åbner en valutakonto i banken.” (Se forskel)

3: Vi har ingen interesse i at stoppe diskussioner af Saxo Bank. Tværtimod, der foregår en udmærket diskussion af os i disse dage bl.a. på business.dk. Men, vi tillader os rette fejl. Eks at købet af aktierne i Tricom aldrig blev effektueret. Det er meget relevant for læserne at vide at vi ikke ejer 35 % af Tricom.

• Ja, men det burde være sket i form af en tilføjelse, ikke en sletning. Oplysningen har stadig almen interesse, men burde være opdateret.F.eks. kunne man have tilføjet: “Købet af Tricom-aktier blev afblæst i august 2008″. 
• Tricom var et australsk mæglerfirma i store vanskeligheder. Tricom-aftalen den 5.5.2008 blev modtaget med glæde i Australien (link 1, Danish white knight rides to Tricom’s rescue). Der var tilsvarende stor skuffelse, da Saxo Bank trak sig ud af aftalen den 23. august (link 1, 2, Saxo Banks australske erobring vakler, Børsen). 
• Saxo Bank har selv indskrevet oplysningen i WIkipedia. Kirstine11 tilføjede den 18. juni: “Furthermore, in May 2008, Saxo Bank acquired a 35 % holding in Tricom, a Sydney-based brokerage, with the option of gaining full ownership within three years.”  (se forskel).
• Derfor kan det se ud som om Saxo Bank rutinemæssigt tilføjer positiv information, men sletter alle dårlige minder, med henblik på at fremstå attraktivt som muligt for potentielle kunder og partnere. Opslaget i Wikipedia er imidlertid ikke virksomhedens hjemmeside hvor man kan lægge til og trække fra som man vil. Igen tror jeg at banken overvurderer den betydning, som den “negative” historie kan have. Et køb, som blev aflyst, er vel noget alle virksomheder kan opleve. Men pointen er at nogen i Saxo Bank har søgt at slette og kontrollere informationen

Og at vi heller ikke er i færd med at opføre et nyt hovedkvarter – det er taget i brug.

• Det har jeg slet ikke omtalt i min artikel. Du hentyder til det nuværende danske opslag om Saxo Bank, hvor der står: Banken er p.t. i gang med at bygge et nyt hovedsæde på 15.000 kvadratmeter nord for København.
• Når I nu har rettet så meget andet, undrer det mig at du ikke selv redigerer denne oplysning, men jeg vil med glæde rette den for dig i Wikipedia, straks når jeg er færdig med dette indlæg.

4: Det er i øvrigt tankevækkende at de personer som er mest flittige til at skrive mindre flatterende ting om os alle er anonyme. Er det i virkeligheden ikke mere kritisabelt?

• Kombinationen af anonym og ikke-objektiv er altid kritisabel. Både når Saxo Bank gør det og når andre brugere gør det. Det er ingen undskyldning at andre gør det samme.
• Der er ikke belæg for at de kritiske tilføjelser kommer specielt fra anonyme brugere.
• F.eks. har brugeren Fair and unbiased  skrevet i dansk Wiki (bidrag) og engelsk Wiki (bidrag). Han er imidlertid ikke anonym, og han har gengivet kritikken som nævnt i DR’s Rapporten og i Berlingske nogenlunde fair, med kildeangivelse.
• Brugeren Saxofraud (bidrag) er ikke upartisk, idet han kommer med kritiske påstande om Saxo Banks forretningspraksis uden kildeangivelse (her og her). Men der er kun tale om to indlæg. 
• I yderligere et indlæg (her) på artiklens diskussionsside hævder han at Saxo Banks PR-medarbejdere “go on the internet and make good publicity for Saxo bank and make certain that pages where disgruntled clients have posted any negative information is challenged.”  Dette indlæg er anbragt ikke i artiklen, men på artiklens diskussionsside, som er til for at Wikipedia-brugerne kan diskutere artiklens indhold. Så her er der ikke strenge krav til kildeangivelser (i øvrigt er det fra i dag dokumenteret at det passer!).
• Det er muligt at nogle af disse brugere er vrede kunder eller tidligere medarbejdere – men de fylder som sagt ikke meget i det store billede. Hvis de tilføjer ukorrekt info skal det fjernes. 
• Saxo Bank er en virksomhed med en professionel kommunikationsafdeling og har som sådan større moralske krav at leve op til end disse enkeltpersoner – som jo i øvrigt ikke skriver direkte løgne, men blot udokumenteret kritik.

