Politiken-journalist skylder 472 kroner til biblioteket

Kvitteringen som afslører Mogensens gæld

Kvitteringen som afslørede Mogensen - klik for stort billede

Den kendte Politiken-journalist Lars Trier Mogensen havde forleden glemt at trykke på afslut-knappen efter at have brugt afleveringsautomaten på Christianshavns bibliotek.

Det kan Borgerlig bums afsløre, efter at han i går mødte op for at aflevere to bøger – rettidigt.

Bumsen trykkede intetanende på aflever-knappen, men maskinen blev ikke klar til at tage imod bøgerne. I stedet spyttede den en kvittering ud fra den foregående låner. Som var den politiske top-journalist Lars Trier Mogensen.

Stjernereporteren var dog ikke blot løbet fra stedet uden at få sin kvittering med sig. Han har også glemt at betale en bøde på 120 kroner for den bog han netop havde afleveret.

Forglemmelsen har sikkert gentaget sig nogle gange, for kvitteringen afslører en gæld på 472 kroner til det offentlige i form af Københavns kommunes biblioteker.

På den sorte liste

Ifølge Københavns kommunes biblioteker mister man låneretten hvis man skylder over 200 kroner. “For at så mange som muligt kan få glæde af bibliotekets materialer”, skriver biblioteket i sine regler.

Galionsvej

Idyl ved Galionsvej på Holmen (foto: Danbolig.dk)

Mogensen er er redaktør for lederkollegiet og fast kommentator hos Politiken samt ekstern underviser på Roskilde Universitet. Han er uddannet cand.scient.pol., hvor man blandt andet studerer hvordan det offentlige fungerer.

I Politiken tager Mogensen gerne en tørn med knoldesparkerne i VK-regeringen og Dansk Folkeparti, men han regnes ikke for at være en af de rigtig bidske skribenter. Dertil er hans stil for saglig.

En bedre verden

Han gør gerne en indsats for fællesskabet. For eksempel den 26. juli, hvor han skrev:

Forlang utopierne tilbage – Menneskeheden kan let løse globale problemer. …

[D]et akutte behov for ny global solidaritet [er] også vokset dramatisk. … Aldrig før i historien har så mange mennesker levet i bundløs fattigdom. … En anden verden er mulig.

Beregninger viser, at det årligt ville koste 40 mia. kr. at give de 120 millioner af verdens børn, der ikke går i skole, en basal grunduddannelse. Udgiften svarer til omsætningen af flødeis og sodavandsis i Europa i år…

Absurd nok er de isolerede omkostninger til skoler, lærere og bøger til alle verdens børn ikke større, end at vi danske skatteborgere ville kunne finansiere projektet uden at mærke afsavn. … I dag må det være muligt at skabe en verden, hvor vi bruger mere på grunduddannelse og rent drikkevand end på flødeis og puddelhunde.

Pudsigt nok var det også emnet for bogen som Mogensen afleverede fire uger for sent.

Den havde titlen Fra utopi til virkelighed.

Privat bor han i det celebre kvarter på Galionsvej på Holmen med Operaen til nabo – ikke langt fra Christianshavn.

Det er stadig sommer

En tilfældig nyhed i Politiken. De skriver om de grønlandske børn der i 1950′erne blev tvangsfjernet og flyttet til Danmark i plan-velfærdsstatens forsøg på at opdyrke en grønlandsk elite. Det er ganske vist ingen nyhed, da sagen har været kendt i nogle år.

Politiken skriver i en underrubrik: “DF vil ikke høre om fejl”

Lige bagefter står der det modsatte, nemlig at Martin Henriksen (DF) kræver at “socialminister Karen Ellemann (V) erkender, at eksperimentet var en »klar fejl fra den danske stats side«.”

Artiklens informationsværdi er under nul.

Aviser er til at pakke fisk ind i, men de folkevalgte kommer også med prøveballoner, sommertorsk og hvad det nu kaldes ifølge traditionen. Pia Kjærsgaard som kulturminister, og Morten Messerschmidts V.I.P.-vaccination. (Der var intet ulovligt ved den sag, bortset fra at nogen har brudt tavshedspligten).

Sådan er det hele vejen igennem, og derfor snakker jeg ikke politik om sommeren. Der er ingen emner det er værd at bruge krudt på.  Jeg undgår konsekvent diskussioner og vil hellere hygge mig med grøn te og nye venner.

Engang var folketingets ferie en dejlig periode, hvor alle var enige om at slappe af. Nu virker det som om pressen konstant pisker op i dødvandet. De burde hellere nøjes med at skrive om badevand og sommerkander.

Her er en forbilledlig agurketidsnyhed: Sådan vinder du i sten-saks-papir

Holder journalisterne aldrig ferie?

Fortsat god sommer!

De bedste valgtests til EU-valget

Bumsen har afprøvet en quiz hos Berlingske, den internationale valgtest EU Profiler samt de mere traditionelle tests hos Altinget, DR og Politiken. (Politiske kommentarer med småt).

Et godt sted at begynde. Det er ikke en holdningstest, men en politisk neutral quiz. Spørgsmålene er ikke specielt svære, men handler om de helt grundlæggende EU-fakta.

Spidskandidaterne har prøvet testen, og kun Morten Messerschmidt havde ti rigtige. De andre kunne svare på mellem syv og ni spørgsmål. Benjamin Dickow fra Liberal Alliance fik to rigtige og markerer sig dermed som valgets glade amatør. Da jeg var til vælgermøde i landstingssalen på Christiansborg for to uger siden snakkede Dickow meget lidt om EU, men en masse om liberalisme, og nu forstår jeg hvorfor. Jens Rohde og Bendt Bendtsen valgte den mest usle løsning. De pjækkede fra testen; Jens Rohde med den begrundelse at testen var useriøs! Rohde og Bendtsens partier har ellers en umættelig trang til at teste de små poders kundskaber i folkeskolen…

Borgerlig bums havde ni rigtige. Jeg svarede desværre forkert på noget så simpelt som EU’s indbyggertal. Selv om jeg undersøgte tallet så sent som for tre uger siden, da jeg skulle bruge det til at udregne hvor meget EU’s landbrugspolitik på 410 milliarder kroner årligt koster hver indbygger.

Denne kvalitetstest anbefales. Gennem 30 spørgsmål får man sin placering på det EU-politiske landkort. Både på en højre-venstre-skala og på en skala pro/contra EU-integration. Partiernes placering er også markeret, så man kan se hvem man ligner mest.

Svarer man på blot to ekstra, lande-specifikke spørgsmål, så kan man se sin placering i ethvert af de andre EU-landes politiske landskab, altså en sammenligning med de nationale partier i 27 lande. Det afslører bl.a. at den EU-kritiske fløj mangler totalt i mange andre lande. I Danmark er vi derimod ret velforsynet med partier og bevægelser der dækker hele spektret. Der er altså ingen undskyldning for ikke at finde nogen at være enig med.

Testen bekræfter en af mine kæpheste: det vigtigste tema er ikke højre/venstre, men hvorvidt man vil overføre mere eller mindre magt til EU. Det reelle valg står mellem Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen og Junibevægelsen på den ene side – og alle de EU-glade partier på den anden side.

ddd

På EU Profiler findes jeg helt nede i bunden (ved plus-tegnet). Altså hinsides Folkebevægelsen! Hvis man savner de konservative, så har de gemt sig under Lib. All.

15 hurtige spørgsmål i klart sprog. Emnerne er relevante. Testen er meget overskuelig.

Da DF’s mærkesager er lidt overrepræsenteret i testen, giver den en let slagside til fordel for DF. Det har Politikens journalister nok ikke gjort med vilje.

