Hykleri fra alle sider om lavalder

Ellen Trane Nørby (som er en af de mere sociale Venstre-politikere) skriver på sin Politiken-blog: Afskaf den kriminelle lavalder

Hun vil sætte den kriminelle lavalder ned til nul, men samtidig indføre ungdomsdomstole.

Det mest overraskende er reaktionen fra Politikens læsere. De er positive – selv om hendes forslag er langt mere vidtgående end DF, der kun vil sætte lavalderen ned til 12 år og også indføre ungdomsdomstole og bedre sociale ordninger.

Man kan derfor konstatere at bloglæserne er dybt hykleriske – de er kun imod DF’s  forslag, fordi det kommer fra DF. Men samtidig er de altovervejende glade for et mere ekstremt forslag.

DF har sociale straffe på programmet – men har glemt det?

DF skriver nemlig således i programmet (kap. 6 og 19):

Samfundet skal sætte ind så tidligt som muligt i den kriminelles ”karriere”. Misforstået overbærenhed fører ikke til lovlydighed, men skaber grobund for mere kriminalitet.  Derfor bør der gribes effektivt ind over for unge lovbrydere, f.eks. ved idømmelse af samfundstjeneste eller anden mærkbar sanktion, allerede første gang, straffeloven overtrædes.

Dansk Folkeparti finder det nødvendigt, at den kriminelle lavalder nedsættes til 12 år. Straffesager mod lovovertrædere inden for aldersgruppen 12-18 år bør behandles af særlige ungdomsdomstole. Den seksuelle lavalder skal fastholdes på 15 år.

Unge kriminelle bør ikke afsone deres frihedsstraf sammen med forhærdede kriminelle, der kan påvirke de unges videre livsforløb i afgørende negativ retning. Dansk Folkeparti vil derfor arbejde for, at der oprettes særlige institutioner, der kan sikre en fornuftig uddannelsesindsats over for denne gruppe af lovovertrædere.  …

Dansk Folkeparti mener, at kriminelle børn og unge skal imødekommes med et opsøgende pædagogisk arbejde, f.eks. SSP-samarbejdet. Unge under den kriminelle lavalder skal have hjælp og støtte til at komme ud af dårlige miljøer, men bør samtidig mærke konsekvenserne af deres gerninger. Dansk Folkeparti mener, at alvorlige kriminelle handlinger skal straffes efter forbrydelsens karakter. I de tilfælde, hvor forældrene til den kriminelle unge kan siges at have forsømt deres ansvar, er Dansk Folkeparti tilhænger af at straffe forældrene.

“Samfundet skal sætte ind så tidligt som muligt i den kriminelles ”karriere”. Misforstået overbærenhed fører ikke til lovlydighed, men skaber grobund for mere kriminalitet.  Derfor bør der gribes effektivt ind over for unge lovbrydere, f.eks. ved idømmelse af samfundstjeneste eller anden mærkbar sanktion, allerede første gang, straffeloven overtrædes.

Dansk Folkeparti finder det nødvendigt, at den kriminelle lavalder nedsættes til 12 år. Straffesager mod lovovertrædere inden for aldersgruppen 12-18 år bør behandles af særlige ungdomsdomstole. Den seksuelle lavalder skal fastholdes på 15 år.

Unge kriminelle bør ikke afsone deres frihedsstraf sammen med forhærdede kriminelle, der kan påvirke de unges videre livsforløb i afgørende negativ retning. Dansk Folkeparti vil derfor arbejde for, at der oprettes særlige institutioner, der kan sikre en fornuftig uddannelsesindsats over for denne gruppe af lovovertrædere.  …

Dansk Folkeparti mener, at kriminelle børn og unge skal imødekommes med et opsøgende pædagogisk arbejde, f.eks. SSP-samarbejdet. Unge under den kriminelle lavalder skal have hjælp og støtte til at komme ud af dårlige miljøer, men bør samtidig mærke konsekvenserne af deres gerninger. Dansk Folkeparti mener, at alvorlige kriminelle handlinger skal straffes efter forbrydelsens karakter. I de tilfælde, hvor forældrene til den kriminelle unge kan siges at have forsømt deres ansvar, er Dansk Folkeparti tilhænger af at straffe forældrene. “

Man må selvfølgelig erkende af DF ikke råber særlig højt om de sociale sider af forslaget. Det er en stor fejl. Når man vil give folk hårdere straffe, må man også arbejde for bedre straffe.

Forslaget eller “lovpakken” – som den er udformet af VK-regeringen – lægger alt for lidt vægt på social nytænkning, så det er simpelt hen ikke godt nok.

Her har det uheldige vist sig i at DF har stillet kravet, men den praktiske udformning er kommet fra en konservativ minister, og VK er som bekendt ikke så gode til socialpolitik, som de vil bilde os ind.

Lavalderen varierer stærkt på verdensplan

Ellen T. N.  mener i øvrigt at det er i tråd med FN’s anbefalinger, men det må hun have misforstået. FN ønsker ikke lavalderen sat ned, men accepterer en lavalder på 14 år, så vidt jeg ved. (Jeg har ikke kunnet finde den konkrete oplysning blandt de mange tågehorn i debatten).

Som sædvanlig er der mange der vil gøre os værre end udlandet, uden overhovedet at sætte sig ind i forholdene. Rundt om i den vestlige verden er lavalderen ganske forskellig: fra 7 år i Sydafrika og visse amerikanske stater, 8 år i Skotland, 10 i England, 14 i en lang række europæiske lande, 15 i Norden, 17 i Frankrig og 18 i Belgien (se liste).

Det er imidlertid svært at sammenligne, for det er bestemt ikke alle 7- eller 10-årige som vil blive retsforfulgt i de engelsktalende lande. Her gælder common law, som er sund fornuft uden faste regler, som siger at forbryderen skal være klar over hvad man har gjort, være egnet til straf og så videre. Det udelukker en hel del børn fra tiltale og straf. Men de kunne jo blive straffet, hvorved man har den præventive effekt ved f.eks. bandekriminalitet. I et land som Belgien er lavalderen på 18 også misvisende, da man godt kan give yngre en sanktion og et institutionsophold.

Derfor må det hele komme an på de faktiske forhold: hvordan man behandler den unge afviger.

Her er jeg ikke imod en lavere lavalder, men man skal absolut sørge for at de sociale forhold forbedres kraftigt i reformen. Ungdomsdomstole – som snarere skal ligne et uafhængigt nævn end en domstol – og bedre SSP, samfundstjeneste, uddannelsespligt, behandling af psykiske og sociale problemer, ret til at blive fjernet fra vanartede forældre og omgivelser.

Regeringens udspil er alt for uambitiøst og vil blot bevare status quo – med den ene forskel at 14-årige nu skal udsættes for domstole og straf.

Oppositionen går også ind for status quo, men blot med en lavalder på 15 år.

En bred reform burde være mulig

Man kunne begynde med at gribe ind over for voksne, der udnytter børn til forbrydelser. Det er allerede i dag en skærpende omstændighed, men den regel batter ikke noget – giver højst en lille strafforhøjelse på 25 %. Man burde hellere gøre det til en selvstændig straffelovsparagraf med en pænt stor strafferamme.

En bred reform på det ungdomskriminalle område burde kunne få støtte hele vejen fra DF via regeringen og til Socialdemokratiet og SF:

• en lavere lavalder for straf  (f.eks. 13-14 år) – eller i det mindste et udspil om styrkelse af de sociale sanktioner
• en højere lavalder for fængsel (18 år)
• et helt nyt system af ungdomssanktioner og ungdomsdomstole, fuldstændig adskilt fra voksenstrafferetsplejen
• unge skal ikke i fængsel, men have særligt tilpassede sanktioner

Manglende modspil til krav fra DF

Jeg ved ikke om DF ikke tager sit eget sociale program alvorligt, men noget kan tyde på en vis overbudspolitik, f.eks. også i dagens udspil om løbesedler der skal brændemærke tidligere pædofil-dømte.

Her har man så sandelig bevæget sig ud i sumpen. Og det vil i øvrigt ikke skabe mere tryghed, men utryghed og panik. Forslaget om “3 strikes and you’re out” var også svært at tage alvorligt.

Det er bare et problem at der ikke er kvalificeret modspil fra andre partier.

Den socialdemokratiske børneorganisation DSU har reageret ved at kræve advarsel til naboer, når en DF’er flytter ind. Det er jo meget morsomt, men der er ikke skyggen af argumenter eller seriøs kritik mod DF’s forslag.

En afstemning hos B.T. fortæller imidlertid at 51 % støtter DF’s forslag. Så socialdemokraterne burde komme op på dupperne og argumentere. Ellers kunne det ende med at forslaget engang bliver virkelighed.

DF har derfor endnu engang sat dagsordenen på dygtig vis og oppositionen har kvajet sig. DF har ikke engang forsøgt at være specielt snedig, men har blot sagt hvad partiet mener.

Hvad har VK og oppositionen egentlig tænkt sig at gøre ved kriminalitet?

Trykkefrihedsselskabet giver ytringsfriheden et gok i nødden

“Holocaust-revisionist ansat af DR

DR-journalist sætter spørgsmålstegn ved omfanget af 2. verdenskrigs jødeudryddelser. Nu er journalisten indkaldt til en kammeratlig samtale. …” (Uwe Max Jensen, Trykkefrihedsselskabets tiddskrift Sappho, 24. juni)

Trykkefrihedsselskabet er ude i et paradoksalt ærinde, når de kritiserer den journaliststuderende Samira Tavin for at sige sin mening.

Samira Tavin sagde den 22. juni i en diskussion i Deadline på DR 2 i at hun støtter Ahmadjinedad som Irans præsident, og at hun i øvrigt er enig med Ahmadjinedad i hans tvivl om folkemordet på jøderne under 2. verdenskrig.

Hendes indlæg var noget usammenhængende og springende. Jeg må hellere straks sige jeg ikke er enig med hende (hvis nogen kunne mistænke mig for det). Det handler imidlertid ikke om hendes politiske standpunkt, men om ytringsfrihed. Hun havde netop en pointe da hun sagde:

For hvis det var rigtigt at der døde seks millioner jøder, hvorfor må man så ikke forske i det i dag? Dem der stiller spørgsmålstegn og efterforsker det, de bliver sendt i retten. Og er det rigtigt? Er det demokrati? Er det ytringsfrihed? [Sproget forbedret af Borgerlig bums]

Såkaldt holokaustbenægtelse er strafbart i flere europæiske lande, men ikke i Danmark. Det er dog blot en detalje.

Samira Tavin antyder at forbudet beviser at der er fusket med fakta om holokaust. Det har hun naturligvis ikke ret i. Men man må erkende at indskrænkning af ytringsfriheden netop skaber den mistænksomhed, som hun gav udtryk for. Derfor er det tåbeligt og kontraproduktivt at det i en række europæiske lande er forbudt at benægte folkemordet på jøderne. Det gavner revisionisternes sag, fordi det gør dem til martyrer.

Af samme grund er jeg også skeptisk mod at en stribe vestlige parlamenter har vedtaget resolutioner om det tyrkiske folkemord på armenerne i 1915-17. Det kan ikke være parlamenternes opgave at udtale sig om noget som de folkevalgte ikke har forstand på. Det må overlades til historikerne. Politikerne bør derimod fuldt og helt kritisere den tyrkiske paragraf der forbyder omtale af folkemordet – fordi den indskrænker ytringsfriheden.

Ikke mindst EU-parlamentet, der er desparat for at demonstere sin egen vigtighed, udsender mange politiske erklæringer om vind og vejr. De har da også diskuteret at gøre Auschwitz-benægtelse strafbart i hele EU og forbyde nazistiske symboler. Det strandede foreløbig fordi østeuropæiske politikere krævede at hammer og segl også skulle være forbudt hvis hagekorset skulle være det.

Man skal ikke ad politisk vej definere sandheden, men skabe vilkår for at sandheden kan siges. Dermed må man acceptere at løgnere og fantaster også har ytringsfrihed. Grundtvig kaldte det Frihed for Loke som for Thor. Voltaires mening blev gengivet af Evelyn Beatrice Hall således: “I disapprove of what you say, but I will defend to the death your right to say it.”

DR-værten Nikolai Sommer gav også udtryk for en snert af politisk korrekthed, da han spurgte: “Kan du som en borger i Danmark støtte det?”

Borgere i Danmark har ikke pligt til at mene noget som helst. Det ville være totalitært. Men det overser Trykkefrihedsselskabet i sin artikel.