5: Vi har forsøgt at fjerne personfølsomme oplysninger – uden held, desværre.

• Du hentyder til ét enkelttilfælde, suspensionen af Charles Henri-Sabet, se nede under punkt 7.

Vi har ingen interesse i at slette henvisninger til CEPOS,

• Men det har man gjort. Bankens IP-nummer (193.178.175.46) fjernede tirsdag i sidste uge (16/9 kl. 08:18) tre sætninger, hvoraf den ene var: ”Saxo Bank is also a main sponsor of the liberal-conservative think tank CEPOS.” (Se forskel)

- til gengæld indrømmer jeg blankt at grundteksten ligner noget fra en virksomhedspræsentation.

• Den side af sagen er acceptabel, da det er et stilistisk spørgsmål. Grundteksten kan altid gennemskrives til objektiv stil på et tidspunkt.
• I har ikke kun skrevet den spæde grundtekst, men løbende overvåget og redigeret artiklen efter jeres forgodtbefindende – som om den fortsat var jeres virksomhedspræsentation.

6: ”Although Anders Fogh Rasmussen’s father collaborated extensively with Nazi Germany during WW2, and Anders Fogh himself was part of a Neo-Nazi youth organisation in his late teens, he later switched allegiance to Venstre.” Citatet er fundet på Wikipedia under Anders Fogh. Det tjener alene til illustration af at en grundig kildekritik også er nødvendig på Wikipedia.

• Der findes mange eksempler på banal vandalisme, som skolebørn og barnlige sjæle skriver ind i Wikipedia, men det bliver hurtigt udrenset. Det kan ikke sammenlignes med de redigeringer Saxo Bank har lavet.

7: Medier citerer medier. Der er ofte tendens til at et medie tror at de medier de citerer, har lavet grundig kildekritik osv. I tilfældet betyder det er at en historie uden kildeangivelse og som ingen kan verificerer ukritisk viderebringes på Wikipedia: ”On August 29, 2008, the bank suspended its Global Head of Trading, Charles Henri-Sabet, pending a legal investigation for criminal insider trading.” Er det fair over for pågældende person? Og er det fair det står på Wikipedia blot fordi det har stået i en avis?

• Det er vel et faktum, som jeg ikke ser nogen grund til at slette. Mange banker oplever enkeltpersoner, som begår ulovligheder. Historien er nævnt i medierne og har almen interesse. (Saxo Bank suspenderer topchef, Berlingske). 
• Sådan en affære rammer ikke Saxo Bank hårdere, end den ville ramme enhver anden bank. Men når I sletter omtale af affæren i artiklen, prøver I at stille jer i et gunstigere lys end andre banker i samme situation. Det er netop derfor man skal afholde sig fra at rette i egne artikler. 
• Det “personfølsomme” kunne fjernes ved at slette selve navnet, ikke hele sætningen. Hans navn er allerede omtalt i pressen og ude på nettet.
• Saxo Bank har – så vidt jeg kan finde ud af – bekræftet at han er suspenderet pga. en efterforskning, men ikke den konkrete mistanke. Hvis du mener at der ikke er belæg for at skrive mistanke om insiderhandel, burde du blot have slettet de fire små ord: ”for criminal insider trading”. Jeg skal gerne slette disse ord i opslaget hvis der ikke findes en kilde til påstanden.

Afsløring: Saxo Bank fjerner kritik om sig selv fra nettet

Saxo Bank har manipuleret artikler om banken på det brugerredigerede leksikon Wikipedia. Det er sket mindst ti gange over de sidste to år. Selv om censuren er sket anonymt, har banken efterladt sit IP-nummer.           

Der er blevet slettet kritiske detaljer og veldokumenterede fakta, men også tilføjet rosende omtale af bankens produkter. Redigeringen er sket i både den danske og engelske udgave af leksikonnet. Saxo Bank har valgt at skrive uden brugernavn, i modsætning til den åbenhed, som banken udviser om sit engagement i dansk politik.     

Det betragtes som en dødssynd på Wikipedia at redigere i artikler om sig selv, især hvis det sker anonymt. Hvis man mener der er forkerte eller udokumenterede påstande i artiklen, kan man ifølge Wikipedias politik bede en uvildig bruger om at gennemse den, men man må ikke skrive eller slette info om sig selv.    