Pol test

Politikens test placerede alle EU-modstandere i top, Liberal Alliance som cremen i midten, derefter de to lettere EU-kritiske konservative Jan Køpke Christensen og Karsten Skawbo, og alle ja-partiers kandidater i bunden. Klart adskilte blokke, fuldstændig som forventet.

pol test 2

Andet testforsøg med let justerede svar

Enkelte spørgsmål hos Politiken kunne godt have været mere nuanceret, f.eks.: EUs landbrugsstøtte bør afvikles“. Udsagnet er overflødigt, da alle danske partier siger at de vil afvikle landbrugsstøtten. - Nogle arbejder imidlertid for sagen, mens andre ikke gør. Regeringen har haft otte år til at føre emnet frem, og EU har i fem år haft en dansk Venstre-landbrugskommissær. Men man kan jo snakke meget om den rigtige “måde” at afslutte noget, hvorved sagen forhales uendeligt. Storindustriens bedste ven, det gamle konservative EU-parlamentsmedlem Chr. Rovsing, har så sent som i 2008 stemt for mere støtte til tobaksbønderne. Det er et klassisk eksempel på EU’s svindelagtige landbrugs- og handelspolitik, der både er meningsløs og trykker ulandene ned i fattigdom. Halvdelen af EU-tobakken er af så elendig kvalitet, at den kun kan eksporteres til fattige lande, hvilket sker med et klækkeligt EU-tilskud, så ulandenes egen tobaksproduktion slås i stykker.  Vi har ikke tobaksavl i Danmark, men to kandidater til valget modtager andre former for landbrugsstøtte: svinebaron Bent Claudi Lassen (V) og hofjægermester, godsejer Christian baron Wedell-Neergaard (C).

De 18 spørgsmål er rimelig hæderlige, men emnerne omfatter pluk fra stort, småt og ligegyldigt. Fælles EU-valgretsalder på 16 år? EU-vejledninger om hvorvidt arbejdsgivere må læse de ansattes profiler på Facebook?

Faktisk er alle emnerne hentet fra den aktuelle EU-politiske dagsorden, hvilket meget godt viser den underlige blanding som EU-parlamentet beskæftiger sig med. Der er både de store sværvægtertemaer som er er kernen i EU, der er udhuling af den nationale suverænitet forklædt som borgerrettigheder, og der er parlamentarisk selvpromovering og fis. Sådan er EU-parlamentet på godt og ondt. Det eneste man kan være sikker på er at det dybt frustrerede parlament ønsker at bestemme mere og mere.

Altingets spørgsmål afspejler hvad en EU-parlamentariker kan forvente at skulle tage stilling til. Nogle af spørgsmålene er tvetydige, da de dækker over tilsyneladende lækre politiske tiltag, men man glemmer at fokusere på det egentlige spørgsmål: skal det pågældende område lægges ind under EU’s kompetence eller ej? Altingets test bygger på en præmis om at føderalismen er fuldt gennemført, og EU-parlamentets magt er ubegrænset. Den eneste undtagelse er det sidste spørgsmål (skal Danmark melde sig ud af EU).

Jeg kan godt lide formuleringen om hvorvidt Tyrkiet skal være “fyldbyrdet medlem” af EU. Som om det var en forbrydelse. :)

Husk at klikke på kandidaternes personlige bemærkninger, da det ofte er mere interessant end selve svaret.

Altinget test

Altingets test understreger igen pointen: den ægte skillelinje går mellem mere union og mindre union. Ikke mellem højre og venstre. (Jørgen Grøn er et atypisk SF-medlem: privat ansat ingeniør, nordjyde og EU-modstander).

Jeg har prøvet testen flere gange med små justeringer. Det er også lykkedes at få min favorit Ditte Staun, Søren Søndergaard og andre af Folkebevægelsens folk i top. Til min store glæde havnede Margrete Auken helt i bund første gang jeg prøvede testen.

Både Folkebevægelsen og Dansk Folkeparti kan være gode valg. Man må vælge ud fra troværdighed og personlig smag. Men tænk på tre ting:

1. Mogens Camres og Søren Søndergaards arbejdsmåder/indsats i parlamentet har været meget forskellige. Så siger jeg vel ikke for meget.
2. Folkebevægelsen er den folkelige, tværpolitiske EU-modstand, og hvis den forsvinder er det et stort tab.
3. Dansk Folkeparti har lagt tunge bånd på deres egen EU-politiske handlefrihed, da de brænder efter at komme i regering. Hvad hvis DF får to medlemmer af EU-parlamentet og Folkebevægelsen ingen – samtidig med at DF kommer med i en dansk regering? Så vil dansk EU-kritik og EU-modstand være afmonteret. Måske bliver Messerschmidt hentet hjem som dansk europaminister?

Jeg har skrevet til Altinget og brokket mig over at testen kun viser de tre kandidater man er mest/mindst enig med, men de mener ikke folk skal have lov til at se et større udvalg, da det ville virke forvirrende:

“Vi vælger ikke at sætte flere navne i resultat-boksen fordi vi oplever, at nogle gang kommer enigheden ned under 60 pct. ved flere visninger. Og det er så langt nede, at man kan diskutere om man så er enig. Altså hvis man nærmer sig kun at være enig om halvdelen af spørgsmålene (50 pct), er man så enig eller uenig. Derfor vedbliver vi ved vores tre søgeresultater på enig og tre på uenig.” [Mail fra Altinget]

Man svarer på 20 udsagn om “Europavalget”, som DR kalder det. Man kan derefter se de ti kandidater man er mest enig og de fem man er mindst enig med.

DR-testen er således grundigere end Altinget og Politiken, men overskuelighed og kvalitet er ringe. Testen er ikke neutralt formuleret, da ordlyden er diskret manipulerende. Eksempler:

“I fremtidens globale konkurrencesituation vil Danmark klare sig bedre alene end i EU.” - Den korrekte formulering er naturligvis ikke alene, men “uden for EU”. Og hvorfor skal man tage stilling til en spådom? Klar tale ville være: “Danmark bør melde sig helt ud af EU” – enig eller uenig?

“Nye EU-traktater skal altid sendes til folkeafstemning.” – Ordet altid er overflødigt og forkludrer sætningens mening.

“EU er en trussel mod den danske velfærdsmodel.” - Dette udsagn dækker ikke over en holdning, men en analyse. Hvad skulle man svare hvis man var modstander af den danske velfærdsmodel?

“Fremtidens kamp for et bedre klima kan bedst ske gennem et samarbejde mellem EU-landene.” - Fremtidens kamp for et bedre klima… her er det ønskede svar givet på forhånd. ;-)

“Tyrkiet skal optages i EU, hvis landet lever op til EU’s krav om bl.a. menneskerettigheder.” - Hvis og hvis. Man bør hellere spørge ligesom Politikens enkle udsagn: Tyrkiet bør optages i EU-samarbejdet? Hvis man ønsker flere detaljer, kan man evt. dele emnet op i tre reelle, politiske spørgsmål: Skal tyrkisk medlemskab være et mål? Bør der føres optagelsesforhandlinger p.t.? Hvilke krav skal der stilles til Tyrkiet?

“EU bør generelt have større indflydelse på danske forhold.” – Tilsyneladende et bredt, principielt spørgsmål. Men “indflydelse” er et blødt og uforpligtende begreb. EU, folketinget og andre organer har ikke “indflydelse”, men magt. Har man overført suverænitet, så har man ikke åbnet for indflydelse, men flyttet magten fra et organ til et andet.

DR’s valgside har også forsøgt sig med en lille præsentationsartikel om hver enkelt parti. Det er tydeligt at man har været særdeles flinke mod især Venstre, hvor man uhæmmet snakker partiet efter munden. Man ser konfetti og heppekor for sig. Også det “konstruktive modspil” i Junibevægelsen får en loyal, men dog mere dæmpet omtale.

Man skriver derimod direkte usandt om Folkebevægelsen at den er “en bevægelse der i lighed med JuniBevægelsen samler stemmer op fra venstrefløjens unions- og EU-modstandere“. (Hvad er forskellen på en unions- og EU-modstander?) Det tværpolitiske grundlag – 9 af 20 kandidater er mere eller mindre borgerlige – er ikke nævnt med et ord. Ifølge DR vil Folkebevægelsen skrue tiden tilbage til 1972: “Folkebevægelsen mod EU mener, at Danmark i stedet for EU skal vende tilbage til et nordisk samarbejde i stil med det, Danmark var en del af, før landet 1. januar 1973 blev medlem af EF – nu EU. Dengang var Danmark med i handelssammenslutningen EFTA…” Men Danmark er også i dag medlem af det nordiske samarbejde, om end lidt halvhjertet, og det nordiske var ikke mere udbygget før 1973. Folkebevægelsen har aldrig påstået at det nordiske alene var et alternativ til EU, derimod har man fremlagt en samlet, realistisk vision der bygger på Norden, FN, EFTA, OSCE, Europarådet m.v. Ligesom Svejts, Norge og Island.