Formålet med debatten i Deadline var at anskueliggøre argumenter for og imod Musavi og Ahmadjinedad – og det lykkedes da også delvis. Et af de brugbare argumenter fra Samira Tavin var at Ahmadjinedad har støttet infrastrukturen og udviklingen i landdistrikter. Samira Tavin og Ahmadjinedads holokaustbenægtelse kan måske ikke skaffe stemmer i Danmark, men det kan den altså i Iran, hvorfor det var relevant at nævne det.

DR ønsker berufsverbot – Trykkefrihedsselskabet bakker op

Samira Tavin arbejder som journalistpraktikant hos DR Sporten. Det kan godt undre at DR’s Deadline så indkalder hende til et interview i egenskab af at være iraner, helt uden at nævne at hun allerede er ansat i firmaet. Hvis DR ikke gider bevæge sig uden for eget hus er de blevet en lokal-tv-station. Men nok om det.  Når de har valgt at interviewe hende skal hun naturligvis have lov at sige sin mening uden repressalier.

Helt galt bliver det derfor når Trykkefrihedsselskabet godter sig over at DR har indkaldt Samira Tavin til en kammeratlig samtale på grund af hendes synspunkter. Trykkefrihedsselskabet burde bestemt ikke støtte politisk berufsverbot. Tværtimod burde man kritisere DR for denne praksis.

Uwe Max Jensen lægger således ordene i munden på chefen for DR Sporten når han spørger hende: “Mener du, at Samira Tavins udtalelser om Holocaust matcher DR’s værdier?”

Svaret fra DR-chefen var: “… jeg har haft Samira inde til en kammeratlig samtale, da hun skal vide, at den slags gør man ikke som journalist. Der blander man ikke sine egne holdninger ind i faget. Man kan ikke både være meningsbærer og objektiv journalist.”

Men hun udtalte hun sig som privatperson, ikke som DR-ansat. Det fremgik ikke af Deadline-programmet at hun var DR-journalist. Underteksten beskrev hende som “studerende”.

Udtrykket “en kammeratlig samtale” kunne være sagt af Kammerat Napoleon i George Orwells Animal Farm. I sagens natur kan en chef-skideballe ikke være kammeratlig, da man ikke er kammerat med en chef. Det undertrykkende ses i selve den fordrejning af sproget som anvendes i udtrykket.

Det ville være væmmeligt hvis DR skal have lov til følgende:

1. Bruge sine egne medarbejdere som interviewpersoner i nyhedsprogrammer
2. Undlade at nævne de er repræsentanter for DR, men fremstille dem som om de er uafhængige eksperter eller privatpersoner
3. Kontrollere at de giver udtryk for de rigtige holdninger, “matcher DR’s værdier”
4. Udsætte dem for repressalier hvis de har forkerte meninger

DR har allerede begået fejl 1 og 2 ved overhovedet at invitere Samira Tavin i studiet.  Men det bliver mere end dobbelt så slemt, når DR begår fejl 3 og 4. Så er det ikke blot dårlig journalistik, men totalitær sindelagskontrol. Når alle punkterne 1-4 udføres, er de en opskrift på total iscenesættelse af virkeligheden, som i DDR.

Trykkefrihedsselskabet – Danmarks førende forening for ytringsfrihed – begår fejl nr. 5 ved at bakke op om sindelagskontrollen, ja, ligefrem kræve af DR at de giver kvinden sanktioner. Trykkefrihedsselskabet spiller her ikke rollen som uafhængig NGO, men snarere som østtysk blockpartei (de små ekstra partier i DDR, som skulle forestille at være garanter for mangfoldighed, men blot var systemets forlængede arm).

Trykkefrihedsselskabet har ellers ofte kritiseret DR, men selskabets holdning til ytringsfriheden er åbenbart afhængig af ytringens indhold.

Når både venstrefløjen (mange medier, akademikere og politikere) og højrefløjen (Trykkefrihedsselskabet) går ind for totalitær politisk korrekthed, så har friheden trange udsigter i fremtiden.

Uwe Max Jensen får også flettet ind i sin artikel at Samira Tavin dyrker skydning som hobby – hvad det end har med sagen at gøre.

Uwe Max Jensen har selv udfordret ytringsfrihedens grænser i sin kunst, og han har måttet mærke konsekvenser både i form af bødestraf og bortvisning fra kunstakademiet, det småborgerlige museum Aros og fra et stockholmsk hotel. Derfor kan det undre at han vil lynche politiske afvigere. Det er åbenbart ikke kun de venstreorienterede kunstnere der kan gå galt i byen når de blander sig i politik.

—

Hele interviewet kan ses på Snaphanen i artiklen Samira Tavin – holocaust-revisionist - som nøjes med at imødegå hendes synspunkt, hvilket er helt rimeligt.

Uriasposten: Samira Tavin, DR-praktikant – bakker op om Trykkefrihedsselskabets vinkel.

—

Note: Jeg staver ord fra fremmede alfabeter på dansk – derfor  skriver jeg holokaust, Ahmadjinedad og Musavi.

Sex & Samfund kludrer i rundspørge og kårer de forkerte

Foreningen Sex & Samfund har kåret de “mest sexede kandidater”. Hvilket ikke handlede om deres udseende, men om holdninger til foreningens mærkesager. De to vindere var Britta Thomsen og Morten Løkkegaard.

Foto: Sex & Samfund

Morten Løkkegaard er helt sikkert den mest solbrændte, og han siger jo også at han plejer at være en tur i Italien, på Skagen m.v. med hele familien hver sommer. (Morten Løkkegaard på badehotel, Billed-Bladet 2008 – klik og se et endnu mere læder-solbrændt smil).

Men der må være et eller andet galt med foreningens argumenter, for hvis man går ind og ser på pointsummen fra det spørgeskema, som de har belemret kandidaterne med, så er der en hel række der har fået topscore – 4 points. Det vil sige at de har svaret “helt enig” på alle spørgsmål. Og vinderne er ikke iblandt dem:

• Henning A. Jensen (A)
• Claus Larsen-Jensen (A)
• Anna Mee Allerslev (B)
• Sofie Carsten Nielsen (B)
• Peter Norsk (C)
• Hanne Dahl (J)
• Ole Nors Nielsen (N)
• Poul F. Hansen (V)

Morten Løkkegaard fik derimod kun 3,94 point og Britta Thomsen fik 3,88.

Sex & Samfund må have kludret i noget, eller også har de helt bevidst fravalgt nogle af de mindre kendte kandidater (er Hanne Dahl virkelig så ukendt?) til fordel for den solbrændte studievært og den kønsaktuelle Britta Thomsen, der af TV2’s morgen-tv blev udråbt som mand. Eller også har Sex & Samfund handlet ud fra personlige, politiske sympatier.

TV2-vitsen var i øvrigt valgkampens absolutte lavpunkt, og det er ikke tilfældigt at denne uforskammede plathed ikke kom fra en modkandidat, men fra en journalist. Journalisterne tror nemlig de er vor tids paver, som tror de kan hvad som helst.

I anden række kommer lobbyorganisationerne, som bestemt også har et selvværd der siger spar to.

De spammer kandidaterne med spørgeskemaer i en lind strøm, oftest med ret banale og dårligt formulerede spørgsmål. Sex & Samfund kunne altså ikke engang finde ud af at behandle data korrekt. Når de først offentliggjorde resultatet få dage før valget, kunne det måske tyde på at de har haft rod i tingene.

Vil Sex & Samfund trække deres kåring tilbage, eller har de en forklaring?

Her kan man læse Sex & Samfunds artikler (bemærk overskrifterne der skal give billig opmærksomhed):

Der skal mere sex i EU-Parlamentet

Britta og Morten er Danmarks mest sexede EU-kandidater

Kandidaternes svar på spørgsmålene + points

Sidstnævnte link er et vildtvoksende excel-ark. For at se pointtallene skal man klikke på Sheet 1 i excel-vinduets nederste venstre hjørne.

Sluddervorne spørgsmål

Ud over den besynderlige kåring er selve udsagnene i testen ledende og grænser til det banale. Foreningen kommer bl.a. med følgende udsagn:

“Kriminalisering af overførsle af hiv-smitte er til skade for befolkningens sundhed og et brud på almene menneskerettigheder! Et stigende antal europæiske lande har har kriminaliseret overførslen af hiv-smitte. Konsekvensen heraf er yderligere stigmatisering af hiv-smittede, hvilket leder til en følelse af frygt i befolkningen: frygt for at blive testet for hiv, frygt for at fortælle andre (herunder nye partnere) om at være smittet og frygt for at opsøge en læge. Det er skadeligt for den generelle befolknings sundhed.”

Det er næppe kriminelt i noget land at være hiv-smittet eller overføre hiv. Den danske straffelov gør det kriminelt at overføre hiv bevidst og ved grov uansvarlighed, hvilket er anden sag.

Det undrer mig derfor at rigtig mange af de adspurgte kandidater (fra de fleste partier) har svaret “helt enig”.

Enten holder de meget mere end de kan love, eller også har Sex & Samfund rodet rundt i spørgsmål og svar. Udsagnet er nr. 5 på spørgelisten og på det ene excel-ark, men nr. 6 på det andet excel-ark. En datafejl alene kan dog ikke forklare svarene.

Britta Thomsen har lagt kommentarer til alle spørgsmål, fyldigt, men ukonkret og med mange floskler. F.eks. undlader hun at besvare spørgsmålet om kriminalisering, men svarer på diskrimination generelt. Hun vil nok gerne være en blød og altfavnende kandidat, der ikke sådan kriminaliserer folk:

“Som hiv-smittet er stigmatiseringen et af de største problemer, både i den vestlige verden og ikke mindst i udviklingslandene. I takt med at behandlingsmulighederne for hiv er blevet forbedret, er den sociale eksklusion et problem, vi skal give større opmærksomhed.”

Morten Løkkegaard kom nemmere til titlen. Han har ikke har skrevet en eneste kommentar til spørgeskemaet, og jeg har heller ikke hørt ham markere sig om emnet i øvrigt.

Sex & Samfund skriver på deres hjemmeside:

“… kåringen [har] slet intet med kandidaternes udseende eller hverv at gøre. Det handler udelukkende om holdninger. Sex & Samfund har således gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige EU-kandidater …”

og

“Tirsdag den 2. juni kårer foreningen derfor EU-Parlamentvalgets mest sexede kandidater. Det sker på baggrund af en undersøgelse af kandidaternes holdninger til en række væsentlige spørgsmål om europæernes sundhed og rettigheder i forbindelse med seksualitet, graviditet og fødsel”

Når jeg skriver kludrer i overskriften er det kun for at tage højde for risikoen for en fejl. Men det virker ærlig talt som om Sex & Samfund ikke har gennemført kåringen på de præmisser som de selv har opstillet. Det ligner snyd og bedrag.

Khat-forbud virker… med tiden

Khat-spiser i Sanaa, Jemen (F. Reus/Wikimedia)

Mange somaliske mænd i Europa er stærkt forfaldne til stoffet khat, som gør dem passive og mildt euforiske på samme tid. Det får ofte dagligdagen til at falde fra hinanden, så arbejdsløshed stort set er reglen, og mange ender endda som hjemløse.

Nu siger en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen at unge somaliere under 20 stort set ikke bruger stoffet. Det er altså lykkedes at gøre op med mønstret fra deres fædre. En generation af unge somaliere undgik at blive tabt på gulvet.

Forbudet har også efterhånden medført at kvinderne protesterer og smider deres khat-tyggende mænd ud.

Selv om en restriktiv narkotikapolitik ikke kan holde alle stoffer ude, så er det langt fra ligegyldigt, om samfundet tillader eller forbyder en adfærd. Vi lovliggør heller ikke vold og tyveri, bare fordi det forekommer.

På begge fløje findes der folk som ønsker liberalisering af narkotika, men de kommer oftest med teoretiske og idealistiske argumenter, ikke praktisk fornuft. Der kan siges meget dårligt om den nuværende politik, men hvad er alternativet?

Khat blev forbudt i Danmark fra 1993, men lige siden har de sædvanlige anarkister på begge fløje skræppet op om sagen:

“At gøre de her mennesker illegale, tror jeg ikke er løsningen,” siger Per Clausen (Enhedslisten)

“Det er ikke statens opgave at styre folks liv. Vi går ind for en legalisering, fordi khat skaber ligeså lidt afhængighed som kaffe” … siger landsformand Rune Kristensen fra KU, som dog efterlyser information om, hvor farligt khat er. [Bemærk de to selvmodsigelser: staten skal ikke styre os, men alligevel "informere", og khat er som kaffe, men farligt.]