Det er dog ikke svært at opdage, da alle redigeringer logges med IP-nummer. Alle og enhver kan klikke sig ind på historikken, hvor det fremgår af hvem og hvornår ændringerne er foretaget.      

Saxo Banks let genkendelige IP-nummer begynder med 193.178.175.xx. Det kan man hurtigt slå op på RIPEnet. De sidste to eller tre cifre (xx) angiver en plads i netværket.      

Ud med kritik – ind med Team CSC Saxo Bank

Saxo Banks moderselskab, Midas Fondsmæglerselskab, blev grundlagt i de glade 1990′ere. Ligesom andre i branchen blev det kritiseret for sin virksomhed, bl.a. i Rapporten på DR og i Penge og Privatøkonomi. Er man interesseret i baggrunden, fortæller denne artikel nærmere: Saxo Bank – fra forretningsmæssig gråzone til respektabel mæcen. Det var i øvrigt stjerneadvokaten John Korsø Jensen, der netop havde fået frifundet Jan Bonde Nielsen, som fik overbevist bagmandspolitiet om lovligheden. Advokaten blev bagefter bestyrelsesmedlem (Berlingske: Milliardærer fra sidegaden).

IP-nummeret 193.178.175.46 fra Saxo Bank har været aktivt for at fjerne de gamle minder – han har redigeret fire gange alene i dansk Wikipedia:

• Den 18. juni 2008 blev der fjernet info om at Jens Olaf Jersild i DR’s Rapporten havde kaldt grundlæggerne af banken for “sidegadevekselerere”. Jersild granskede tvivlsomme salgsmetoder i fondsmæglerselskabet Midas, grundlagt af Lars Seier Christensen, Kim Fournais og Marc Hauschildt, som i dag er moderselskab til Saxo Bank. [Se forskel] 

• Brugeren rettede også information om hvor mange ansatte banken har, og han tilføjede glade detaljer om den nye sponsorkontrakt med Riis Cycling. Han tilføjede også info om bankens produkter og om deres engagement i klassisk liberalisme. [Se forskel]

• Den 25. juni 2008 slettede han igen en omtale af DR Rapportens program fra 1996. Her stod der at selskabets advokat dengang fik gjort klart for bagmandspolitiet at virksomheden var lovlig, og at Finanstilsynet kort efter gav Midas licens til at drive fondsmæglervirksomhed. [Se forskel]

Kritik om afskedigelser fjernet

Den samme flittige Saxo-medarbejder har endvidere fjernet informationer tre gange fra engelsk Wikipedia:

• Den 9. september 2008 fjernede han/hun nogle kritiske punkter, hvor det bl.a. hævdes at banken sender personlige kundeinformationer ud i almindelig email. At bankens spanske afdeling ikke udleverer kunden et eksemplar af kundeaftalen (hvilket hævdes at være ulovligt). At det er umuligt at finde en samlet oversigt over bankens gebyrer. At banken ikke fører sine egne bankkonti, men placerer kundens penge i Deutsche Bank. At banken tilbyder valutahandler baseret på fiktive tilbud, hvilket er til ulempe for kunden. Samt at banken formidler naked short selling, en korttids-investeringsform med høje fiktive beløb, der nu er blevet begrænset af de amerikanske myndigheder og hævdes at kunne give kunden store renteudgifter og tab. [Se forskel]. Uanset om kritikken er berettiget eller ej, tilkommer det ikke Saxo Bank at fjerne den.

• Samme dag fjernede han et kritisk indlæg om bankens fyringspolitik, hvor der var citeret en nyhed fra dansk presse om at banken i august 2007 fyrede 39 medarbejdere, men samtidig ansatte 46 nye. [Se forskel]. Emnet må siges at være relevant, da det adskiller sig fra andre danske bankers praksis og har været omtalt i pressen. (Finansforbundet raser over bank-fyringer, debatindlæg fra bl.a. tidligere ansatte).

• Den 16. september 2008 slettede han en sætning om at banken har suspenderet sin globale handelschef, Charles Henri-Sabet, på grund af mistanke om insiderhandel, som efterforskes i samarbejde med de svejtsiske myndigheder. Sagen har været nævnt i danske medier for nylig (Saxo Bank suspenderer topchef).