Øvrigt

  • Zielers politiskkorrekthedstest
  • 180 Grader havde en valgtest med borgerligt fokus før  folketingsvalget 2007. 180 Grader har en særdeles EU-kritisk linje, så jeg håber de også vil lancere en valgtest om EU. Resultatet kunne være spændende.
  • Folketingets EU-oplysning har en test om EU-valget. Den er latterlig let, måske fordi de tror de gør folk mere positive hvis det lykkes at få ti rigtige. F.eks. skal man svare på om Danmark vælger 5, 13 eller 47 parlamentarikere. Sproget i testen er dog alligevel tungt og kedeligt. Et godt eksempel på at offentlige myndigheder skal lade være med at lege journalister, da private medier er meget bedre til den slags.

Spejlæg for dummies

(særligt for ingeniører og andre mænd med ADHD)

  1. Gå ud i køkkenet og se dig omkring. Prøv at finde et skab med en hvid, blank metaldør. Træk i en af dørens sider. Hvis den ikke åbner, så træk i den modsatte side. 
  2. Inde i skabet, evt. i en grå papæske, finder du nogle små, runde, hårde, aflange bolde. De kan være hvide eller lysebrune, ca. 5-7 cm lange, og har en tilspidset form i den ene ende. Tag forsigtigt en af dem ud og læg den et sted på køkkenbordet hvor du nemt kan finde den igen.
  3. Hvis den hvide bold triller på gulvet, bliver den ulækker. Din mor, kone eller hund vil tage sig af den. Start igen fra punkt 2.
  4. Identificer et møbel som har 2-4 runde knapper til at skrue på, samt 2-4 runde markeringer på toppen. Disse kan være runde, gråligt-sorte metalskiver eller runde, hvide konturer på en sort glasplade. Skiverne/markeringerne er 18-25 cm i diameter. Drej frontknapperne rundt indtil de er i bund. De runde markeringer eller skiver ovenpå dimsen vil nu blive røde. Det kan tage lidt tid.
  5. Har du et møbel, der ligner beskrivelsen, men med 5-8 cm store, udstående topskiver, samt et jerngitter på toppen, så er det en eksplosionsfarlig model. Stop her, kald på din mor/kone eller gå på pizzeria.
  6. Hvis du kommer til at røre ved de røde skiver, bør du gå på bar og bestille en dobbelt whisky med is. Drik whiskyen og put isterningen på hånden.
  7. Find en rund metalskive, udformet som en fordybning med kanter. Fra kanten af skiven stikker der en jernstang frem, eventuelt beklædt med træ eller plast. Den findes ofte under bordet, evt. bag en dør, eller i en skuffe under møblet med de gloende skiver. Alternativt står den nede i en fordybning i bordet. Hvis stang-metalskiven er våd, så tør den med et stykke stof eller papir. Stof hænger ofte på væggen, men ellers kan du bruge noget gammelt undertøj. Er stang-metalskiven fyldt med gammel mad, så skrab det til side.
  8. Sæt skiven fra punkt 7 oven på en af de røde skiver på møblet. Nu kommer det svære.
  9. Find den hvide/lysebrune bold, bank den én gang hårdt mod kanten af skiven fra punkt 7, og hold den straks ind over metalskiven, hvor du lader indholdet løbe ud på skiven. Det ser helt forkert ud, men vent og se, det bliver godt. Du skal kun have det gennemsigtige og gule ud. Den hårde yderside skal ikke med, så den lægger du væk, hvor din mor, kone eller hund senere vil fjerne den.
  10. Hvis du banker den hvide/lysebrune bold mod kanten, men der ikke kommer noget fluidum ud, så har du fået et hårdkogt eksemplar. Disse er ret sjældne, men opstår af og til. Stop her, kald på din kone eller gå på pizzeria.
  11. Vent nogle minutter, mens fluidummet giver spruttende lyde fra sig. Når det er stivnet til en hvid plamage med en gul plet i midten, løfter du metal-stang-skiven væk. Du har lavet et spejlæg! Er der kraftig røgudvikling, så kald på din mor/kone og gå på pizzeria.
  12.  Tag fat om håndgrebet. Sæt det hele ned i fordybningen i køkkenbordet.
  13. Du kan skrue frontskiverne på det gloende møbel tilbage til udgangsposition, men hvis du glemmer det, vil din mor eller kone gøre det.
  14. Når metal-stang-skiven har stået i fordybingen i køkkenbordet i nogle minutter, skraber du den hvid/gule plamage bort og æder den! Guten Appetit. Smid metal-stang-skiven til side, tør dig om munden og forlad køkkenet. Din mor, kone eller hund vil ordne resten.
Ekspertversion
  • Manualen kan udbygges med redskaber, fedtstoffer, porcelænsskiver og natriumsalte.
Nem version
  • Spring over punkt 7-8. Slå indholdet af den hvide/lysebrune bold direkte ud på de røde, gloende skiver. Det lyder umiddelbart simpelt, men pas på. Det færdige produkt er sværere at få indenbords, og der kan opstå komplikationer med din mor/kone.
Sidste madopskrift i denne omgang.

Japansk mayonnaise for euroshintoister

1½ dl rapsolie og/eller solsikkeolie
1 æggeblomme
1 tsk æggehvide
½ tsk salt
½ tsk sukker (eller xylitol, honning, stevia)
2 tsk riseddike/æbleeddike (eller citronsaft)
en anelse cayennepeber
¼ tsk askefrø (sechuanpeber)
¼-½ tsk røget paprika (specialitet fra Estremadura, Francos bolværk i Spanien)
ganske små mængder af diverse urter, f.eks. estragon, oregano, salvie, dild, basilikum… ¼ tsk i alt

  • Æg og det andet piskes hvidt, og derefter tilsættes olien langsomt under ivrig piskning. Kan med fordel røres i et syltetøjsglas med én piskedims i håndmixeren eller med en stavblender.

Jeg regner med at læseren har prøvet at lave mayonnaise før, men ellers er det ikke så svært. Tager man lidt æggehvide med, er det langt nemmere.

Japansk mayonnaise bruges på en anden måde end vi er vant til (de spiser ikke så mange æggemadder i Japan) – f.eks. i sushiruller. Den har en mere fyldig smag end vor traditionelle mayonnaise, på en svært forklarlig måde, nærmest som om der var tilsat bouillon. Måske er det smagsforstærker. Man kan købe importeret japansk mayonnaise til godt 40 kr. pr. tube, men vil man have det billigere, så har jeg prøvet at efterligne og videreudvikle den gode smag med denne opskrift.

Den røgede paprika giver en svag, let røget smag. Man kan også erstatte det almindelige salt med røget salt. Ideen med de forskellige urter er at de ikke skal smage igennem, men give en dybde i smagen. Askefrø er typisk i japansk og kinesisk mad, måske ikke i mayonnaise, men det virker fint. Mayonnaisen passer fint til pommes frites (ikke for salte), til skaldyr, eller som en klat tilbehør til japansk mad med samme funktion som sur-sød sovs – eller på et koldt, hårdkogt æg, som man æder i en sulten nattestund.

Denne mayonnaise kan ikke rigtigt tilpasses de midaldrende flippere. De forventer at al udenlandsk mad skal være et bombardement af hvidløg, spidskommen og flåede tomater, men det kan vanskeligt indpasses i den sarte, japanske mayonnaise. Det ville blive noget jazz.

Men hvis man er kommet til at overkrydre mayonnaisen, så giv afkald på den blide smag, tilsæt frisk, knust chili eller sambal oelek og brug den som tilbehør til skaldyr, æg eller pommes frites.