Og kynikeren:

“… Det er jo en del af deres kultur at tygge det her, og det er der nok ikke noget, vi kan gøre ved,” siger Per Andersen fra Sønderjyllands Politi- og Toldgruppe.

(Fra Politiets jagt på khat er meningsløs, bragt i det “progressive” middelklasseblad Information, 17.7.2008).

Den radikale Nicolai Lang havde mere “humanistiske” argumenter i indlægget Forbud mod hash er kulturchauvinisme fra 2003, hvor han mente at khat var en del af afrikansk kultur, uskadeligt og kun ulovligt for at chikanere indvandrere. Herved udtrykker han samme holdning som det mindretal af somalierne som vil beholde deres khat. Og han afslører en essentialistisk holdning til såkaldt “afrikansk kultur”, for den er vel mange ting?

Blandt somalierne selv er sagen klar, for 64 % af dem ønsker at beholde det danske khat-forbud. Blandt ikke-misbrugerne ønsker hele 92 % at khat skal være forbudt.

Der er imidlertid også 64 % som opfatter khat som en del af somalisk kultur.

Konklusionen må være at somaliere i Danmark er integrationsvillige, for de er indstillet på at en del af somalisk kultur skal være forbudt, fordi den står i vejen for integration!

Der har hele tiden været stærke kræfter blandt danske somaliere som arbejder for bekæmpelse af khat, f.eks. khatforebyggelse.dk – et forbilledligt offentligt-frivilligt projekt i Århus (Gjellerup).

Khat-pause i en hule i bjergene nær Khulan, Jemen (A. de Leeuw/Wikimedia)

De salatlignende khat-blade ser ikke ud af meget og er vist nok et relativt mildt rusmiddel, men problemet er det hæmningsløse forbrug, som mange forfalder til. Mange somaliske mænd sidder og hygger sig, mens de tygger khat fra morgen til aften.  

Det viser at sociale og kulturelle faktorer er en vigtig del af de samlede effekter. Det bør man minde de liberale akademikere eller bankfolk fra socialgruppe 1 om, når de går ind for at lovliggøre hash, fordi de sagtens selv kan finde ud af at bruge det med omtanke. Det er nemlig – som altid – folk på samfundets bund som tager skraldet. Problemerne vender den tunge ende nedad.

Når det gælder khat, kan man lige så godt sige lige ud at det er et forbud mod en social adfærd. Staten har i højeste grad grebet ind i folks liv, og det har virket. Konservativ Ungdom og Enhedslisten kan tage og pakke deres liberale argumenter sammen.

(À propos, så bevirkede en kampagne siden 1997 også et markant fald i omskæringer af somaliske kvinder i Danmark (Ugeskrift for Læger, 2002). Heldigvis nøjes vi ikke mere med den “målrettet forebyggende oplysningsindsats”, som folketinget argumenterede med, da man nedstemte forbudmod kvindelig omskæring i 1997, men har siden 2005 fået indført en solid straffebestemmelse. De to ting bør følges ad).

I Jemen går 40 % af landets sparsomme vandmængder til khat-avl. Ud over Jemen og Somalia er bladene også populære i Etiopien.

N.B.: 65 % af somalierne i Danmark tygger ikke khat. Undersøgelsen erklærer stolt at 77 % af kvinderne aldrig har prøvet at tygge khat, mens den ikke fortæller det tilsvarende tal for mændenes vedkommende. Her kunne man godt have lagt tallene på bordet. Det hele virker noget optimistisk, men under alle omstændigheder har man udryddet misbruget blandt de helt unge.

Derfor er de fremhævet i den politisk korrekte pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen, men undersøgelsen handlede rent faktisk om alle somaliere, ikke kun de unge:

Undersøgelse: Unge dansk-somaliere fravælger khat, Sundhedsstyrelsen

Kristeligt Dagblad har en anden overskrift:

 Somaliske mænd er storforbrugere af khat - Hver tredje somaliske mand er misbruger af stoffet khat …

Somaliere overfalder khat-modstander - Formand for den somaliske forening er blevet overfaldet af fire unge landsmænd. Politiet mener, det er fordi, han er kritisk over for rusmidlet khat. (Politiken, 2.11.2008)

Koner smider kat-tyggende mænd ud - Manden lovede flere gange at stoppe. Men han holdt ikke ord, så til sidst smed Fatima ham ud. Det var en lettelse, fortæller hun. … Efter at have levet hver for sig har Fatima og hendes mand igen fundet sammen. Og i dag går det meget bedre. (DR, 22.12.2008)

Universalgeni har en anden vinkel end mig: Kriminelle somaliere vælter tonsvis af khat ind i Danmark. Hver dag! (2007)

Men selv om khat-brugerne efterhånden får mindre og mindre forståelse i det somaliske miljø, så kan de fortsat støtte sig til utallige danskere, der mener rusmidler er sunde og uskadelige ting som skal være lovlige…

—

Dette indlæg handler ikke om EU, men jeg vil tilføje: flere tons khat kommer dagligt hertil fra Holland og Storbritannien, hvor det er lovligt. Det er altså et problem at have åbne grænser, når man ikke engang kan blive enige om at bruge EU til noget så vigtigt som en fælles narkotikapolitik.

Palæstinenser-loven fra 1992 som komisk opera

Villy Søvndal sagde engang til de ekstreme islamister i Hizb-ut-Tahrir: “Gå ad helvede til!”

Det må have været spil for galleriet, for SF er nu tilbage i den traditionelle rolle igen:

S og SF vil genåbne irakeres asylsager (Politiken)

S og SF mener altså at man skal være åben over for pression. Enhver flok mennesker skal kunne få asyl hvis de besætter en dansk kirke.

Ved at genåbne asylsagerne siger man at der er begået fejl. S og SF har naturligvis ikke sat sig ind i de enkelte sager. Så hvordan kan de hævde at beslutningerne skal omgøres? En genoptagelse er en helt urimelig særbehandling, der i øvrigt vil belaste asylsystemet yderligere, så ventetiden forlænges for alle andre asylsøgere.

Hvad med de mange dårligt behandlede mennesker (blandt andet danskere) der ikke besætter en kirke, fordi de ikke er frække nok eller stærke nok? De får ikke megen opmærksomhed, de får ikke særlige tilbud fra politikerne, besøg af Arne Melchior eller støttegrupper på facebook med 4700 deltagere.

Nu vil man måske protestere mod min umage sammenligning af Hizb-ut-Tahrir og udviste irakere. Jeg er godt klar over at det ikke er det samme. Hizb-ut-Tahrir har nok væmmelige holdninger der undergraver Danmark, men de er indtil videre en lovlig organisation. Irakerne er derimod retligt udvist, og flere af dem har begået meget alvorlig kriminalitet.

Det er ret vanvittigt at SF vil sende de lovlige ad helvede til, men beholde de ulovlige.

Villy forvekslede form og indhold

Villy Søvndals forsøg på populisme bygger på en forkert analyse af DF’s succes.

Mange på venstrefløjen betragter DF som en sammensværgelse af folk uden egentlig politisk mission. Racisterne i DF har blot valgt nogle syndebukke for at få magt og opmærksomhed, lyder analysen. Nogle gange beskylder man endda DF’erne for at gøre det hele for personlig vindings skyld – som om politisk arbejde er noget man spinder guld på.

Villy Søvndal troede derfor han var genial, når han forsøgte at kopiere mønsteret. Han udvalgte nøje nogle syndebukke, som alle var enige om at hade, og stemmerne væltede ind. Indtil videre dog kun i meningsmålinger.

Men Villy, det er ikke nok at sige tingene. Det er faktisk vigtigere at mene dem. Dansk Folkeparti har en hæderlig indsats bag sig i deres arbejde for at stramme udlændingelovgivningen, bekæmpe kriminalitet med konsekvens og holde sammen på det danske samfund. Indholdet har gjort DF til en succes. Ikke den hårde retorik. Og så hård er den vel heller ikke altid, selv om der er fløjet et par snotklatter.

Villy har sans for genbrug, og han har for nylig sagt det samme om hærværksmændene ved graffitifesten i det indre København: autonome tosser, hjernedøde, bøller, gå ad helvede til. Dog hævdede han også at de ikke havde “noget som helst med venstrefløjen at gøre”.

Demagogisk designerpolitik

Villy Søvndal som barsk vicestatsminister og hans partifælle Anne Baastrup som blid justitsminister?

Det ville måske være et godt, demagogisk parløb. Men det ville være et mareridt for samfundet.

Villy ville piske en stemning op som i de værste folkedomstole, men justitsministeren ville ikke følge det op med nogen form for konsekvens. Vejen ville dermed være banet for konflikter og opløsning på to fronter.

SF har ikke nogen ideologisk baggrund for konsekvent retspolitik, og derfor kan de ikke pludselig opfinde den.

Reaktionen på kirkebesættelsen viser at SF heller aldrig vil få en konsekvent udlændingepolitik.

Jeg er lidt mere overrasket over at Socialdemokratiet bakker op. Henrik Dam Kristensen pakker det lidt ind:

” … selve asylafslaget [står] ikke til diskussion. Men hvis enkelte personers forhold har ændret sig væsentligt siden afslaget, så skal de have mulighed for at søge humanitær opholdstilladelse.”

Socialdemokratiet har åbenbart ikke mod på at overtage regeringsmagten i øjeblikket. De har fejlbedømt folkestemningen, og de vil blive straffet i næste meningsmåling, stol på det.

Palæstinenserloven genopfrisket

Efter 321 palæstinenseres kirkebesættelse i 1992 gennemførte socialdemokraterne, SF og de radikale en særlov, der gav asyl til samtlige aktivister med et pennestrøg.

Jeg går ind for politisk samtidskunst.

Jeg mener absolut palæstinenserloven egner sig til en opera i fem akter.

Den bør opføres i en af de selvsamme kirker der har lagt hus til kirkeasylet:

1. akt. De glade gæster ankommer: Palæstinenserne var rejst hertil fra Libanon i løbet af 1990-1991, hvor de søgte asyl på en påstand om at de var forfulgte i Libanon.

… 2. scene. Problemer opstår: Tidligere havde palæstinensere fra Libanon fået automatisk asyl uden nærmere vurdering. En mindre stramning af sagspraksis under KVR-regeringen i 1989 bevirkede at sagerne nu blev vurderet enkeltvis. 321 palæstinensere fik afslag, da de ikke var forfulgte.

2.akt. Oprør og pression: En gruppe på 50 til100 palæstinensere besatte 7. september 1991 Enghave Kirke og kort efter Blågårds Kirke, hvor sognepræst Lisbeth Søe inviterede dem indenfor. Besættelsen af Blågårds Kirke varede i over fem måneder.

3. akt. Hele menageriet i folkedans: 600 danske præster skrev under på en støtteskrivelse, BZ’ere besatte Udlændingedirektoratet og Justitsministeriet, Savage Rose, Kim Larsen, Anne Marie Helger og Lone Hertz støttede palæstinenserne, og Landsforeningen af Danske Flygtningevenner blev oprettet for at fremme sagen.

4. akt. Jackpot: Den 3. marts 1992 vedtog Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF uden om KV-regeringen en særlov, der ophævede udlændingemyndighedernes afgørelse og gav kollektiv opholdstilladelse til alle palæstinensere der havde opholdt sig i Danmark i mere end 12 måneder.

5. akt. Fest: Umiddelbart efter vedtagelsen tog over halvdelen af palæstinenserne tilbage til Libanon for at fejre at de havde fået opholdstilladelse i Danmark.

… 2. scene. Afsløring: Ugen efter kom det yderligere frem at 312 af de 321 palæstinensere havde rejst frem og tilbage mellem Danmark/Libanon/Syrien i løbet af 1990-1991, mens de havde søgt asyl i Danmark.

Efterspil – “tretten år senere”: I 2005 viste en undersøgelse:

• at omkring 42% (135) af palæstinenserne i de efterfølgende år har været involveret i og dømt for kriminalitet.
• at 74% (238) var på passiv forsørgelse.
• gruppen på de 321 palæstinensere havde 110 børn, hvoraf 56% (62) havde været involveret i kriminalitet.

Tæppefald. De medvirkende 321 palæstinensere, 110 efterkommere, 600 præster, politikere, rockmusikere, kunstnere, BZ’ere, flygtningevenner bukker dybt og modtager stormende bifald. De få VK-politikere og grå embedsmænd holder sig diskret i baggrunden. Dengang var DF ikke opfundet, og Glistrup er død, så der er ingen skurke i forestillingen. Det var dengang Danmark var anstændigt og kunne være sig selv bekendt.