• Der blev også fjernet info om at Saxo Bank har købt en andel af den australske mægler Tricom. Hvilket ellers ikke er hemmeligt, da banken selv har meddelt det i denne pressemeddelelse.

• Oplysningen om at banken er en hovedsponsor for tænketanken CEPOS blev også fjernet. Det er velkendt i Danmark, men måske synes man ikke den udenlandske kundekreds behøver at vide det. [Se forskel]

Vild med Ny Alliance og George Michael

Samme anonyme Saxo-medarbejder interesserer sig også for Ny/Liberal Alliance. Han har den 1. april 2008 skrevet i Wikipedias liste over “Aprilsnar i danske medier“, hvor han tilføjede BT’s historie om at “Khader hyrer Blachman” som åndelig vejleder for partiet.

Han er også fan af George Michael. Her har han gjort et mere konstruktivt arbejde for Wikipedia, idet han ikke har slettet noget, men tilføjet en liste over sange  og et par ord om afskedskoncerten i København. Han har desuden skrevet i en artikel om den britiske forretningsmand Robert Tchenguiz.

Gratis reklameplads

Saxo Bank har ikke kun fjernet uønsket kritik, men også brugt muligheden for gratis reklameplads. IP-nummeret 193.178.175.69 har redigeret tre gange i den danske artikel:

• Den 19. december 2006 var der præciseringer om CFD, også kaldet differencekontrakter, et af bankens produkter.

• Den 21. juni 2007 blev der reklameret for bankens IT-platform SaxoTrader – samt tilbud om “50 handler med danske aktier gratis hver måned. I øvrigt er Saxo Bank også billigst på handel med udenlandske aktier, såfremt kunderne åbner en valutakonto i banken.” [Se forskel]

IP-nummeret 193.178.175.51 har redigeret én gang, den 26. maj 2008. Her modererede man noget af den reklame der tidligere var blevet indsat og opdatede bankens medarbejdertal, der nu var steget fra 1200 til 1300 ansatte. [Se forskel]

Ud over den danske og engelske artikel om Saxo Bank findes en tredje version – på kinesisk. Den er kun få linjer lang og har foreløbig fået lov til at være i fred for bankens indblanding.

Travl PR-afdeling

En bruger hævder i diskussionen på Wikipedia den 11. august 2008:

“The article sounds like it was written by the public relations department of Saxo Bank. Which employs more than 300 computer technicians. Many of these technicians’ jobs is exactly to go on the internet and make good publicity for Saxo Bank and make certain that pages where disgruntled clients have posted any negative information is challenged.”

Jeg skal ikke kunne sige om det er rigtigt. Men det er i hvert fald et faktum at anonyme computere fra Saxo Bank har fjernet kritik i ti tilfælde fra artiklerne samt i mindst ét tilfælde fra diskussionerne.

Saxo Bank har en stor IT-afdeling, da banken netop er baseret på handel via internet, og banken har desuden udviklet en platform hvor transaktioner kan finde sted under samarbejdspartneres navne, dvs. under dække af andre bankers navne, selv om den egentlige handel finder sted via Saxo Bank i Danmark.

Ud over de anonyme bidrag kan man skrive på Wikipedia som registreret bruger. Jeg mistænker mindst ét tilfælde, hvor en af bankens medarbejdere eller venner har oprettet et brugernavn for at skrive i artiklen om Saxo Bank.

Dozo efterlod spor

Brugeren Dozo på engelsk Wikipedia har således i sin tid grundlagt artiklen Saxo Bank med nogle reklame-lignende udsagn om bankens servicetilbud. Dozo, som tydeligvis er fagmand udi det finansielle, har også skrevet en artikel om et finansielt produkt, CFD, eller på dansk differencekontrakter. En slags handel hvor man køber optioner og aktier for penge man ikke har. Som i Danmark kun tilbydes af Saxo Bank, E Trade Bank og Nordnet. (Hvad er CFD?) 

Dozo var kun aktiv i efteråret 2006 og har kun skrevet om Saxo Bank samt bankens produkt, differencekontrakterne. Hans sidste indlæg er fra 6. november 2006. Fra 19. december 2006 blev en anonym bruger fra Saxo Bank, 193.178.175.69, aktiv på den danske Wikipedia. Det var ham der tilføjede at Saxo Bank var billigst på aktiehandel, som nævnt ovenfor. Han har også skrevet en dansk version af artiklen om differencekontrakter. 