Jeg har tidligere fået kritik for mit politisk ukorrekte forhold til æg. Det kan selvfølgelig anbefales at bruge pasteuriserede æg. Har man kun almindelige æg, kan man skolde ægget før man slår det ud. Da eventuel salmonella oftest sidder på skallen, vil skoldning dræbe bakterierne i de fleste tilfælde. Det er kun 1 promille af æg som er inficeret, hvoraf 9 af 10 tilfælde kun uden på ægget. Bakterier trives ikke i surt miljø som f.eks. vor mayonnaise. Men man kan være uheldig, som i det store salmonella-brag i Vemmingbund i 2000. Den klassiske vej til en salmonellaepidemi er dog stadig at forberede fromage af rå æg til 100 gæster og stille den på køkkenbordet en varm sommerdag.

Terijakisovs for det grå segment som hygger sig i smug

Egentlig skal terijaki laves med japansk sherry (mirin) og risvin (sake), men har man det ikke lige til rådighed, kan man bruge europæiske ingredienser, for eksempel cognac. Smagen bliver efter min mening mindst lige så god, måske bedre.

½ dl soja, helst den japanske som ikke er for salt
½ dl æbleeddike eller riseddike
1 presset hvidløg
1 spsk knust ingefær
½-1 finthakket/knust forårsløg (det hvide)
1 spsk honning, karamel eller brun farin
1-2 tsk ristet sesamolie eller 2 tsk ristede sesamfrø
2 tsk cognac/whisky eller 2 spsk sherry
evt. lidt knust chili efter behag

  • Man blander det hele og bruger det til marinering af kylling, fisk eller fine strimler oksekød i en halv til en hel time. Derefter grilles eller steges kødet. Kan drysses med sesamfrø.

Maden kan garneres med et enkelt, pænt udskåret forårsløg, som man i forvejen har grillet/stegt og drysset med ristede sesamfrø. Serveres med ris.

Drik dertil kildevand i små porcelænsglas, hvid te eller en rigtig god og dyr grøn te – eller en let øl hvis du ikke har glutenallergi.

Soja er ikke glutenfrit, men glutenfri soja kan bl.a. fås hos jøden i Special FoodsRosenørns Allé 39, Frederiksberg, som også har kosher-produkter.

Jordskælv: Hvem står bag? – byg din egen seismograf

pict27931Seismografen til højre virkede bedst.

Der er visse fordele ved at have et altid overfyldt køkkenskab. Jeg havde netop lagt risengryn i blød i aftes (ses i kanden til højre i billedet). Den står oven på en usikker stabel underkopper. Et glimrende instrument til at registrere jordskælv med klirren og ballade.

Idéen er til fri afbenyttelse hvis du vil være forberedt på det næste jordskælv. Der skal nok bruges en del risengryn i længden, da det indtræffer ret sjældent.

Jeg sov og troede jeg drømte, da jeg blev rystet fra side til side og op og ned i madrassens fjedre. Jeg har ellers altid forestillet mig at jorden bare går op og ned ved et jordskælv, men dette var i alle retninger. Lidt efter klirrede det i skabet. Jeg tænkte på om det kunne være en eksplosion nede i metroen – der var nemlig ikke noget brag at høre – men ellers var jeg egentlig klar over at det måtte være et jordskælv.

Herligt! Nu ved vi så at jorden er levende; det er da godt at vide.

Nu rejser der sig en række spørgsmål:

  • Står DR-byen endnu? (Ja, desværre).
  • Står Malmø endnu? (Ja, Nordens grimmeste by og fallitbo skal desværre ikke genopbygges).
  • Vil Politiken skyde skylden på klimaproblemer?
  • Vil højrebloggerne beskylde indvandrere for at stå bag?
  • Mener debattørerne på Kristeligt Dagblad at den sidste tid er kommet?
  • Vil V og K argumentere for at vi skal gå med i euroen, så vi er forberedt på katastrofer?
  • En forbindelse til Stein Baggers ankomst er helt oplagt, og den har flere da også allerede fået øje på.

Det er pudsigt at sætte reaktionerne i sociokulturel sammenhæng.

I dansk radio og på tv spøgte og grinede man over jordskælvet da det første kvarter var gået.

De svenske medier lægger vægt på Svenssons angst for den manglende tryghed, samt en rationalistisk bekymring for materielle værdier:

Ett skalv av den här omfattning är inte farlig för människor, men det kan leda till mindre sprickbildning i hus, enligt Bödvardsson. ”(DN)

Bemærk det ingeniøragtige sprog. :)

“Uppringare till Sydsvenskan blev mycket rädda när husen skakade. …
- En väldigt otrevlig upplevelse. 
Skalvet kändes kraftigt i omkring tio sekunder och rapporterna om skakande hus är många. Enligt Reynir Bödvarsson kan skalvet påverka byggnader och byggnadskonstruktioner. Nu väntas sannolikt efterskalv. Många ringde även till polisen under morgonen. Det är ännu oklart om något skadats under skalvet. ” (Sydsvenskan)

SOS Alarm blev under morgonen fullständigt nedringt. Larmcentraler runt om i landet fick avlasta när trycket var som värst vid sjutiden. SOS Alarm vädjade via lokalradion att inte ringa med frågor om skalvet, detta för att inte riskera att skadade inte ska få hjälp. 
Sydsvenskan.se kommer under dagen att rap
portera om hela händelseförloppet och försöka förklara vad som hände och varför.”  (Sydsvenskan)

Infrastrukturen inte skadad (Sydsvenskan)

Försäkringarna gäller vid jordskalv – “Hemförsäkringen gäller för jordskalv över 4,0.”  (Sydsvenskan)

Men til skåningenes forsvar skal siges at skælvet måske var kraftigere derovre. Spettkakorna kan være faldet sammen. Vore danske flødeskumskager er forhåbentlig mere stabile.

Politiken, Danmarks svenskeste avis, er også hurtig til at lægge den høje pande i bekymrede folder:

Politiet: Vi har ikke taget højde for jordskælv

Regeringen og DF har svigtet!

En læser på Ekstra Bladet troede at det var spøgelser (se kommentarerne under artiklen). Det undrer mig ikke.

En ven af mig ringede til politiet. Det gjorde jeg så ikke, jeg forventer ikke at politiet har styr på noget som helst.

Normalt er det Thy som er den mest jordskælvsplagede del af Danmark. Desværre var jeg ikke hjemme i Vorupør i 1998, da en 1,5 meter høj tsunami skyllede op på stranden. Ingen druknede, men det var tæt på. Da det var alt for langt fra København, blev det ikke omtalt i landsdækkende medier. Også når det gælder snestorme og hedebølger, er Nordvestjylland i top.

Her er lidt baggrundsviden:        

Danmark rammes typisk af jordskælv mellem to og ti gange om året. Størrelsen ligger mellem 1,5 og 4,5 på Richterskalaen, så det er normalt ikke noget, vi lægger mærke til.

Det ældste registrerede jordskælv fandt sted i 1073, mens det mest ødelæggende fandt sted i Thy i 1841. Ved denne lejlighed væltede nogle skorstene og en del husmure slog revner. 

I Danmark er Thy et af de mest seimisk urolige områder. Således indtraf et jordskælv i Skagerak ud for Thy den 9.7.1998. Jordskælvet havde en styrke på 3,3 på Richterskalaen og blev følt af mange mennesker i Thisted, Hurup, Vestervig og Ydby. Et tilsvarende jordskælv i området fandt sted den 4.12.1997. Også dette jordskælv, der havde en styrke på 4, blev bemærket af en del mennesker.

Faktalink: Introduktion til jordskælv

Guacomole for enlige smagsdommere

Guacomole er en dejlig mexicansk dip. Har man en avocado liggende, som man ikke kan finde ud af at bruge, så er her den rigtige måde. En avocado rækker til 1-2 personer.