Derefter reception arrangeret af Center for Menneskerettigheder, men betalt af staten, halal-pindemadder og fed fest med multikulturel hiphop, mavedans og kristen rock.

(Kilde: min tekst bygger stort set ordret på artiklen om Palæstinenserloven, Wikipedia).

Afviste irakeres talsmand er dømt og udvist narkosmugler

Taleb Ansari, gruppens talsmand i kirken, blev dømt til 6 års fængsel for heroinsmugling i 2002. Mindst en anden af dem, Ghassan Younis, er dømt og udvist for våben og narko.

Talsmanden udtaler til B.T. blandt andet:

- Jeg har lavet en enkelt fejl … Ingen er perfekt … Jeg havde overhovedet ikke noget at gøre med den heroin …  Jeg er uskyldig dømt.

Måske lidt selvmodsigende?          

Ifølge hvad jeg har fået at vide bliver man normalt prøveløsladt efter to tredjedele af straffen, men dem der skal udvises får rabat og løslades efter halvdelen af straffen. Hvis man så alligevel nægter at rejse hjem, så får man altså en sjettedel af tiden ude i frihed, hvor andre må sidde i fængsel. Center Sandholm er måske ikke særlig spændende, men det er en fin behandling i forhold til fængsel. I Sandholm kan man gå ind og ud ad porten som man vil.

Derefter kan de udviste så kvittere for venligheden ved at besætte en kirke.

De sædvanlige politikere har været inde og aflægge besøg: Arne Melchior (tidl. CD) og Morten Østergaard (de radikales udlændingeordfører).

Taleb Ansari i TV2 nyhederne lørdag:  

“Vores sag – vi er blevet behandlet uretfærdigt. Hvis vi kigger rigtigt godt på vores sag, så har vi fortjent at få asyl her i Danmark.”

—

Kirkebesætter er narkodømt, B.T. i dag

Talsmanden for de irakiske flygtninge, der for at undgå tvangsudvisning til Irak har søgt tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro i København, er tidligere dømt for grov narkokriminalitet.

Den 48-årige Taleb Said Moorad Ansari, der repræsenterer de knap 60 irakere, blev i 2002 idømt 6 års fængsel for smugling af halvandet kilo heroin. Han blev ved samme lejlighed idømt udvisning af Danmark for bestandigt. Havde Taleb Ansari ikke begået denne narkokriminalitet, kunne han frit være blevet i Danmark, da han havde opnået opholdstilladelse. …

- Jeg har lavet en enkelt fejl, og så synes jeg ikke, de skal udvise mig. … Der er ingen mennesker, der er perfekte i den her verden, siger Taleb Ansari til B.T. og forklarer, at det var hans bror i Istanbul, der bad ham tage imod en kammerat, som var på gennemrejse i Danmark. … – Jeg havde overhovedet ikke noget at gøre med den heroin, og der var ingen beviser imod mig. Jeg er uskyldigt dømt.  …

—

Irakiske flygtninge må blive i kirke, Politiken, 18. maj 2009:

 …De omkring 25 flygtninge er flyttet ind i kirken efter først at have opholdt sig i Vor Frue Kirke. Ifølge gruppens talsmand Taleb Ansari forventer man, at yderligere 15 familier vil søge tilflugt i kirken. …

—

Seks års fængsel til narkosmuglere, Fyens Stiftstidende, 17. maj 2002:

To mænd blev torsdag af et nævningeting i Østre Landsret begge idømt seks års fængsel for forsøg på indsmugling af næsten halvandet kilo heroin.

Det drejer sig om den 39-årige iraner Nanuss Berndrou Dizaj Takieh og den 41-årige iraker Taleb Said Moorad Ansari. Foruden fængsel vil begge blive udvist fra Danmark for bestandig, når de har udstået straffen.

Indsmuglingsforsøget fandt sted i maj sidste år, da Takieh rejste fra Istanbul med 1,4 kilo brun heroin i sin kuffert. Planen var at overdrage stoffet til Ansari i København, men det gik galt allerede i lufthavnen i München. Her skulle Takieh mellemlande – men stoffet blev opdaget af tolderne i bagagekontrollen. (ritzau)

—

Endnu en kriminel iraker identificeret: Ghassan Younis, dømt for ‘våben og narko’, Uriasposten i dag

Det går stærkt. Tidligt i morges skrev jeg om en afvist asylansøger med ansigtstattovering – han er nu identificeret. TV2 Nyhederne interviewede ham i slutningen af maj sidste år, da han sad i Vestre Fængsel, ifølge Politiken (9/1-09) ventede på udvisning “efter en dom for våben og narko”.

—

Støttegrupper på Fjæsbogen:

• Irakerne i kirken, 4247 fans. – En støtteside oprettet af Kirkeasyl.dk, en velorganiseret side med nyheder, underskriftsindsamling og støttekonto. Man er vel professsionelle aktivister. Mon ikke man har forberedt tingene grundigt sammen med udvalgte menighedsrådsmedlemmer og præster? Ved at gøre facebook-siden til en fan-side, ikke en gruppe, har man undgået at der kan skrives evt. kritiske debatindlæg. Smart træk
• Irakerne i Brorsons Kirken (Tidligere Vor Frue Kirke), 418 medlemmer

Imod:

• Smid irakerne i Vor Frue Kirke hjem, 138 medlemmer
• Nej til flere palæstinenserlove, 87 medlemmer
• UD med Irakerne i de danske kirker, 101 medlemmer
• Irakerne i Brorsons kirke skal følge loven!, 256 medlemmer

Har Danmark det politi vi fortjener?

- Hvad har De i næsen?

 Nederst i dette indlæg kan man læse min egen klage over politiet. Jeg rørte ved min næse på en provokerende måde. Derfor blev jeg visiteret for narko.

Formanden for de københavnske politibetjente mener der er for mange klager over politiet, skriver Politiken.

Derfor skal det være sværere at klage, siger han! 

En privat virksomhed ville nok værdsætte klagerne, men prøve at fjerne grunden til dem. Ellers ville man snart gå nedenom og hjem.

Reaktionen burde være at politikorpset skal efteruddannes, reglerne strammes op, eller at der i det mindste skal ses kritisk på forholdet mellem politi og borger. Politiformanden kunne også bruge lejligheden til at kritisere politiets vilkår i de sidste par år.

Nu er det imidlertid svært at sammenligne politiet med private virksomheder. Politiet har et såkaldt voldsmonopol. Det vil sige at vi alle sammen har givet afkald på selvtægt fordi vi stoler på at det offentlige kan løse opgaven.

Når lov og orden er i uorden

Politiet førte solskinspolitik på Roskilde Festival for to år siden

Voldsmonopolet er faktisk endnu en god grund til at politiet skal optræde korrekt. Politiet kan ikke bare fare frem efter forgodtbefindende. De skal opretholde lov og orden, eventuelt med den nødvendige magtanvendelse, men derudover kan de ikke tillade sig at ydmyge arrestanter og andre.

De kan heller ikke tillade sig at optræde arrogant over for borgere der ringer efter hjælp. Pressen har dokumenteret en stribe sager hvor politiet ikke blot nægter at rykke ud, men også kommer med nedladende bemærkninger. Også hvis man vil hjælpe politiet som vidne, får man samme behandling, hvilket jeg selv har prøvet.

Det er naturligvis rigtigt at politiet er hårdt spændt op, til dels på grund af den meningsløse uro og hærgen som fulgte efter rydningen af Ungdomshuset. Til dels på grund af uroen på Christiania, som er eskaleret blandt andet fordi Slots- og Ejendomsstyrelsen elsker at drille christianitterne på de forkerte tidspunkter.

Og endelig har den fatalt mislykkede politireform sat spor, som i mange år frem kan betyde et dårligt politi og øget kriminalitet. Man har mistet overtaget i forhold til organiserede bander, som måske er i gang med at udvikle sig til en egentlig mafia i Danmark.

Politireformen var fatal

Borgere i landets “yderområder” organiserer borgervæbninger fordi politiet ikke kan eller vil udføre sit arbejde. Yderområderne behøver ikke være så langt ude; der er for eksempel lavet borgerværn i Skibby i hovedstadsområdet, så mon ikke omkring halvdelen af Danmarks areal er at henregne til de politifrie områder? Samtidig med politireformen gennemførte man en centralisering af domstolene uden sidestykke. Alt i alt vil mennesker ude i den rå provins – alt uden for de 15 største byer – være nødsaget til at gå over til wild west-justits, hvor hverdagens sager klares uden om politi og domstole.

I Hanstholm skød en politimand i 2007 en ung mand som virkede truende, men uden at der var en egentlig farlig situation. Nærmeste forstærkning skulle hentes i Holstebro, 100 km væk, og det kunne man ikke vente på. Politimanden blev senere idømt en salomonisk dom. Læs dommen, den argumenterer over et par sider kraftigt for handlingens strafbarhed, men derefter bruger den syv linjer på at dreje konklusionen til det stik modsatte, “skyldig, men straffri”. En sådan dom er ikke fremmende for retsbevidstheden.

Retten skubbede ansvaret videre (over på den svageste part, den sølle unge mand, som tilhørte bunden af vort samfund). Politimanden burde have fået en dom på 4-6 måneders fængsel, da man ellers kan tillade sig hvad som helst (strafferammen er op til 6 år). Men en del af ansvaret burde også skubbes derhen hvor det egentlig hører hjemme, hos regeringen og politiledelsen.

Der er nemlig altid en forekomst af forvirrede, sindssyge, frustrerede, destruktive mennesker i samfundet, som skal anholdes, uskadeliggøres eller tales til ro. Der er også altid en vis politisk utilfredshed og ungdommelig sprælskhed som kan føre til ballademageri. Det er statsmagtens opgave at tage fat om dem så skånsomt som muligt.

Vi taler ikke om hærdede kriminelle. Antallet af sager om politivold og tilfælde hvor politiet har skudt på borgerne i såkaldt nødværge er steget voldsomt i de senere år. Det bør få nogle alarmer til at ringe.

Politireformen og ungdomshusoptøjerne kan dog ikke forklare hele problemet. I de foregående år har vi også haft svigt og overgreb fra politiets side: Benjamin på Rådhuspladsen og Jens Arne Ørskov fra Løgstør er blot to kendte eksempler. Min mening er at politiet har haft et problem i årevis, som blot er forværret nu hvor arbejdsbyrden og reformen kradser. Politiet har aldrig taget det store skridt ud af det autoritære, gammellutheranske samfund og ind i en moderne tid. Det bliver ikke nemmere af at vi i Danmark alle sammen er bonderøve i nogen grad. Vi er generelt ikke gode til stringent og respektfuld opførsel, men det kan man jo lære.

Lov og orden forudsætter hæderlighed

Visse borgerlige vil altid forsvare politiet 100 %. Ja, politiet (og forsvaret) er faktisk den eneste gruppe som skånes for kritik af dem som ellers elsker at brokke sig over offentligt ansatte.

Det er da også et sundt udgangspunkt at forsvare dem som er sat til at opretholde lov og orden. Politiet over for de kriminelle er ikke som en sportskamp, hvor de to hold er lige gode om det. Politiet må bruge nødvendig magt – men ikke mere end det, og enhver er uskyldig indtil det modsatte er bevist. (Dette er temmelig hypotetisk i Danmark, hvilket man vil vide hvis man har overværet en retssag – jeg har været domsmand i 4 år).

I kampen for at bevare orden i samfundet findes der regler og principper som skal overholdes, fordi man ellers selv kommer til at nedbryde den lov, anstændighed og tillid, som man var sat til at opretholde.

Kors og bånd og stjerner på

Derfor er det helt nødvendigt at politiet selv – og de borgerlige politikere – erkender de ufuldkommenheder og skønhedspletter som præger dansk politi. Det må man kunne tale åbent om uden at stille sig på kriminelle og uromageres side – sådan som venstrefløjen desværre gør.

Når det gælder politiets ledelse kan jeg ikke rigtig få øje på hvilken “side” de står på, ud over at de virker temmelig solidt inkompetente. Hele problemet ser ud til at være mere af administrativ art end politisk. Der er en ånd fra enevælden som aldrig er blevet brudt.

Politiets udspil om at “tale bandekriminaliteten ned” er en total falliterklæring – som om det onde forsvinder fordi man ikke taler om det. “Vi kan påvirke situationen retorisk ved at udtale os rigtigt”, siger en politiinspektør ved Københavns politi. (JP)

De har valgt samme holdning når det gælder politiets interne problemer og adfærd. Det er en dumhed som skader politiet – og dermed lov og orden – i det lange løb.