Så noget kan tyde på “Dozo” blev oprettet for at kunne skrive uden at afsløre Saxo Banks IP-nummer. En måned senere skrev den samme person i dansk Wikipedia – denne gang med mindre kontroversielle indlæg – og glemte derfor at dække sig under et brugernavn.

Man kan kun gisne om hvem der gemmer sig bag navnet Dozo, men jeg gætter på en studentermedarbejder eller lavere funktionær. Hvis han er en matematisk nørd, kan navnet være inspireret af matematikeren E. Lami Dozo, men det passer også næsten med initialstavelserne i en af Saxo-chefernes navne. Det kan ikke være lånt fra triphop-sangen DoZo, som er fra oktober 2007, et år senere.

Jeg udelukker ikke at der kan gemme sig flere eksempler hvis man gransker historikken på Wikipedia.

Banken og friheden

Saxo Bank er ellers kendt for at støtte liberalismen, så det kan undre at klassisk arvegods kastes overbord. Det gælder dyder som informations- og ytringsfrihed – og at stå til ansvar for sine handlinger via brugernavn, referencer og kilder.

Et godt spørgsmål, som sikkert ikke vil blive besvaret, handler om hvilke konkrete medarbejdere der har været skribenter? Er det computere på direktionsgangen, i PR-afdelingen eller de menige medarbejdere blandt Saxo Banks teknikere?

Såkaldt corporate editing er et stigende problem på de brugerbaserede netsteder. Politikere, virksomheder og organisationer sletter ubekvemme fakta og erstatter dem med noget mere spiseligt. Mere i denne artikel fra International Herald Tribune. Amerikanske kongresmedlemmer er også kommet galt afsted, når de har pyntet på artikler om sig selv og er blevet opdaget. Lars Seier Christensen har proklameret at han går ind i politik – ved at købe et medlemskort til Alliancen – men uden at stille op til valg.

Jeg kender ikke hans IP-nummer, men det gør webmaster på Berlingske, for dér har han har sin blog. Hvor han i øvrigt har talt varmt for sit nye produkt, differencekontrakter, den 25. marts 2008. Måske bør han også holde lidt styr på hvad hans ansatte laver på nettet.

Såkaldt forargelse giver medvind for DF

(DF)

DF’s lille annoncekampagne har skabt en bølge af beskyldninger og afstandtagen, helt efter bogen. At kalde det oprigtig forargelse er en vanvittig overdrivelse. Der er tale om en reaktion helt nede fra reptilhjernen.

Forargelsens vinde har noget til fælles med det ægte vindfænomen, hvor én retning nede på jorden skaber en stik modsat vindretning oppe i højere luftlag. De andre partier spræller, men meget snart vil de som vanligt dreje ind på DF’s kurs, fordi DF igen har sat fingeren på et ømt sted.     

De tre annoncer, hvoraf én faktisk viser en kvinde kun med tørklæde og ikke slør, er forsynet med en relativt lang argumenterende tekst. Den kan man blot læse, og så har man DF’s holdning. Selvfølgelig stiller man budskabet på spidsen, hvad ellers? Enhver god kampagne skal provokere. Som en buddhistisk leder sagde om blasfemi: Vi støtter det, for det får folk til at tænke (Robert Irwin, JP 12/4, side 17). Jeg tør godt udelukke at DF skulle være i stand til at spekulere bevidst med provokation som eneste formål. Reaktioner er nemlig ikke så enkle at forudsige. Forargelsens mod- og medvind kan være en bieffekt, men i første omgang handler det om at formidle sit budskab, og det gør DF på meget enkel og troværdig måde. Det er udelukkende de politiske modstanderes eget ansvar, når de kvajer sig hver gang og gør deres angreb på DF til selvmål.

DF’s kampagnestrategi                     

DF udmærker sig ikke kun ved sin konsekvente kritik af islamisering, men også via sin måde at føre kampagner på. DF bruger hovedsagelig penge på annoncer og plakater mellem valgene. I modsætning til alle andre partier der brænder det hele af under valgkampen. Der findes en konsensus om at tonen godt må være hård i en valgkamp, men DF fører altså på en måde valgkamp hele tiden, i den forstand at de konstant viser klare holdninger. Hvilket de andre partier og pressen vist aldrig har accepteret, endsige taget ved lære af. Det er altså ikke kun DF’s holdninger og stil men også kampagnepraksis der provokerer.