1 avocado
1 lime (saft og gerne frugtkød)
evt. 1 spsk olivenolie
1 hakket, grøn, stærk chili eller nogle af de tørrede eller fra glas
1-2 fed presset hvidløg
½ tsk salt
1 smagfuld tomat
hakket, frisk koriander (eller 1-2 tsk stødt korianderfrø, hvilket er kedeligere)
evt. oregano

  • Læg de to halve avocadoer op i en skål og hak den på kryds og tværs med en ske. Først på den ene led, så den anden led. Derefter kan man mose den og røre sammen. Tilsæt resten, bortset fra tomat og frisk koriander. Det kan naturligvis laves i en elektrisk madkværn (“blender” på udenlandsdansk).
  • Til sidst tilsætter man hakket koriander og tomaten hakket i små tern. Oregano er mere sydamerikansk end mexicansk, men smager også glimrende.
  • Spis det med tortillachips (majschips), helst naturel og ikke dem med ostesmag, chili osv.  Drik vand til, eller tequila i weekenden. Man kan også spise det med madretter, måske fisk og skaldyr, men jeg har ikke fundet ud af hvordan.

Vigtigt

Skal guacomolen serveres for menneskerettighedsarbejdere og andre offentligt ansatte over 35, tilsætter man ½ tsk spidskommen og 1 tsk rørsukker. Spidskommen hører nemlig hjemme i al multikulturel mad fra fremmede, spændende kulturer. Serveres i autentiske lerskåle fra en udstationering i Malawi. Man kan yderligere styrke den inspirerende, åbne atmosfære ved at gnide dækkeservietterne med et overskåret hvidløgsfed før gæsterne kommer. Spil larmende afrikansk eller caribisk musik til.

Serverer man derimod for ældre mennesker eller for soldater fra det indre af Jylland, udelader man chili, hvidløg og koriander, men tilsætter 1 dl creme fraiche eller piskefløde. Serveres i hvid porcelænsskål til franske kartofler.

Provençalsk pandejazz for yngre pensionsopsparere

Mens jazzen simrer på en af ungkarlehybelens to kogeplader kan man drømme sig væk til et urealistisk otium i Sydfrankrig. Nem at lave og nem at spise – der skal kun en gaffel til, eller ske hvis man har tømmermænd. En herlig ret på en travl søndag før jul, måske dagen efter en voldsom julefrokost eller bytur?

en bakke hakket oksekød
50-100 g bacon, helst af god, tørsaltet kvalitet (det betaler sig virkelig)
200 g grønne Puy-linser eller Urtekrams grønne linser
1 løg
1-2 gulerødder
2 fed hvidløg
3-4 mellemstore kartofler
1 porre
olivenolie
laurbærblade, salvie, rosmarin, evt. kørvel, sar, oregano
evt. 1 nellikeknop og/eller lidt allehånde, koriander
1 tsk sukker (eller xylitol, honning osv.
1 spsk æbleeddike, vineddike eller evt. citronsaft
salt, peber, evt. frisk persille

  • Du har nu en chance for at bruge sværen fra dit baconstykke i stedet for at smide den væk. Skær sværen af hele baconstykket og læg det til side. Er du økonomisk, gør du som jeg siger – kun sværen – ikke for meget af det gode fedt, som jo godt kan blive siddende til den dag man skærer sig nogle skiver morgenmadsbacon. Skær yderligere et par tykke skiver bacon og skær dem over i tommestore stykker på tværs.
  • Hæld godt med olivenolie på en stor pande. Svits bacon, hakket løg, hvidløg og gulerødder i tern. Fra nu af gælder en standardternstørrelse på 1 cm³.
  • Svits også oksekødet. Læg det løst på panden og klem det ikke sammen. Hak det i lidt mindre stykker, efterhånden som det er let stegt. Det skal ikke mishandles; dette er ikke chili con carne.
  • Skær kartoflerne i velformede tern, tilsæt dem. Spul linserne i en si under håndbruseren og tilsæt dem. Tilsæt en lille kop vand, salt og urter. Krydderierne (peber, evt. nellike osv.) kan stødes eller bruges hele som man behager.
  • Arranger baconsvær, laurbærblade, den mørkegrønne porretop og evt. persillestilke i bunden af panden og resten af jazzen ovenpå. Lad det simre 20-25 minutter under låg.
  • Resten af porren skæres i skiver og tilsættes 10 minutter før det er færdigt. Tilsæt også 1 spsk finere eddike/citronsaft og 1 tsk sukker.

Porretoppe og baconsvær fjernes før servering. Men ellers kan det spises som det er hvis man er folkelig –  eller med grøn salat eller tomatsalat hvis man stemmer på det fimsede trekløver (radikale, konservative og SF).

Drik en billig sydfransk rødvin til. Der er mad til to personer: dig selv og den du har “på besøg”. :-D

> Der vil komme  flere opskrifter på bloggen mandag, tirsdag og onsdag kl. 14.00.

Ris à l’amande for kernesunde kernefamilier

grødris
vand/rismælk/sojamælk/havremælk/mandelmælk
(1/4 tsk salt)
1 spsk vanillesukker
50-100 g smør
2 æg
½-1 dl sukker/xylitol
1 dl hakkede mandler

  1. Kog risengrød.
  2. Tilsæt smør og evt. en ganske lille smule salt.
  3. To æggeblommer piskes hvide med sukker og vanillesukker.
  4. Pisk æggeblommer i risengrøden (med håndmixer). Grøden bør stadig være varm.
  5. Pisk æggehviderne stive med ½ tsk citronsaft/eddike og lidt sukker.
  6. Vend de stive æggehvider og de hakkede mandler i grøden, som vi nu vil tillade os at kalde ris à l’amande.
  7. Serveres med almindelig kirsebærsovs – eller med hjemmelavet, sukkerfri sovs. Hindbær er bedre end kirsebær, efter min mening, men det er et alvorligt brud på traditionen.

Idéen går ud på at erstatte fløde med smør + æggeblommer. Flødeskummets luftige konsistens erstattes med piskede æggehvider. Og det virker. Men man skal nok vende æggehviderne i umiddelbart før serveringen.

Smør tåles af de fleste som er intolerante mod mælkeprotein, men er man fanatisk, kan man bruge ghee (klaret smør). Sukker kan udelades eller rationeres efter ønske i hele opskriften.

Jeg har ikke målt hvor mange grødris jeg brugte, men det kommer jo også an på hvor stor familien er. Derimod har jeg angivet to æg, for det var det antal jeg brugte. Og ingen familie har vel råd til at ofre flere æg – i disse finanskrisetider, hvor Politiken hele tiden forsikrer os om at verdens undergang er på trapperne, og selv ikke den store Obama kan frelse os.

Man kan også erstatte ris à  l’amanden med risengrød og kanel – eller kokos-ris med mango, en kendt thai-dessert. Nu har man hele december til at diskutere og øve sig. risalamande ris alamande lamande kernesund glutenfri mælkefri uden mælk gluten

Grønkål for kernesunde metroseksuelle

200 g hakket grønkål
lidt vand
hønsebouillon eller salt

(1 tsk gelatinepulver)

½-1 tsk sukker/xylitol/honning
1-2 tsk æbleeddike/citronsaft
lidt peber, koriander, timian
ganske lidt muskat og kanel
mild olivenolie (f.eks. toscansk)

  1. Frossen eller frisk grønkål koges i få minutter med salt eller bouillon. Skal ikke være for udkogt, men heller ikke for rå.
  2. (Gelatinen giver en vis dybde i smag og konsistens og sikrer samtidig mod halal.:-) Jeg opfatter det som en lødigere form for jævning end mel, maizena og den slags. Edgar Cayce anbefalede at man altid spiste grøntsager med gelatine for at optage næringsstofferne bedre, især hvis man har mave-tarm-problemer. Han var clairvoyant, så det må være rigtigt – eller værd at prøve).
  3. Før servering tilsættes lidt sukker, eddike/citron, krydderier. Olie kan tilsættes i gryden eller hældes over ved servering.
  4. Æd.

Kan udmærket spises som forret. Vore forfædre spiste kål først, men dengang kaldte man dog alle slags bladgrønt for kål. De brugte mange flere slags end vi gør i dag.