Fem gode råd

Regeringen må gennemføre nogle helt nødvendige kursændringer, hvis stumperne skal reddes:

• Tal åbent om problemet – det er efterhånden for tydeligt til at tale udenom.
• Lav et kontrol- og klagesystem uden om politi og statsadvokater. Tænk på at et uafhængigt kontrolsystem også kan hjælpe politiet til at udpege problemer – og rense politiet for grundløse anklager.
• Skift politiledelsen ud – opslå alle stillinger forfra. Overvej hvordan politireformen kan skæres til påny.
• Stil lederne til regnskab. Det dur ikke at politilederne kan bo på hotel i Rio for statens regning og slippe uden så meget som en påtale! “Jeg betalte pengene tilbage” – holder den hvis en person fra samfundets lavere lag har begået bedrageri? Nej.
• Lav en gennemgribende forandring i politiets arbejdsformer, uddannelse, og giv dem løbende efteruddannelse. Noget der batter. Få inspiration fra udlandet. Det engelske politi patruljerer uden våben, hvordan mon de gør? Respekt og verbale evner er nøgleordene.

Det er den politireform vi egentlig har brug for.

Ændringerne kan gøre politiet til en ærefuld arbejdsplads igen. Måske kan man hverve elever uden at lokke med egen pistol, sådan som politiet har gjort i en panisk hvervekampagne.

Tilliden er skadet

Hvis man ikke forstår hvad jeg taler om, så må det være fordi man ikke har haft kontakt med det danske politi (særlig den københavnske udgave). Det er muligt at politiet kun opfører sig dumt i ét ud af ti tilfælde, men det er et for meget. Det er de kedelige oplevelser man husker, og det skader tilliden til politiet blandt borgerne. Derved skader det hele samfundsordenen.

Det siges at indvandrerdrengene på Nørrebro er blevet udsat for at skulle smide bukserne på åben gade for at politiet kunne visitere dem med frit kig til de ædlere dele. Jeg forstår deres frustration (men forsvarer ikke den vold og ildspåsættelse der er blevet reageret med).

Dengang opfordrede politiet i øvrigt til at man skulle sende en klage. “Den skal vi nok tage alvorligt“.

Næsen

Den 15. juni var jeg en nat i byen, og desværre kom jeg til at røre ved min næse idet jeg trådte ud fra et toilet. Allerhøjst mistænkeligt. Inspektør Clouseau og hans kumpan stod på spring for at visitere mig.

Betjentene løj om eksistensen af en visitationszone, de trak selv legitimation frem af min tegnebog og var generelt grove. Da jeg bad om en begrundelse, blev det opfattet som en “provokation”. Lidt senere opfandt de en grund:

Betjent 1 sagde, at jeg havde ”store pupiller”, hvilket var grunden til visitationen.

Jeg svarede, at det nok var fordi det var meget mørkt. (Korridoren er svagt oplyst).

Betjent 1 gav udtryk for, at han mente, jeg optrådte provokerende. Han kunne dog ikke præcisere hvordan. Han sagde, at jeg havde berørt min næse på en påfaldende måde, da jeg forlod toilettet. Han viste med et strøg over siden af næsen, hvad han mente.

Jeg sagde, at jeg meget ofte rører ved min næse, uden at jeg tænker over det. (Jeg har i øvrigt fødevareallergi, hvilket kan medføre let stoppet næse, men det plejer ikke på nogen måde at virke påfaldende på andre).

Han sagde, at sidste gang, han havde antruffet en mand, der forlod toilettet og berørte sin næse på den måde, havde han visiteret personen og fundet et halvt kilo ”cola”.

Jeg sagde roligt, at de hellere burde gå ud og fange nogle rigtige forbrydere.

Begrundelsen var helt i skoven. Man må ikke visitere for narko uden anholdelse. Visitationszonerne giver dem kun lov til at visitere for våben, og zonen eksisterede i øvrigt ikke, for den var ophævet to måneder før.

Klagen kan læses herunder. Jeg har endnu ikke fået svar, trods rykker. Jeg skriver ikke grundigt for at chikanere politidirektøren, men fordi jeg har en dybt naiv tro på at tingene kan forbedres via argumenter.

(Klik for pdf)

Jeg sendte også en ansøgning om aktindsigt, efter at en jurist havde forsikret mig om at man har krav på at få oplyst navn og tjenestested. Jeg ville egentlig bare gerne læse hvad de to politifolk har skrevet i rapporten, eller om de overhovedet har skrevet en rapport. Politiet behandler som bekendt klager over politiet, så jeg stoler ikke på at de finder de to politibetjentes navne frem:

(Klik for pdf)

Jeg sendte en rykker, som jeg heller ikke har fået svar på:

(Klik for forstørrelse)

Der er masser af materiale om politivold og korruption på nettet. En stor samling af aktuelle eksempler: Dansk politi i frit fald mod bunden (politikerlede.com).

Kronik: Tre farlige tabuer om kriminalitet blandt indvandrere

Denne forbilledlige kronik er sakset fra Snaphanen. Forfatteren, Nicolai Sennels, arbejder selv med kriminelle unge. Han kræver at tre tabuer brydes, for at vi kan tage fat på de eksplosive problemer med dårlig integration og kriminalitet.    

Rul ned for den fulde tekst. Her er et resumé:

Det første tabu er … at kunne tale højt om at den dårlige integration og høje kriminalitet blandt indvandrere i Danmark ikke kun er et socialt problem, men i høj grad er et udslag af deres kulturelle baggrund. …

Det andet farlige tabu handler om at vi skal give ansvaret tilbage til dem som reelt skaber problemerne. Der skal med andre ord stilles krav. Derudover skal indvandrerne selv, deres sammenslutninger og disses talsmænd i langt højere grad komme på banen og byde ind med hvad de selv kan gøre for at forbedre situationen. …

Hvis de unge skal have mere respekt for vores samfund er de ganske enkelt nødt til at lære det bedre at kende. Dette gælder både vores historie, værdier og sociale normer, vores forskellige myndigheder og politiske institutioner osv. Vi skal sætte langt mere ind overfor indvandrerfamilier med vejledning i samfundets opbygning og hvordan man navigerer i det.

Samme metode skal bruges overfor de kriminelle unge. På samme måde som man kan blive idømt deltagelse i kurser i at håndtere sin vrede (såkaldt anger management), bør man kunne blive dømt til at modtage undervisning i hvordan vores samfund fungerer. Fordi forståelse skaber respekt. …

Det tredje farlige tabu angår den religiøse ekstremisme. …

Det er vigtigt at muslimer forstår at islams hellige skrifter skal ses i en historisk kontekst, og at ikke alle dens leveregler kan bruges i dag. … Muslimernes hellige skrifter bør lægges åbent frem og kendes af enhver. Dermed bliver det tydeligt for enhver, hvilke dele af disse bøger som kan bruges i et moderne samfund, og hvilke dele der er ubrugelige fordi de er kvindeundertrykkende, udtrykker modstand mod demokratiet eller ligefrem påbyder kriminelle handlinger. Det skal være muligt at kunne argumentere, pege fingre af, latterliggøre og eventuelt forbyde de dele af disse næsten 1.300 år gamle skrifter, som er åbenlyst middelalderlige eller kriminelle og derfor ubrugelige i vores samfund.

Det tredje tabu skal altså brydes ved at blotlægge religionens svagheder, også selvom den er hellig for nogen. Ekstremismen skal bekæmpes ved at vise at ingen religion kan være over grundloven, humanisme og almindelig sund fornuft. …

Kan vi sammen, det danske samfund og indvandrerne, bryde disse tre tabuer, så vil det åbne dørene for helt nye muligheder og redskaber til at løse de problemer som vi alle har lyst til at leve foruden.

Snaphanen skriver:

Politiken ville ikke publicere den. Det ville vi.

Nicolai Sennels arbejder som psykolog i et ungdomsfængsel. Gennem sit daglige arbejde får han et indblik i problemerne med integration og indvandrerkriminalitet, som er mere intimt end noget andet sted, nemlig i terapilokalet. Nicolai Sennels mener, at integrationsdebatten lider under en række farlige tabuer. Tabuerne er farlige, fordi de forhindrer os i at løse de voldsomme problemer med integration og indvandrerkriminalitet, som indtil nu kun er vokset sig større og større. Særligt Københavns Kommune synes at være hårdt ramt af disse tabuer.

 —

Kronik: Danmarks tre farligste tabuer

af Nicolai Sennels

“Kun ni procent af Københavns borgere mener at integrationen går godt”. Sådan åbnede Københavns borgmester for integration, Jacob Hougaard (S), sin integrationskonference på Københavns Rådhus den 27. februar 2008. Tilfredshedsundersøgelsen er vel og mærke lavet før danmarkshistoriens første indvandreroptøjer resulterede i hundredvis af påsatte brande i uge 7.

Den altdominerende holdning (jeg var selv tilstede) på konferencen var i øvrigt at den megen kriminalitet, arbejdsløshed og ekstremisme som findes i indvandrermiljøer ikke skyldes indvandrerne selv, men er et resultat af at samfundet ikke forstår og accepterer dem. Ikke en eneste af de mange tilstedeværende integrationskonsulenter, pædagoger, imamer eller talsmænd for indvandrerforeninger sagde noget om at indvandrerne selv har et ansvar i alt rodet. Konferencen endte desværre med en masse fine ord, mens nytænkning, konkrete forslag og især kritik af egen indsats glimrede ved deres fravær.

For nylig kom det endelig frem at vold og omsorgssvigt mod børn i etniske familier er ekstremt høj. 90 procent af samtlige tvangsfjernelser i Københavns Kommune sker således i etniske familier. Københavns socialborgmester Mikkel Warming (Enhedslisten) mener ikke at de mange børn som bliver banket og svigtet af deres forældre har at gøre med at indvandrerfamilier har en anden kultur. Han forklarer i stedet de ekstremt mange tvangsfjernelser fra etniske familier med at fattige mennesker oftere slår deres børn.

Til at starte med må man sige at påstanden om at fattige mennesker er dårligere til at opdrage deres børn mere end andre, er en hån mod ens fattige medborgere – især når det er sagt af en mand som sikkert tjener på den gode side af en halv million om året. Skulle Warming have ret i sin teori ligger løsningen jo lige til højrebenet: hvis det er fattigdom som er skyld i at forældre behandler deres børn værre end loven tillader, hvorfor tager vi så ikke bare de mange millioner som årligt bruges på plejefamilier og døgninstitutioner for tvangsfjernede børn og giver pengene direkte til forældrene selv? Alt afhængigt af hvilke instutioner børnene er placeret på koster det nemlig op mod 130.000 kr. om måneden (!) pr. barn. Så skulle den potte være ude, for rige forældre er jo ifølge vores socialborgmester bedre forældre end os andre.

Med den øverste ansvarlige for børn og unges ve og vel, socialborgmesteren, i spidsen, handicapper Københavns Kommune sine egne handlemuligheder med deres tabu om at kultur ikke har indflydelse på hvordan vi opdrager vores børn.

For blot at nævne nogle flere statistikker om børn af indvandrere, kan det nævnes at 67 procent af al kriminalitet i København begås af indvandrere, og at omkring 95 procent af disse indvandrere har muslimsk baggrund.[1] For dem der håber at tiden læger alle sår er der dårligt nyt. Indvandrernes børn er nemlig ikke mindre kriminelle end deres forældre, på trods af at de er født og opvoksede i Danmark, tværtimod. Kriminaliteten hos indvandrerne er på 8 procent, imens den hos 2. generationsindvandrerne er på hele 15 procent. Bare for en ordens skyld skal det nævnes at etniske danskere ligger på 5 procent i denne sammenhæng.[2]

Ifølge Danmarks Statistik begår indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund forholdsvis langt mindre kriminalitet end gruppen af ikke-vestlige. Selv hvis man ved beregninger tager højde for at den ikke-vestlige gruppe er dårligere uddannet og tjener mindre, er voldskriminaliteten blandt gruppen 42 procent højere end blandt befolkningen generelt[3]. Så meget for Warmings påstande om at det er fattigdom og dårlig uddannelse og ikke kultur som er årsagen til den meget kriminalitet.

