- Hvad har De i næsen?
Nederst i dette indlæg kan man læse min egen klage over politiet. Jeg rørte ved min næse på en provokerende måde. Derfor blev jeg visiteret for narko.
Formanden for de københavnske politibetjente mener der er for mange klager over politiet, skriver Politiken.
Derfor skal det være sværere at klage, siger han!
En privat virksomhed ville nok værdsætte klagerne, men prøve at fjerne grunden til dem. Ellers ville man snart gå nedenom og hjem.
Reaktionen burde være at politikorpset skal efteruddannes, reglerne strammes op, eller at der i det mindste skal ses kritisk på forholdet mellem politi og borger. Politiformanden kunne også bruge lejligheden til at kritisere politiets vilkår i de sidste par år.
Nu er det imidlertid svært at sammenligne politiet med private virksomheder. Politiet har et såkaldt voldsmonopol. Det vil sige at vi alle sammen har givet afkald på selvtægt fordi vi stoler på at det offentlige kan løse opgaven.
Når lov og orden er i uorden
Politiet førte solskinspolitik på Roskilde Festival for to år siden
Voldsmonopolet er faktisk endnu en god grund til at politiet skal optræde korrekt. Politiet kan ikke bare fare frem efter forgodtbefindende. De skal opretholde lov og orden, eventuelt med den nødvendige magtanvendelse, men derudover kan de ikke tillade sig at ydmyge arrestanter og andre.
De kan heller ikke tillade sig at optræde arrogant over for borgere der ringer efter hjælp. Pressen har dokumenteret en stribe sager hvor politiet ikke blot nægter at rykke ud, men også kommer med nedladende bemærkninger. Også hvis man vil hjælpe politiet som vidne, får man samme behandling, hvilket jeg selv har prøvet.
Det er naturligvis rigtigt at politiet er hårdt spændt op, til dels på grund af den meningsløse uro og hærgen som fulgte efter rydningen af Ungdomshuset. Til dels på grund af uroen på Christiania, som er eskaleret blandt andet fordi Slots- og Ejendomsstyrelsen elsker at drille christianitterne på de forkerte tidspunkter.
Og endelig har den fatalt mislykkede politireform sat spor, som i mange år frem kan betyde et dårligt politi og øget kriminalitet. Man har mistet overtaget i forhold til organiserede bander, som måske er i gang med at udvikle sig til en egentlig mafia i Danmark.
Politireformen var fatal
Borgere i landets “yderområder” organiserer borgervæbninger fordi politiet ikke kan eller vil udføre sit arbejde. Yderområderne behøver ikke være så langt ude; der er for eksempel lavet borgerværn i Skibby i hovedstadsområdet, så mon ikke omkring halvdelen af Danmarks areal er at henregne til de politifrie områder? Samtidig med politireformen gennemførte man en centralisering af domstolene uden sidestykke. Alt i alt vil mennesker ude i den rå provins – alt uden for de 15 største byer – være nødsaget til at gå over til wild west-justits, hvor hverdagens sager klares uden om politi og domstole.
I Hanstholm skød en politimand i 2007 en ung mand som virkede truende, men uden at der var en egentlig farlig situation. Nærmeste forstærkning skulle hentes i Holstebro, 100 km væk, og det kunne man ikke vente på. Politimanden blev senere idømt en salomonisk dom. Læs dommen, den argumenterer over et par sider kraftigt for handlingens strafbarhed, men derefter bruger den syv linjer på at dreje konklusionen til det stik modsatte, “skyldig, men straffri”. En sådan dom er ikke fremmende for retsbevidstheden.
Retten skubbede ansvaret videre (over på den svageste part, den sølle unge mand, som tilhørte bunden af vort samfund). Politimanden burde have fået en dom på 4-6 måneders fængsel, da man ellers kan tillade sig hvad som helst (strafferammen er op til 6 år). Men en del af ansvaret burde også skubbes derhen hvor det egentlig hører hjemme, hos regeringen og politiledelsen.