Den lange og seje strategi har også givet pote – i form af støt og rolig fremgang ved hvert valg. Uanset politisk farve må man mene at det er godt klaret af et kun tretten år gammelt parti, som i den grad var lukket ude af det gode selskab fra starten.

Hvis man skal efterligne DF’s strategi kræver det naturligvis at der er et noget at formidle. Løbende reklamer for pakker uden indhold sælger ikke noget. En lille gætteleg – hvilke partier har følgende budskaber? Alle er sakset fra partiernes hjemmesider i dag.

1. Vi tør tage ansvar
2. Ny kurs for Danmark
3. Tryggere Danmark
4. En helhjertet integrationsindsats
5. Fuld integration af alle med indvandrerbaggrund
6. Børnenes Danmark
7. Børnene må ikke komme i klemme 
8. Styrket indsats mod klimaforandringer
9. Danmark som klimaforbillede

Hold musen over sætningerne for at få svar.

Kig selv på hjemmesiderne. De er ens helt ned i selve opbygningen. Det er kommet på mode at inddele siderne efter de 4 p’er: politik, parti, personer, presse. Også her er det stort set kun DF der skiller sig ud fra de andre.

Ved sidste valg var alle partiers plakatdesign udformet moderigtigt af førende reklamebureauer – undtagen DF der holdt fast i en gammeldags, usmart og kedelig grafik, som imidlertid må have understreget noget troværdigt. Det samme ser man i DF’s annoncer – de kunne have været hjemmelavet (se flere af dem her). Men de virker, fordi der er et budskab.

Pointen er at indpakning ikke betyder noget, med mindre man konkurrerer om at sælge samme vare som alle andre.

Forargelsespropaganda

er modtrækket til DF’s kampagne. Forargelsen er en refleks ligesom at bøvse efter måltidet eller hyggeprutte i søvne. Der er dog tegn på at Politiken indstiller kampen efter at have dækket ikke-nyheden fra alle ender og kanter i nogle dage. Som afskedssalut har der været en afstemning for Politiken-læsere! Det er ligesom når en diskussion løber af sporet, og man siger: “Nå, men selv om vi ikke kan få ret, er vi hvert fald enige med os selv.”

På trods af den håndfaste argumentation stemte kun 83 % af Politiken-læserne ja, så der er et stykke vej til forbilledet fra 1938 på 99,7 %:

 (Wikipedia)

Som i øvrigt var både valg af rigsdag, fører og godkendelse af Østrigs indlemmelse (efter den havde fundet sted). Tre folkeafstemninger i ét, måske et eksempel til efterfølgelse for Anders Fogh? Men det er en anden historie.

Hvad jeg i øvrigt mener om tørklæderne vil jeg vende tilbage til, da dette indlæg skulle handle om mediestrategier og indpakninger. Og jeg har vel lov til at have “betænkningstid” ligesom socialdemokraterne, der i øvrigt har excelleret i en total forvirret udmelding: Først blev DF’s annonce udskreget som nazistisk, men senere ville S gange tørklædeforbudet med en faktor 100:

Socialdemokraterne vil ikke bare forbyde muslimske tørklæder hos dommere. Partiet vil også forhindre, at andre offentlige myndighedspersoner går med religiøse symboler. Efter flere dages betænkningstid erklærer Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, sig enig med Dansk Folkeparti, som har foreslået at udvide tørklædeforbuddet til f.eks. sygeplejersker og lærere.

Hvilket Politiken skrev under den meget formildende overskrift “S siger nej til religion i det offentlige rum”. Prøv at sammenligne det med overskrifterne om det samme forslag fra DF.

Sidste: Radioavisen fortæller netop at Henrik Dam Kristensen trækker forslaget tilbage, idet han

“har været for upræcis og givet udtryk for holdninger han ikke har.”

Udpakket betyder det: Jeg har været for præcis og givet udtryk for en holdning jeg havde, men jeg har ændret holdning og/eller partiet er ikke enige. (S splittet om tørklædeforbud, DR).

DF har igen trukket et meget langt strå, udelukkende ved at tage en af samfundets udfordringer op, lave tre simple annoncer og stå fast på en klar holdning. Så enkel er vejen til politisk succes, og så svær at finde for de andre partier. Det bliver spændende at se DF og S i næste meningsmåling.