Det smager endda udmærket som morgenmad! Prøv det.

Som variant kan man dampe spinat (frisk eller frossen) og putte blade af frisk koriander i til sidst. Jeg fatter ikke at folk stuver det med fløde, mel og mælk, det er en skam.

Har Danmark det politi vi fortjener?

- Hvad har De i næsen?

- Hvad har De i næsen?

 Nederst i dette indlæg kan man læse min egen klage over politiet. Jeg rørte ved min næse på en provokerende måde. Derfor blev jeg visiteret for narko.

Formanden for de københavnske politibetjente mener der er for mange klager over politiet, skriver Politiken.

Derfor skal det være sværere at klage, siger han! 

En privat virksomhed ville nok værdsætte klagerne, men prøve at fjerne grunden til dem. Ellers ville man snart gå nedenom og hjem.

Reaktionen burde være at politikorpset skal efteruddannes, reglerne strammes op, eller at der i det mindste skal ses kritisk på forholdet mellem politi og borger. Politiformanden kunne også bruge lejligheden til at kritisere politiets vilkår i de sidste par år.

Nu er det imidlertid svært at sammenligne politiet med private virksomheder. Politiet har et såkaldt voldsmonopol. Det vil sige at vi alle sammen har givet afkald på selvtægt fordi vi stoler på at det offentlige kan løse opgaven.

Når lov og orden er i uorden

www.politi.dk

Politiet førte solskinspolitik på Roskilde Festival for to år siden

Voldsmonopolet er faktisk endnu en god grund til at politiet skal optræde korrekt. Politiet kan ikke bare fare frem efter forgodtbefindende. De skal opretholde lov og orden, eventuelt med den nødvendige magtanvendelse, men derudover kan de ikke tillade sig at ydmyge arrestanter og andre.

De kan heller ikke tillade sig at optræde arrogant over for borgere der ringer efter hjælp. Pressen har dokumenteret en stribe sager hvor politiet ikke blot nægter at rykke ud, men også kommer med nedladende bemærkninger. Også hvis man vil hjælpe politiet som vidne, får man samme behandling, hvilket jeg selv har prøvet.

Det er naturligvis rigtigt at politiet er hårdt spændt op, til dels på grund af den meningsløse uro og hærgen som fulgte efter rydningen af Ungdomshuset. Til dels på grund af uroen på Christiania, som er eskaleret blandt andet fordi Slots- og Ejendomsstyrelsen elsker at drille christianitterne på de forkerte tidspunkter.

Og endelig har den fatalt mislykkede politireform sat spor, som i mange år frem kan betyde et dårligt politi og øget kriminalitet. Man har mistet overtaget i forhold til organiserede bander, som måske er i gang med at udvikle sig til en egentlig mafia i Danmark.

Politireformen var fatal

Borgere i landets “yderområder” organiserer borgervæbninger fordi politiet ikke kan eller vil udføre sit arbejde. Yderområderne behøver ikke være så langt ude; der er for eksempel lavet borgerværn i Skibby i hovedstadsområdet, så mon ikke omkring halvdelen af Danmarks areal er at henregne til de politifrie områder? Samtidig med politireformen gennemførte man en centralisering af domstolene uden sidestykke. Alt i alt vil mennesker ude i den rå provins – alt uden for de 15 største byer – være nødsaget til at gå over til wild west-justits, hvor hverdagens sager klares uden om politi og domstole.

I Hanstholm skød en politimand i 2007 en ung mand som virkede truende, men uden at der var en egentlig farlig situation. Nærmeste forstærkning skulle hentes i Holstebro, 100 km væk, og det kunne man ikke vente på. Politimanden blev senere idømt en salomonisk dom. Læs dommen, den argumenterer over et par sider kraftigt for handlingens strafbarhed, men derefter bruger den syv linjer på at dreje konklusionen til det stik modsatte, “skyldig, men straffri”. En sådan dom er ikke fremmende for retsbevidstheden.

Retten skubbede ansvaret videre (over på den svageste part, den sølle unge mand, som tilhørte bunden af vort samfund). Politimanden burde have fået en dom på 4-6 måneders fængsel, da man ellers kan tillade sig hvad som helst (strafferammen er op til 6 år). Men en del af ansvaret burde også skubbes derhen hvor det egentlig hører hjemme, hos regeringen og politiledelsen.

Der er nemlig altid en forekomst af forvirrede, sindssyge, frustrerede, destruktive mennesker i samfundet, som skal anholdes, uskadeliggøres eller tales til ro. Der er også altid en vis politisk utilfredshed og ungdommelig sprælskhed som kan føre til ballademageri. Det er statsmagtens opgave at tage fat om dem så skånsomt som muligt.

Vi taler ikke om hærdede kriminelle. Antallet af sager om politivold og tilfælde hvor politiet har skudt på borgerne i såkaldt nødværge er steget voldsomt i de senere år. Det bør få nogle alarmer til at ringe.

Politireformen og ungdomshusoptøjerne kan dog ikke forklare hele problemet. I de foregående år har vi også haft svigt og overgreb fra politiets side: Benjamin på Rådhuspladsen og Jens Arne Ørskov fra Løgstør er blot to kendte eksempler. Min mening er at politiet har haft et problem i årevis, som blot er forværret nu hvor arbejdsbyrden og reformen kradser. Politiet har aldrig taget det store skridt ud af det autoritære, gammellutheranske samfund og ind i en moderne tid. Det bliver ikke nemmere af at vi i Danmark alle sammen er bonderøve i nogen grad. Vi er generelt ikke gode til stringent og respektfuld opførsel, men det kan man jo lære.

Lov og orden forudsætter hæderlighed

Visse borgerlige vil altid forsvare politiet 100 %. Ja, politiet (og forsvaret) er faktisk den eneste gruppe som skånes for kritik af dem som ellers elsker at brokke sig over offentligt ansatte.

Det er da også et sundt udgangspunkt at forsvare dem som er sat til at opretholde lov og orden. Politiet over for de kriminelle er ikke som en sportskamp, hvor de to hold er lige gode om det. Politiet må bruge nødvendig magt – men ikke mere end det, og enhver er uskyldig indtil det modsatte er bevist. (Dette er temmelig hypotetisk i Danmark, hvilket man vil vide hvis man har overværet en retssag – jeg har været domsmand i 4 år).

I kampen for at bevare orden i samfundet findes der regler og principper som skal overholdes, fordi man ellers selv kommer til at nedbryde den lov, anstændighed og tillid, som man var sat til at opretholde.

Torsten Hesselbjerg

Kors og bånd og stjerner på

Derfor er det helt nødvendigt at politiet selv – og de borgerlige politikere – erkender de ufuldkommenheder og skønhedspletter som præger dansk politi. Det må man kunne tale åbent om uden at stille sig på kriminelle og uromageres side – sådan som venstrefløjen desværre gør.

Når det gælder politiets ledelse kan jeg ikke rigtig få øje på hvilken “side” de står på, ud over at de virker temmelig solidt inkompetente. Hele problemet ser ud til at være mere af administrativ art end politisk. Der er en ånd fra enevælden som aldrig er blevet brudt.

Politiets udspil om at “tale bandekriminaliteten ned” er en total falliterklæring – som om det onde forsvinder fordi man ikke taler om det. “Vi kan påvirke situationen retorisk ved at udtale os rigtigt”, siger en politiinspektør ved Københavns politi. (JP)

De har valgt samme holdning når det gælder politiets interne problemer og adfærd. Det er en dumhed som skader politiet – og dermed lov og orden – i det lange løb.

Fem gode råd

Regeringen må gennemføre nogle helt nødvendige kursændringer, hvis stumperne skal reddes:

  • Tal åbent om problemet – det er efterhånden for tydeligt til at tale udenom.
  • Lav et kontrol- og klagesystem uden om politi og statsadvokater. Tænk på at et uafhængigt kontrolsystem også kan hjælpe politiet til at udpege problemer – og rense politiet for grundløse anklager.
  • Skift politiledelsen ud – opslå alle stillinger forfra. Overvej hvordan politireformen kan skæres til påny.
  • Stil lederne til regnskab. Det dur ikke at politilederne kan bo på hotel i Rio for statens regning og slippe uden så meget som en påtale! “Jeg betalte pengene tilbage” – holder den hvis en person fra samfundets lavere lag har begået bedrageri? Nej.
  • Lav en gennemgribende forandring i politiets arbejdsformer, uddannelse, og giv dem løbende efteruddannelse. Noget der batter. Få inspiration fra udlandet. Det engelske politi patruljerer uden våben, hvordan mon de gør? Respekt og verbale evner er nøgleordene.