At kalde en skovl for en skovl

For at komme problemerne til livs bliver vi først nødt til at kalde en spade for en spade og en skovl for en skovl, og her ligger det første og farligste tabu. Vi er nødt til at se i øjnene at den enorme stigning i sociale problemer og integrationsproblemer ikke kun er et socialt problem, men at også den kultur som folk kommer fra, har en betydning – ganske som vores efterhånden alle sammens Villy Søvndal (SF) har sagt så højt og tydeligt for nyligt.

Alle som har arbejdet med grupper, hvad enten de er pædagoger, ledere eller en bare del af en helt almindelige gruppe af arbejdskolleger, ved at når der kommer nye folk til i en gruppe, så er det ikke ligegyldigt hvilken indstilling de nyankomne har. Nogle mennesker passer ganske enkelt bedre ind i en gruppe end andre. På samme måde passer nogle mennesker bedre ind i et givent samfund end andre.

Når to kulturer mødes og den ene kultur skal integreres i den anden, så har det stor betydning hvilke kulturer det er som mødes. Går det nemt, så er der ingen grund til at tænke meget over det. Vi har således titusindvis af svenskere, tyskere, englændere, amerikanere, polakker osv. som aldrig har været årsag til bekymrende statistikker, fortvivlede læserbreve eller utrygge medborgere.

Det er tydeligt – måske en dag også for førnævnte hr. Warming – at den kultur som har sværest ved at integrere sig i både Danmark og i den vestlige verden generelt er den muslimske. Folk fra muslimske lande behøver ikke nødvendigvis at være særligt religiøse, men de har det tilfælles at de er opvokset i en muslimsk kultur skabt på baggrund af islam. Dette er en ren konstatering og har intet med racisme eller mangel på humanisme at gøre.

Når først vi har givet os selv lov til at kalde tingene det de er kommer næste skridt. Vi bliver ganske enkelt nødt til at kigge på hvilke elementer i den muslimske kultur der gør at den har så svært ved at finde en plads i det danske samfund. Er det måden man opdrager børn på, synet på kvinder, familiemønstrene, forholdet til ikke-muslimer, opfattelsen af de danske myndigheder eller hvad? Når først vi har fået blotlagt de problematiske aspekter vil det være langt nemmere at sætte målrettet ind gennem oplysning, vejledning og om nødvendigt tvang.

Det første tabu er altså at kunne tale højt om at den dårlige integration og høje kriminalitet blandt indvandrere i Danmark ikke kun er et socialt problem, men i høj grad er et udslag af deres kulturelle baggrund.

Forståelse skaber respekt

Det andet farlige tabu handler om at vi skal give ansvaret tilbage til dem som reelt skaber problemerne. Der skal med andre ord stilles krav. Derudover skal indvandrerne selv, deres sammenslutninger og disses talsmænd i langt højere grad komme på banen og byde ind med hvad de selv kan gøre for at forbedre situationen.

En vigtig årsag til den høje kriminalitet blandt unge indvandrere er at mange af disse unge ikke forstår det danske samfund. De unge forstår ikke opbygningen af det danske samfund, vores værdier og normer og de føler ikke et fællesskab med den øvrige befolkning. Når der er noget man ikke forstår og som man ikke føler sig en del af, er det svært at have respekt for det. Og når man ikke respekterer samfundet, så er det mere naturligt at forbryde sig imod dets love.

Mange af vores efterkommere er vokset op i hjemmet i stedet for at være i vuggestue og børnehave, hvilket både påvirker sprogudvikling og integrationen negativt. Tiden i folkeskolen er også svær for mange indvandrerunge. 64 procent af alle børn med arabisk baggrund kan således hverken læse eller skrive efter 10 år i folkeskolen.[4] Forældrenes involvering i deres børns skolegang er desuden i mange tilfælde minimal, både hvad angår deltagelse i forældremøder, hjælp til lektierne osv. Unge muslimer har også et enormt stort frafald fra de videre uddannelser. For eksempel gennemfører 60 procent ikke deres erhvervsfaglige uddannelse. Indvandreres repræsentation på arbejdsmarkedet er også lavere end etniske danskere, og mange af dem som har et arbejde er i øvrigt selvstændige og når derfor aldrig at opleve et egentligt kollegafællesskab med danskere.

Mange indvandrerforældre prioriterer arbejde og penge over uddannelse og sætter deres børn til at bidrage til hjemmets økonomi ved at arbejde i stedet for at sende dem i skole eller satse på at de tager en uddannelse. Dette gør de fordi de er vant til at det er andre ting som er vigtige for at få mad på bordet. Forældrene har mange gange ikke forståelse for hvor vigtigt f.eks. uddannelse er for at være succesfuld i denne verden. Også forældrene skal derfor tilbydes vejledning i hvordan de bedst muligt kan støtte deres børn til at blive en konstruktiv del af vores fællesskab. Indvandrerforældre skal forstå vigtigheden af at tale dansk i hjemmet, af at støtte børnene i deres skolegang, at tilmelde dem idrætsklubber, at hjælpe deres børn til at vælge den rigtige uddannelse osv.

Hvis de unge skal have mere respekt for vores samfund er de ganske enkelt nødt til at lære det bedre at kende. Dette gælder både vores historie, værdier og sociale normer, vores forskellige myndigheder og politiske institutioner osv. Vi skal sætte langt mere ind overfor indvandrerfamilier med vejledning i samfundets opbygning og hvordan man navigerer i det.

Samme metode skal bruges overfor de kriminelle unge. På samme måde som man kan blive idømt deltagelse i kurser i at håndtere sin vrede (såkaldt anger management), bør man kunne blive dømt til at modtage undervisning i hvordan vores samfund fungerer. Fordi forståelse skaber respekt. Et andet konkret forslag er at ungdomssanktionen (en særlig toårig pædagogisk behandlingsdom rettet mod unge kriminelle) skal gøres langt mere struktureret og indebære langt flere krav til de dømte end den gør i dag. Som det er nu, er ungdomssanktionen nærmest spild af de rigtig mange millioner, eftersom over 80 procent af alle unge som gennemgår disse to år med behandling begår senere såkaldt grov kriminalitet.[5]

Kampen mod ekstremisme

Det tredje farlige tabu angår den religiøse ekstremisme. I kampen mod den voldelige ekstremisme er det først og fremmest vigtigt at forstå at det er en almen holdning blandt muslimer at jo mere bogstaveligt man tager Koranen, og jo mere man følger den, jo bedre en muslim er man. De mennesker som truer og udøver vold og terror i islams navn har ikke misforstået deres religion, tværtimod. Udover passager med råd om mådehold, venlighed og god stil, er islams skrifter nemlig fyldt med talrige opfordringer til vold, tortur, krig og terror. Den danske sprogforsker Tina Magaard har således i sin afhandling om vold i forskellige religioner sammenlignet de hellige skrifter fra verdens ti største religioner. Konklusionen er at islam er verdens absolut mest krigeriske religion, og at dens skrifter har langt flere opfordringer til vold og krig end nogen anden religion.[6]

Det er vigtigt at muslimer forstår at islams hellige skrifter skal ses i en historisk kontekst, og at ikke alle dens leveregler kan bruges i dag. Dette gælder for eksempel de barbariske straffe i sharia-lovene, opfordringen til at skabe et verdensomspændende kalifat, at demokrati er en hån mod Allah (fordi kun Allah har ret til at bestemme over menneskene) og profeten Muhammeds ekstremt fjendtlige holdninger til ikke-muslimer. Muslimernes hellige skrifter bør lægges åbent frem og kendes af enhver. Dermed bliver det tydeligt for enhver, hvilke dele af disse bøger som kan bruges i et moderne samfund, og hvilke dele der er ubrugelige fordi de er kvindeundertrykkende, udtrykker modstand mod demokratiet eller ligefrem påbyder kriminelle handlinger. Det skal være muligt at kunne argumentere, pege fingre af, latterliggøre og eventuelt forbyde de dele af disse næsten 1.300 år gamle skrifter, som er åbenlyst middelalderlige eller kriminelle og derfor ubrugelige i vores samfund.

Det tredje tabu skal altså brydes ved at blotlægge religionens svagheder, også selvom den er hellig for nogen. Ekstremismen skal bekæmpes ved at vise at ingen religion kan være over grundloven, humanisme og almindelig sund fornuft.

Både det danske samfund og indvandrerne selv bliver nødt til at forstå nogle ting, førend vi kan løse situationen. Vi skal som samfund erkende at det er indvandrere med muslimsk baggrund som står for langt størstedelen af integrationsproblemerne og kriminaliteten, for først da kan vi for alvor løse problemerne. Dernæst er indvandrerne nødt til selv at se i øjnene at vi hver især har ansvaret for de problemer vi selv laver. De har indtil nu været alt for passive i arbejdet for at løse situationen og bør i langt højere grad opbygge en følelse af pligt til at bidrage til samfundet. Endelig bliver vi nødt til at forstå at den religiøse fanatisme skal bekæmpes gennem oplysning og kritisk stillingtagen. Dette kræver dog at vi tør tage et nøgternt kig på noget som mange betragter som helligt, nemlig religion.

Kan vi sammen, det danske samfund og indvandrerne, bryde disse tre tabuer, så vil det åbne dørene for helt nye muligheder og redskaber til at løse de problemer som vi alle har lyst til at leve foruden.

—

[1] Seks af 10 unge i dommervagten af fremmed herkomst, BT, 4. marts 2008

[2] Kulturpsykolog Kirsten Damgaard og børneforsker Carsten Ringsmose: De voldelige efterkommere, altinget.dk, gengivet på Respublica

[3] Unge efterkommere er de mest kriminelle, Nyhedsavisen, 19. januar 2008

[4] 2 ud af 3 indvandrerbørn lærer aldrig at læse, citat fra Nyhedsavisen 10. marts 2007, gengivet på dr.dk

[5] Hjørnet: Ungdomssanktionen ikke væsentligt forbedret, Orientering, DR P1, 8. februar 2007

[6] Jyllandsposten, 10. september 2005

Giv Århus et Fascisthus?

Der findes hærværk og hærværk. De to begreber kan umiddelbart se ens ud, men der er stor forskel, alt efter hvem der udøver hærværket.

I går kom en højreorienteret århusiansk hærværksmand i fængsel, hvilket jeg ikke skal protestere imod. Han er endda blevet beæret med opmærksomhed i byrådet, der fandt det relevant at tage afstand til rudeknusninger. 

I går fik nogle venstreorienterede københavnske hærværksmænd et hus forærende – også fra selveste bystyret. De havde ikke kun smadret nogle ruder, men en hel bydel i løbet af det forgange år.  

Der er jo forskel på højreorienteret hærværk og venstreorienterede protester og aktioner.

De højreorienterede bøller i Århus kan virkelig ikke regne med at få belønning når de kun er 40-50 stykker. Det er ikke nok til at man er bange for dem. De mangler også venner i medier, politik og på institut for sociologi. Hvis de kan finde ud af at danne en bred hærværks-folkebevægelse, garneret med diffus kritik af regeringen og systemet, vil det give anderledes bonus.

Følger man logikken fra København, så bør man skænke de unge halv-nazistiske hooligans i Århus et Fascisthus.

Højreorienteret rudeknuser varefængslet i to uger   (Politiken)

Politiet har sigtet en århusiansk højrefløjsaktivist for hele fem gange at have smadret ruderne i Enhedslistens lokaler i Århus.

Det er ikke helt almindeligt at varetægtsfængsle i to uger for hærværk. Men det er heller ikke helt almindelig hærværk, en 25-årig århusianer blev anholdt for i går. I stedet står han sigtet for fem tilfælde af hærværk mod Enhedslistens lokaler i Sejrøgade i Århus – det vil sige politisk hærværk. …

Stort højreorienteret miljø i Århus
Den 25-årige er en del af en gruppe på cirka 40-50 mennesker, som befinder sig på den yderste højrefløj, og han er i forvejen kendt af politiet.

Gruppen benytter sig af hærværk og gadevold mod venstreorienterede, men også ganske almindelige mennesker i Århus. …

»Vi har brugt mange ressourcer på den her sag, fordi vi betragter kriminelle handlinger begrundet i politiske hensyn med meget stor alvor. Det betragter vi som en meget alvorlig forbrydelse«, siger chefpolitiinspektøren.

Han lover at ånde det højreorienterede miljø i Århus i nakken en rum tid fremover. Sagen om hærværket mod Enhedslisten er nemlig ikke politkredsens eneste sag, der lugter af højreekstremisme.

»Vi fortsætter efterforskningen – både i forhold til om der har været flere med i denne konkrete sag, men også i forhold til andre hændelser i politikredsen«, siger chefpolitiinspektøren.