Der er nemlig altid en forekomst af forvirrede, sindssyge, frustrerede, destruktive mennesker i samfundet, som skal anholdes, uskadeliggøres eller tales til ro. Der er også altid en vis politisk utilfredshed og ungdommelig sprælskhed som kan føre til ballademageri. Det er statsmagtens opgave at tage fat om dem så skånsomt som muligt.
Vi taler ikke om hærdede kriminelle. Antallet af sager om politivold og tilfælde hvor politiet har skudt på borgerne i såkaldt nødværge er steget voldsomt i de senere år. Det bør få nogle alarmer til at ringe.
Politireformen og ungdomshusoptøjerne kan dog ikke forklare hele problemet. I de foregående år har vi også haft svigt og overgreb fra politiets side: Benjamin på Rådhuspladsen og Jens Arne Ørskov fra Løgstør er blot to kendte eksempler. Min mening er at politiet har haft et problem i årevis, som blot er forværret nu hvor arbejdsbyrden og reformen kradser. Politiet har aldrig taget det store skridt ud af det autoritære, gammellutheranske samfund og ind i en moderne tid. Det bliver ikke nemmere af at vi i Danmark alle sammen er bonderøve i nogen grad. Vi er generelt ikke gode til stringent og respektfuld opførsel, men det kan man jo lære.
Lov og orden forudsætter hæderlighed
Visse borgerlige vil altid forsvare politiet 100 %. Ja, politiet (og forsvaret) er faktisk den eneste gruppe som skånes for kritik af dem som ellers elsker at brokke sig over offentligt ansatte.
Det er da også et sundt udgangspunkt at forsvare dem som er sat til at opretholde lov og orden. Politiet over for de kriminelle er ikke som en sportskamp, hvor de to hold er lige gode om det. Politiet må bruge nødvendig magt – men ikke mere end det, og enhver er uskyldig indtil det modsatte er bevist. (Dette er temmelig hypotetisk i Danmark, hvilket man vil vide hvis man har overværet en retssag – jeg har været domsmand i 4 år).
I kampen for at bevare orden i samfundet findes der regler og principper som skal overholdes, fordi man ellers selv kommer til at nedbryde den lov, anstændighed og tillid, som man var sat til at opretholde.
Kors og bånd og stjerner på
Derfor er det helt nødvendigt at politiet selv – og de borgerlige politikere – erkender de ufuldkommenheder og skønhedspletter som præger dansk politi. Det må man kunne tale åbent om uden at stille sig på kriminelle og uromageres side – sådan som venstrefløjen desværre gør.
Når det gælder politiets ledelse kan jeg ikke rigtig få øje på hvilken “side” de står på, ud over at de virker temmelig solidt inkompetente. Hele problemet ser ud til at være mere af administrativ art end politisk. Der er en ånd fra enevælden som aldrig er blevet brudt.
Politiets udspil om at “tale bandekriminaliteten ned” er en total falliterklæring – som om det onde forsvinder fordi man ikke taler om det. “Vi kan påvirke situationen retorisk ved at udtale os rigtigt”, siger en politiinspektør ved Københavns politi. (JP)
De har valgt samme holdning når det gælder politiets interne problemer og adfærd. Det er en dumhed som skader politiet – og dermed lov og orden – i det lange løb.
Fem gode råd
Regeringen må gennemføre nogle helt nødvendige kursændringer, hvis stumperne skal reddes:
- Tal åbent om problemet – det er efterhånden for tydeligt til at tale udenom.
- Lav et kontrol- og klagesystem uden om politi og statsadvokater. Tænk på at et uafhængigt kontrolsystem også kan hjælpe politiet til at udpege problemer – og rense politiet for grundløse anklager.
- Skift politiledelsen ud – opslå alle stillinger forfra. Overvej hvordan politireformen kan skæres til påny.
- Stil lederne til regnskab. Det dur ikke at politilederne kan bo på hotel i Rio for statens regning og slippe uden så meget som en påtale! “Jeg betalte pengene tilbage” – holder den hvis en person fra samfundets lavere lag har begået bedrageri? Nej.