Det er den politireform vi egentlig har brug for.

Ændringerne kan gøre politiet til en ærefuld arbejdsplads igen. Måske kan man hverve elever uden at lokke med egen pistol, sådan som politiet har gjort i en panisk hvervekampagne.

Tilliden er skadet

Hvis man ikke forstår hvad jeg taler om, så må det være fordi man ikke har haft kontakt med det danske politi (særlig den københavnske udgave). Det er muligt at politiet kun opfører sig dumt i ét ud af ti tilfælde, men det er et for meget. Det er de kedelige oplevelser man husker, og det skader tilliden til politiet blandt borgerne. Derved skader det hele samfundsordenen.

Det siges at indvandrerdrengene på Nørrebro er blevet udsat for at skulle smide bukserne på åben gade for at politiet kunne visitere dem med frit kig til de ædlere dele. Jeg forstår deres frustration (men forsvarer ikke den vold og ildspåsættelse der er blevet reageret med).

Dengang opfordrede politiet i øvrigt til at man skulle sende en klage. Den skal vi nok tage alvorligt“.

Næsen

Den 15. juni var jeg en nat i byen, og desværre kom jeg til at røre ved min næse idet jeg trådte ud fra et toilet. Allerhøjst mistænkeligt. Inspektør Clouseau og hans kumpan stod på spring for at visitere mig.

Betjentene løj om eksistensen af en visitationszone, de trak selv legitimation frem af min tegnebog og var generelt grove. Da jeg bad om en begrundelse, blev det opfattet som en “provokation”. Lidt senere opfandt de en grund:

Betjent 1 sagde, at jeg havde ”store pupiller”, hvilket var grunden til visitationen.

Jeg svarede, at det nok var fordi det var meget mørkt. (Korridoren er svagt oplyst).

Betjent 1 gav udtryk for, at han mente, jeg optrådte provokerende. Han kunne dog ikke præcisere hvordan. Han sagde, at jeg havde berørt min næse på en påfaldende måde, da jeg forlod toilettet. Han viste med et strøg over siden af næsen, hvad han mente.

Jeg sagde, at jeg meget ofte rører ved min næse, uden at jeg tænker over det. (Jeg har i øvrigt fødevareallergi, hvilket kan medføre let stoppet næse, men det plejer ikke på nogen måde at virke påfaldende på andre).

Han sagde, at sidste gang, han havde antruffet en mand, der forlod toilettet og berørte sin næse på den måde, havde han visiteret personen og fundet et halvt kilo ”cola”.

Jeg sagde roligt, at de hellere burde gå ud og fange nogle rigtige forbrydere.

Begrundelsen var helt i skoven. Man må ikke visitere for narko uden anholdelse. Visitationszonerne giver dem kun lov til at visitere for våben, og zonen eksisterede i øvrigt ikke, for den var ophævet to måneder før.

Klagen kan læses herunder. Jeg har endnu ikke fået svar, trods rykker. Jeg skriver ikke grundigt for at chikanere politidirektøren, men fordi jeg har en dybt naiv tro på at tingene kan forbedres via argumenter.

politiklage1

(Klik for pdf)

Jeg sendte også en ansøgning om aktindsigt, efter at en jurist havde forsikret mig om at man har krav på at få oplyst navn og tjenestested. Jeg ville egentlig bare gerne læse hvad de to politifolk har skrevet i rapporten, eller om de overhovedet har skrevet en rapport. Politiet behandler som bekendt klager over politiet, så jeg stoler ikke på at de finder de to politibetjentes navne frem:

politirykker(Klik for pdf)

Jeg sendte en rykker, som jeg heller ikke har fået svar på:

politi rykker

(Klik for forstørrelse)

Der er masser af materiale om politivold og korruption på nettet. En stor samling af aktuelle eksempler: Dansk politi i frit fald mod bunden (politikerlede.com).

Dansk fjerkrægigant stolt over at være 100% halal – i Sverige

“Rose Poultry är Danmarks största kycklingslakteri. …

– Det som skiljer oss från de svenska kycklingproducenterna är att alla produkter som vi producerar på våra anläggningar är halalslaktade.

… eftersom den muslimska målgruppen är väldigt viktig för oss. Därför är också samtliga våra produkter markerade att de är halalslaktade, avslutar Ante Brixstedt.”

Det er vel efterhånden velkendt at (næsten?) alle danske kyllinger er halal-slagtede, men man kunne godt ønske at Rose Poultry reklamerede lige så stolt med dette faktum her i landet. De er nogle kyllinger. Nogen burde udsprede det rygte i hele den muslimske verden at Rose Poultry ejes af Flemming Rose.

Annoncen er fra stockholmsudgaven af Metro den 17. september. Det er den svenske udgave af vores MetroXpress, eller rettere sagt er det omvendt, da den svenske Metro-koncern udgiver sine gratisaviser i 21 lande, herunder i Danmark. Den 17. september havde Metro et Ramadan-tillæg med overskriften Ett mångkulturellt samhälle ud over forsiden. Sponsoreret af Svensk Handel, som er Sveriges store detailhandelsforening.

 (Klik for hele bladet i pdf - Ramadan begynder fra side 21)

Det ser dejligt ud. Tørrede frugter, silkepuder og en velklædt familie med barnet i centrum. Ikke så meget om religion her.

Men forsiden er bare sukkeret der skal få den bitre pille til at glide ned. Man taler om det mangekulturelle samfund, hvor der egentlig handler om et knæfald for islam. På den måde gør man alle indvandrere til gidsler i promoveringen af en religion. Desuden er en gammel kliché på spil: indvandrere er reduceret til at spille rollen som en slags spændende orientalsk kryddderi, der der sikrer fut og farver i det svenske samfund.

Inde i bladet siger Svensk Handel: “For nogle år siden fandtes der ikke friske dadler i de store supermarkeder”, og “handelen satser på ramadan”. At øge omsætningen er hele pointen i forsøget på at gøre ramadan til en svensk højtid.

Vi kender det fra Muhammedkrisen, hvor dansk erhvervsliv vred og vendte sig for at bevare eksporten af pumper, smør og falsk fetaost.

Der er også overdådige ramadan-opskrifter i bladet. Man beder bønner på tom mave om dagen og spiser bønner efter mørkets frembrud om aftenen. Jeg kan godt lide maden, men betakker mig for det andet.

På side 4 løftes lidt af sløret for at det handler om andet end dadler, nemlig religion:

 

Denne annonce spiller på svensk selvhad, som der findes meget af i Sverige:

- “I har en kultur, en identitet, en historie. Og hvad har vi? Vi har midsommeraften og sådan nogle fjollede ting”.  S-formand Mona Sahlin til det tyrkiske ungdomsforbund. (2002)

- “Ursvensk var kun barbariet. Resten af udviklingen er kommet udefra.”  Statsminister Reinfeldt (konservativ), sagt under besøg i en indvandrerghetto. (14.11.2006)

Dybest set er forklaringen vel at mange svenskere føler sig højt hævet over udlandet. “Bäst i världen” har i 100 år været svensk identitet. Så prøver man at kompensere ved at tilsvine sin egen kultur – som om der var noget høfligt i det. Det kendes også fra Danmark. Vi tror at målet med al udenrigs- og bistandspolitik er at udbrede de skandinaviske værdier til hele verden.

Jeg synes det er (mindst) lige så slemt at foragte sin egen kultur som at være respektløs mod andre. Det er ikke noget tegn på oprigtig interesse for fremmede kulturer, når man promoverer ramadan fordi det kan øge omsætningen eller fordi man synes Sverige er for farveløst. At man samtidig fremmer en undertrykkende religion er katastrofal dumhed.