Partier udsender fælles fordømmelse
Sagen har fået byrådspartierne i Århus til at udsende en fælles erklæring, hvor de tager afstand fra det politiske hærværk.

»Samtlige medlemmer i Århus Byråd tager på det skarpeste afstand fra de pågældende handlinger, der ikke alene er et angreb mod et politisk parti, men et angreb på folkestyrets væsen«, skriver politikerne i fælleserklæringen. »Noget sådan hører ingen steder hjemme i et demokrati, hvor man meget gerne må fægte – men det skal være med åben pande og foregå med lovlige midler«.

—

Samtidig i København:

Nyt ungdomshus på Dortheavej    (Politiken i går)

Københavns Kommune og de unge fra Jagtvej 69 har indgået en “aftale” om nyt ungdomshus på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter.

“De unge” i København får et ungdomshus på Dortheavej 61 i Københavns nordvestkvarter. …

Det oplyser børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF). Bag aftalen om et nyt ungdomshus står Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF.

Ifølge Københavns Kommune er Fonden Jagtvej 69 og ungdomshusbevægelsen også indforstået med, at et nyt ungdomshus på Dortheavej kan være løsningen på de “problemer”, der opstod, da ungdomshuset på Jagtvej 69 blev lukket for godt et år siden. …

(Mine fremhævelser – jeg syntes eufemismerne kaldte på anførselstegn).

Storvasken ruller – DSU åbnede Pandoras æske

Som forudsagt i sidste indlæg, så er der nu begyndt en kædereaktion omkring det ellers banale knald i Esbjerg.  

  (Se og Hor/JP)

Kender du den 15-årige pige, der havde sex med Jeppe Kofod? Eller kender du en, der kender hende, hendes forældre eller blot hendes fornavn, efternavn, adresse eller andre oplysninger, der kan lede til hende. Eller var du måske til stede ved DSU-festen i Esbjerg i fredags, der kom til at koste Kofod karrieren?

Så kontakt SE og HØR – helt ANONYMT. Vi betaler TIPHONORAR for oplysninger, der kan lede til pigen. …

Læs i denne uges SE og HØR om de andre danske politikere, der har ladet sig styre af deres drifter.  (Se og Hor)

—

Det kan ikke undre at der bores i sagen. For som Henrik Qvortrup siger: “Vi vil gerne vide, hvad der skete den aften.” Vi andre er også blevet nysgerrige.

De ansvarlige har indhyllet affæren i en vis mystik. På den ene side har alle understreget at der ikke er noget ulovligt. *)

På den anden side har partiapparatet sat himmel og jord i bevægelse. DSU-formanden har fordømt Jeppe Kofod i kraftige vendinger. Han må ikke sætte sine ben i DSU mere. Partiet presser ham til at droppe ordførerskaber og tage “tænkepause”.

Der er altså et misforhold mellem handling og konsekvens. Tænkende mennesker undrer sig og søger en årsag:

• Enten har S simpelt hen overreageret pga. puritansk angst for vælgerne og pressen. Der skal kompenseres for manglende politisk handlekraft ved at opføre sig ekstra moralsk.
• Eller Jeppe Kofod har fjender som bruger chancen for at få ham udmanøvreret.
• Eller også er der foregået noget rigtig snavs i Esbjerg. Et eller andet er kørt helt af sporet ved de fire dages drukfester.

Personlig tror jeg på hele tre overraskelser i én. Alle tre forklaringer er sandsynlige.

DSU-formanden kan ikke forstå at det er ham selv der har sat det hele i gang.

Se og Hør i klapjagt på 15-årig (JP)

… “Det er dybt rystende, at vi har medier i dette land, der vægter hensynet til profit og overskridelse af grænser højere end hensynet til en 15-årig pige, som kun ønsker at være være anonym og at kunne være i fred,” siger DSU’s forbundsformand, Jacob Bjerregaard.

DSU har taget skarp afstand fra affæren og gjort det klart, at Jeppe Kofod aldrig mere vil blive inviteret til at deltage i DSU’s arrangementer. DSU’s primære hensyn er dog den implicerede 15-årige kursist, og på DSU’s hjemmeside opfordres pressen til at vise hensyn til hende.

“Jeg kan ikke tage nok afstand fra Se og Hørs metoder, og jeg håber, at danskerne vil lade være med at købe bladet,” siger Jacob Bjerregaard.

—

Han kan tage afstand så meget han vil, men han skulle hellere have udvist konduite.

Heldigvis er der kommet afkølende meldinger fra andre partier. De skyhøje standarder for politikere som “rollemodeller” ender med at ramme dem selv, hvis tendensen fortsætter:

Politikere: Stop hysteriet om Kofod (JP/Ritzau)

… “Jeg tror, at hvis det havde været i Det Radikale Venstre, så havde man håndteret det på en langt mindre snerpet og nypuritansk måde, end jeg synes, man har gjort det,” siger den radikale Simon Emil Ammitzbøll.

“Han har været fuld og kvajet sig, men undskyld mig – det må der altså være ret mange herinde, der har gjort. Ikke bare én, men flere gange,” siger SF’s Anne Grete Holmsgaard.

“Han har dummet sig, men det er, hvad der sker for mennesker, og den forargelse, der rejser sig, finder jeg en smule hyklerisk,” siger Dansk Folkepartis Søren Krarup.

—

S-ledelsen/folketingsgruppen og pressen ser ikke ud at have tænkt så hurtigt som vælgerne:

Bornholm holder med Kofod  (Politiken)

DR Bornholms internetafstemning viser, at 70 procent fortsat har tillid til Jeppe Kofod (S) efter sexskandalen. …

DR Bornholm sendte onsdag morgen en radioudsendelse, hvor lytterne kunne ringe ind og give sin mening til kende. Ikke en eneste kritiserede Jeppe Kofod – tværtimod støtter de deres folketingsmedlem: »Dem som ringede ind sagde, at Kofod selvfølgelig har kvajet sig, men hvem har ikke gjort det? Derfor bakker de stadig op om ham« …

—

Det hele kan altså nå at ende smukt. Forsøget på at indføre puritanske standarder i dansk politik er blevet afvist af befolkningen. Taberne er Socialdemokratiet og DSU’s troværdighed. De var måske nødt til at reagere på en eller anden måde, men de kørte af sporet. Den 15-årige pige havde sikkert også helst været balladen foruden.

— 

*) Nogle aviser har kørt den forældede forførelsesparagraf i stilling, strfl. § 223 stk. 2. Den er brugt to gange siden 2. verdenskrig:  i 1959, hvor en 45-årig blev dømt for at forføre en 15-årig husassistent, gøre hende gravid og organisere ulovlig abort. Samt i 2003, hvor en taxachauffør blev dømt for besiddelse af børneporno og for at have “trukket bukserne af en 15-årig dreng og suttet på hans kønslem” (Karnov s. 5044).

Multikulturel vold går begge veje – pressen hykler, og de svage taber

Det er meget sjældent at Politiken stiller blodtørstige krav om hårde straffe til forbrydere og fokuserer på deres etnicitet. Det skyldes kun at gerningsmændene denne gang er danske racister, mens ofret er en uskyldig tyrk. En abnormitet, for det går stadig den modsatte vej i langt de fleste voldssager, men i de tilfælde tier man gerne om den etniske baggrund eller har travlt med undskyldninger.

Jeg skal ikke benægte det tragiske i sagen. Og når man påtaler indvandreres kriminalitet, skal man naturligvis ikke tie om et dansk-racistisk overfald. Derfor skal det omtales her på lige fod med vold fra andre sider.

Sagen er at den multikulturelle pærevælling medfører vold og kaos, både fra udenlandsk-etnisk og dansk-etnisk side.

(Politiken)

Politikens omtale bygger på TV2 News: Forældre i sorg over hjernedød søn (se video).

TV2-indslaget fokuserer på det tragiske og de menneskelige reaktioner. De få sætninger med ønske om straf, som familien ytrer, fylder ikke meget i billedet.

Politiken drejer derimod historien nærmest til hævntørst, noget familien ikke selv giver udtryk for. Avisen fokuserer også på racisme:

Forældre til overfaldet avisbud: Skyldige skal straffes

[Moderen:] Jeg har mistet min søn. Jeg beder bare til Allah om, at ingen skal lide, som jeg gør lige nu«. …

Drengens far appelerer til, at de skyldige bliver straffet. …

»Vi har ingen fordomme mod tyrkere, danskere, kristne eller kurdere… det kendte vi ikke til, vi har altid kunnet snakke med alle«, siger hun.

»Hvordan kan man dræbe et menneske? Min søn havde krop og sjæl. Det, der er sket, er meget voldsomt, og jeg har kun et ønske: At de skyldige bliver straffet«, fortæller hun tydeligt medtaget af situationen.

Samtidig tilføjer hun, at hun ikke ønsker, at mødrene til overfaldsmændene mister deres børn og kommer til at lide, som hun gør nu. …

»Nu er det nok« …

»Jeg har ikke opdraget min dreng til, at han skulle dø som 16-årig. Han sloges aldrig. Det er nok nu. Jeg appellerer til ambassaden om, at overfaldsmændene skal retsforfølges«, siger han i TV 2 News.

Racemotiv bag overfald?
Det 16-årige avisbud var sammen med en ven, da overfaldet fandt sted. Ifølge flere af de to drenges venner er der tale om et racemotiveret overfald.

Venner, der har talt med den dreng, der var med på avisruten, og som var vidne til overfaldet, siger, at gerningsmændene råbte racistiske skældsord ad de to drenge.

»De sad og spiste lidt, og så kom de hen og spurgte »hva’ glor du på, perkersvin?«. Så blev han (den 16-årige, red.) slået bagfra med en kølle. Han gik tre skridt og faldt om«, fortæller en af vennerne til TV2 News. …

—

Min kritik går selvfølgelig ikke på de stakkels forældre, men på Politiken, der vinkler og misbruger deres udsagn.

Overskriften “Nu er det nok” lægger ordene i munden på faderen og tager dem ud af sammenhæng. Hans ord bruges til at bære budskabet om at dansk-racistisk vold mod udlændinge er et eskalerende problem, som skal straffes hårdt nu! Noget han faktisk ikke har sagt.

(En interessant detalje i TV2-indslaget: Faderen, der desværre ikke taler dansk, appellerer til den tyrkiske ambassade i stedet for danske myndigheder).

De anstændige medier og gode mennesker taler ellers meget om at man skal se på årsagerne til problemet og ikke piske stemningen op. Politikens vinkling på udpenslede følelser og racehad kaster i værste fald benzin på et bål. Vi har en potentielt meget brandfarlig konflikt mellem to etniske grupper, hvor voldsspiralen i princippet kan fortsætte hvis den først kommer i gang.

Det er naturligvis værd at nævne årsagen til volden, som både er en relevant og skærpende omstændighed.

Derfor ville jeg ønske at Politiken også ville nævne når danskere er ofre for racistisk vold, og jeg ville ønske de beskrev ofrenes følelser lige så personligt (dog gerne uden fordrejelser).

Det vil nu komme en syndflod af analyser om at “vort racistiske samfund” er årsag til den type overfald. De vil kræve massepropaganda i skoler, aviser og tv, der skal bilde danskerne ind at vi er et racistisk folk med en ultrahøjre-regering, der skaber klimaet for sådanne overfald.

Det første eksempel – Carsten Koefoed på Frit Irak Blog, med fynd og klem:

Racemordets ideologiske bagmænd

… Der går nemlig en lige linje fra islamhetz og ”gå ad helvede til”, over Vestens massemord på muslimer, ”undermenneskene”, i Irak og Afghanistan, til mordet på Deniz på Amager. De tre unge mordere er nemlig ikke født med had til ”perkere”. Det er skabt i et sygt samfund, hvor den åbenlyse racisme og islamofobi, en gryende fascisme, både har regeringsmagten, er i ”opposition” og sidder på langt størstedelen af medierne. Alle disse menneskefjendske kræfter er de ideologiske bagmænd til og medskyldige i det racistiske mord på Deniz. – (Frit Irak blog)

—

Racisme?

Racisme præger ikke det danske samfund, men derimod er samfundet – visse steder – blevet multikulturelt. Det er årsagen til de uundgåelige gnidninger, der somme tider fører til vold.

Danmark fører en relativt stram kurs over for indvandring – hvor man bl.a. forventer og kræver vilje til at opføre sig ordentligt. Det har ikke bevirket mere racisme eller mere vold, tværtimod. Prøv at sammenligne med Sverige. Sverige har stadig åbne porte for indvandring. Sverige har afslappede vilkår for folk på overførselsindkomster, et debatklima hvor ethvert tilløb til “uanstændighed” undertrykkes. Og i Sverige florerer etnisk vold.