- Lav en gennemgribende forandring i politiets arbejdsformer, uddannelse, og giv dem løbende efteruddannelse. Noget der batter. Få inspiration fra udlandet. Det engelske politi patruljerer uden våben, hvordan mon de gør? Respekt og verbale evner er nøgleordene.
Det er den politireform vi egentlig har brug for.
Ændringerne kan gøre politiet til en ærefuld arbejdsplads igen. Måske kan man hverve elever uden at lokke med egen pistol, sådan som politiet har gjort i en panisk hvervekampagne.
Tilliden er skadet
Hvis man ikke forstår hvad jeg taler om, så må det være fordi man ikke har haft kontakt med det danske politi (særlig den københavnske udgave). Det er muligt at politiet kun opfører sig dumt i ét ud af ti tilfælde, men det er et for meget. Det er de kedelige oplevelser man husker, og det skader tilliden til politiet blandt borgerne. Derved skader det hele samfundsordenen.
Det siges at indvandrerdrengene på Nørrebro er blevet udsat for at skulle smide bukserne på åben gade for at politiet kunne visitere dem med frit kig til de ædlere dele. Jeg forstår deres frustration (men forsvarer ikke den vold og ildspåsættelse der er blevet reageret med).
Dengang opfordrede politiet i øvrigt til at man skulle sende en klage. “Den skal vi nok tage alvorligt“.
Næsen
Den 15. juni var jeg en nat i byen, og desværre kom jeg til at røre ved min næse idet jeg trådte ud fra et toilet. Allerhøjst mistænkeligt. Inspektør Clouseau og hans kumpan stod på spring for at visitere mig.
Betjentene løj om eksistensen af en visitationszone, de trak selv legitimation frem af min tegnebog og var generelt grove. Da jeg bad om en begrundelse, blev det opfattet som en “provokation”. Lidt senere opfandt de en grund:
Betjent 1 sagde, at jeg havde ”store pupiller”, hvilket var grunden til visitationen.
Jeg svarede, at det nok var fordi det var meget mørkt. (Korridoren er svagt oplyst).
Betjent 1 gav udtryk for, at han mente, jeg optrådte provokerende. Han kunne dog ikke præcisere hvordan. Han sagde, at jeg havde berørt min næse på en påfaldende måde, da jeg forlod toilettet. Han viste med et strøg over siden af næsen, hvad han mente.
Jeg sagde, at jeg meget ofte rører ved min næse, uden at jeg tænker over det. (Jeg har i øvrigt fødevareallergi, hvilket kan medføre let stoppet næse, men det plejer ikke på nogen måde at virke påfaldende på andre).
Han sagde, at sidste gang, han havde antruffet en mand, der forlod toilettet og berørte sin næse på den måde, havde han visiteret personen og fundet et halvt kilo ”cola”.
Jeg sagde roligt, at de hellere burde gå ud og fange nogle rigtige forbrydere.
Begrundelsen var helt i skoven. Man må ikke visitere for narko uden anholdelse. Visitationszonerne giver dem kun lov til at visitere for våben, og zonen eksisterede i øvrigt ikke, for den var ophævet to måneder før.
Klagen kan læses herunder. Jeg har endnu ikke fået svar, trods rykker. Jeg skriver ikke grundigt for at chikanere politidirektøren, men fordi jeg har en dybt naiv tro på at tingene kan forbedres via argumenter.
(Klik for pdf)
Jeg sendte også en ansøgning om aktindsigt, efter at en jurist havde forsikret mig om at man har krav på at få oplyst navn og tjenestested. Jeg ville egentlig bare gerne læse hvad de to politifolk har skrevet i rapporten, eller om de overhovedet har skrevet en rapport. Politiet behandler som bekendt klager over politiet, så jeg stoler ikke på at de finder de to politibetjentes navne frem:
(Klik for pdf)
Jeg sendte en rykker, som jeg heller ikke har fået svar på:
(Klik for forstørrelse)
Der er masser af materiale om politivold og korruption på nettet. En stor samling af aktuelle eksempler: Dansk politi i frit fald mod bunden (politikerlede.com).
Seismografen til højre virkede bedst.