Den iranske svensker og heavy metal-skribent Nima Daryamadj kan heller ikke lide det på sin blog: “Ramadumb”. Sveriges Radio P1 havde inviteret ham i studiet til Dagens ramadanvers, som månedens kritiske figenblad. Han valgte:

De som fornægter vore tegn skal vi sandelig stege i ilden; hver gang deres hud er gennemstegt, skal vi give dem en ny hud for at de skal smage straffen, thi Allah er den evigt ophøjede, mægtig og vis. (Sura 4:56)

Værd at tænke på når man griller sin halal-kylling.

Derefter måtte han svare på studieværtens forsøg på at tale udenom: om det ikke skulle forstås symbolsk, om ikke kristendommens helvede var lige så slemt osv. osv. (Læs hans blog om Dagens ramadanläsning eller lyt til indslaget fra 10/9 her, spol frem til 36:40).

 

Alderen trykker…

Jeg har fået mit nye studiekort -

- men jeg er født 10.10.1950? De har gjort mig lidt ældre end jeg er.

Når de nu var i gang kunne de godt have skrevet 1943, så folkepension og frynsegoder var blevet udløst. :-(

Efter syv magre år

Fedekuren er skudt i gang

Jeg har været ved specialist (gastroenterolog) fordi jeg tror jeg har fødevareintolerans mod mælk og gluten. Efter at have udtaget diverse prøver mener han ikke der er noget at komme efter. Han mener simpelt hen jeg spiser for lidt. Jeg har ført journal over hvad jeg spiser, og jeg kan godt se at det i perioder har været temmelig smal kost.  

I første halvdel af august var jeg en tur i Rusland, hvor jeg tolkede for en gruppe svenskere. Der var stort set daglige ædegilder; jeg elsker nemlig russisk mad. Men da jeg kom hjem igen skulle jeg klare mig for 40 kroner resten af måneden. Som en eller anden marginal personlighed i en Dostojevskij-roman som går rundt i Petersborg i sit støvede, sorte vadmelskostume. Jeg kan oplyse at der ikke er særlig mange penge at hente ved at samle flasker.

Dybest set tror jeg ikke på lægen, da jeg stadig oplever symptomer hver gang jeg indtager mælk og gluten. Der vil sikkert komme mere herom på bloggen, vent og se. Men foreløbig har jeg bøjet mig for sagkundskaben. Det kan jo ikke skade med lidt huld. Han synes jeg skal prøve at få solid morgenmad, frokost, aftensmad, natmad samt mellemmåltider.

I går blev det til:

Morgen: Arme riddere stegt i olie, med syltetøj, kaffe.
Formiddag: Sandwich med spegepølse, smoothie.
Frokost: To forårsruller, ris, grøntsager i fed, kinesisk sovs, grøn salat, te.
Eftermiddag: ½ liter cola, banan.

Da jeg kom hjem igen, måtte jeg kapitulere. Jeg kunne ikke rumme aftensmad og gik i seng for at slå mave. Men i morges vågnede jeg tidligt og kunne indhente natmaden:

Oksesteg, kartoffelmos med fløde og smør, sovs, grønne bønner med olivenolie (billedet).

Jeg håber økonomien holder, så jeg kan komme til at se resultater på vægten. Udgangspunktet var 61 for en måneds tid siden, men jeg tror allerede jeg er oppe på 63. (Jeg ejer ikke selv en vægt, så desværre kan jeg ikke følge det dagligt).

Visdom på det Kgl. Bibliotek

Mange akademikere, mange bøger, liden praktisk sans, men ikke uden charme.

Vælg indkomst

Vist er det dejligt at kunne vælge sin indkomst. Men tit er jeg ude for spørgeskemaer, hvor intervallerne begynder med 100.000-199.999. Det regnes altså for umuligt at man kan tjene under 100.000! Det er vel svært at forestille sig for de marketingfolk der sidder og laver den slags undersøgelser.

Men her var der endelig svarmuligheder for fattigfolk:

All pictures © Casper

Hovedpine, kristendom og stoicisme

Bloggen har været hvilende i en tid, men jeg vil starte blødt op med at gengive dagens snak på messenger:

R siger:

Hej Casper
Hvordan har du det i dag?

Casuperu siger:

hejsa
udmærket
lidt hovedpine
men der er vel ingen grund til at gå i detaljer…
hvad med dig

R siger:

Hvis det er en mild hovedpine, så er det vel begrænset, hvor mange detaljer, der kan være?
Jo tak, jeg har det fint.
Skal snart cykle hen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med et årsregnskab.

Casuperu siger:

jeg tror det er pga. gluten [Glutenintolerans]
og også lidt pga varmen
man vågner så tidligt

R siger:

Det er vigtigt at drikke meget.

Casuperu siger:

ja, men det hjælper kun lidt

R siger:

1000 mg paracetamol + 25 mg Codein og 400 mg ibuprofen så?

Casuperu siger:

altså man æder da ikke piller bare fordi vejret er varmt og man er lidt bløppet
Så kunne man jo gøre sådan hele sommeren.

Jeg åd faktisk to paracetamol i går, men det var fordi jeg også havde ondt i nakken og i maven. Men jeg bryder mig ikke om at gå og tage sådan noget. Det er dårlig moral.

Min moral siger nemlig bl.a. at man skal være god ved sig selv og sin krop.
Jeg er jo også en del af naturen

Jeg har lige læst Dialogcentrets mening om alternativ behandling. De forbinder det med krystalkugler, “orientalske” religioner og hvad ved jeg.

Det er meget interessant at læse hvad Dialogcentret skriver. De har gang på gang klart og præcist forklaret mig hvad luthersk kristendom går ud på.
Nemlig især at være sur og afvisende over for alt andet.

Min pointe er: når så mange danskere er fuldstændig afvisende over for alle former for holistisk medicin og alternativ behandling, så er det fordi det er en trussel mod deres livssyn.
Som luthersk kristen skal man helst finde sig i at have det lidt dårligt. Ønsker man at være helt rask, er det en slags perfektionisme, som er et oprør mod Gud. En gernings-filosofi.

Men det var godt at læse det, for nu har jeg lettere ved at forstå min familie og respektere dem.
Jeg bør ikke komme og foreslå dem løsninger på deres sundhedsproblemer, for det er at gribe ind i deres livssyn.
Hidtil har jeg troet at de havde et ønske om helbredelse, når de tog piller og gik til læge og beklagede sig. Men i virkeligheden ville de bare have lidt lindring.
Jeg bor jo i et kristent land, så jeg bør vide hvordan de kristne tænker, så jeg kan tage hensyn.

R siger:

HAHA
Ja, det er da et interessant synspunkt, der sikkert kan have nogen sandhed.
Dog nok ikke en universel forklaring.

Casuperu siger:

Det mener jeg faktisk.
Der er jo grunde til at folk er som de er. Et samfunds liv er i højeste grad bestemt af det filosofiske/religiøse livssyn som det hviler på.
Jeg kan da også se fordele ved det kristne/lutherske. Det er så dejlig konkret. Det giver en høj grad af ydmyghed, stabilitet og loyalitet mod regler.

Kristendommen er i virkeligheden meget konkret og nærmest materialistisk-rationel.
Det smarte er at man har arrangeret det religiøse aspekt på en måde, så der også er lidt overnaturlighed til dem der har behov for det. Jesu opstandelse er fuldstænidg irrationel, men det forklares netop med at der er brug for noget vi ikke kan forstå.
Og har man svært ved at tro på det, så siger de: “Alle kristne kender jo til tvivl”.
Endelig er der altid Helligånden, et helt diffust begreb, som kan gå ind udfylde enhver funktion som den faktor X der mangler.

Jeg prøvede at søge på “christianity” og “stoicism” i går, og det viste sig faktisk at der en en del som har forsket i kristendommens historie som en udløber af stoicisme. [Link 1 2 3]
Det skal jeg læse mere om.

R siger:

Ja, det er da spændende.