Den frie debat i Danmark er ikke racistisk. Den har ikke bevirket mere vold og overgreb, tværtimod. Den har bl.a. medført at vi i Danmark ikke har nazister og højreekstremisme af betydning. Prøv igen at sammenligne med vore nabolande.

I dag i Vellinge ved Malmø:

Politiet fjernede truende nynazister (Skånska Dagbladet)

Det er en daglig foreteelse i Sverige. Ikke i Danmark.
De unge voldsmænd på Amager er ikke udtryk for nogen bølge af højreekstrem eller racistisk vold, de er snarere – indtil videre – en undtagelse fra reglen her i Danmark. Indtil videre, fordi det kan blive værre hvis ikke der sættes ind over for de problemer der er fulgt med multikulturalismen.

Nabolaget

Hvor ligger så Polensgade? Lidt længere ude på Amager, end der hvor “pæne mennesker” kommer. De nøjes med en eksotisk tur på Nørrebrogade i ny og næ.

“Østrigsgades Skole oplyser, at andelen af tosprogede elever udgør ca. 42 %, hvilket afspejler befolkningssammensætningen i skolens distrikt.” – (Sundpark Skole)

Samme skole har også en lyrisk målsætning:

“Målsætning

Østrigsgades Skole … afspejler det mangfoldige samfund, der omgiver den.
Vi forsøger at skabe en åben og tolerant atmosfære – en rummelig skole … ­

At det er en styrke, at vores skole er multikulturel ” (Østrigsgades Skole)

Smukke ord fra vridemaskinen – tyder på problemer.

De tre gerningsmænd er 15, 17 og 19 år, hvoraf de to yngste er brødre! Og de bor i en ghetto. Der er ganske vist ikke 80-100% indvandrere, som i Gjellerup og Vollsmose, men der er en pæn slant. De sociale alarmklokker burde ringe hos alle de venstreorienterede journalister. Hvorfor belyser ingen voldens baggrund, ligesom man søger at gøre ved 2. generationsindvandrere på Nørrebro. Det er lige så relevant her som der.

Tre årsager til vold

Lad os sige at der er tre årsager til at vold florerer i bestemte grupper. Det sociale, det kulturelle og det religiøse. Ingen af de tre aspekter skal overses, men vi må erkende at de ikke vejer lige tungt for alle grupper. Det forklarer hvorfor vold ikke er lige hyppigt i alle socialt belastede grupper. For danskeres vedkommende kan vi lade det religiøse aspekt ude af billedet. Den danske vold rettet mod udlændinge er relativt sjældnere end det modsatte – det er et faktum. Det kan forklares med at danskeres vold ikke er religiøst motiveret, men kun socialt motiveret. Det kulturelle motiv fylder også kun lidt, for ifølge dansk tradition omfatter acceptabel vold hovedsagelig kun værtshusslagsmål. Tænk på Sønderjylland, hvor over 100 års kraftige modsætninger mellem dansk og tysk kun yderst sjældent gav sig udslag i vold. Tænk på den relativt fredsommelige danske arbejderklasse over for f.eks. den engelske hooligan-kultur. Prøv så at sammenligne det med samfundstraditioner i Mellemøsten eller på Balkan.

For de voldsmænd, som har hjemme i arabisk macho-kultur, hvor drenge forkæles ud over rimelighedens grænser, og som i øjeblikket bliver påvirket af islamisk ekstremisme, ser det anderledes ud. Lige som de danske sociale tabere, så er de muslimske sociale taberes vold mod danskere (og grønlændere og hinanden) socialt betinget – men den er også kulturelt og religiøst betinget.

Og det forklarer hvorfor multikulturel vold fra dansk side – trods alt – er relativt sjældent. Der er kun én og ikke tre årsager.

Dermed ikke sagt at den højreekstreme eller dansk-racistiske vold ikke kan vokse. Vi har jo netop et begyndende multikulturelt samfund, og i multikulturelle samfund florerer den slags problemer, ikke mindst når en af multikulturens parter er islam. Politikerne er forvirrede og rådvilde, når de f.eks. taler om hvad man skal gøre ved vandalerne på Nørrebro (både ungdomshusaktivister og 2. generationsindvandrere). Ligesom man ikke har tæmmet unge muslimers vold, så vil også vold fra unge danske “white trash”-mennesker vokse i omfang.

Sådan er det på bunden af samfundet, hvor modsætningerne føles hver dag, især blandt de helt unge. Mens middelklassen nøjes med at drømme, holde debatmøder, læse og skrive aviser.

Det løsrevne menneske

Den sociale del af årsagen er at vort samfund styres efter materialistiske og neoliberale principper, der uundgåeligt fører til en større gruppe af marginaliserede tabere. Men også multikulturalismen er en del af samme neoliberale tankegang. Neoliberalismen forventer fejlagtigt at alle mennesker er stærke vindere der kan klare det hele, frigjorte fra tradition og sammenhæng. Tror man på dette ideologiske billede, så spiller kulturel og religiøs baggrund ingen rolle. I Danmark er alle partier neoliberale. Undtagelserne er detaljer: DF er kun neoliberalt i økonomisk henseende, Enhedslisten (og evt. SF) kun i kulturel henseende.

Og det på trods af at danskerne er et et meget konservativt folk. I ordets bedste betydning, hvor der både lægges vægt på frihed, fællesskab og en vis solidaritet. Måske derfor har Danmark trods alt ført an i at skabe en fri debat om det multikulturelle samfunds problemer. Men i stedet for at sigte isoleret på de enkelte etniske grupper (indvandrere, muslimer, danskere, “white trash”…), så burde man rette kritikken mod selve den bagvedliggende ideologi.

Den privilegerede øvre middelklasse må blive bevidst om at dette verdenssyn skaber flere problemer end det løser. At drømmen om den multikulturelle masse ikke er et egentligt menneskesyn, men et forsøg på at benægte problemerne ved det opløste og rodløse samfund. Det vil nok vare et årti endnu før man pudser de multikulturelle briller – i politik, presse og på universiteterne – og indser sine fejltagelser.

Multikulturel vold går begge veje – pressen hykler, og de svage taber

 

> Klik her for indlægget <

Madame beton: Uro skyldes danskernes intolerance

   (Politiken)

For kun en grundlæggende ændring i danskernes holdning til medborgere fra for eksempel arabiske lande vil dæmme op for uroligheder fremover ifølge formanden for Det Kriminalpræventive Råd. …

—

Forsikringsoplysningen er mange niveauer over det kriminalpræventive råd, når den opfordrer folk til at sætte bedre hasper på vinduerne for at forebygge indbrud. Det kan da bruges til noget.

Der har været pip om diskrimination og racisme i den forgangne uge, men det er første gang nogen siger det så klart. End ikke René Karpantschof kunne have gjort det bedre. Danskernes racisme – med et juridisk ord: forskelsbehandling - er simpelt hen eneste årsag til balladen.

Det er ren 1990-snak. Jeg fornemmer ud fra artiklen at Madame Beton taler på egne vegne og misbruger sin stilling som formand for det kriminalpræventive råd. Ligesom de mange andre der lufter private meninger pyntet med en professortitel.

Men hvis vi antager at det er drøftet på et rådsmøde, hvordan kan man så nå frem til sådanne dumheder? Politisk korrekthed og letkøbte udsagn trives i råd, nævn og kollegiale sammenhænge hvor folk med høje titler snakker hinanden efter munden. Hvornår har det kriminalpræventive råd sidst sagt noget man bed mærke i? Nej, vel?

Jævnfør Etisk Råd, en klub hvor hvor præster og læger får penge for at snakke forbi hinanden. Man må jo for alt i verden ikke overlade etik til den brede befolkning.

Engang imellem – når Eva Smith har sagt noget om sit fag, jura – så har hun sagt noget relevant. Men dog med den mangel at hun altid befinder sig i et overklasse-elfenbenstårn og tror at retssystemet kan være en fuldendt juridisk maskine. Ideen med strafferet er jo ligesom at fange nogle ind og få dem i klemme, efter min mening. Kritikken af systemet bør alene gå på om de klemmes på den rigtige måde. Her kunne de fine jura-eksperter så udmærket bidrage med deres faglige viden. Måske skulle det kriminalpræventive råd suppleres med nogle voldsofre.

Der er dog også noget nyt i Eva Smiths udsagn, et godt skjult lyspunkt, om man vil: “medborgere fra for eksempel arabiske lande” – så pænt hun kan sige det – hun indrømmer at der er tale om mellemøstlige indvandrere og ikke bare De Unge Mennesker. Hun har taget ny viden til sig, tillykke. Eva, du har nu åbnet for en slamflod – skal vi til at indføre en kriminalstatistik hvor man registrerer etnisk oprindelse? Det ville jeg da synes var en god idé. Vær så venlig at gå videre med det.

Baggrundsstof til Kamal-sagen

Kamal tryner udlejer, EB 16.6.2007. Udlejeren siger:

 - Vi har været for godtroende. Vi udlejede netop til Kamal , fordi han slog på, at han var i personlig krise efter en skilsmisse, og at han var boligløs. Han græd af glæde, da vi lejede ud til ham. I midten af januar fortæller vi Kamal , at det desværre må blive ved de seks måneder, fordi vores realkreditinstitut krævede et salg af ejerlejligheden hurtigst muligt.

Huset sat til salg
- 10. maj anlægger Kamal så sag mod os. Han står til at tabe sagen med et brag, men vil vinde tid. Fogeden vil nemlig ikke sætte Kamal ud så længe, der verserer en retssag ved domstolene.  …

-  Vi står nu i den situation, at vi næppe kan sælge ejerlejligheden i Fiolstræde. Hvem vil købe en ejerlejlighed med en lejer, der nægter at flytte. Derfor har jeg nu måttet sætte vores hjem i Birkerød til salg. Vores økonomi kan ikke bære at betale husleje begge steder i endnu et års tid.

- Vi har tilbudt Kamal at finde en anden lejlighed til ham til samme husleje og kvalitet, men det er Kamal ikke interesseret i. Jeg synes, hans opførsel er uklædelig, siger Oliver Bahner.

Modparten, samme dag i EB:

“Udlejer bryder kontrakten”

- Jeg forholder mig til, at jeg har en to-årig lejekontrakt, og at en boligadvokat råder mig til at anlægge sag.

Det siger SF’eren Kamal Qureshi til Ekstra Bladet.

- Men Kamal , virkeligheden er jo, at du kun har en seks-måneders lejekontrakt …

- Jeg er jo ikke jurist. Jeg har sat en boligadvokat på sagen, der råder mig til at anlægge sag.

- Jurist eller ej: Er vi ikke enige om, at der alene foreligger en underskrevet lejekontrakt, der løber seks måneder?

– Der foreligger en to-årig kontrakt, men udlejer bryder kontrakten.

- Kan du fremvise en to-årig, underskrevet lejekontrakt?

- Jeg forholder mig til, hvad boligadvokaten råder mig til. Jeg har ikke yderligere kommentarer.

- Gør det indtryk på dig, at udlejer må sælge sit eget hus, fordi du ikke umiddelbart kan smides ud af lejemålet?

- Jeg forholder mig til, at lejeloven yder lejere en vis beskyttelse. Jeg har ikke yderligere kommentarer.

Sagen kommer for byretten den 26. april.

Det nye, som kom frem i denne uge, var at Kamal havde udlejet værelser samt taget imod depositum under falsk navn. Som han ikke ville betale tilbage, vist nok fordi lejeren ikke havde ryddet op.

Hvis det hele er rigtigt, så har Kamal gjort en banal leje- og fremlejestrid til en straffesag pga. det falske navn.

Tjotal gangster

… på Christianshavn. De lede lømler som altid render hernede og råber og skriger og går ind i vor ejendoms billardrum og “holder fest” og bruger vores fodboldspil, er netop nu blevet anholdt hele bundtet, politiet har taget dem ind i min opgang, hvor de visiterer dem og skriver bøder ud for hash og hærværk og hvad de ellers har lavet af numre. Fryd. Leve det danske politi.

Jeg har fulgt med i det hele heroppefra mens jeg åd en dejlig salat. Det er sjovt at kigge ned på folk på gaden, de ser aldrig op.

Men de søde, unge mennesker kommer nok snart igen.

Billedet er fra de store bilafbrændinger som fandt sted i hele 2007, et år med gang i den:

  © Casper